Lektion 21

Oplysende stof, fremholdt forståeligt

1-3. Hvorfor må stoffet være specifikt for at et foredrag kan være oplysende?

¹ Et godt foredrag begynder med en god forberedelse, og det kræver tid og arbejde. Men hvor det lønner sig! Du øger dit forråd af nøjagtig kundskab, og du får noget virkelig lærerigt at dele med dine tilhørere. I stedet for at tale om almindeligheder kan du give oplysende detaljer, og du ved at det du siger, er rigtigt. Det vil give tilhørerne større forståelse og værdsættelse af Guds ord, og det ærer derfor Jehova. Denne behandling af punktet „Oplysende stof“ drejer sig især om hvad du siger i dit foredrag. Betragt kort de forskellige sider af spørgsmålet. Det er det første punkt på talevejledningen.

 ² Specifikt. Et foredrag der består af almindeligheder, mangler vægt og autoritet. Det er vagt. Det efterlader tilhørerne usikre. Skal idéer og tanker huskes, må de udtrykkes specifikt, det vil sige detaljeret og nøjagtigt. Det vil vidne om at man har undersøgt sit emne og kender det godt.

³ Det kan man opnå ved at man under udarbejdelsen stiller spørgsmål som hvorfor? hvornår? hvor? og så videre. Det er som regel ikke nok at sige at det eller det skete. Man må oplyse stedets navn, datoen og måske også grundene til at det skete. Det er heller ikke nok at fremsætte en eller anden sandhed. Vis hvorfor det er sandt; vis hvorfor det er vigtigt at vide dette. Hvis du skal give instruktioner, så forklar hvordan tingene skal gøres. Hvor meget man skal gøre ud af dette, afhænger af hvor meget tilhørerne ved i forvejen. Tag altså tilhørerne i betragtning når du afgør hvor mange detaljer der er nødvendige.

4-6. Hvilke faktorer må man have i tanke for at et indlæg kan blive oplysende for det publikum man taler til?

⁴ Oplysende for dit publikum. Et foredrag der kan oplyse ét publikum, indeholder måske ikke noget nyt for et andet, mens en tredje forsamling muligvis ikke vil forstå spor af det. Det er derfor klart at ens stof må tilpasses de tilhørere man skal tale til. I et foredrag om hvordan vort arbejde udføres, for eksempel, skal stoffet samles og ordnes på én måde hvis det skal fremholdes på et tjenestemøde, men på en anden måde hvis det er beregnet på et menneske som overvejer at indvi sig til Jehova, og igen på en tredje måde hvis man skal tale til helt udenforstående.

⁵ Disse faktorer må tages i betragtning i forbindelse med de forskellige elevforedrag på Den Teokratiske Skole. Stoffet i hvert eneste indlæg skal behandles under hensyntagen til publikum og opgavens art og formål. Disse ting må fremgå af foredragets form og den situation taleren har valgt. Forelæsningen og behandlingen af bibelpensummet skal naturligvis være et foredrag for menigheden. De øvrige foredrag kan holdes i forskellige tænkte situationer, idet eleven ved sin fremholdelse må vise hvem der tales til, og hvad formålet med foredraget er. I alle tilfælde bør både elev og skoletilsynsmand spørge sig selv: Er stoffet tilpasset det særlige publikum der skal høre på det? Vil tilhørerne blive oplyst og lære noget af det?

⁶ Når du forbereder dig, må du spørge dig selv: Hvad vil jeg udrette med dette foredrag? Hvor meget af dét jeg vil sige, ved dette menneske eller denne forsamling i forvejen? Hvilken grundvold  må jeg lægge før de klart kan forstå de tanker jeg fremfører? Hvordan ville jeg sige det samme til en helt anden gruppe tilhørere? Det skaber ofte klarhed at foretage sammenligninger. Prøv under forberedelsen at forestille dig hvordan du ville holde foredraget for forskellige slags tilhørere, så du fornemmer forskellen mellem at tale først til én forsamling og så til en anden, og søg så at gøre stoffet oplysende for netop det publikum du har valgt dig.

7, 8. Hvordan kan vi give vore foredrag praktisk værdi?

⁷ Praktisk værdi. Der er meget man kan lære, men ikke alt er af praktisk værdi. For os betyder oplysende stof det vi behøver at vide for at kunne leve som kristne og udføre vor tjeneste. Vi vil gerne vide hvad vi skal gøre med de oplysninger vi har fået.

⁸ Når eleven forbereder sig, og når skoletilsynsmanden giver vejledning, må de tænke på dette ved at spørge: Hvilke vejledende principper findes i foredraget? Kan stoffet hjælpe en til at træffe afgørelser? Kan de oplysninger der fremholdes, bruges i tjenesten på arbejdsmarken? Ophøjer de Guds ord, og henviser de til Guds hensigt? Kun få foredrag kan bringe alle disse former for oplysning, men skal stoffet være af praktisk værdi, må det på en eller anden måde kunne bruges af tilhørerne.

9-11. Hvorfor er det så vigtigt at vore oplysninger er nøjagtige, det vil sige rigtige?

⁹ Nøjagtighed. Med nøjagtighed menes her at oplysningerne er rigtige. Jehovas Vidner udgør et sandhedens samfund. Vi må ønske at tale sandhed og være absolut nøjagtige i alle detaljer til enhver tid. Det gælder både med hensyn til lære og citater, med hensyn til hvad vi siger om andre, eller hvordan vi fortolker deres ord, og med hensyn til aktuelle begivenheder og videnskabelige data.

¹⁰ Hvis tilhørerne får urigtige oplysninger, gentager de dem måske og forværrer fejlen. Og opdager de at taleren er unøjagtig, begynder de at tvivle på ham i det hele taget, ja, måske på sandheden i selve budskabet. En nyinteresseret som hører sådanne udtalelser, og som ved en anden lejlighed har hørt noget andet, kommer måske til det resultat at der er splid blandt Jehovas vidner, og trækker sig tilbage, måske uden at forklare hvorfor.

¹¹ Skoletilsynsmanden må ikke pille alt hvad eleven har sagt, fra hinanden, især ikke hvis eleven er ny i sandheden og endnu ikke helt kendt med de dybere ting i Guds ord. Det er bedre taktfuldt at hjælpe eleven til at indse at han må gøre fremskridt  med hensyn til nøjagtighed, og at han kan gøre det ved mere omhyggelig forberedelse.

12, 13. Hvilken værdi har ekstra oplysende stof?

¹² Ekstra oplysende stof. Tanker der fremføres som resultat af omtanke og grundig udforskning af emnet, kan gøre et foredrag særlig godt og bidrage til at man undgår en uinteressant gentagelse af stof som tilhørerne kender i forvejen. Det bevirker også at stoffet fremholdes med mere liv, og at tilhørerne følger mere interesseret med, og det kan gøre det til en nydelse at høre selv et velkendt emne behandlet. Det skaber tillid til taleren. Han holder sit foredrag med begejstring fordi han ved at han har noget lidt ud over det sædvanlige at fremføre.

¹³ Private spekulationer er en fare som bør undgås. Brug Selskabets publikationer, og stol på dem. Brug for eksempel Register til Vagttårnets publikationer og fodnoterne i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen. Vær sikker på at det du siger, er oplysende og ikke vildledende.

**********

14-16. Hvad må man gøre under forberedelsen af et foredrag for at kunne sige tingene enkelt?

¹⁴ Når du forbereder dit stof, er det også vigtigt at du tænker på hvordan du skal sige det du har at sige. På talevejledningen kaldes dette punkt „Klart, forståeligt“. Hvis du ikke er tilstrækkelig opmærksom på dette, får tilhørerne måske ikke fat i hvad du siger, eller de kan ikke huske det de har hørt. Der er tre vigtige sider af sagen at tage i betragtning.

¹⁵ Enkelt sagt. Det betyder ikke at hver enkelt sætning skal udtænkes i forvejen. Men de tanker der skal fremholdes, bør analyseres, og visse afgørende faktorer må tages i betragtning. Det vil almindeligvis resultere i et foredrag der hænger godt sammen, og hvis tanker er enkle og udtrykkes i et klart sprog. Et emne som i talerens bevidsthed er indviklet, vil også blive fremholdt på en indviklet måde.

¹⁶ Undgå at forberede dig i sidste øjeblik. Hvert eneste afsnit i foredraget må tænkes igennem indtil det forekommer taleren enkelt og letforståeligt. Når han forbereder sig, bør han repetere afsnittene indtil de står helt klart for ham og kan fremkaldes når de skal bruges, og så vil de forekomme tilhørerne lige så overskuelige som de forekommer taleren.

17, 18. Hvorfor må ukendte udtryk forklares?

 ¹⁷ Ukendte udtryk forklaret. Vort studium af Bibelen og Selskabets publikationer har givet os et ordforråd som til en vis grad er specielt for os og vanskeligt for udenforstående. For nogle tilhørere vil det meste af det vi siger, gå tabt eller være fuldstændig uforståeligt hvis vi forklarer sandheden for dem med vore specielle udtryk.

¹⁸ Vi må derfor tage hensyn til vore tilhørere. Hvilken forståelse har de? Hvor meget kender de til vort arbejde? Hvor mange af vore fagudtryk vil de forstå lige så let som taleren? Udtryk som „teokrati“, „resten“, „de andre får“, „Harmagedon“ og „Riget“ kan sige tilhørerne noget forkert, eller de siger dem måske slet ikke noget. Selv udtryk som „sjæl“, „helvede“ og „udødelighed“ må forklares for tilhørere som ikke er kendt med vort arbejde. Men hvis foredraget holdes for menigheden, behøver sådanne udtryk ikke at forklares. Man må altså tage i betragtning hvem tilhørerne er.

19, 20. Hvordan kan man undgå at tage for meget stof med?

¹⁹ Ikke for meget stof. Et foredrag kan indeholde så mange oplysninger at tilhørerne ligefrem „drukner“ i den store mængde stof og kun får lidt eller slet intet ud af det. Skal hensigten med et foredrag nås, må det ikke indeholde mere stof end at det klart kan fremholdes og forklares inden for den tildelte tid. Man skal ikke fremholde mere end tilhørerne kan nå at opfatte. Endvidere må det stof man fremholder for en udenforstående eller en nyinteresseret, nødvendigvis forenkles en hel del sammenlignet med det stof om samme emne som man kan fremholde for menigheden. Også her må skoletilsynsmanden tage i betragtning hvilken forsamling eleven forestiller sig at tale til.

²⁰ Hvordan kan en elev nu vide hvor meget stof han kan have med i et foredrag? Under forberedelsen er det en fordel at drage nogle sammenligninger. Analysér det du skal fremholde. Hvor meget af stoffet kender tilhørerne i forvejen, i hvert fald delvis? Hvor meget vil være helt nyt? Jo større forhåndsviden tilhørerne har, desto mere kan man give dem i den tilmålte tid. Men hvis de ikke ved ret meget om emnet, må man være meget forsigtig med hvor meget man siger, og man må give sig tid til at forklare de enkelte afsnit så tilhørerne forstår dem fuldt ud.

[Studiespørgsmål]