Lektion 28

Kontakt med tilhørerne og brug af notater

1. Hvilken betydning har kontakt med tilhørerne, og hvilken rolle spiller brugen af notater her?

¹ God kontakt med tilhørerne er en stor hjælp til at kunne undervise dem. Det skaber respekt for taleren og sætter ham i stand til at undervise med større virkning. Ja, din kontakt med tilhørerne skal helst være så god at du øjeblikkelig mærker hver eneste reaktion fra deres side. Om det lykkes dig at opnå denne kontakt, afhænger i vid udstrækning af hvordan du bruger dine notater. Alt for omfattende notater kan være en hindring, men er du dygtig til at tale ud fra notater, vil de ikke hindre din kontakt med tilhørerne, heller ikke hvis foredraget kræver at dine notater er mere omfattende end normalt. En dygtig taler kigger ikke for meget i sine notater og gør det heller ikke på forkerte tidspunkter, så han mister kontakten med tilhørerne. Dette punkt er med på din talevejledning og kaldes „Kontakt med tilhørerne; notater“.

2-5. Hvad bidrager til en god øjenkontakt med tilhørerne?

² Ved øjenkontakt. At du har øjenkontakt, vil sige at du ser på tilhørerne — ikke blot på hele forsamlingen, men på de enkelte i forsamlingen. Det betyder at du lægger mærke til deres ansigtsudtryk og reagerer på dem.

³ At se på tilhørerne betyder ikke blot at du skal bevæge ansigtet rytmisk fra side til side så du ikke overser nogen. Nej, se på en bestemt tilhører, og henvend en eller to sætninger til vedkommende. Kig dernæst på en anden, og sig noget til ham. Men lad være med at stirre på nogen så længe at vedkommende føler sig ilde tilpas, og koncentrér dig heller ikke blot om nogle få i forsamlingen. Flyt øjnene ud over hele forsamlingen på denne måde mens du taler; og når du henvender dig til en bestemt tilhører, tal da virkelig til ham, og læg mærke til hvordan han reagerer, før du går videre til en anden. Dine notater må være  anbragt på talerpulten, eller du kan have dem i hånden eller i Bibelen, sådan at du hurtigt kan kaste et blik ned i dem blot ved at bevæge øjnene. Hvis du må bevæge hele hovedet for at kigge i notaterne, vil din kontakt med tilhørerne lide under det.

⁴ Din skoletilsynsmand vil lægge mærke til hvor ofte du bruger notaterne, og hvornår du ser ned i dem. Hvis du kigger i notaterne når du er ved at nå et højdepunkt, kan du ikke se tilhørernes reaktion. Du mister også kontakten med dem hvis du kigger ned i notaterne hele tiden. Det vil som regel skyldes en nervøs vane eller utilstrækkelig forberedelse.

⁵ Undertiden får erfarne talere til opgave at holde foredrag fra fuldt manuskript, og dette går naturligvis lidt ud over kontakten med tilhørerne. Men hvis taleren er godt kendt med stoffet som følge af sin gode forberedelse, vil han alligevel kunne se ud på tilhørerne uden at afbryde oplæsningen, og det vil hjælpe ham til at læse mere udtryksfuldt.

6-9. Forklar hvordan man også kan opnå kontakt med tilhørerne, og vis hvilke faldgruber man må vogte sig for.

⁶ Ved direkte henvendelse. Denne form for kontakt er lige så betydningsfuld som øjenkontakt. Den har at gøre med de ord man bruger når man henvender sig til tilhørerne.

⁷ Hvis du taler til en enkelt person, tiltaler du vedkommende direkte ved at sige „De“, „du“ eller „vi“. Når det er passende, kan du tiltale en forsamling på samme måde. Prøv at betragte dit foredrag som en samtale med en eller to personer. Se nøje på tilhørerne så du kan reagere på deres ansigtsudtryk og svare på deres uudtalte spørgsmål. Det vil gøre din fremførelse mere personlig.

⁸ Et advarende ord er dog på sin plads her. Undgå den fare at blive for familiær over for tilhørerne. Du behøver lige så lidt at blive familiær med dem som du ville blive med et eller to mennesker som du førte en værdig samtale med ved en dør i distriktet, men du kan og bør være lige så direkte.

⁹ En anden fare. Du må bruge de personlige stedord med god dømmekraft, sådan at tilhørerne ikke kommer til at stå i et dårligt lys. Hvis du for eksempel taler om lovløshed, må du ikke henvende dig til tilhørerne på en måde som antyder at de er lovløse. Eller hvis du på et tjenestemøde taler om et lavt timegennemsnit, må du hellere inkludere dig selv og bruge stedordet  „vi“, frem for hele tiden at tale om „I“. Omtanke og hensyn vil kunne hjælpe dig til at undgå denne fare.

**********

10, 11. Hvad bør tilskynde os til at lære at tale ud fra en disposition?

¹⁰ Brug af disposition. Kun få talere begynder med at bruge disposition. Som regel skriver de fuldt manuskript, og enten læser de det op, eller de lærer det udenad. Din skoletilsynsmand vil overse dette i begyndelsen, men når du kommer til punktet „Brug af disposition“ på talevejledningen, vil han opfordre dig til at tale ud fra notater. Når du kan det, vil du opdage at du har taget et stort skridt fremad på vejen til at blive offentlig taler.

¹¹ Nogle steder er der børn og voksne som ikke har lært at læse, men som alligevel holder foredrag, idet de bruger nogle tegninger som en slags disposition. Du kan også udarbejde en ganske simpel disposition, af samme slags som dem du kender fra „Bibelske samtaleemner“ bag i Ny Verden-Oversættelsen. Du taler uden manuskript i forkyndelsen. Det samme kan du gøre lige så let på skolen når først du har besluttet dig til at gøre det.

12, 13. Giv forslag til hvordan man kan udarbejde en disposition.

¹² Når du skal arbejde på at komme bort fra at bruge fuldt manuskript, både når du udarbejder et foredrag, og når du holder det, må du ikke begynde på at lære dit foredrag udenad. Ellers vil du forfejle hensigten med denne lektion.

¹³ Hvis du bruger skriftsteder, kan du stille dig selv spørgsmålene: hvordan? hvem? hvornår? hvor? og så videre, og så kan du i det omfang det passer ind i dit stof, bruge disse spørgsmål som notater. Du holder foredraget ved at læse et skriftsted, stille dig selv eller den besøgte disse spørgsmål og besvare dem. Så enkelt kan det gøres.

14, 15. Hvad bør ikke slå modet ned hos os?

¹⁴ Begyndere er ofte bange for at de skal glemme noget. Men hvis du ellers har fremholdt dit foredrag logisk, er der ingen der vil så meget som savne en tanke du måske overser. I hvert fald skal vi ikke her komme ind på hvor godt du dækker dit pensum. Det vigtigste er nu at du lærer at tale ud fra en disposition.

¹⁵ Når du holder et foredrag på denne måde, vil du muligvis føle at du sætter mange af de færdigheder over styr som du allerede har tilegnet dig. Men tab ikke modet. De vil komme tilbage,  og du vil opdage at du behersker dem endnu bedre når først du har lært at tale uden manuskript.

16, 17. Hvad må vi tænke på når vi udarbejder notater?

¹⁶ Lige et par ord om de notater du bruger på Den Teokratiske Skole. De skal minde dig om tanker og ikke bruges til at citere fra. De skal være korte. De skal også være pæne, velordnede og letlæselige. Hvis dit elevforedrag fremføres som et genbesøg, må notaterne ikke være iøjnefaldende, måske blot et stykke papir i din bibel. Hvis det holdes som et rigtigt foredrag og der er en talerpult, skulle notaterne ikke være noget problem. Men hvis du ikke ved om der findes en talerpult, må du forberede dig i overensstemmelse hermed.

¹⁷ En anden hjælp er at skrive temaet øverst på arket med notaterne. Hovedpunkterne skal også være fremhævet så de er lette at få øje på. Skriv dem med blokbogstaver, versaler eller i kursivskrift, eller fremhæv dem på anden måde.

18, 19. Hvordan kan vi øve os på at bruge en disposition?

¹⁸ Selv om du kun bruger få notater, betyder det ikke at du kan slippe lettere fra forberedelsen. Først må du udarbejde foredraget i detaljer og skrive en disposition lige så udførlig som du har lyst til. Dernæst skriver du en ny disposition, en der er meget kortere. Ud fra denne disposition vil du holde dit foredrag.

¹⁹ Læg nu begge dispositioner foran dig, og idet du kun kigger på den forkortede disposition, siger du så meget som du kan om det første hovedpunkt. Kig dernæst på den mere detaljerede disposition for at se hvad du har glemt. Gå videre til det næste hovedpunkt i din forkortede disposition, og følg samme fremgangsmåde. Til sidst vil du blive så kendt med den korte disposition at du kan huske alt i den mere detaljerede disposition blot ved at kigge på den korte. Efterhånden som du får øvelse og erfaring, vil du indse fordelene ved at kunne tale ekstemporalt, og du vil kun bruge fuldt manuskript når det er absolut nødvendigt. Du vil slappe mere af når du taler, og dine tilhørere vil lytte med større respekt.

[Studiespørgsmål]