Lektion 16

Samtale der opbygger

1, 2. Hvad bør kendetegne de samtaler vi fører?

¹ Når vi til daglig taler med andre, har vi lejlighed til at ære Gud. „På grund af Gud vil vi synge lovsange dagen lang, og dit navn priser vi til fjerne tider,“ skrev salmisten i Bibelen. Det er en indstilling som alle Guds tjenere bør eje, en indstilling som viser at man er besluttet på at bruge sine læber i harmoni med Jehovas vilje. — Sl. 44:8.

² Det er vigtigt at være besluttet på dette, for på grund af vor nedarvede ufuldkommenhed kan vi godt være tilbøjelige til at sige noget der nedbryder andre i stedet for at opbygge dem. (Jak. 3:8-12) Vi må derfor altid tænke på den bibelske tilskyndelse til at føre „en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den“. — Ef. 4:29.

3, 4. Hvad består en samtale af foruden tale, og hvem kan vi tale med?

³ Naturligvis må vi også huske at lytte når vi taler med nogen, for samtale er jo en udveksling af tanker. Sig det der opbygger, men giv også andre lejlighed til at udtrykke sig. Lær at stille velvalgte spørgsmål, spørgsmål som hjælper den du taler med, på gled. Vis derpå ægte interesse for det han har at sige, i stedet for at bruge tiden til at tænke på hvad du selv skal sige bagefter.  Du vil opbygge andre når du viser en sådan interesse for deres tanker og meninger.

⁴ Der er mange muligheder for opbyggende samtale. For eksempel når du er sammen med din familie derhjemme, med kolleger, med skolekammerater eller med dine trosfæller. Mange af vore opgaver på Den Teokratiske Skole giver os mulighed for at udvikle evnen til at føre samtaler.

5-7. Giv forslag til at forbedre samtalerne inden for familien, især ved måltiderne.

⁵ I hjemmet. De samtaler der føres i hjemmet, kan bidrage meget til familiens lykke, og derfor er det anstrengelsen værd at gøre dem bedre. Både mænd og hustruer føler sig godt tilpas når deres ægtefælle virkelig interesserer sig for det de siger. Og børn er glade når deres forældre hører efter hvad de siger, og viser sand omsorg og interesse for dem. Men hvis du afbryder eller sidder og læser i et blad når nogen taler til dig, eller på anden måde viser at det ikke interesserer dig, vil det snart stå sløjt til med samtalerne i dit hjem. Der er ingen der har lyst til at tale med en som ikke interesserer sig for det man har at fortælle.

⁶ Måltiderne frembyder en glimrende lejlighed for familien til at tale sammen om noget der opbygger. Ved ét måltid om dagen kan noget af samtalen dreje sig om dagens tekst, som findes i Undersøg daglig Skrifterne. Ved andre måltider kan noget I har læst i de sidste numre af Vagttårnet eller Vågn op!, danne grundlag for en interessant og gavnlig drøftelse. Men gør aldrig disse samtaler så stive at I ikke kan udtrykke jer spontant og nyde maden i afslappet stemning.

⁷ På en naturlig måde kan hvert eneste medlem af familien yde sit til at samtalerne ved måltiderne bliver opbyggende. Man skal ikke sidde og beklage sig; det kan forstyrre fordøjelsen. Men i dagens løb kan du have hørt noget der er oplysende eller måske humoristisk. Du har måske haft en dejlig oplevelse i tjenesten. Eller du har læst noget af interesse i avisen eller hørt noget i radioen. Hvorfor ikke indprente dig sådanne ting og fortælle de andre i familien om det ved måltiderne? Så vil du inden længe opdage at I ikke mere blot sluger maden og styrter ud af huset, men ser frem til måltiderne som lejligheder til at tale sammen.

8-10. Hvorfor er det vigtigt at forældre og børn taler personligt sammen, og hvad kan forældrene gøre for at fremme sådanne samtaler?

⁸ Det er også vigtigt at forældre taler fortroligt med hvert enkelt barn uden at resten af familien er til stede. De bedste resultater opnås når dette sker i en afslappet atmosfære, enten derhjemme  eller under en spadseretur. Sådanne samtaler kan forberede barnet på de forandringer dets legeme vil undergå mens det vokser op. Disse drøftelser vil også åbenbare hvad barnet har på hjerte, hvad det ønsker sig af livet, og hvilke mål det har sat sig, og de giver forældrene lejlighed til at forme barnets ønsker i en gavnlig retning.

⁹ Hvis dit barn i løbet af en sådan samtale fortæller at det har været ude for nogle vanskeligheder, skal du ikke straks begynde at skælde ud; det vil sandsynligvis bringe samtalen til ophør lige på stedet, og ved tanken om din reaktion bringer barnet sikkert ikke den slags ting på bane igen. Det er som regel bedre at du lytter og undersøger sagen ved at stille spørgsmål som viser at du er forstående. Derpå kan du venligt, men myndigt hjælpe dit barn ind på rette spor igen dér hvor det har forladt de bibelske principper.

¹⁰ Selv om samtale er af grundlæggende betydning for et lykkeligt familieliv, vil det ikke sige at man skal tale hele tiden. I virkeligheden er det godt at man somme tider har mulighed for at være alene med sine tanker så man kan tænke i fred. Derfor sætter familiens medlemmer pris på at have ro nu og da.

11, 12. Hvilke lejligheder har vi til at aflægge vidnesbyrd når vi ikke er ude i den egentlige forkyndelse?

¹¹ Skab lejligheder til at aflægge vidnesbyrd. Hvilken indflydelse har vor evne til at føre en naturlig samtale på vor forkyndelse? Har du ikke somme tider undret dig over at nogle brødre og søstre tilsyneladende altid får gode oplevelser? Mon ikke det er fordi de selv tager initiativet til en samtale? Det bibelske ordsprog siger: „De vises læber udstrør kundskab.“ — Ordsp. 15:7.

¹² Selv når man ikke er ude i den egentlige forkyndelse, findes der mange muligheder for at indlede en samtale med folk og fortælle dem om Jehova. Kristne husmødre kan for eksempel aflægge vidnesbyrd for naboer eller for handlende som kommer og ringer på. Børn har måske mulighed for at tale med deres skolekammerater om Bibelen på vej til og fra skole eller i frikvartererne. Og de der går på arbejde, kan måske aflægge vidnesbyrd på deres arbejdsplads, eventuelt i frokostpausen. Ja, selv når du spadserer en tur i en park, står i kø i en forretning eller venter på en bus, har du mulighed for at indlede en opbyggende samtale med andre. I lande hvor der er udstedt forbud mod at udbrede Rigets budskab, udføres forkyndelsen hovedsagelig ved uformelle samtaler. At dette er en effektiv forkyndelsesmetode, fremgår af den hurtige vækst sådanne lande ofte erfarer i antallet af tjenere for den sande Gud.

13-16. Hvad kan man gøre for at indlede en samtale der baner vej for et vidnesbyrd?

 ¹³ For at kunne aflægge et vidnesbyrd i forskellige situationer skal vi måske blot sige et par venlige ord for at „bryde isen“, og vejen er banet for en samtale. Jesus satte et eksempel i denne henseende. En dag ved middagstid da han gjorde holdt ved en brønd i Samaria for at hvile sig, spurgte han en kvinde som var kommet for at trække vand op, om hun ville give ham noget at drikke. Da jøderne normalt ikke ville tale med samaritanerne, vakte dette hendes nysgerrighed. Hun stillede et spørgsmål. Jesus svarede ved at fortælle at han havde vand som kunne give evigt liv, og det skærpede hendes nysgerrighed. Det bevirkede at han fik lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd for hende. Læg mærke til at han ikke straks begyndte på et længere vidnesbyrd; han beredte vejen med en venlig samtale. — Joh. 4:5-42.

¹⁴ Du kan også indlede sådanne opbyggende samtaler. Når du venter på en bus, kan du måske henlede en andens opmærksomhed på en artikel i en avis der behandler et problem som forurening eller krig, og spørge: „Hvorfor mon forholdene er blevet så slemme i de senere år? Tror De at hele jorden nogen sinde vil blive et behageligt sted at leve?“ Det kan også give resultater at indlede med at omtale et eller andet aktuelt lokalt problem og så spørge: „Hvad tror De løsningen er?“ Det fører naturligt til en samtale om det sande hjælpemiddel — Guds rige. Vi må naturligvis lægge dømmekraft for dagen; der er ingen grund til at tvinge en samtale igennem når folk ikke vil. Men du vil opdage at nogle lytter med glæde, ligesom den samaritanske kvinde ved brønden.

¹⁵ Man kan også skabe lejligheder til en samtale om Guds ord ved at anbringe noget bibelsk læsestof et sted hvor det let falder i øjnene. Hvis man gør dette i sit hjem, vil besøgende ofte kommentere det, og det baner vej for et godt vidnesbyrd. Hvis du går i skole, vil en bog eller et blad på dit bord næsten med sikkerhed få nogle til at spørge: „Hvad er det for noget?“ Så har du lejlighed til at fortælle det og aflægge et vidnesbyrd. Hvis du læser bibelsk læsestof i din frokostpause eller når du kører med offentlige transportmidler, kan dette også bane vej for en samtale om Guds rige når folk stiller spørgsmål.

¹⁶ Når du taler med dine bekendte, kan du ganske naturligt komme ind på de bibelske sandheder. Samtaler af den slags drejer sig som regel om hvad folk har foretaget sig — hvor de har været henne, hvad de har hørt eller set — eller hvad de går med  planer om at gøre. Så når du taler med nogen, kan du jo på samme måde fortælle hvad du har foretaget dig. Når du har overværet et kredsstævne, kan du kort fortælle en kollega eller en nabo hvor du har været henne, og nævne titlen på hovedforedraget; måske stiller vedkommende spørgsmål. Fortæl andre om det du læser i Vagttårnet eller Vågn op!, på samme måde som de fortæller om det de beskæftiger sig med. Hvis det fanger deres interesse, vil de bede om flere oplysninger, og så har du mulighed for at aflægge et yderligere vidnesbyrd. Sådanne samtaler der har til formål at rette andres opmærksomhed mod Guds hensigter, virker opbyggende.

17-20. Nævn nogle opbyggende emner man kan tale om når man er sammen med sine trosfæller.

¹⁷ Sammen med trosfæller. Når man er i selskab med sine åndelige brødre og søstre, er det også kun rimeligt at samtalen holdes på et højt plan, et plan der sømmer sig for forkyndere af den gode nyhed. Formålet med at tale sammen skulle ikke blot være at slå tiden ihjel, men at opbygge.

¹⁸ Der er glimrende lejligheder til opbyggende samtale før og efter møderne i rigssalen. Kom ikke ind i den vane at skynde dig hjem så snart møderne er forbi. Er det ikke bedre at tale lidt med ældre, erfarne brødre og med dem der måske er generte og tilbøjelige til at holde sig for sig selv? Der er så meget du kan tale om. Der er punkter af særlig interesse fra de seneste numre af Vagttårnet. Du kan tale om et foredrag du skal holde på Den Teokratiske Skole. Andre har måske nogle idéer du kan bruge i dit foredrag, eller du kan muligvis hjælpe en anden med hans opgave ved at give ham nogle idéer. Du kan fortælle eller høre en oplevelse fra tjenesten, eller du kan tale om et eller andet som du syntes særlig godt om ved mødet. Samtaler af denne art vil i sandhed opbygge.

¹⁹ Ved større stævner har vi lejlighed til at tale med brødre og søstre fra forskellige steder. Mange sørger for at komme i samtale med andre mens de spiser, eller mens de er på vej til og fra stævnepladsen. En glimrende måde at gøre dette på er at fortælle en anden forkynder hvad man selv hedder, og spørge hvad den anden hedder. Få eventuelt at vide hvordan han kom med i sandheden. Dette fører som regel til en dejlig og opbyggende samtale.

²⁰ På vej ud i distriktet sammen med andre forkyndere har du endnu en lejlighed til at få en god samtale. I stedet for at tale om vind og vejr kan I drøfte hvordan man kan fremholde budskabet  for folk i det pågældende distrikt, eller hvilke emner folk mon helst vil tale om. Det er også udmærket at drøfte hvordan man kan imødegå indvendinger som måske rejses. Det er yderst velgørende og på sin plads at tænke på og tale om åndelige emner ved sådanne lejligheder. — Fil. 4:8, 9.

21-24. Hvad kan vi personligt gøre hvis en samtale mister sin opbyggende virkning?

²¹ Hvad kan du gøre hvis du er sammen med en gruppe brødre og søstre og samtalen bliver indholdsløs eller ikke særlig opbyggende? Du kan forsøge at rejse et spørgsmål som kan lede samtalen over i en mere frugtbringende retning. Bring et bestemt emne på bane, og stil spørgsmål om det. En samtale bliver også langt mere udbytterig hvis deltagerne dvæler ved samme emne et stykke tid, så alle får lejlighed til at udtrykke sig.

²² Hvis man i samtalens løb kommer til at drøfte andre medlemmer af den kristne menighed, må man passe på at samtalen ikke bliver respektløs og kritisk i stedet for opbyggende. Hvis nogle begynder at tale om en andens fejl og ufuldkommenheder, har du så mod til at lede samtalen tilbage til et opbyggende plan? Vil du være loyal mod Jehovas menighed og beskytte et af dens medlemmer? En lille ting, vil nogle måske sige. Men ikke så lille endda når vi husker at kritik mod en af Guds indviede tjenere kan føre til at man klager over Guds egen ordning. — Jak. 5:9; 2 Kor. 10:5.

²³ Nu og da vil samtalen anslå de lettere strenge, og der fortælles morsomme anekdoter. Dette kan både være afslappende og gavnligt. Men vi må passe på at det ikke udarter sig til tale der ikke sømmer sig for kristne forkyndere. Det bibelske råd må altid ligge os på sinde: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende, men hellere taksigelse.“ — Ef. 5:3, 4.

²⁴ Måtte vi derfor altid som Jehovas tjenere lade vor samtale være til ære og pris for ham. Gør vi det, følger vi det gode råd apostelen Paulus gav: „Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse.“ — Rom. 15:2.

[Studiespørgsmål]