Lektion 35

Stoffet tilpasset forkyndelsen

1-3. Hvorfor har det værdi at man lærer at tilpasse sit stof til forkyndelsen?

¹ En stor del af vort kristne arbejde består i at forkynde Guds ord for mennesker der kender meget lidt til Bibelen. Nogle af dem vi underviser, har aldrig ejet en bibel, og andre har blot én stående i reolen. Hvis de skal få det fulde udbytte af det vi fortæller dem, må vi derfor tilpasse det efter deres forhold. Vi skal naturligvis ikke ændre budskabet, men vi må gøre en særlig indsats for at fremholde det i et sprog de forstår. At skulle tilpasse vort stof på denne måde er i virkeligheden en prøve på hvor godt vi selv forstår det.

² At tilpasse noget vil sige at ændre det efter forholdene, at bearbejde det så det passer til situationen. Når vi her taler om at tilpasse stoffet til forkyndelsen, er der især tale om at ændre vor udtryksmåde så den bliver enkel og letforståelig for vore tilhørere, specielt for de interesserede mennesker vi møder i distriktet. Når du kommer til dette punkt på Den Teokratiske Skole, må du derfor huske at betragte dit publikum på samme måde som de retsindige du møder under vidnearbejdet fra hus til hus.

³ Det vil ikke sige at dit foredrag nødvendigvis skal forme sig som en prædiken fra hus til hus mens du arbejder på at lære dette. Alle foredragene skal fortsat fremholdes som forklaret i den gældende vejledning for skolen. Det vil derimod sige at uanset hvilken form for elevforedrag du skal holde, må de argumenter og det sprog du bruger, være af samme form som du ville bruge over for retsindige i distriktet. Det meste af vor forkyndelse foregår jo fra hus til hus, og dette skulle hjælpe os til at indse  behovet for at tale i et enkelt sprog og på et plan som de fleste mennesker i distriktet kan forstå. Vi har været inde på dette i lektion 21. Men her behandles det særskilt fordi det er så vigtigt, og fordi vi trænger til at lære det.

4, 5. Forklar hvorfor vi må gøre vor udtryksmåde forståelig for udenforstående.

⁴ Udtryksmåden gjort forståelig for udenforstående. Vi forstår at det er nødvendigt at lære dette når vi hører hvilke udtryk nogle brødre bruger ved nye bibelstudier og i arbejdet fra hus til hus. Vor forståelse af Bibelen har givet os et ordforråd som ikke er almindeligt kendt. Vi bruger udtryk som „resten“, „de andre får“ og så videre. Disse udtryk siger som regel ikke de folk vi møder i distriktet, noget som helst. Vi må forklare hvad vi mener med dem, ved at bruge passende synonymer eller ved at forklare dem nærmere. Selv når vi taler om „Harmagedon“ og „Rigets oprettelse“, forstår mange ikke hvad vi mener, medmindre vi forklarer det nærmere.

⁵ Når skoletilsynsmanden skal vejlede dig med hensyn til dette, vil han spørge sig selv: Kan en som ikke kender sandheden, forstå den tanke eller det udtryk der bruges? Han vil ikke nødvendigvis fraråde dig at bruge teokratiske udtryk. De er en del af vort ordforråd, og vi ønsker at retsindige mennesker efterhånden skal lære dem at kende. Men hvis du bruger sådanne teokratiske udtryk, vil skoletilsynsmanden høre efter om du forklarer dem nærmere.

6-8. Hvorfor må vi være omhyggelige med at vælge passende tanker når vi udarbejder vore foredrag?

⁶ Passende tanker valgt. Ligesom du i forkyndelsen varierer dine udtryk efter omstændighederne, sådan varierer du også de tanker du vælger at fremholde, eftersom der jo er visse ting vi normalt ikke selv tager initiativ til at drøfte med helt nyinteresserede. I forkyndelsen kan du fuldstændig selv bestemme hvilke emner du vil tale om. Men når du får en opgave på skolen, er det i forvejen bestemt hvilket stof du skal behandle. Du kan kun vælge imellem de punkter der er i dit pensum. Hvad skal du da gøre?

⁷ Da du har et begrænset antal tanker at vælge imellem, må du først afgøre hvilken tænkt situation du vil holde dit foredrag i, og den bør være sådan at du kan tage så mange af pensummets tanker med som muligt. Skoletilsynsmanden interesserer sig for hvilke punkter du fremholder, og hvordan de passer ind i den situation du har valgt. Det gør han blandt andet fordi du dermed demonstrerer at forskellige situationer i forkyndelsen også  kræver at man fremholder forskellige slags oplysninger. Du vil for eksempel ikke bruge det samme stof når du inviterer en nyinteresseret til et møde, som når du holder en hus-til-hus-prædiken. Så hvad enten dit elevforedrag består i en samtale eller i et almindeligt foredrag, må du med dit ordvalg tilkendegive hvad det er for et publikum du taler til, og det må også fremgå af de tanker du har valgt at fremholde.

⁸ Når skoletilsynsmanden skal afgøre om du har valgt passende tanker eller ej, vil han tage hensyn til formålet med dit foredrag. Fra hus til hus er formålet almindeligvis at undervise den besøgte og give ham lyst til at studere emnet nærmere. I genbesøgsarbejdet er formålet at styrke interessen og, om muligt, oprette et hjemmebibelstudium. Forklarer man den interesserede noget efter studiet, ja, så er formålet som regel at få vedkommende til at overvære et møde eller tage del i tjenesten og så videre.

9, 10. Hvordan kan vi afgøre om det er passende punkter vi har valgt?

⁹ Naturligvis vil valget af punkter der fremføres, også variere efter tilhørerne. Dette skal altså også tages i betragtning. De punkter i det tildelte pensum som ikke passer til formålet med foredraget, skal ikke medtages.

¹⁰ Alt dette viser at den situation du vil holde foredraget i, må bestemmes før foredraget udarbejdes. Spørg dernæst dig selv: Hvad ønsker jeg at udrette? Hvilke punkter er nødvendige for at nå dette mål, og hvordan skal disse punkter bearbejdes for at passe til omstændighederne? Så snart du har afgjort dette, kan passende tanker vælges uden vanskelighed og fremholdes på en sådan måde at stoffet er tilpasset forkyndelsen.

11-13. Hvorfor er det vigtigt at understrege den praktiske værdi af det stof vi fremholder?

¹¹ Den praktiske værdi af stoffet understreget. For at understrege den praktiske værdi af stoffet må du på en klar og utvetydig måde vise din tilhører at det vedrører ham, at han har brug for det og kan anvende det. Lige fra begyndelsen må tilhøreren forstå at det angår ham. Det er nødvendigt hvis du skal fange hans interesse. Og skal interessen fastholdes, er det nødvendigt at du giver stoffet denne personlige adresse hele vejen gennem samtalen eller foredraget.

¹² Dette indbefatter mere end blot at skabe og bevare kontakten med en tilhører og at hjælpe ham til at ræsonnere. Her må du gå videre og anvende stoffet direkte på din tilhører. Formålet med vor forkyndelse er at undervise folk i Guds sandhedsord og  hjælpe dem ind på frelsens vej. Taktfuldt og hensynsfuldt må du altså gøre den besøgte forståeligt hvordan han rent praktisk vil have gavn af at lytte til det du siger, og handle efter det.

¹³ Selv om denne side af emnet omtales sidst, er den ikke den mindst betydningsfulde. Den er meget vigtig og må aldrig overses. Arbejd på at mestre den, for den har stor betydning i forkyndelsen. Du vil sjældent kunne fastholde nogens interesse ret længe hvis ikke vedkommende klart kan se at det du siger, har en vis værdi for ham personligt.

[Studiespørgsmål]