Lektion 26

Repetition og gestus

1-3. Hvorfor er repetition en vigtig undervisningsmetode?

¹ Formålet med at holde et foredrag er at bibringe tilhørerne nogle oplysninger som de vil huske og være i stand til at bruge. Hvis de glemmer dem, får de ikke gavn af dem. En af de bedste måder hvorpå man kan hjælpe sine tilhørere til at huske det man har sagt, er at gentage de vigtigste punkter. Repetition er en af de vigtigste undervisningsmetoder og grundlæggende for al indlæring. Du har allerede lært hvor virkningsfuld repetition kan være i forbindelse med brugen af skriftsteder. Det er dog også nødvendigt at repetere andre punkter i foredraget, og derfor er „Repetition for at understrege“ et selvstændigt punkt på talevejledningen.

² For at hjælpe dig til at lære at understrege ved hjælp af repetition skal vi betragte to forskellige sider af emnet. Der er tale om to former for repetition som tjener hver sit formål. Repetition af hovedpunkterne hjælper tilhørerne til at huske. Repetition af punkter som ikke forstås, hjælper dem til at forstå.

³ Dette punkt har ikke kun at gøre med fremholdelsen af dit foredrag, men også med forberedelsen. Du må i forvejen afgøre  hvilke tanker der kræver repetition, og hvornår det vil være bedst at repetere dem.

4-6. Forklar hvordan man kan repetere hovedpunkterne ved hjælp af en „progressiv“ opsummering og en „afsluttende“ opsummering.

⁴ Af hovedpunkterne. Hovedpunkterne repeteres ofte ved en eller anden form for opsummering. Vi vil her behandle to vigtige former: den „progressive“ og den „afsluttende“.

⁵ Den progressive opsummering består i at man efter hvert hovedpunkt repeterer det væsentlige i punktet og desuden „samler op“ ved at inddrage det væsentlige fra de hovedpunkter man allerede har opsummeret. På den måde knyttes hele foredraget tættere og tættere sammen.

⁶ En afsluttende opsummering i foredragets slutning, hvad enten progressive opsummeringer er benyttet eller ej, samler det hele sammen, og foredraget kan repeteres med nogle få korte udtalelser. Ofte er det godt at nævne det nøjagtige antal punkter der skal repeteres. Dette er en yderligere hjælp for hukommelsen.

7-10. Hvordan kan den opsummerende repetitionsform gøres interessant?

⁷ En opsummering behøver ikke at være en tør gentagelse af punkter og idéer. Man kan repetere på mange forskellige måder: ved hjælp af en illustration eller et skriftsted, ved at betragte sagen under en ny synsvinkel, ved at drage en sammenligning eller stille en modsætning op eller ved at trække paralleller, bruge synonymer eller stille spørgsmål. En meget effektiv opsummering af et offentligt foredrag ville for eksempel være en kort prædiken over de vigtigste skriftsteder og argumenter i foredraget. Det er hele den 45 minutter lange tale i en nøddeskal, noget som enhver kan tage med hjem og bruge.

⁸ Den opsummerende repetition er især nyttig når foredraget består af ræsonnementer og logiske udredninger; den tid der går mellem selve behandlingen og den korte repetition, hjælper til at tankerne fæstner sig bedre i tilhørernes sind. Det er dog ikke altid nødvendigt at opsummere et punkt. Man kan ofte nøjes med at gentage det senere som et godt grundlag for et andet punkt der skal udredes.

⁹ Hovedpunkter kan også repeteres ved at man giver en oversigt over dem i foredragets indledning og derefter gør mere fyldestgørende rede for dem i selve afhandlingen. Denne repetition hjælper til at få indprentet tankerne.

 ¹⁰ Når man kender disse forskellige måder at repetere hovedpunkter på, kan man nå langt i retning af at gøre et foredrag interessant, behageligt at lytte til og let at huske.

11-14. Hvilke vigtige ting må man tage hensyn til i forbindelse med at repetere punkter som ikke forstås?

¹¹ Af punkter som ikke forstås. Om man skal repetere et punkt for at lette forståelsen af det, afhænger næsten helt og holdent af tilhørerne. Hvis det er et vigtigt punkt, og det ikke vil stå klart for tilhørerne medmindre det nævnes mere end én gang, må man på en eller anden måde repetere det; ellers vil man nå til afslutningen på foredraget uden at have tilhørerne med sig. På den anden side vil en unødig repetition, en repetition som ikke understreger noget, gøre foredraget ordrigt og uinteressant.

¹² Hvis du hele tiden tænker på dine tilhørere når du udarbejder dit foredrag, vil du i nogen grad kunne forudse de vanskeligheder de vil komme ud for. Forbered dig på at gentage de vanskelige tanker på en eller anden måde, så tilhørerne får dem at se fra forskellige synspunkter.

¹³ Hvordan kan du vide om tilhørerne ikke kan forstå dig? Ved at se på dem. Læg mærke til ansigtsudtrykkene, eller, hvis du taler til en eller to personer, stil spørgsmål.

¹⁴ Men bemærk: En gentagelse af de samme ord vil ikke altid være nok. Der skal mere til for at undervise. Hvis tilhørerne ikke forstod dig første gang, vil en simpel gentagelse af de samme ord som regel ikke hjælpe dem til at forstå dig bedre. Hvad kan du da gøre? Du må lære at tilpasse dig. Det kan være at du må improvisere og tilføje noget som du ikke har i dine notater. Din dygtighed som lærer vil for en stor del afspejle sig i din evne til at bruge denne undervisningsteknik.

**********

15-18. Hvordan kan man lære at bruge beskrivende gestus?

¹⁵ Gestus fremhæver også det man siger, og kan ofte forstærke ordene. På denne måde supplerer de tankerne og gør dem mere levende. Der er praktisk taget ingen som taler uden at gestikulere på en eller anden måde. Hvis du ikke bruger gestus på podiet, véd tilhørerne derfor at du ikke er dig selv. Når du derimod gestikulerer på en naturlig måde, vil de ikke tænke på dig, men på det du siger. Gestus vil animere dig selv, få dig til at  give udtryk for dine følelser og således gøre dit foredrag mere levende. Dine gestus skal ikke tages fra en bog. Du har aldrig læst dig til hvordan du skal smile eller le eller være vred, og det er heller ikke nødvendigt at efterligne en andens gestus. Jo mere naturligt og spontant man gestikulerer, jo bedre er det. Ansigtsudtryk bidrager i forening med gestus til at give det talte ord liv.

¹⁶ Gestus falder i to hovedgrupper efter deres natur: de beskrivende og de understregende gestus.

¹⁷ Beskrivende. Beskrivende gestus udtrykker en handling, en dimension eller et sted. Det er de letteste gestus at lære. Hvis du har svært ved at gestikulere på podiet, så prøv enkle, beskrivende gestus først.

¹⁸ Når du er kommet til dette punkt på Den Teokratiske Skole, så vær ikke tilfreds med blot en eller to gestus. Prøv at gestikulere flere gange under hele foredraget. For at kunne gøre det må du tænke på at bruge ord der angiver en retning, en afstand, en størrelse, et område, en hastighed, et sted, en modsætning, en sammenligning eller et andet forhold. Hvis det er nødvendigt, kan du på en eller anden måde afmærke disse ord i dine notater, sådan at du mindes om at gestikulere når du kommer til dem. Fortsæt med denne øvelse selv om du skulle få et „G“ første gang. Efter nogle få foredrag vil du opdage at du ikke længere behøver at sætte mærker eller tænke på det i forvejen når du skal gestikulere; du vil gøre det naturligt og spontant.

19, 20. Hvilket formål tjener understregende gestus?

¹⁹ Understregende. Understregende gestus udtrykker følelse og overbevisning. De betoner, levendegør og forstærker tankerne. Understregende gestus er derfor vigtige. Men pas på! Understregende gestus kan let blive til intetsigende fagter. For at forhindre dette må du undgå at gentage bestemte gestus for hyppigt.

²⁰ Hvis du har fået den vane at bruge en bestemt gestus påfaldende meget, så prøv for en tid at nøjes med beskrivende gestus. Når du først er blevet godt kendt med denne form for gestus, vil gode, understregende gestus følge efter helt naturligt. Efterhånden som du får øvelse og bliver fortrolig med at være på podiet, vil dine understregende gestus udtrykke dine inderste følelser helt naturligt og afspejle din overbevisning og oprigtighed. De vil give din tale mere vægt og gøre den mere forståelig.

[Studiespørgsmål]