Lektion 31

Overbevis dine tilhørere, ræsonnér med dem

1, 2. Hvad er overbevisende argumentation?

¹ Når du taler, ønsker du at dine tilhørere skal lytte. Men ikke nok med det: Du vil også gerne have at de accepterer de argumenter du fremfører, og handler efter dem. Det vil de gøre hvis de har det rette hjertelag og bliver overbevist om at det du siger, er sandt. At overbevise en anden vil sige at stille vedkommende tilfreds med beviser. Men beviser alene er ikke altid nok. Som regel må der argumenteres til støtte for dem. Overbevisende argumentation afhænger af tre ting: Først selve beviserne, dernæst rækkefølgen de fremholdes i, og for det tredje måden de fremholdes på. I denne lektions første del, som svarer til „Overbevisende argumenter“ på den trykte talevejledning, vil vi hovedsagelig se på hvad du siger, hvilke beviser du fremsætter, og ikke så meget på hvordan du gør det.

² For at overbevise må et argument bygge på gode fornuftgrunde, og det er det din skoletilsynsmand vil være opmærksom  på. Dine beviser skulle også være overbevisende selv om man kun læste dem som døde bogstaver. Hvis det overbevisende i dit foredrag afhænger af måden det fremholdes på, og ikke af de kendsgerninger du bruger som beviser, da må du gøre noget mere for at din argumentation kan blive virkelig solid og baseret på kendsgerninger.

3-6. Vis hvorfor der må lægges en grundvold.

³ Grundvold lagt. Før du fremfører dine argumenter, er det nødvendigt at du lægger den rette grundvold. Du må gøre klart hvad sagen drejer sig om. Det vil være en fordel for dig at du som udgangspunkt vælger noget alle er enige om.

⁴ I nogle tilfælde må de anvendte udtryk klart defineres. Alt hvad der ikke har med sagen at gøre, må skæres bort. Forhast dig ikke når du lægger grundvolden. Gør den fast og urokkelig, men gør den ikke til hele bygningen. Hvis du skal gendrive et argument, må du analysere de forskellige punkter der fremføres til støtte for det, sådan at du kan finde de svage punkter og afgøre hvordan du skal argumentere og komme ind til sagens kerne.

⁵ Når du udarbejder dit foredrag, må du prøve at forudse hvor meget dine tilhørere ved om emnet i forvejen. Det vil for en stor del bestemme hvor megen grundvold du behøver at lægge før du kan gå i gang med det egentlige i din argumentation.

⁶ Det er ganske vist ikke det vi skal tale om her, men takt og kristen opførsel byder dig naturligvis at gå frem på en venlig og hensynsfuld måde. Drag altid fuld nytte af dit kendskab til kristne principper, og få derved tilhørerne til at åbne deres sind og hjerte.

7-13. Forklar hvad der menes med underpunktet „Gyldigt bevis givet“.

⁷ Gyldigt bevis givet. En ting er ikke „bevist“ blot fordi du som foredragsholder tror på den eller fremholder den. Du må altid huske at dine tilhørere er i deres gode ret til at spørge „Hvorfor er dette sandt?“ eller: „Hvorfor siger han at det forholder sig sådan?“ Som taler har du altid pligt til at kunne besvare spørgsmålet „hvorfor?“

⁸ Spørgsmålene „hvordan?“ „hvem?“ „hvor?“ „hvornår?“ og „hvad?“ besvares kun med oplysninger og kendsgerninger, men spørgsmålet „hvorfor?“ kræver grunde. Det står alene i denne henseende, og det kræver mere af dig end blot fakta. Det stiller krav til din tænkeevne. Derfor skal du hele tiden stille dig selv spørgsmålet „hvorfor?“ når du udarbejder et foredrag, og du må sikre dig at du kan svare.

 ⁹ Som begrundelse for de påstande du fremsætter, kan du ofte citere en der accepteres som autoritet. Det betyder ganske enkelt at hvis han siger det, må det være sandt fordi han kender til sagen. Det er grund nok til at tro det. Den største autoritet er naturligvis Jehova Gud. Et citat fra Bibelen er derfor nok til at bevise en ting. Et bevis af den art kan kaldes et „vidnesbyrd“, det er et vidnesbyrd fra et antageligt vidne.

¹⁰ Når du bruger vidnesbyrd som beviser, må du være sikker på at dit vidne er antageligt for tilhørerne. Hvis du bruger mennesker som autoriteter, så vær sikker på at de har et navn og en baggrund som gør at man vil antage dem. Mange accepterer Bibelen som en guddommelig autoritet, men nogle betragter den som menneskeværk og derfor ikke som nogen absolut autoritet. I sidstnævnte tilfælde må du ty til andre beviser eller måske først fastslå Bibelens ægthed.

¹¹ Et advarende ord. Alle vidnesbyrd skal bruges ærligt. Tag ikke et citat ud af dets sammenhæng. Vær sikker på at du siger nøjagtig det som den autoritet du citerer, havde i tanke at sige. Vær specifik og nøjagtig. Vær også forsigtig når du bruger statistik. Fremholdt på en forkert måde kan statistik virke som en ødelæggende boomerang. Tænk på manden som ikke kunne svømme, og som druknede i åen hvis gennemsnitsdybde kun var en meter. Han glemte det tre meter dybe hul ude i midten.

¹² Beviser som ikke er vidnesbyrd fra en autoritet, menneskelig eller guddommelig, kaldes omstændighedsbeviser. Sådanne beviser er baseret på fornuftslutninger som drages ud fra visse kendsgerninger. For at kunne drage slutninger og fremkomme med overbevisende omstændighedsbeviser må du kende et tilstrækkeligt antal af sagens omstændigheder.

¹³ Hvis din samlede bevisførelse (ikke nødvendigvis i en bestemt orden) er tilstrækkelig til at overbevise tilhørerne, vil skoletilsynsmanden også være tilfreds. Han vil spørge sig selv, idet han sætter sig i tilhørernes sted: „Blev jeg overbevist?“ Hvis han blev det, vil han rose dig for dit foredrag.

14. Hvad forstås ved en effektiv opsummering?

¹⁴ Effektiv opsummering. Normalt er en form for opsummering nødvendig hvis argumentationen skal overbevise. Den udgør den endelige appel til fornuften og vil give argumentationen større vægt. Opsummeringen skal ikke blot bestå i at kendsgerningerne  gentages. Det er også nødvendigt at drage en konklusion. Det kan man gøre ved ganske enkelt at sige: „Da det nu forholder sig sådan og sådan, må vi slutte at . . .“ Det skal tjene til at forbinde alle argumentationens dele og uddrage en slutning af dem. Ofte er det den effektive opsummering der virkelig overbeviser og slår tingene fast.

**********

15, 16. Hvorfor må man hjælpe tilhørerne til at ræsonnere?

¹⁵ Selv om du bruger gode argumenter i dit foredrag, er det ikke nok at du blot fremsætter kendsgerningerne. Du må fremholde dem på en sådan måde at dine tilhørere hjælpes til at ræsonnere, til at forstå dine argumenter og til at drage de samme slutninger som du. Dette kaldes på talevejledningen „Tilhørerne hjulpet til at ræsonnere“.

¹⁶ Du må ønske at hjælpe dine tilhørere til at ræsonnere, ligesom Gud hjælper os til at ræsonnere. Jesus forklarede også lignelserne for sine disciple og hjalp dem til at lære andre de samme sandheder. At hjælpe sine tilhørere til at ræsonnere vil altså sige at man bruger den undervisningsteknik der er nødvendig for at hjælpe dem til at forstå ens argumenter, til at komme til de samme konklusioner og til at kunne bruge de samme argumenter over for andre.

17, 18. Hvordan finder man et fælles udgangspunkt og fastholder det?

¹⁷ Fælles udgangspunkt. Når du skal finde et fælles udgangspunkt at begynde foredraget fra, er det vigtigt hvad du siger, såvel som hvordan du siger det. Dette udgangspunkt må ikke blive borte i løbet af foredraget, for så vil tilhørerne også blive borte. Du må hele tiden fremsætte dine tanker på en sådan måde at de appellerer til tilhørernes fornuft. Du må altså hele tiden tænke på hvordan de betragter emnet, og derudfra hjælpe dem til at indse hvor fornuftige dine argumenter er.

¹⁸ Et klassisk eksempel på hvordan et fælles udgangspunkt vælges og fastholdes til enden så tilhørerne hjælpes til at ræsonnere, er apostelen Paulus’ argumentation i Apostelgerninger 17:22-31. Bemærk hvordan han valgte et fælles udgangspunkt og taktfuldt fastholdt det gennem hele sin tale. Da han sluttede, havde han overbevist nogle af sine tilhørere om sandheden, blandt andet en af rettens dommere. — Apg. 17:33, 34.

19-23. Giv forslag til hvordan man kan forklare punkterne tilstrækkeligt.

 ¹⁹ Punkterne tilstrækkeligt forklaret. Skal tilhørerne kunne ræsonnere over et emne, må de have tilstrækkelige oplysninger om det. Disse fakta må fremholdes sådan at tilhørerne ikke afviser argumenterne blot fordi de ikke forstår dem fuldt ud. Og det er dig der skal gøre det.

²⁰ For at kunne gøre det effektivt må du undgå at tale om for mange ting. Det gode du har at sige, vil gå tabt hvis det fremholdes på en forhastet måde. Giv dig tid til at forklare de enkelte punkter grundigt så tilhørerne ikke blot hører, men også forstår. Når du fremsætter en vigtig tanke, så tag dig tid til at forklare den. Besvar spørgsmål som hvorfor? hvem? hvordan? hvad? hvornår? hvor? — og hjælp på denne måde tilhørerne til at forstå tanken fuldt ud. Undertiden kan du fremføre argumenter for og imod i den hensigt at understrege det fornuftige i dit standpunkt. Ligeledes vil du opdage at det er godt når du har fremsat et princip, at belyse det med et eksempel; så vil tilhørerne se hvordan det virker i praksis. Skønsomhed er naturligvis nødvendig. Hvor udførligt en bestemt tanke skal forklares, vil afhænge af hvor megen tid du har til rådighed, og hvor vigtig den pågældende tanke er i forbindelse med det emne der behandles.

²¹ Spørgsmål kan altid hjælpe tilhørerne til at ræsonnere. Retoriske spørgsmål (det vil sige spørgsmål som ikke stilles for at tilhørerne skal svare på dem) efterfulgt af en passende pause sætter tanker i sving. Når du kun taler til en eller to personer, som det sker i forkyndelsen, kan du drage dem ind i samtalen ved at stille spørgsmål, og på den måde kan du sikre dig at de virkelig forstår og accepterer det du fremfører.

²² Da du ønsker at lede tilhørernes tanker i en bestemt retning, må du bygge på noget de ved i forvejen, enten noget de selv har erfaret, eller noget du har fortalt dem tidligere i foredraget. Når du skal afgøre om du har forklaret visse punkter tilstrækkeligt, må du altså tage i betragtning hvad tilhørerne vidste om emnet i forvejen.

²³ Det er altid vigtigt at lægge mærke til tilhørernes reaktion for at se om de følger med. Når det er nødvendigt, må du gå tilbage og yderligere forklare en tanke før du går videre med det næste argument. Hvis ikke du omhyggeligt hjælper dem til at ræsonnere, taber de let tråden.

24. Hvilken god hensigt tjener det at vise tilhørerne den praktiske anvendelse af et argument?

 ²⁴ Den praktiske anvendelse vist. Når du har fremført et argument, må du aldrig glemme klart at vise hvad det betyder i forbindelse med det foreliggende spørgsmål. Sørg også for at tilskynde dine tilhørere til at handle i overensstemmelse med det der er blevet fremholdt. Hvis de virkelig er blevet overbevist af det du har sagt, vil de være rede til at handle.

[Studiespørgsmål]