Lektion 24

Hvordan man henviser til Bibelen

1, 2. Hvorfor bør vi opfordre tilhørerne til at bruge Bibelen?

¹ Når vi forkynder, er det vort ønske at henlede folks opmærksomhed på Guds ord, Bibelen. Den indeholder det budskab vi forkynder, og vi ønsker at folk skal forstå at det vi siger, ikke kommer fra os selv, men fra Gud. De der elsker Gud, har tillid til Bibelen. Når der læses op fra den, lytter de og tager dens råd til hjerte. Men når de tager deres eget eksemplar af Bibelen frem og selv læser hvad der står, gør det endnu større indtryk på dem. Når det kan lade sig gøre ude i distriktet, er det derfor klogt at opfordre den besøgte til at hente sin egen bibel og selv slå skriftstederne op. På samme måde ved menighedens møder: Hvis alle opfordres til at bruge Bibelen, vil de nye lettere kunne erkende at det er den der er grundlaget for vor tro. Alle vil få gavn af at læse med, for synsindtrykket indprenter det oplæste yderligere.

² Det vil derfor afgjort hjælpe dig til at holde et virkningsfuldt foredrag hvis du overalt hvor det er muligt, kan få dine tilhørere til at følge med i deres egne bibler. Om de gør det eller ej, vil for en stor del afhænge af om du opfordrer dem til at gøre det. Det er dette punkt der på din talevejledning kaldes „Tilhørerne opfordret til at bruge Bibelen“.

3, 4. Hvordan kan vi bedst gøre dette?

³ Ved at det foreslås. En af de bedste måder er at man direkte foreslår forsamlingen at bruge Bibelen; det er en metode som ofte bruges. Somme tider kan det samme resultat nås ved at man simpelt hen siger hvor skriftstedet findes, før man læser det op; måske således: „Mens vi nu læser Andet Timoteusbrev 3:1-5, så tænk på forholdene i kvarteret heromkring.“ Når du så selv slår op og ser ud over tilhørerne om de har fulgt opfordringen, vil de sædvanligvis også begynde at slå op i Bibelen.

⁴ Det er taleren selv der må afgøre hvilke skriftsteder han eventuelt ønsker fremhævet på denne måde. Hold øje med tilhørerne. Vær interesseret i om de følger dig. Selv hvis du af en eller anden grund må holde et foredrag efter fuldt manuskript, kan du ofte behandle de vigtigste skriftsteder på en sådan måde at tilhørerne vil følge med i deres bibler.

5, 6. Forklar hvorfor det er godt at give tilhørerne tid til at finde de skriftsteder vi vil læse.

⁵ Ved at give tid til at finde skriftstedet. Det er ikke nok bare at sige hvor skriftstedet findes. Hvis du læser det op og så straks  går videre til et andet skriftsted før tilhørerne har fået tid til at finde det, vil de til sidst opgive at følge med. Læg mærke til dine tilhørere, og først når de fleste af dem har fundet skriftstedet, kan du læse det op.

⁶ Det er som regel klogt at nævne i god tid hvor skriftstedet er taget fra, så værdifuld tid ikke går tabt på grund af lange pauser eller unødvendigt „fyldstof“ der fremføres mens tilhørerne finder skriftstedet. Dog er en passende pause på sin plads. På den anden side må du huske at hvis du nævner henvisningen ret tidligt i din indledning til skriftstedet, vil noget af det du siger, ikke blive påhørt med så stor opmærksomhed. I de tilfælde hvor det du siger før et skriftsted, er vigtigt og af stor betydning for hele argumentationen, må det altså siges før du nævner hvor skriftstedet er taget fra.

**********

7-18. Hvilke metoder kan man anvende for at danne gode overgange til skriftstederne?

⁷ Skriftstederne er som regel centrale i et foredrag. Argumenterne er bygget op om skriftstederne. Foredragets virkning afhænger af om de bruges og udnyttes rigtigt. Punktet „God overgang til skriftsteder“ på din talevejledning er derfor et vigtigt punkt som må vises opmærksomhed.

⁸ Der er mange måder hvorpå man kan lede ind til et skriftsted, læse det op og forklare dets anvendelse. For eksempel tjener overgangen til et skriftsted undertiden ikke blot til at indlede oplæsningen af det, men udgør også en forklaring der redegør for skriftstedets anvendelse, således at oplæsningen i sig selv blot understreger og fastslår hovedpunktet. Til andre tider bruges et skriftsted med størst virkning når det fremføres uden et eneste ord som indledning, for eksempel som de allerførste ord i foredraget.

⁹ For at lære at danne gode overgange til skriftstederne kan du høre efter hvad erfarne talere gør. Læg mærke til de forskellige måder skriftstederne introduceres på. Bedøm hvilken virkning det har. Når du udarbejder dine egne foredrag, så tænk på hvad skriftstedet skal udrette, især hvis det er et nøgleskriftsted i forbindelse med et hovedpunkt. Planlæg omhyggeligt overgangen til det så det får den største virkning. Her er nogle forslag:

 ¹⁰ Et spørgsmål. Spørgsmål kræver svar. De sætter tanker i gang. Lad skriftstedet og forklaringen af det give svaret. Hvis du for eksempel taler om emnet blodtransfusion, vil du måske gå over til Apostelgerninger 15:28, 29 efter at du har omtalt det forbud mod blod der findes i De Hebraiske Skrifter. Du kunne indlede med at sige: „Men er dette forbud bindende for kristne? Læg mærke til den kendelse som den første menigheds styrende råd afsagde under den hellige ånds ledelse.“

¹¹ En udtalelse eller et princip som skal begrundes med skriftstedet. I et foredrag om lovløsheden kunne du sige: „Selv vort valg af omgangsfæller er en vigtig faktor der bestemmer vor indstilling til ret og uret.“ Som støtte for denne udtalelse kan du læse Paulus’ ord i Første Korintherbrev 15:33.

¹² Brug af Bibelen som autoritet. Især som indledning til mindre vigtige skriftsteder kan du nøjes med at sige: „Læg mærke til hvad Guds ord siger om dette.“ Det skulle være nok til at skabe forventning, og det siger også klart hvorfor skriftstedet bruges.

¹³ Et problem. I et foredrag om „helvede“ kunne du sige: „Hvis et menneske lider i evig ild, må det betyde at det er ved bevidsthed efter døden. Men læg mærke til hvad der siges i Prædikeren 9:5, 10.“

¹⁴ Valg mellem flere muligheder. Hvis et bestemt publikum har for svært ved at klare et direkte spørgsmål eller et opstillet problem, kan man fremholde flere mulige løsninger og så lade skriftstedet og forklaringen af det vise hvilken løsning der er rigtig. Hvis du taler med en katolik og gerne vil anføre Mattæus 6:9 for at vise hvem vi rettelig bør bede til, kunne et direkte spørgsmål få tilhøreren til at tænke på det forkerte svar. Du kunne derfor i stedet sige: „Der er mange meninger om hvem vi skal bede til. Nogle siger til Maria, andre siger til en af ’helgenerne’, men nogle siger at vi udelukkende skal bede til Gud. Se her hvad Jesus sagde.“

¹⁵ Historisk baggrund. Hvis du vil bruge Hebræerbrevet 9:12 i et foredrag om genløsningen for at vise at Jesus ved at ofre sit eget blod „skaffede os en evig udfrielse“, er det måske nødvendigt at du først forklarer hvad „det hellige sted“, eller det  Allerhelligste, i tabernaklet var, det som Paulus viser er et billede på himmelen som Jesus gik ind i.

¹⁶ Sammenhængen. Undertiden er det godt at forklare den sammenhæng skriftstedet forekommer i. Hvis du for eksempel bruger Lukas 20:25 for at fremhæve ordene „tilbagebetal da kejseren det der er kejserens“, får disse ord mere vægt når du først forklarer hvordan Jesus brugte en mønt med kejserens inskription som argument, sådan som de foregående vers fortæller.

¹⁷ Kombination. Du kan naturligvis også kombinere disse måder og ofte nå et godt resultat dermed.

¹⁸ Indledningen til et skriftsted skal vække så megen forventning at tilhørerne lytter opmærksomt når du læser skriftstedet op, og den skal samle deres opmærksomhed om grunden til at du anvender skriftstedet.

19, 20. Hvordan kan man vide om man har vakt forventning til et skriftsted?

¹⁹ Forventning vakt. Hvordan kan du vide om du har vakt forventning til et skriftsted? Hovedsagelig ved at iagttage tilhørernes reaktion, men også ved at tænke over hvordan du ledte ind til skriftstedet. Hvis tilhørerne ville blive efterladt frit svævende i luften såfremt du glemte at læse skriftstedet efter at have introduceret det, eller hvis du lod et spørgsmål forblive ubesvaret i indledningen til det, så kan du være overbevist om at du har vakt interesse for skriftstedet. Naturligvis må indledningen svare til emnet og til skriftstedet. Og enten skriftstedet selv eller den forklaring der følger efter, må besvare det spørgsmål der blev stillet i indledningen.

²⁰ Overgangen til et skriftsted kan sammenlignes med hornsignalet før en proklamation. Herolden træder ikke frem for at give en hel koncert. Nej, hornets toner skal kun henlede folks opmærksomhed på proklamationen. Hvis overgangen til det skriftsted du har valgt, former sig på den måde, vil oplæsningen blive påhørt med interesse og forventning, og tilhørerne vil få noget ud af det.

21. Hvorfor bør vi henlede opmærksomheden på grunden til at skriftstedet anvendes?

²¹ Opmærksomheden henledt på grunden til at skriftstedet anvendes. Skønt indledningen til et skriftsted godt kan lade et spørgsmål stå ubesvaret, skal det i hvert fald nævnes hvorfor netop dette skriftsted anvendes, og hvorfor det bør vises fuld opmærksomhed. Hvis du for eksempel taler om jorden som menneskets evige hjem og vil bruge Åbenbaringen 21:3, 4, kunne  du som overgang til dette skriftsted sige: „Læg nu mærke til om det næste skriftsted, Åbenbaringen 21:3, 4, siger noget om hvor Guds bolig skal være, og hvor det er at død og lidelse vil ophøre.“ Du har ikke blot vakt forventning ved at skabe nysgerrighed, men du har også samlet opmærksomheden om den vigtige del af skriftstedet, den del som du vil bruge i din argumentation når du har læst skriftstedet. Når du således retter opmærksomheden mod skriftstedets virkelige indhold, understreger du betydningen af Guds ord.

[Studiespørgsmål]