Lær at svare bedre
Lektion 18
Lær at svare bedre
1, 2. Hvorfor bør vi alle sætte ind på at give gode svar?
1 Alle kristne bør lære at give gode svar. Apostelen Paulus skrev: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kol. 4:6) Det er kun naturligt at vi gerne vil lære at svare bedre. Når vi kan svare godt, bringer det os sand glæde: „En mand fryder sig over sin munds svar, og hvor er det godt med et ord i rette tid!“ — Ordsp. 15:23.
2 Føler du behov for at forbedre dine svar? Er du ikke helt tilfreds med de kommentarer du giver ved menighedens møder? Er der et eller andet du meget gerne ville forbedre hvis du kunne? Sker det at du i tjenesten ville ønske at du havde grebet en situation anderledes an? Det gælder vist os alle, og derfor vil det gavne os at vi sammen undersøger hvordan vi kan forbedre vore svar.
3, 4. Hvilke forskellige kommentarer kan der gives til et enkelt spørgsmål ved et møde i menigheden?
3 Menighedens møder. I de fleste af Jehovas Vidners menigheder er der nogle som altid er parate til at svare på de spørgsmål der stilles ved vagttårnsstudiet, bogstudiet eller den mundtlige repetition på Den Teokratiske Skole. Dette er ikke nogen tilfældighed. Disse brødre og søstre har måske den fordel at de har studeret Bibelen og tilhørt Jehovas folk i årevis, men i de fleste tilfælde er den stadige forberedelse også en væsentlig faktor. Selv nye i menigheden kan give gode svar hvis de gør det til en regel at gennemgå pensummet på forhånd. — Ordsp. 15:28.
4 Hvis du er den første der skal svare på et bestemt spørgsmål, er det som regel bedst at du går lige til sagen og besvarer det direkte. Men selv om der allerede er blevet svaret på det, skal du ikke føle at der ikke er mere at sige. Du kan give yderligere kommentarer til det samme spørgsmål, for eksempel ved at udbygge svaret, ved at vise hvordan skriftsteder i paragraffen har forbindelse med svaret, eller ved at fremhæve hvordan emnet berører os og vort liv. Hvis pensummet handler om verdensforholdene eller den falske religions skikke, kunne du fortælle om en oplevelse eller en lokal situation som bekræfter det paragraffen siger. Det vil give drøftelsen større indhold.
5. Hvorfor er det godt at svare kort og med egne ord?
5 Et svar får som regel større vægt og huskes lettere når det er kort og koncist, og i de fleste tilfælde er det tilrådeligt at benytte sådanne svar. Hvis en studiedeltager i en enkelt kommentar berører alt hvad der står i en paragraf, fremhæver han ingenting, og de andre bliver som regel ikke meget klogere med hensyn til det egentlige svar på spørgsmålet. Normalt er det også mest fordelagtigt at man svarer med sine egne ord. Så tilegner man sig oplysningerne bedre, og den måde man formulerer svaret på, hjælper ofte andre til at forstå nogle tanker som de ikke rigtig havde fået fat i. Dine foredrag på skolen hjælper dig til at svare koncist og med egne ord.
6. Hvad kan vi gøre for at have svaret parat når spørgsmålet stilles?
6 Er du altid parat med et svar, eller kunne du forbedre noget her? Det kræver forberedelse. Men du skal ikke forberede dig mens paragraffen læses op, eller mens andre kommenterer, for så vil du ikke få meget ud af mødet. Gør det til en vane at have dine svar markeret i forvejen. Hvis du blot har understreget nogle få nøgleord og ikke lange udtryk eller sætninger, kan du ved et hurtigt blik på disse nøgleord erindre hele tanken, og du vil være parat til at svare. Hvis spørgsmålet er delt op i et „a“- og et „b“-afsnit, er det bedst at du markerer svarene med „a“ eller „b“ i margenen. Så kan du lettere undgå at løbe foran studielederen med dine kommentarer. Selv når der ikke er trykte spørgsmål til en artikel som hele menigheden skal behandle, kan det være nyttigt for dig at markere det du synes er hovedpunkter. Så vil du kunne svare spontant og utvungent, og det vil bidrage til en livlig drøftelse. Selv om du har svaret én gang ved et møde, skal du ikke holde dig tilbage og tænke at nu kan de andre svare på resten. Vær villig til at svare flere gange.
7. Hvorfor bør vi alle føle et ansvar for at kommentere ved møderne?
7 Nogle er måske lidt bange for at svare fordi de føler at andre er bedre til det. Men Bibelen viser at vi hver især har et ansvar for at være med, og den tilskynder os til at røgte dette ansvar. Apostelen Paulus skrev: „Lad os uden vaklen holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb . . . Og lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden.“ (Hebr. 10:23-25) Når vi svarer ved møderne, ansporer vi andre til kærlighed og gode gerninger, idet vi opmuntrer dem og glæder deres hjerte. Og vi får også selv gavn af det, for vi erfarer glæden ved at give og bliver derfor selv opmuntret.
8-12. Giv forslag til hvordan man kan imødegå indvendinger i forkyndelsen.
8 Hvordan vi imødegår indvendinger i forkyndelsen. Hvis du regelmæssigt overværer møderne og studerer personligt, har du sikkert ikke svært ved at besvare spørgsmål i arbejdet fra hus til hus. Men hvis det sker at du ikke kender svaret på et spørgsmål som stilles, skal du ikke tøve med at indrømme det over for den besøgte. Tilbyd dernæst at skaffe oplysningerne til veje og at komme igen. Hvis den besøgte virkelig er interesseret, vil han med glæde tage imod dit tilbud.
9 Foruden sådanne spørgsmål støder du på indvendinger. Hvordan vil du klare dem? Før du begynder at imødegå en indvending, vil det være nyttigt for dig at kende lidt til den besøgtes tankegang. Du kunne spørge ham om årsagen til hans indvending. Han siger måske at han har hørt at vi ikke tror på Kristus, men i virkeligheden skyldes denne fejltagelse at treenighedslæren har forvirret folks begreber. Mange indvendinger har deres rod i sådanne misforståelser. Det har stor betydning at du bliver enig med den besøgte om hvad de vigtigste udtryk står for, før I går i gang med at drøfte et emne. Dette kan måske endda helt løse problemet og gøre en yderligere drøftelse af sagen unødvendig.
10 Når den besøgte rejser en indvending, er det også en fordel at behandle den som et spørgsmål der interesserer jer begge, hvis det kan lade sig gøre, og ikke som noget der gør jer til modstandere. I stedet for at betragte en indvending som noget ubehageligt skal du altså se på den som noget der virkelig interesserer den besøgte. Du kan fortælle at du er glad for at han har bragt sagen på bane. Betragt den som grundlag for en samtale, som noget der kan åbne den besøgtes sind for Bibelens sandheder. Du kan øve dig på dette på Den Teokratiske Skole ved at opbygge dine foredrag på en sådan måde at du skal overvinde en indvending.
11 Mens du taler med en interesseret, sker det somme tider at en anden rejser indvendinger for at afbryde jeres samtale. I et sådant tilfælde kunne du flytte bevisbyrden tilbage til den der har fremsat indvendingen. Jesus Kristus stillede modspørgsmål for at bringe modstandere til tavshed når de søgte at hindre hans forkyndelse. (Matt. 22:41-46) Det er derfor godt at huske at det rettelig er den der fremsætter en påstand, der må bevise den. Hvis en for eksempel siger: „I tror ikke på treenigheden,“ i et tonefald der lader forstå at det er noget de kristne skal tro på, kunne du svare: „Jeg tror på alt hvad Bibelen lærer. De er meget velkommen til at vise mig hvor i Bibelen der står at man skal tro på treenigheden.“ Så er det den anden der skal bevise at hans påstand er sand.
12 Det mest autoritative svar til nogle som siger at de accepterer Bibelen, er et svar taget direkte fra Guds eget ord. Det er langt mere overbevisende end noget som helst vi selv finder på at sige. Når du svarer, skal du naturligvis altid være rolig og høflig, uanset hvordan den besøgte forholder sig. Det sømmer sig for en Guds tjener.
13, 14. Hvordan kan man behandle de spørgsmål eleven stiller ved et hjemmebibelstudium?
13 Ved bibelstudier. Ved bibelstudier hersker der normalt en venlig og afslappet atmosfære som bidrager til at man kan tale om tingene. Når du har besvaret et spørgsmål, er det derfor en god vane at spørge eleven om han er tilfreds. Det kan være at nogle punkter stadig står uklart i hans tanker. Hvis du ikke er helt klar over et bestemt svar, så tilbyd at finde det til ham. Hvis du har brug for hjælp til dette, kan du spørge en mere erfaren forkynder. Husk på at når du hjælper en til at få dybere indsigt i Bibelens budskab, er du måske ved at bringe vedkommende ind på livets vej, ligesom evangelisten Filip hjalp den ætiopiske eunuk ved at besvare hans spørgsmål. — Apg. 8:26-39.
14 Når du har studeret med eleven i nogen tid, er det sikkert bedst at du ikke besvarer alle hans spørgsmål straks, men gemmer nogle som vil blive behandlet længere fremme i studiematerialet. Du hjælper også eleven til at gøre fremskridt hvis du viser ham hvordan han selv kan finde svarene. Du kan henvise ham til hjælpemidler som Register over Vagttårnets publikationer eller et kapitel om emnet i bogen Kundskab der fører til evigt liv. Senere kan du så spørge ham hvilke oplysninger han har fundet, og hvordan han forstår dem. Tænk på hans åndelige vækst og ikke blot på at besvare hans spørgsmål.
15-18. Hvilken holdning bør vi indtage når vi skal besvare spørgsmål over for øvrighedspersoner?
15 Når vi stilles over for øvrighedspersoner. Da apostelen Peter behandlede emnet forfølgelse, sagde han: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Pet. 3:14-16) Der kan opstå situationer hvor vi må forsvare os for en domstol eller over for embedsmænd som har myndighed til at spørge os hvad vi tror, og hvorfor vi tror det. „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter,“ tilråder apostelen. Sørg for at du inderst i dit hjerte giver Herren Jesus Kristus den dybeste respekt, en hellig plads som ikke kan vanhelliges. Så vil du ikke have nogen grund til ængstelse. Hvis vi behager den som Gud har salvet til konge over hele jorden, har vi ingen grund til at være urolige for hvordan mennesker i høje stillinger vil reagere.
16 Alligevel må vi, i harmoni med formaningen i Romerbrevet 13:1-7, optræde med respekt over for myndighedspersoner. Selv når spørgeren tilsyneladende tillægger dig urette motiver eller udtaler sig fjendtligt om Jehovas vidner, skal du ikke svare skarpt igen. (Rom. 12:17, 21; 1 Pet. 2:21-23) Husk på at du er der for at aflægge et vidnesbyrd. Det kunne jo være at nogle af disse embedsmænd ville reagere gunstigt over for sandheden, eller måske i det mindste at de fik en bedre indstilling til forkyndelsesarbejdet. Lad din optræden og din tale repræsentere sandhedens vej på rette måde. — Matt. 10:18-20.
17 Der kan også være tidspunkter hvor det er klogest at sige så lidt som muligt. Du vil måske ganske enkelt foretrække at overlade bevisbyrden til modstanderne, ligesom apostelen Paulus gjorde engang da han blev forhørt. (Apg. 24:10-13) Eller du vil måske endog vælge at tie helt stille. Det kan være den bedste fremgangsmåde hvis onde mennesker søger at fange dig i ord eller at lave sjov med dig uden at have noget oprigtigt ønske om at få svar på deres spørgsmål. (Luk. 23:8, 9) Eller du finder det måske klogest at tie stille fordi de gennem dig søger at skade dine medvidner. Salmisten David sagde: „Jeg vil vogte min mund med mundkurv så længe den ugudelige er mig nær.“ (Sl. 39:1, 2) Især i lande hvor der er voldsom modstand mod den sande kristendom, er det nødvendigt at kunne skønne hvornår det er „tid til at tie“, og hvornår det er „tid til at tale“. — Præd. 3:7.
18 Om den færdighed Jehovas tjenere har i at besvare spørgsmål, har en engelsk avis skrevet: „Bag alt hvad et Jehovas vidne foretager sig, ligger der en bibelsk begrundelse. Ja, de går i virkeligheden ud fra den ene grundsætning at hele Bibelen bør anerkendes som bogstavelig og absolut sandhed. Og heri ligger tilsyneladende forklaringen på deres anden stærke side: de kan svare på alle spørgsmål.“ Det er Guds ord og vor tillid til det der sætter os i stand til at svare på folks vanskelige spørgsmål. Al ære tilkommer Ham. Og når vi lærer at svare bedre, ærer vi Jehova i højere mål, vi forøger vor egen glæde, og vi leder andre ind på vejen til fred med Gud.
[Studiespørgsmål]
