Lektion 14

Taktfuld uden at gå på kompromis

1. Hvorfor bør vi lære at vise takt?

¹ Da Jesus sendte sine disciple ud for at forkynde, gjorde han det klart for dem at de skulle være påpasselige med hvad de sagde og gjorde. Selv om han lovede at han ville være med dem, skulle de ikke handle på en måde der ville skabe unødige vanskeligheder. (Matt. 10:16) Selv inden for deres egen kreds bør kristne vise skønsomhed i tale og opførsel så de ikke tankeløst sårer hinanden. (Ordsp. 12:18) De må med andre ord lære at være taktfulde.

2. Hvad vil det sige at være taktfuld?

² At eje takt vil sige at kunne skønne hvad der er passende og korrekt i tale og adfærd over for andre, og det indbefatter evnen til at omgås andre uden at vække anstød. Den taktfulde tager i sine ord og handlinger så meget hensyn til andre at han undgår at såre deres følelser. Vi ønsker ikke at vække anstød ved den måde hvorpå vi siger eller gør noget. Dog vil vi ikke altid kunne undgå at vække anstød hos andre ved det vi siger eller gør, for Bibelens budskab vil i sig selv virke anstødeligt på nogle. (Rom. 9:33; 2 Kor. 2:15, 16) Selv om vi er taktfulde i vor optræden, forkynder vi altså sandheden fra Gud uden at gå på kompromis.

3. Forklar hvordan åndens frugt danner grundlag for at vise takt.

³ Det vil ikke være svært for os at være taktfulde i vor daglige færden hvis vi bærer Guds ånds frugt. Den er grundlaget for vor taktfulde opførsel. (Gal. 5:22, 23) Et menneske der drives af kærlighed, vil for eksempel ikke gerne irritere andre, men har et oprigtigt ønske om at hjælpe. Den der lægger mildhed og sagtmodighed for dagen, vil ikke støde an. Og den der har opdyrket selvbeherskelse, kan bevare roen under provokerende omstændigheder og vil dermed have større mulighed for at overbevise en anden om sit syn på tingene. En hidsig eller opfarende person vil  derimod være tilbøjelig til at sige sin mening på en studs og grov måde og vil derved vække modstand og fjendskab hos dem han taler til. (Ordsp. 15:18) Vore ord og handlinger bør være sådan at de virker tiltrækkende, ikke frastødende, på fornuftige mennesker.

4-8. (a) Hvordan kan vi vise takt i vor forkyndelse fra hus til hus? (b) Indebærer takt at man går på kompromis? Hvad indbefatter det?

⁴ Vær taktfuld i forkyndelsen. I forkyndelsen fra hus til hus kan du vise takt ved at indlede samtalen med at tale om forhold der har den besøgtes umiddelbare interesse, og ved at vise hvordan Guds rige vil løse menneskenes problemer. Appellér til den besøgtes retfærdighedssans, til hans fornuft og til hans ønske om bedre forhold. Hvis du spotter eller fordømmer hans religiøse synspunkter, vil du blot gøre ham uimodtagelig for nye tanker. I stedet for at tale om emner der straks vækker modsigelse, bør du fremføre tanker som folk i almindelighed kan sige ja til. Hvis det bliver nødvendigt at komme ind på mere omstridte emner, må du først finde et eller andet punkt du kan blive enig med den besøgte om, et punkt du så kan bygge din argumentation på. Hvis du først kan gøre den besøgte lydhør for sandheden om Riget og dets velsignelser, et budskab som giver håb, vil forkerte opfattelser blive korrigeret senere, efterhånden som den anden kommer til at erkende Guds ufortjente godhed.

⁵ Den taktfulde gør alt hvad han kan for at få dem han taler med, til at udtrykke sig og fortælle hvad de mener. Paulus bestræbte sig for at sætte sig ind i tankegangen hos dem han forkyndte for, og det gjorde han for at kunne argumentere med større vægt til fordel for den gode nyhed. (1 Kor. 9:20-22) Det samme må vi gøre. Når vi forstår andres forhold, hvorfor de er som de er, hvorfor de tror og taler som de gør, da vil vi lettere kunne behandle dem taktfuldt. Den måde de tænker på, skyldes måske at de er opvokset under andre forhold, har gjort andre erfaringer eller stoler på en anden autoritet end vi. Når vi først har fået nogle fingerpeg om hvilke synspunkter de har, kan vi begynde at fremholde den gode nyhed på en positiv måde i stedet for at vække unødig modvilje fordi vi ikke ved hvordan de tænker, og hvilke grunde de har til at tænke sådan.

⁶ At vi tager andres synspunkter i betragtning, indebærer dog ikke at vi går på kompromis med hensyn til hvad der er rigtigt. Takt er ikke det samme som at forvrænge kendsgerningerne. Til hver en tid må man holde sig strengt til hvad der er rigtigt. Ellers opdager man en dag at man i stedet for at være taktfuld går  på akkord med sandheden. Man opdager at man lader sig drive af frygt for mennesker i stedet for af kærlighed til retfærdighed. Alligevel indebærer takt at man finder det rigtige tidspunkt til at give bestemte oplysninger. Somme tider er det taktfuldt simpelt hen at ignorere noget der er blevet sagt. Det kan være bedst at lade visse oplysninger vente til senere, til det rette tidspunkt for den der skal høre dem. Jesus sagde også engang til sine disciple: „Jeg har meget endnu at sige jer, men I er ikke i stand til at bære det i øjeblikket.“ (Joh. 16:12) Selv om vi ikke er enige med den vi taler med, behøver vi altså ikke straks at påpege hver eneste fejlagtig tanke. Hvis vi gjorde det, ville vi blot opnå at vedkommende blev uimodtagelig for nye tanker, og samtalen ville ikke kunne komme videre.

⁷ Når den besøgte i samtalens løb nævner mange ting i Bibelen som han hævder er forkerte, er det vanskeligt på kort tid at gendrive hver eneste indvending taktfuldt. Ofte er det bedst simpelt hen at ignorere de fleste af indvendingerne og kun drøfte dem der har tilknytning til det specielle emne man har taget op. Det kan også være at den du besøger, vil prøve at drage dig ind i en diskussion om verdslige emner. Undgå taktfuldt at blive inddraget i verdslige stridsspørgsmål, men fortæl om Bibelens løsning på sådanne problemer. Derved vil du følge Jesu eksempel. — Matt. 22:15-22.

⁸ Når du træffer en der er vred, må du være taktfuld uden dog at gå på kompromis om sandheden blot for at prøve at gøre ham mildere stemt. Prøv hellere at forstå hvorfor han føler som han gør, måske endda ved at spørge ham hvorfor han ser sådan på det. Hvis han fortæller det, kunne du sige at du til gengæld gerne vil oplyse ham om hvorfor du mener sådan som du gør. Uanset om du kan fortsætte samtalen eller ej, vil takt altid give de bedste resultater. Husk rådet i Ordsprogene 15:1: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede.“ Hvis nogle viser sig at være umulige at tale fornuftigt med, er det dog klogest simpelt hen at gå sin vej. — Matt. 7:6.

9, 10. Er det nødvendigt at vise takt når vi omgås vore kristne brødre?

⁹ Taktfuld over for kristne brødre. Vi bør ikke alene lære at optræde med takt over for dem der ikke kender Jehova; det er også nødvendigt når vi skal omgås vore åndelige brødre. Det hænder at brødre og søstre som er meget taktfulde i forkyndelsen, glemmer at vise takt i forholdet til deres brødre. Hensyn i tale og  handling har stor betydning inden for Jehovas organisation for at der kan opbygges en kærlighedens og enhedens ånd, og for at alle kan have et godt forhold indbyrdes. Paulus sagde: „Lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ — Gal. 6:10

¹⁰ Vi er interesserede i vore brødre, især i deres åndelige vel, fordi vi alle hører til Jehovas organisation. (Fil. 2:2, 4) Den taktfulde forstår imidlertid at selv om han er interesseret i sine brødre, bør han ikke ransage deres personlige anliggender, for eksempel ved at stille pinlige spørgsmål om noget der ikke kommer ham ved. Takt vil afholde os fra at ’have travlt med andres sager’. — 1 Pet. 4:15.

11. Hvordan viser Bibelen at det er nødvendigt for ældste og menighedstjenere at være taktfulde i menigheden?

¹¹ Det er især vigtigt at ældste og menighedstjenere som tager sig af menighedens anliggender, optræder taktfuldt. Da apostelen Paulus vejledte Timoteus om hvordan han skulle behandle de egensindige i den kristne menighed, lagde han vægt på at man skulle være mild og venlig: „En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, . . . idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt, idet Gud måske vil give dem sindsændring, så de kunne . . . blive ædru igen og komme ud af Djævelens snare.“ (2 Tim. 2:24-26) Apostelen gav også den vejledning at man skulle lægge „mildhedens ånd“ for dagen over for en broder som var blevet overrasket af en synd. (Gal. 6:1) Når tilsynsmændene vejleder sådanne brødre, må de være taktfulde, men samtidig holde fast ved de retfærdige principper.

12, 13. Hvorfor er takt af betydning inden for hjemmets fire vægge?

¹² Vi bør også være taktfulde over for medlemmerne af vor egen familie. Der er ingen grund til at vi skulle være uvenlige eller korte for hovedet over for dem blot fordi vi kender dem godt. De fortjener også at blive behandlet taktfuldt. De vil føle sig frastødt hvis vi taler affejende, sarkastisk eller skarpt til dem. Og selv om nogle i vor familie ikke er tjenere for Jehova, kan vi da tillade os at være mindre taktfulde når vi taler med dem? På ingen måde, for takt over for ikketroende kan måske en dag føre til at de antager den sande tilbedelse. — 1 Pet. 3:1, 2.

¹³ Vi vil blive rigt belønnet når vi viser teokratisk takt over for udenforstående, over for vore åndelige brødre og søstre og over for vor egen familie. Venlige ord virker vindende på den man taler til, som Ordsprogene 16:24 viser: „Liflige ord er en bikage med  honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ Gør derfor alt hvad du kan for at lære at vise takt, og lad dit motiv være et stærkt ønske om at gavne alle du træffer.

[Studiespørgsmål]