Lektion 6

’Tag dig flittigt af oplæsning’

1, 2. Hvornår har vi brug for at læse højt?

¹ Apostelen Paulus formanede Timoteus: „Bliv ved med, indtil jeg kommer, flittigt at tage dig af oplæsning.“ Og han gav Timoteus besked på at undervise sine medkristne i denne og andre færdigheder som har betydning for forkyndelsen. (1 Tim. 4:13) Denne inspirerede vejledning er også betimelig for hver eneste af Guds tjenere i dag, og vi gør klogt i at følge den.

² Den teokratiske ordets tjener har ofte brug for at kunne læse højt. Ved vagttårnsstudiet og menighedsbogstudiet skal skriftsteder og paragraffer oplæses. På tjenestemødet og på Den Teokratiske Skole, foruden i selve forkyndelsen, læses der også op fra Bibelen. Det er derfor til gavn for hver eneste forkynder og for dem der lytter til ham, at han bliver en god oplæser.

3. Hvorfor er forberedelse vigtig?

³ Ved oplæsning forstås dét at læse højt for andre. Men vil tilhørerne virkelig få fuld gavn af ens oplæsning hvis man snubler over ordene, holder forkerte pauser eller lægger trykket forkert så tanken fordrejes? Hvor opmærksomme vil de være hvis man mangler begejstring og læser ganske monotont? Det kræver forberedelse at læse godt op for en forsamling. Hvis man har fået til opgave at læse op, selv om det blot er ved et menighedsbogstudium, bør man altid læse stykket i forvejen. Ellers får tilhørerne ikke det udbytte de kunne få; og hvis oplæseren udtaler nogle ord forkert, forledes de måske til at gøre det samme. Det er derfor meget vigtigt at hver eneste forkynder lægger vægt på at læse godt op. — Hab. 2:2.

4, 5. Hvilke egenskaber kræves der for at en oplæsning kan være let at forstå og kan tilskynde tilhørerne?

 ⁴ Nødvendige egenskaber. Vær begejstret når du læser. Afspejl de følelser der ligger i teksten, så ordene bliver levende for dine tilhørere. På den måde kan du undgå en kold og livløs oplæsning. Pas på at din stemme ikke er så svag at forsamlingen går glip af noget. Du må tale så højt at alle i lokalet kan høre dig. Det bør ikke være sådan at nogle skal anstrenge sig for i det hele taget at opfatte ordene.

⁵ Det er nødvendigt at du udtaler ordene tydeligt, uden at snubbe dem af eller presse dem sammen så de bliver uforståelige. På den anden side bør man også undgå at tale så korrekt at opmærksomheden bortledes fra selve budskabet. Målet med en god udtale er at tilhøreren opfatter hvert eneste ord uden besvær. Utydelig tale skyldes ofte at oplæseren ikke retter sin stemme direkte ud mod forsamlingen, og derfor bør man vænne sig til at løfte hovedet når man læser op. Man bør også lukke munden godt op så man ikke bremser lyden af sine ord.

6. Hvordan afgøres betoningens placering, og hvordan kan pauser bidrage til at understrege?

⁶ Det er vigtigt at du betoner rigtigt. Det er nøglen til at andre forstår det du læser. Det er velkendt at en ændring i betoningen kan give en sætning en helt anden mening. Somme tider er det et enkelt ord der kræver ekstra tryk, men ofte er det også en gruppe af ord, et helt udtryk, der bør betones. Betoningens placering bestemmes af den tanke der skal frem, og denne afhænger ikke kun af resten af sætningen, men af hele argumentationen. Rigtigt anbragte pauser er et vigtigt led i betoningen. Korte pauser fremhæver hovedtankerne og knytter ordene sammen på en måde så meningen kommer tydeligt frem; længere pauser viser at man er færdig med et hovedafsnit i argumentationen.

7. Hvordan kan man få en oplæsning til at lyde som samtalesprog?

⁷ Variationer i tonehøjde og talehastighed hører også med til en god oplæsning. Uden dette vil den virke kedelig og ligegyldig. Anvendt på rette måde vil en sådan variation i fremførelsen få din oplæsning til at lyde mere som naturlig, levende tale.

8. Hvornår kan det være på sin plads at holde et foredrag efter fuldt manuskript?

⁸ Oplæsning af et manuskript. Til de mere krævende oplæsningsopgaver hører fremførelsen af et foredrag ud fra fuldt manuskript. Til visse formål har denne foredragsform sin berettigelse. For eksempel sker det at Selskabet arrangerer at alle Guds folks menigheder i et bestemt land får de samme oplysninger på én gang. Manuskriptforedrag har også deres berettigelse ved stævner, hvor der er mulighed for at uddrag af det der siges, vil blive  citeret i forskellige nyhedsmedier, eller hvor kompliceret stof nødvendiggør en fuldstændig nøjagtig fremstilling.

9, 10. Hvad er den største vanskelighed man må overvinde når man skal holde et manuskriptforedrag, og hvordan gøres det?

⁹ Den største vanskelighed ved oplæsningen af et manuskript er at få det til at lyde naturligt, som når man fører en samtale, dog således at alle talens elementer forstærkes betydeligt. Måske er sprogets opbygning helt anderledes end den du plejer at bruge, idet sætningerne er længere og mere komplicerede og den valgte formulering og sprogets rytme ikke passer naturligt til den måde du plejer at tale på. Måske føler du at du ville opnå et bedre resultat ved at fremholde stoffet med dine egne ord. Med nogen øvelse vil du dog kunne lære at holde bedre manuskriptforedrag.

¹⁰ Kun gennem forberedelse kan du opnå et godt resultat. Du må tage dig tid til at blive dus med manuskriptet. Du må gennemlæse stoffet adskillige gange så hovedtankerne står tydeligt for dig. Ukendte ord må du slå efter i en god ordbog, og du kan markere deres rette udtale i manuskriptet. Derpå kan du øve dig på at holde foredraget højt så du bliver kendt med det ordvalg og den stil forfatteren har valgt. Nogle oplæsere har erfaret at hvis de øver sig på højtlæsningen foran et spejl, kan de forbedre deres kontakt med tilhørerne, noget der er ret vigtigt dersom foredraget holdes for en mindre forsamling.

11. Hvilke markeringer i manuskriptet er nyttige?

¹¹ Det er en fordel at sætte en streg under nøgleord der skal betones. Nogle oplæsere har også fundet det nyttigt at adskille udtryk i manuskriptet med små lodrette streger. Vanskelige eller usædvanlige ordgrupper der ikke må splittes op, kan man markere med en bue over ordene for at minde sig selv om at man ikke må standse op midt i udtrykket. Derved kan man undgå unaturlighed eller at meningen går tabt. Måske er det også værd at markere de steder i manuskriptet hvor en længere pause vil være på sin plads. Pauser kan skabe forventning og give eftertryk og lade tilhørerne få tid til at tilegne sig stoffet. Det er også vigtigt at finde foredragets højdepunkter og eventuelt markere dem så man kan arbejde sig op til dem og derefter skifte talehastighed.

12-15. Hvorfor er forberedelse særlig nødvendig når man skal læse op fra Bibelen?

¹² Oplæsning af Bibelen. Det er vigtigt for både unge og ældre at kunne læse godt op af Bibelen. Vi får ofte lejlighed til at læse højt fra Bibelen. Dels er der sådanne opgaver på Den Teokratiske Skole. Og dels læser vi alle sammen skriftsteder op når vi taler med folk under vor forkyndelse. Men læser vi dem godt op? Har  vi øvet os på at læse dem så vi ikke snubler over ordene, så vi betoner de udsagn der har tilknytning til vort argument, og så vor oplæsning lyder naturlig?

¹³ Det er virkelig nødvendigt med forberedelse når man skal læse op fra Bibelen. Husk på at det er Guds ord, at det er fyldt med passager af usædvanlig skønhed og med udtryk for stærke følelser samt nøjagtig og logisk tænkning. Vi bør søge at lade ordene komme til deres ret og blive tilhørerne til gavn. Hvis vi véd i forvejen at vi skal læse noget op fra Bibelen, bør vi forberede os omhyggeligt så vi ikke snubler over vanskelige ord, udtryk eller udtryksformer.

¹⁴ Tænk tilbage til den bevægede dag da de israelitter der var vendt tilbage fra landflygtigheden, samledes på den åbne plads foran Vandporten i Jerusalem for at lytte opmærksomt til deres Guds ord. Mon de levitter der havde fået til opgave at læse, var dårligt forberedt og sløsede med opgaven? Beretningen fortæller: „De blev ved med at læse op af bogen, af den sande Guds lov, samtidig med at den blev fortolket og man gav det læste mening.“ (Neh. 8:8) Disse oplæsere havde dyb respekt for den Højeste, hvis ord de skulle formidle til deres medtilbedere.

¹⁵ Uanset om vi læser højt for os selv, for familien, for brødrene i rigssalen eller for nogen vi træffer fra dør til dør, lad os da have det ønske at vi trofast vil gengive det trykte ord med al den følelse og trosopbyggende kraft der ligger i det. Dette motiv for oplæsning understreges af følgende ord, som apostelen Johannes har nedskrevet: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder det der står skrevet i den, for den fastsatte tid er nær.“ — Åb. 1:3.

[Studiespørgsmål]