Sammenhæng i foredraget
Lektion 30
Sammenhæng i foredraget
1-3. Hvilken rolle spiller sammenhængen i et foredrag, og hvordan kan man opnå at det hænger sammen?
1 Et sammenhængende foredrag er et foredrag tilhørerne let kan følge med i. Hvis sammenhængen derimod mangler, vil de snart miste interessen. Dette er tydeligt nok noget som kræver stor opmærksomhed når man forbereder et foredrag. „Sammenhæng ved hjælp af bindeled“ er derfor et punkt på talevejledningen som du må arbejde omhyggeligt med.
2 Sammenhæng vil sige at de enkelte dele er forbundet med hinanden og udgør et logisk hele. Undertiden opnår man dette i stor udstrækning bare ved at arrangere de forskellige afsnit i logisk rækkefølge. Men i de fleste foredrag er der afsnit som må forbindes på anden måde end blot ved rækkefølgen. Der må bygges bro fra ét punkt til et andet. En ny tanke må forbindes med den foregående ved hjælp af et eller flere ord som bygger bro over den kløft der er opstået fordi foredragsholderen nu betragter en anden side af sagen eller har bevæget sig frem eller tilbage i tiden. Det er det vi mener med sammenhæng ved hjælp af bindeled.
3 For eksempel er indledningen, afhandlingen og afslutningen adskilte dele af foredraget, men alligevel skal de forbindes med hinanden ved hjælp af bindeled. Foredragets hovedpunkter bør også forbindes, især hvis de ikke indholdsmæssigt har nogen direkte forbindelse med hinanden. Til tider kan det være enkelte sætninger eller afsnit der må forbindes med bindeled.
4-7. Hvordan bruges bindeled?
4 Former for bindeled. Ofte kan man bygge bro mellem forskellige tanker blot ved at bruge forbindende ord eller udtryk. Nogle af disse er: og, desuden, endvidere, på samme måde, tilsvarende, derfor, således, alligevel, af denne grund, på det grundlag, i betragtning af det foregående, altså, herefter, imidlertid, men, på den anden side, tværtimod, i modsætning hertil, samtidig, tidligere, derefter. Sådanne ord binder sætninger og afsnit godt sammen.
5 Tit er der imidlertid brug for andet og mere end disse enkle bindeled. Når et enkelt ord eller udtryk ikke er tilstrækkeligt, skal der måske en hel lille forklaring til for at hjælpe tilhørerne over på den anden side af kløften. Det kan være en hel sætning eller sætningskæde som fuldstændig forklarer overgangen.
6 En måde at bygge bro over en sådan større kløft på er at anvende noget af det man har forklaret i det foregående, som indledning til det følgende. Det gør vi ofte i vore hus-til-hus-prædikener.
7 Endvidere skal man ikke blot forbinde punkter der følger lige efter hinanden, men undertiden tanker der er vidt adskilt fra hinanden i foredraget. For eksempel bør afslutningen i et foredrag forbindes med indledningen. Måske kunne en tanke eller illustration som forekommer i foredragets indledning, anvendes i afslutningen på en sådan måde at illustrationens eller tankens formål i foredraget slås fast. Når en illustration eller tanke på denne måde anvendes igen, skaber det sammenhæng i foredraget.
8. Hvordan er brugen af bindeled afhængig af tilhørerne?
8 Tilstrækkelig tydelig for tilhørerne. Hvor meget man skal gøre ud af overgange og bindeled, afhænger i nogen grad af tilhørerne. Ikke sådan at forstå at nogle tilhørere ingen overgange behøver. Det er snarere sådan at nogle tilhørere kræver flere fordi de ikke er så kendt med de tanker der sættes i forbindelse med hinanden. Jehovas vidner vil således let kunne forbinde et skriftsted der handler om afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning, med et skriftsted der taler om Riget. Men en tilhører der opfatter Guds rige som en sindstilstand eller noget inde i menneskets hjerte, vil ikke så let kunne se forbindelsen, og da vil en forklaring være nødvendig. I vort hus-til-hus-arbejde må vi hele tiden være opmærksomme på dette.
**********
9-13. Hvad er logisk sammenhæng, og hvilke to grundlæggende metoder kan følges når et argument skal bygges op?
9 En egenskab som er nært beslægtet med den foregående, er „Logisk sammenhæng“, som også er taget med på den trykte talevejledning. Logisk sammenhæng er en grundlæggende betingelse for at kunne tale med overbevisning.
10 Hvad er logik? Til vort formål kan vi sige at logik er læren om at tænke eller ræsonnere på en fornuftig, følgerigtig og sammenhængende måde. En logisk fremstilling øger tilhørernes forståelse fordi den indebærer at det indbyrdes forhold mellem emnets forskellige afsnit forklares. Den logiske fremstilling viser hvorfor de hører sammen. Sammenhængen er logisk hvis emnet gradvis udvikles på en sådan måde at alle foredragets dele kommer på deres rette plads. De enkelte punkter i foredraget kan ordnes kronologisk, efter betydning eller på den måde at man går fra problem til løsning, for blot at nævne nogle få muligheder.
11 Når et argument skal bygges op, kan to grundlæggende metoder følges. (1) Fremhold sandheden direkte for tilhørerne, og fremfør beviser. (2) Angrib en fejlagtig opfattelse som, når den er modbevist, lader sandheden stå uimodsigelig. Så mangler man blot at drage den rette konklusion.
12 Ikke to talere ræsonnerer på nøjagtig samme måde. Et glimrende eksempel på hvor forskelligt man kan behandle det samme emne, har vi i de fire evangelieberetninger. Fire af Jesu disciple skrev hver sin beretning om hans tjeneste. De er alle forskellige fra hinanden og er dog hver for sig en fornuftig og logisk redegørelse. Hver discipel ordnede stoffet i overensstemmelse med sin hensigt og opnåede det han ville.
13 Skoletilsynsmanden må finde ud af hvad dit formål med foredraget er, og så prøve at bedømme rækkefølgen af de enkelte afsnit på grundlag af om dette formål opfyldes eller ej. Du kan hjælpe ham og dine tilhørere ved klart at sige hvad dit formål er, og det kan du især gøre i din indledning og igen i din afslutning.
14, 15. Vis hvorfor det er så vigtigt at ordne stoffet i logisk rækkefølge.
14 Logisk rækkefølge. Når du ordner dit stof eller din disposition, må du først sørge for at ingen udtalelse eller tanke fremsættes uden at der er lagt en grundvold for den i forvejen. Spørg hele tiden dig selv: Hvad er nu det mest naturlige at sige herefter? Når jeg nu er nået hertil, hvad er så det mest logiske spørgsmål man kan stille? Når du har fundet dette spørgsmål, skal du blot besvare det. Dine tilhørere skal altid kunne sige: „Ud fra det du allerede har sagt, kan vi se at det forholder sig sådan og sådan.“ Hvis der ikke er lagt nogen grundvold, vil tanken sædvanligvis blive betragtet som noget der er uden for den logiske sammenhæng. Der vil mangle noget.
15 Når du ordner stoffet, skal du samle de afsnit der naturligt hører sammen. Bestræb dig for at finde ud af hvordan afsnittene hører sammen, og arrangér dem så i overensstemmelse hermed. Det er næsten som at bygge et hus. Man rejser ikke murene før man har støbt fundamentet. Man pudser heller ikke væggene før der er lagt vandrør, kloak og elektriske ledninger. Sådan skal det også være når man opbygger et foredrag. Hver enkelt del må bidrage til at der opbygges et solidt og sammenhængende hele hvor hvert afsnit er anbragt det rigtige sted og baner vej for de næste afsnit. Du bør altid have en bestemt grund til at anbringe de forskellige afsnit i den rækkefølge du nu har valgt i foredraget.
16-20. Hvordan kan man vide om man intet uvedkommende stof har med i sit foredrag?
16 Intet uvedkommende stof medtaget. Hvert punkt som medtages, må være nært forbundet med hele foredraget. Ellers vil det synes at være sagen uvedkommende og vil ikke passe ind noget sted.
17 Skoletilsynsmanden vil imidlertid ikke uden videre kalde noget stof uvedkommende, selv om det tilsyneladende er det, hvis blot det på en god måde er forbundet med foredraget. Det kan være at du har valgt at medtage visse oplysninger af en ganske bestemt grund; og hvis de passer ind i temaet, er gjort til en del af foredraget og passer ind i den logiske rækkefølge, vil skoletilsynsmanden acceptere dem.
18 Hvordan kan man nemt og hurtigt finde ud af hvilket stof der er uvedkommende når man udarbejder sit foredrag? Her vil en stikordsdisposition være til stor nytte. Ved hjælp af den klassificerer man sit stof. Prøv at bruge små kort eller sedler, og skriv på hvert kort alle de oplysninger der har direkte forbindelse med hinanden. Disse kort kan du så arrangere på forskellig måde indtil du finder en naturlig rækkefølge. Det vil ikke alene være en hjælp når du skal afgøre hvordan du vil gå frem under behandlingen af emnet, men vil også være en hjælp til at frasortere alt det der ikke passer til temaet. Hvis de punkter der ikke passer ind i rækkefølgen, overhovedet er nødvendige for argumentationen, skal de tilpasses sådan at de gør det. Ellers skal de kasseres som uvedkommende stof.
19 Heraf ses det let at det er foredragets tema, som er valgt under hensyntagen til tilhørerne og foredragets formål, der bestemmer om en oplysning er uvedkommende eller ej. I nogle tilfælde vil en bestemt oplysning være vigtig for at man kan nå målet med sit foredrag, afhængigt af tilhørernes forudsætninger, mens den samme oplysning kan være unødvendig eller helt uvedkommende hvis foredraget har et andet tema eller holdes for et andet publikum.
20 Dette rejser spørgsmålet: Hvor udførligt skal man dække det pensum man har fået tildelt? Den logiske sammenhæng må ikke gå tabt blot fordi du gerne vil behandle hvert eneste punkt i det tildelte pensum. Det er naturligvis bedst at den tænkte situation du vælger at anbringe foredraget i, giver dig mulighed for at tage så mange af punkterne med som muligt, idet elevopgaverne jo udgør en del af skolens undervisning. Og de tanker der udgør hovedpunkterne i dit tema, må i hvert fald ikke udelades.
21. Hvorfor er det vigtigt at ingen hovedtanker udelades?
21 Ingen hovedtanker udeladt. Hvordan kan du vide om en tanke er en hovedtanke? Hvis du ikke kan nå målet med dit foredrag uden et bestemt punkt, da er dette punkt vigtigt, især når du arbejder på at opnå logisk sammenhæng. Hvad ville du for eksempel synes om at få bygget et toetages hus uden trappe til første sal? På nøjagtig samme måde vil et foredrag hvori visse vigtige punkter er udeladt, mangle logisk sammenhæng, og nogle af tilhørerne vil ikke kunne følge med. Det sker imidlertid ikke hvis foredraget hænger logisk sammen.
[Studiespørgsmål]
