Passende illustrationer
Lektion 34
Passende illustrationer
1, 2. Vis kort hvilken gavn illustrationer gør i et foredrag.
1 Når en taler bruger illustrationer, præger han rammende billeder i tilhørernes sind. Han stimulerer interessen og fremhæver vigtige tanker. Han får tilhørerne til at tænke og gør det lettere for dem at forstå nye tanker. Velvalgte illustrationer taler både til forstanden og til følelserne. Det bevirker at budskabet trænger ind i tilhørernes sind med en styrke man normalt ikke opnår ved blot at fremsætte kendsgerninger. Men det sker kun hvis illustrationerne er passende. De må passe til stoffet.
2 Til tider kan en illustration få tilhørerne til at glemme deres fordomme. Den kan afværge indvendinger før et omdiskuteret lærespørgsmål bringes på bane. Du kunne for eksempel sige: „Ingen fader ville tvinge sit barn til at sætte hånden på en varm ovn for at straffe det.“ Dette billede som indledning til et foredrag om „helvede“ vil straks få den falske religiøse opfattelse af „helvede“ til at tage sig afskyelig ud, og det bliver lettere at gendrive denne lære.
3-6. Hvor kan man hente sine illustrationer fra?
3 Illustrationerne kan antage mange former. Man kan bruge analogier, sammenligninger, kontraster, billeder, metaforer, personlige oplevelser, eksempler. Man kan hente dem mange steder fra. De kan have at gøre med levende eller døde ting. De kan baseres på tilhørernes daglige beskæftigelse, på menneskelige træk eller egenskaber, på den daglige husholdning eller på menneskers frembringelser såsom huse, skibe og så videre. Men uanset hvilken illustration man bruger, må den vælges fordi den passer til lejligheden og stoffet, og ikke fordi den er talerens yndlingsillustration.
4 Et advarende ord. Gør ikke talen for krydret ved at bruge for mange illustrationer. Brug dem med måde.
5 Det er en kunst at bruge illustrationer. Det kræver kyndighed og erfaring. Men man kan ikke overvurdere illustrationernes betydning. Vil du lære at bruge illustrationer, må du lære at tænke i billeder. Når du læser, da læg mærke til de illustrationer der bruges. Når du ser på noget, da tænk på hvad det kan illustrere i forbindelse med den kristnes liv og tjeneste. Når du for eksempel ser en tør og vissen potteplante, kunne du sige til dig selv: „Venskab er som en plante. For at kunne trives må det vandes.“ Nogle mennesker i vore dage ser på månen og tænker kun på rumrejser. Den kristne ser på den som Guds værk, som en af hans satellitter, et himmellegeme der står til evig tid, noget der berører os i vort daglige liv idet den fremkalder ebbe og flod.
6 Hvis enkle og letfattelige illustrationer ikke melder sig i dine tanker når du udarbejder dit foredrag, da slå op og se hvad Selskabets publikationer siger om emnet. Læg mærke til om der bruges illustrationer. Tænk på nøgleordene i foredraget og de billeder de fremkalder i dit sind. Byg på dem. Men husk at en illustration som ikke passer til emnet, er værre end slet ingen illustration. Når du arbejder med punktet „Illustrationer passende til stoffet“, er der flere ting du må tage i betragtning.
7-9. Hvorfor er enkle illustrationer så effektive?
7 Enkle. En enkel og ukompliceret illustration er let at huske. Den passer ind i tankerækken uden at afbryde den eller skabe uorden i den. Jesu lignelser bestod ofte kun af ganske få ord. (Se for eksempel Mattæus 13:31-33; 24:32, 33.) Skal en illustration være enkel, må den kunne forstås uden videre. Kræver den megen forklaring, virker den som en dødvægt. Kassér den, eller simplificér den.
8 Jesus forklarede de store ting ved hjælp af de små ting, det der var svært at fatte, ved hjælp af det der var let at fatte. En illustration skal være sådan at man straks ser tingene for sig; og der må ikke præsenteres for mange enkeltheder på én gang. Den skal være konkret og rammende. Illustrationer af den art kan ikke så let anvendes forkert.
9 En illustration er bedst hvis den danner en fuldstændig parallel til det den skal illustrere. Hvis den på et enkelt punkt ikke passer, er det bedre at lade den ligge. Nogle vil komme til at tænke på den del som ikke passer, og så vil den miste sin virkning.
10, 11. Vis hvorfor man skal forklare hvad en illustration skal belyse.
10 Anvendelsen klargjort. Hvis man ikke forklarer hvad en illustration skal belyse, vil mange ikke fatte idéen med den. Taleren må derfor kende illustrationen ud og ind og være helt klar over formålet med den, og han må sige rent ud hvori dens værdi ligger. — Se Mattæus 12:10-12.
11 En illustration kan forklares på flere måder. Hvis den bruges til at slå et princip fast, må dette nævnes enten før eller efter illustrationen. Man kan også klargøre formålet med argumentet i illustrationen ved at vise hvilke konsekvenser det kan få. Eller man kan simpelt hen gøre opmærksom på lighedspunkterne mellem billedet og virkeligheden.
12-14. Hvad er med til at afgøre om en illustration er passende?
12 Vigtige punkter understreget. Brug ikke en illustration blot fordi du er kommet i tanker om den. Analysér foredraget så du kender hovedpunkterne, og vælg så illustrationer som kan slå disse punkter fast. Hvis magtfulde illustrationer bruges til at belyse mindre punkter, kan det være at tilhørerne husker foredragets underpunkter i stedet for hovedpunkterne. — Se Mattæus 18:21-35; 7:24-27.
13 Illustrationen må ikke overskygge argumentet. Det kan godt være at det er illustrationen tilhørerne husker, men når de mindes den, skulle det punkt som den belyser, også dukke op i deres tanker. Hvis det ikke gør det, er illustrationen blevet for fremtrædende.
14 Når du udarbejder et foredrag og vælger illustrationer, så bedøm deres vægt i forhold til de punkter de skal fremhæve. Understøtter de disse punkter? Får de dem til at træde frem? Gør de det lettere at huske og forstå disse punkter? Hvis ikke, passer illustrationerne ikke til stoffet.
**********
15, 16. Forklar hvorfor illustrationerne må passe til tilhørerne.
15 Illustrationerne skal ikke blot passe til stoffet, men også til tilhørerne. Dette punkt er opført særskilt på talevejledningen som „Illustrationer passende til tilhørerne“. Da Natan blev sendt hen for at tugte David for hans synd med Batseba, valgte han en lignelse om en fattig mand og hans eneste lille lam. (2 Sam. 12:1-6) Denne lignelse var ikke alene taktfuld, men også passende til David, som selv havde været hyrde. Han forstod tanken med det samme.
16 Hvis de fleste af tilhørerne er ældre, skal man ikke bruge illustrationer der kun appellerer til unge mennesker. Den slags illustrationer vil derimod passe glimrende til en gruppe skoleelever. Undertiden kan illustrationer betragtes fra to modsatte synspunkter, fra de ældres og fra de yngres synspunkt, fra mændenes og fra kvindernes synspunkt.
17-19. Hvilke forhold må illustrationerne hentes fra hvis de skal appellere til publikum?
17 Hentet fra forhold de kender. Hvis du som illustration bruger de ting der er for hånden, vil alle tilhørerne forstå dem. Sådan gjorde Jesus. Over for kvinden ved brønden sammenlignede han sine livgivende egenskaber med vand. Han hentede sine lignelser fra de små ting i livet, ikke fra det usædvanlige. De der hørte hans lignelser, så straks tingene for sig, eller de kom med det samme til at tænke på noget de selv havde oplevet. De lærte noget.
18 På samme måde nu. Husmødre kan godt være kendt med forretningsverdenen, men når man taler med dem, er det alligevel bedst at hente illustrationer fra deres hverdag, deres børn, deres huslige pligter, ting og forhold der er kendt i hjemmet.
19 Illustrationer der bygger på noget lokalt, noget som kun mennesker dér på stedet kender, er meget virkningsfulde. Aktuelle begivenheder som alle på egnen har hørt om, og som måske har været omtalt i de lokale blade, virker også træffende hvis de bruges med god smag.
20-22. Hvad må man undgå når man bruger illustrationer?
20 Valgt med god smag. Alle de illustrationer man bruger, bør være passende i et bibelsk foredrag. Det er indlysende at de ikke må være „vovede“ eller frastødende. Undgå udtalelser med dobbelt betydning hvis de kan misforstås. En god regel: Er du i tvivl om en illustration, så udelad den.
21 Dine illustrationer må ikke unødigt støde nogen, især ikke nye i forsamlingen. Undgå derfor at komme ind på lærespørgsmål eller emner der vækker modsigelse, når disse i realiteten ikke har noget med dit emne at gøre. Du behøver for eksempel ikke at bruge blodtransfusion eller flaghilsen som eksempel hvis et sådant spørgsmål ikke er et hovedpunkt i det du taler om. Det kunne distrahere nogle og få andre til at tage anstød. Men er det disse emner du skal behandle, stiller sagen sig naturligvis anderledes. I så fald har du lejlighed til at ræsonnere over disse spørgsmål og overbevise tilhørerne. Men forfejl ikke målet ved at lade dine illustrationer fylde tilhørerne med fordom mod de vigtige sandheder du fremfører.
22 Vær altså kritisk når du vælger illustrationer. Vær sikker på at de er gode. Det er de hvis de passer både til dit stof og til dit publikum.
[Studiespørgsmål]
