Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Oplæsning og anvendelse af skriftsteder

Oplæsning og anvendelse af skriftsteder

Lektion 25

Oplæsning og anvendelse af skriftsteder

1-3. Hvordan bør man læse skriftstederne op når man holder foredrag?

1 Når du fortæller om Guds hensigter, enten i en samtale eller fra en talerstol, er alt hvad du siger, bygget op om skriftsteder som du læser fra Bibelen. Selve oplæsningen af disse skriftsteder må derfor være god. Den må ikke lyde mekanisk. Hvis oplæsningen skal virke, bør den være sådan at den føjer liv og begejstring til behandlingen. Derfor er „Skriftsteder læst med betoning“ et punkt på talevejledningen der kræver særlig opmærksomhed af alle som gerne vil være duelige forkyndere.

2 Oplæsningen af skriftsteder bør udtrykke de følelser der ligger i ordene, men overdrivelse må undgås. Graden afhænger både af skriftstedet og af den forbindelse det læses op i. Oplæsningen bør være argumentationens højdepunkt, men må ikke henlede opmærksomheden på oplæsningen i sig selv.

3 Endvidere bør oplæsningen henlede tilhørernes opmærksomhed på den del af skriftstedet som støtter argumentet. Den bør slå idéen fast så tilhørerne overbevises. Når skriftstederne læses op med den rette betoning, indgyder det tillid. Det giver oplæsningen autoritet.

4, 5. Hvad menes der med at de rette ord må betones? Giv et eksempel.

4 De rette ord betonet. Det er formålet med at bruge skriftstedet der bestemmer hvad der skal betones. Hvis hver eneste tanke i skriftstedet betones lige meget, vil intet træde frem, og pointen går tabt. Du må derfor sikre dig at du betoner de ord der indeholder den tanke skriftstedet skal udtrykke.

5 Hvis du for eksempel bruger Ezekiel 18:4 for at bevise at synd ikke fører til evig pine, men til død, vil du læse verset på denne måde: „Den sjæl der synder, den skal dø,“ med særligt eftertryk på det kursiverede ord. Hvis du derimod skal fremhæve at det ikke blot er legemet, men selve sjælen, der dør, vil du lægge betoningen anderledes; du vil læse: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ Betoningens placering bestemmes af grunden til at du læser skriftstedet op.

6-12. På hvilke måder kan man understrege de tankebærende ord i et skriftsted?

6 Virkningsfuld måde brugt. De tankebærende ord som du gerne vil fremhæve, kan understreges på mange forskellige måder, og den måde du anvender, skal passe til skriftstedet og sammenhængen i foredraget.

7 Det er ikke meningen at vi her skal gennemgå alle de måder hvorpå man kan opnå betoning. Det vil blive behandlet mere detaljeret når du kommer til punktet „Meningstryk eller betoning“. De få forslag vi nævner her, skal blot hjælpe dig til at oplæse skriftsteder på en virkningsfuld måde.

8 Betoning ved hjælp af stemmen. Dette indbefatter enhver ændring i stemmen (i tonehøjden, stemmestyrken eller talehastigheden) som får de tankebærende ord til at træde frem.

9 Pauser. Du kan holde en pause enten før eller efter hovedpunktet i dit skriftsted, eller både før og efter. En pause umiddelbart før du læser en vigtig tanke skaber forventning; en pause bagefter hjælper tilhørerne til helt at fatte tankens dybde.

10 Repetition. Du kan betone et bestemt punkt ved at afbryde dig selv og læse ordet eller udtalelsen en gang til. Denne metode bør bruges med skønsomhed.

11 Gestus. Legemsbevægelser såvel som ansigtsudtryk kan ofte medvirke til at betone et ord eller en udtalelse.

12 Tonefaldet. Det tonefald hvormed nogle ord læses op, kan undertiden fremhæve meningen og få ordene til at træde frem, men også her må skønsomhed lægges for dagen, især med hensyn til sarkasme.

13, 14. Hvordan kan man fremhæve nøgletankerne i et skriftsted når det læses af den besøgte?

13 Når den besøgte læser skriftstederne. Når den besøgte læser et skriftsted, betoner han måske de forkerte ord, eller han betoner slet ingen. Hvad kan du så gøre? I sådan et tilfælde er det almindeligvis bedst at man blot understreger det man gerne vil fremhæve, når man forklarer skriftstedet. Når skriftstedet er læst, kan du henlede den besøgtes opmærksomhed på de ord der skal understreges, ved at gentage dem eller stille spørgsmål vedrørende dem.

14 Det kan også gribes an på en anden måde, men den kræver forsigtighed og takt. Du kan afbryde oplæsningen på det rette sted, undskylde at du gør det, og så pege på det eller de ord der lige er læst, og som du ønsker at understrege. Hvis det kan gøres uden at støde den besøgte eller gøre ham forlegen, kan det være meget effektivt. Denne metode bør bruges sjældent.

**********

15-17. Hvorfor er det vigtigt at man klargør skriftstedets anvendelse?

15 Oplæsningen af et skriftsted, selv med betoning, er som regel ikke nok. Nu og da kan et skriftsted naturligvis tale for sig selv og uden videre slå ens argument fast, men i de fleste tilfælde er det nødvendigt endnu en gang at henlede opmærksomheden på de tankebærende ord i skriftstedet og vise hvordan de udgør et bevis i argumentationen. Dette kaldes på talevejledningen „Skriftsteders anvendelse klargjort“. Husk på at de fleste ikke er kendt med Bibelen og ikke kan få fat i pointen blot ved at høre et skriftsted blive læst op. Idéen bliver slået fast når man atter understreger nøgleordene og deres betydning i argumentationen.

16 Hvis du skal kunne anvende et skriftsted rigtigt, må det passe ind i din argumentation, og der må som regel også ledes ind til det ved en god overgang. Derefter må du, idet du hele tiden tænker på at undervise, forklare skriftstedet så enkelt som muligt.

17 Du må have en klar forståelse af skriftstedet, og du bør anvende det nøjagtigt og korrekt. Tag hensyn til sammenhængen, de principper der gør sig gældende, og de personer der er impliceret. Brug aldrig et skriftsted på en måde som ikke er i harmoni med skribentens tanke med det. Anvend skriftstedet sådan som Selskabet anvender det.

18. Hvordan kan man på en virkningsfuld måde isolere de nøgleord i skriftstedet som man vil henlede opmærksomheden på?

18 De ord opmærksomheden skal henledes på, isoleres. Før eller mens et skriftsteds anvendelse forklares, må nøgleordene som regel understreges på ny. Det skal man gøre for at sikre sig at alt i skriftstedet som ikke har med argumentationen at gøre, træder i baggrunden og indtager en sekundær stilling. Du behøver ikke at gentage ordene i skriftstedet for at opnå dette, skønt det normalt er den måde det gøres på. I visse tilfælde kan du på anden måde effektivt samle tilhørernes opmærksomhed om den bestemte tanke der skal fremhæves. Én måde at gøre det på er simpelt hen at bruge synonymer når hovedtanken gentages. Du kan også stille spørgsmål. Hvis der er tale om en prædiken, kan du forme dine spørgsmål således at den besøgte selv nævner hovedtankerne igen.

19-22. Hvad tager underpunktet „Idéen med at bruge skriftstedet slås fast“ sigte på?

19 Idéen med at bruge skriftstedet slås fast. Dette vil sige at du må sikre dig at tilhørerne klart forstår hvorfor du har brugt skriftstedet. Det kan være at du af en eller anden grund ikke har fundet det nødvendigt eller ønskeligt at bruge en formel overgang til skriftstedet. Men det betyder ikke at tanken med at bruge skriftstedet ikke skal slås fast. Som regel har du gjort et eller andet for at bane vej for din argumentation før skriftstedet blev læst op. Nu må du sørge for at denne begrundelse følges op, og at behandlingen af skriftstedet afrundes.

20 Dine tilhørere og punktets betydning i foredraget afgør hvor meget det er nødvendigt at klargøre skriftstedets anvendelse. Som regel er det ikke nok blot i almindelighed at forklare skriftstedet. Du må forbinde de tanker der understreges i skriftstedet, med de tanker der blev fremført i indledningen til det. Du må rent ud sige hvori forbindelsen består.

21 Jo enklere din forklaring kan være, jo bedre er det. Den må ikke indeholde uvedkommende detaljer. Det kan du opnå ved at reducere argumentationen til at omfatte så få punkter som muligt, og så kun føje det til som er nødvendigt for at gøre dem forståelige. Hvis der var noget der ikke blev forklaret i indledningen, må du forklare det efter oplæsningen.

22 På dette punkt i talerkurset bør det enkle og direkte være dit mål. Når du har nået det, vil du læse skriftsteder op og klargøre deres anvendelse på en måde der viser at du er dygtig til at undervise.

[Studiespørgsmål]