Lektion 37

Ligevægt og personlig fremtræden

1-9. Forklar hvad sikkerhed og ligevægt er, og fortæl hvordan man kan opnå disse egenskaber.

¹ En ligevægtig taler er afslappet. Han er rolig og sikker fordi han har situationen under kontrol. Mangel på ligevægt røber derimod en vis usikkerhed. „Sikkerhed og ligevægt“ hører sammen og er derfor opført som ét punkt på talevejledningen.

² En taler bør være sikker og ligevægtig, men denne sikkerhed må ikke forveksles med den form for selvtillid der giver sig til kende ved at man nærmer sig talerpulten på en skødesløs eller lidt for målbevidst måde, spankulerer omkring på podiet, sidder på en overdrevent slap og nonchalant måde, eller hvis man i forkyndelsen fra hus til hus alt for skødesløst læner sig op ad dørkarmen. Hvis der er noget i din fremførelse som antyder for megen selvtillid, vil skoletilsynsmanden uden tvivl give dig personlig vejledning; han vil gerne hjælpe dig til at undgå at give andre et indtryk der kan gøre din tjeneste mindre virkningsfuld.

³ Hvis du er ny som taler, er det imidlertid mere sandsynligt at du føler dig genert og tilbageholdende når du skal op på podiet. Du er måske virkelig nervøs og urolig, og det kan få dig til at tro at du vil holde et dårligt foredrag. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Sikkerhed og ligevægt er egenskaber der kan erhverves ved en flittig indsats når blot man kender grunden til at man mangler dem.

 ⁴ Hvorfor er nogle talere usikre? Som regel har det en eller to årsager. For det første mangel på forberedelse eller et forkert syn på stoffet. For det andet en negativ indstilling med hensyn til deres egne evner som talere.

⁵ Hvordan kan du opnå sikkerhed? Først og fremmest må du have tillid til at du kan løse opgaven tilfredsstillende. Du må være forvisset om at du behersker situationen. Dette opnår du ikke uden øvelse. Men hvis du har holdt en del foredrag, kan du være nogenlunde sikker på at det næste også vil blive godt. Og selv om du er forholdsvis ny som taler, skulle de første foredrag du har holdt, kunne hjælpe dig til, nu hvor du er fremme ved dette punkt på talevejledningen, at føle dig nogenlunde sikker på at du kan holde et tilfredsstillende foredrag.

⁶ Et andet vigtigt grundlag for at være sikker, hvad enten man har erfaring eller ej, er at man kender sit stof og er overbevist om at det er værdifuldt. Dette kræver grundig forberedelse, ikke alene af stoffet, men også af fremførelsen. Hvis du husker på at det både drejer sig om din egen teokratiske fremgang og om undervisningen af dem der hører foredraget, så vil du nærme dig podiet med tankerne vendt mod Gud. Du vil blive helt opslugt af dit emne, og du vil glemme dig selv og din nervøsitet. Du vil tænke på at behage Gud og ikke mennesker. — Gal. 1:10; 2 Mos. 4:10-12; Jer. 1:8.

⁷ Du må være overbevist om at alt hvad du har at sige, er rigtigt. Forvis dig under forberedelsen om at det er det. Og når du har gjort alt hvad du kan for at forberede et interessant og livligt foredrag, men stadig føler at foredraget mangler farve og liv, så husk at et levende publikum vil varme dig op. Gør derfor dine tilhørere levende interesseret ved din måde at fremholde emnet på, og deres interesse vil igen give dig tillid til det du har at sige.

⁸ Ligesom en læge vil se efter symptomer på sygdom, vil din skoletilsynsmand se efter tegn på at du mangler ligevægt. Og ligesom en god læge vil behandle årsagen til sygdommen frem for symptomerne, vil skoletilsynsmanden stræbe efter at hjælpe dig med at overvinde den egentlige årsag til din mangel på sikkerhed og ligevægt. At kende symptomerne og lære at holde dem  nede kan være en god hjælp for dig til at overvinde selve årsagen. Hvilke symptomer er der?

⁹ I almindelighed er der to måder hvorpå man får afløb for spænding og indre uro. Man kan skelne mellem kroppens reaktioner og stemmens reaktioner. Når disse reaktioner ses, kan man sige at en person mangler ligevægt.

10, 11. Hvordan kan kroppens bevægelser afsløre at man mangler sikkerhed?

¹⁰ Ses på kroppens bevægelser. Det første tegn på ligevægt ses på kroppens bevægelser. Lad os her nævne hvad der kan røbe at du mangler sikkerhed. Det kan være hænder der er foldet bag på ryggen, holdt stramt ned langs siden, eller som holder krampagtigt fast på talerpulten; hænder der hele tiden stikkes i lommen og tages op igen, uafbrudt knapper jakken op og i eller ustandselig føres til hagen, næsen eller brillerne; ufærdige gestus; hænder som leger med et ur, en blyant, en ring eller et ark papir. Det kan også være at taleren ustandselig flytter fødderne eller hele tiden svajer fra side til side; måske er hans ryg stiv som et bræt eller knæene slappe; eller han væder konstant sine læber, synker ustandselig eller trækker vejret hurtigt og stakåndet.

¹¹ Alle disse tegn på nervøsitet kan beherskes og undertrykkes ved en bevidst indsats. Gør du denne indsats, vil du afspejle ligevægt. Træk derfor vejret naturligt og ensartet, og gør en bevidst bestræbelse for at slappe af. Hold en pause før du begynder at tale. Tilhørerne vil uvægerlig reagere gunstigt, og det vil igen hjælpe dig til at opnå den sikkerhed du søger. Koncentrér dig om dit stof, og tænk ikke så meget på tilhørerne og dig selv.

12-14. Hvad kan man gøre for at opnå ligevægt hvis ens stemme røber manglende sikkerhed?

¹² Høres på stemmen. Man røber nervøsitet ved en unormal stemmehøjde, en rystende stemme, hyppig rømning eller en usædvanlig tynd og klemt tone på grund af manglende resonans, som igen skyldes muskelspænding. Disse problemer og uvaner kan også overvindes hvis man gør en indsats.

¹³ Forhast dig ikke når du går op til podiet eller lægger dine notater til rette, men slap af, og glæd dig til at fremholde det du har forberedt. Hvis du véd at du vil være nervøs når du begynder at tale, så bestræb dig for i din indledning at tale langsommere end du plejer, og med en dybere stemme end du føler er normalt for dig. Det vil hjælpe dig til at beherske din nervøsitet. Du vil opdage at både gestus og pauser vil hjælpe dig til at slappe af.

 ¹⁴ Men vent ikke med at indøve disse ting til du går op til podiet. Prøv at være ligevægtig og optræde behersket når du taler til daglig. Det vil hjælpe dig langt på vejen mod sikkerhed på podiet og i forkyndelsen, hvor denne egenskab er yderst vigtig. En rolig fremholdelse vil gøre tilhørerne rolige så de kan koncentrere sig om stoffet. For at du kan blive vant til at tale til en forsamling, vil det være en hjælp for dig at kommentere regelmæssigt ved møderne.

**********

15. Hvorfor er en god personlig fremtræden så vigtig?

¹⁵ En god personlig fremtræden kan medvirke til at give dig sikkerhed og ligevægt, men den har også betydning af andre grunde. Hvis forkynderen ikke er tilstrækkelig opmærksom på sin fremtræden, opdager han måske at han distraherer tilhørerne så de lægger mere mærke til hans person end til det han siger — hvad han naturligvis ikke ønsker. Hvis en forkynder er meget skødesløs med sin personlige fremtræden, kan han endog få nogle til at se ned på den kristne menighed han er en del af, og få dem til at afvise det budskab han fremholder. Sådan bør det ikke være. Selv om „Personlig fremtræden“ står sidst på talevejledningen, er punktet altså ikke af mindre betydning.

16-21. Hvilken vejledning gives der med hensyn til korrekt påklædning og velplejet ydre?

¹⁶ Korrekt påklædning og velplejet ydre. Man skal ikke gå til yderligheder med sin påklædning. Den kristne forkynder vil ikke følge denne verdens modeluner, som henleder opmærksomheden på personen. Han vil undgå at klæde sig alt for pyntet eller iøjnefaldende så opmærksomheden samler sig om påklædningen. Han vil også passe på at hans tøj ikke sidder sjusket. Korrekt påklædning kræver ikke at det tøj man har på, er nyt, men at det er rent og pænt. Benklæderne skal være pressede, og kravetøjet skal være i orden. Det er noget enhver kan sørge for.

¹⁷ Det råd apostelen Paulus giver i Første Timoteusbrev 2:9 med hensyn til påklædning, gælder også kristne kvinder i dag. Søstrene skal ikke klæde sig på en sådan måde at opmærksomheden henledes på dem selv, og det vil heller ikke være passende for dem at gå til yderligheder med hensyn til de verdslige modeluner så de virker fremtrædende og udfordrende.

 ¹⁸ Naturligvis bør det erindres at vi ikke alle klæder os ens, og at det heller ikke kan forventes. Vi har forskellig smag, og det er helt i orden. Hvad man forstår ved korrekt påklædning, varierer i de forskellige dele af verden, men det er altid godt at undgå en påklædning der kan få tilhørerne til at tro noget forkert, og som kan få dem der kommer til vore møder, til at tage anstød.

¹⁹ Med hensyn til korrekt påklædning for de brødre der holder foredrag på skolen og på tjenestemødet, kan man sige at de bør klæde sig på den måde der er almindelig for offentlige talere. Hvis det, dér hvor du bor, er almindeligt at offentlige talere har slips og jakkesæt på, vil det også være passende at du er iført denne påklædning når du holder foredrag på Den Teokratiske Skole, idet du jo her oplæres som offentlig taler.

²⁰ Man bør også være opmærksom på at man har et velplejet ydre i almindelighed. En uordentlig frisure efterlader et dårligt indtryk. Man bør ofre rimelig opmærksomhed på sit ydre. Brødre der har opgaver ved menighedens møder, bør sørge for at være velbarberede.

²¹ Med hensyn til at give vejledning på dette område er det altid godt at rose fra podiet når der er lejlighed til det. Når man roser dem der ofrer deres ydre den rette opmærksomhed, opmuntrer man nemlig andre til at følge deres gode eksempel. Men hvis der er svagheder med hensyn til den personlige fremtræden, er det bedst at skoletilsynsmanden på en venlig måde giver eleven nogle forslag på tomandshånd efter mødet, frem for at han vejleder eleven fra podiet.

22-28. Forklar hvad den rette holdning betyder for ens personlige fremtræden.

²² Rigtig holdning. En rigtig holdning hører også med til ens personlige fremtræden. Her gælder det også at vi ikke alle fører os på samme måde, og man skal ikke stræbe efter at ensrette brødrene efter et bestemt mønster. Imidlertid er der visse yderligheder som er uønskede, og som samler opmærksomheden om personen snarere end om budskabet, og sådanne yderligheder bør man rette eller fjerne.

²³ Det er for eksempel ikke alle der står med fødderne på samme måde, og i det store og hele betyder det ikke ret meget hvordan du står, blot du står rankt. Men hvis en foredragsholder står med fødderne så langt fra hinanden at det ser ud som  om han tror han sidder på en hest, så kan det virke meget distraherende.

²⁴ Og hvis en taler ikke retter ryggen, men luder forover, kan tilhørerne få ondt af ham fordi de tror han ikke er rask, og det distraherer naturligvis. Opmærksomheden er ikke samlet om det han siger, men om ham selv.

²⁵ Hvis man står på ét ben og ikke rigtig ved hvor man skal gøre af det andet, er det åbenlyst at man mangler sikkerhed. Det samme er tilfældet hvis man står med hænderne i lommen. Det er noget man bør undgå.

²⁶ Og mens det ikke gør noget at en taler nu og da lægger hænderne på talerpulten, er det afgjort forkert at støtte sig til den eller læne sig op ad den, ligesom det er forkert af en forkynder at læne sig op ad dørkarmen når han holder sin prædiken. Det er ikke nogen god fremtræden.

²⁷ Men lad os igen understrege at vi er forskellige. Vi står ikke alle på samme måde, og det er kun de uønskede yderpunkter, dem der virker distraherende, man skal være på vagt over for på Den Teokratiske Skole.

²⁸ En forkert holdning skal rettes i forbindelse med forberedelsen. Hvis du har noget at forbedre i den retning, så tænk på det i forvejen, og husk at indtage den rette holdning når du kommer op på podiet, før du begynder at tale. Man kan også rette en svaghed på dette område ved at øve sig i at have en god kropsholdning til daglig.

29-31. Hvorfor bør vort udstyr være pænt?

²⁹ Pænt udstyr. Hvis man under en prædiken eller i et foredrag taber nogle sedler ud af Bibelen, distraherer man tilhørerne. Det ser ikke godt ud. Det betyder dog ikke at man aldrig må lægge noget i sin bibel, men hvis der opstår sådanne vanskeligheder som svækker ens foredrag, tyder det på at man skal være mere opmærksom på sin fremtræden. Man må også lægge mærke til hvordan ens bibel ser ud. Flittig brug kan give den et snavset, laset og slidt udseende. Derfor må man tænke på om den bibel man bruger på podiet eller i forkyndelsen, vil virke frastødende på dem man gerne vil hjælpe.

³⁰ Det samme gælder tasken. Man kan pakke sin taske pænt på mange forskellige måder. Hvis man står ved en dør og skal  tage en bog frem, men må arbejde sig gennem en masse papirer for at finde den, så er tasken ikke pakket rigtigt. Det er den heller ikke hvis andre ting falder ud på gulvet når man tager et blad op.

³¹ Det kan også virke meget distraherende hvis taleren har brystlommen fyldt med blyanter, fyldepenne og andet som stikker i øjnene. Der gives ingen regler for hvor man skal opbevare sådanne ting, men hvis de begynder at distrahere tilhørerne, bør man gøre en forandring.

32-34. Hvad har ansigtsudtrykket med vor personlige fremtræden at gøre?

³² Ingen upassende ansigtsudtryk. Når man udarbejder et foredrag, er det klogt at tage i betragtning hvilken stemning stoffet kræver. Hvis man for eksempel skal tale om død og ødelæggelse, er det upassende med et stort smil på læben. Tilsvarende vil det naturligvis være upassende at skule ned mod tilhørerne mens man taler om de lykkelige tilstande i den nye tingenes ordning.

³³ I almindelighed er ansigtsudtrykket ikke noget problem, og nogle mennesker er naturligvis mere alvorlige at se på end andre. Det man imidlertid skal være på vagt over for, er ansigtsudtryk som distraherer. Hvis en taler har et ansigtsudtryk der får tilhørerne til at tvivle på hans oprigtighed, er det absolut uheldigt.

³⁴ Når man udarbejder et foredrag, er det derfor godt at tage hensyn til den stemning foredraget skal holdes i. Er det et alvorligt emne som har at gøre med de ondes tilintetgørelse, skal det holdes på en alvorlig måde. Og hvis du tænker på stoffet og er optaget af det, vil dit ansigtsudtryk i de fleste tilfælde naturligt genspejle stoffets alvor. Hvis du taler om noget glædeligt, noget som skulle smitte tilhørerne med glæde, skal det naturligvis fremholdes i en glad stemning. Og hvis du er afslappet på podiet, vil dit ansigt sædvanligvis udtrykke denne glæde.

[Studiespørgsmål]