Lektion 29

Talefærdighed, samtaleform og den rette udtale

1-4. Opregn årsagerne til manglende talefærdighed, og forklar hvordan svagheden kommer til udtryk.

¹ Må du tit stå og lede efter de rette ord når du taler til en forsamling? Snubler du over visse udtryk når du læser op? Så mangler du talefærdighed. Vi siger at et menneske har talefærdighed når det kan udtrykke sig flydende. Vi tænker ikke på de snakkesalige, dem der tankeløst og overfladisk lader munden løbe. Den der ejer talefærdighed, er behagelig at lytte til; hans tale kommer ubesværet, frit og med ynde. Talefærdighed behandles særskilt på talevejledningen.

² De almindeligste årsager til manglende talefærdighed i et foredrag er at taleren ikke tænker klart, eller at han er dårligt forberedt. Det kan også skyldes et utilstrækkeligt ordforråd eller et dårligt ordvalg. Når oplæsning ikke er flydende, skyldes det som regel for lidt øvelse, selv om ukendskab til ord eller udtryk også kan få oplæseren til at snuble over ordene eller gøre mange ophold. Hvis en forkynder mangler talefærdighed i tjenesten, kan det skyldes en kombination af disse faktorer sammen med en vis usikkerhed og generthed. Her er det et ret alvorligt problem fordi ens tilhørere i nogle tilfælde vil gå deres vej eller lukke døren. I rigssalen vil tilhørerne måske ikke ligefrem udvandre, men i tankerne vil de blive fraværende og gå glip af meget af det man siger. Talefærdighed er altså en evne det er vigtigt at erhverve sig.

³ Mange talere har den dårlige vane at indskyde lyde som „æh“ og „øh“ eller lignende „fyld“. Hvis du ikke er klar over hvor tit du siger disse lyde når du holder foredrag, kunne du prøve denne øvelse: Tal til en som gentager disse lyde hver gang du fremkommer med dem. Det kan godt være du bliver forbløffet.

⁴ Andre springer hele tiden tilbage når de taler; de begynder en sætning, afbryder sig selv og begynder forfra igen. Hvis du plages af denne dårlige vane, så prøv at bekæmpe den i din daglige tale. Gør en bevidst indsats for at tænke tanken helt til ende før du taler. Udtryk så hele tanken uden at standse op eller springe over i en anden tankerække undervejs.

5-10. Giv forslag til forbedring af talefærdigheden.

⁵ Noget andet er: Vi er vant til at bruge ord når vi udtrykker os, og derfor skulle ordene komme naturligt når vi véd nøjagtig hvad vi vil sige. Det er altså ikke ordene du skal tænke på. Egentlig  er det bedre at du for øvelsens skyld blot vænner dig til at have tankerne færdige først. Hvis du gør det og koncentrerer dig om den tanke du vil udtrykke, mere end om de ord du vil bruge, så skal ordene nok komme automatisk, og tankerne vil blive udtrykt sådan som du virkelig føler og fornemmer dem. Men så snart du begynder at tænke på ord i stedet for tanker, vil din tale blive hakkende og snublende.

⁶ Hvis din talefærdighed forringes på grund af dit ordvalg, må du læse og studere regelmæssigt for at øge dit ordforråd. Når du i Vagttårnet og andre af Selskabets publikationer støder på ord som du ikke kender, bør du lægge mærke til dem og føje nogle af dem til det ordforråd du bruger til daglig.

⁷ Da mangelen på færdighed i at læse flydende normalt skyldes ukendskab til ordene, gør du vel i at øve dig i højtlæsning regelmæssigt og systematisk hvis du har nogen vanskeligheder her.

⁸ Du kan blandt andet gøre det på den måde at du vælger en paragraf eller to som du læser grundigt igennem indtil du kender tanken i hele dette stykke. Opdel det i tankegrupper, og sæt om nødvendigt et mærke hver gang en ny tanke påbegyndes. Øv dig så på at læse det samme stykke højt. Læs det højt igen og igen indtil du kan oplæse hele tankegrupper uden tøven og uden at gøre ophold de forkerte steder.

⁹ Ukendte eller vanskelige ord skal udtales igen og igen indtil det falder dig let at sige dem. Når du kan udtale det enkelte ord, så læs hele den sætning hvori ordet forekommer, indtil du kan udtale det på sin plads i sætningen lige så let som du udtaler de mere kendte ord.

¹⁰ Øv dig også regelmæssigt i at læse fra bladet. Læs for eksempel altid dagens tekst og kommentaren dertil højt uden forberedelse. Væn dig til at lade øjet opfange ordene som grupper der udtrykker fuldstændige tanker, i stedet for blot at se ét ord ad gangen. Hvis du øver dig, kan du opnå talefærdighed, en egenskab der kendetegner den dygtige taler og oplæser.

**********

11-15. Hvilken udtryksmåde er grundlag for samtaleformen?

¹¹ En anden ønskværdig egenskab som er nævnt på talevejledningen, er evnen til at bruge samtaleform. Til daglig samtaler du  med folk, men hvad gør du når du skal holde et foredrag? Af en eller anden grund bliver en del mennesker som ellers har let ved at føre en samtale, selv med mange ad gangen, nemt stive i det og anlægger en bestemt „foredragstone“ når de har forberedt sig på at „holde tale“. Men samtaleformen er den bedste foredragsform.

¹² Dagligdags udtryksmåde. Samtaleformen afhænger meget af den udtryksmåde der bruges. Når man udarbejder et ekstemporalt foredrag, er det normalt ikke godt at bruge den udtryksmåde der anvendes i et blad eller en bog. Den skriftlige stil er anderledes end det talte ord. Form derfor tankerne efter din egen måde at udtrykke dig på. Undgå at bruge komplicerede sætninger.

¹³ Du skal tale på podiet som du gør til daglig. Du skal ikke prøve at være anderledes. Dog vil det foredrag du har forberedt dig på, ganske naturligt blive holdt i en forbedret udgave af dit daglige sprog. Dine tanker er bedre udformet i forvejen og vil komme mere flydende. Din udtryksmåde vil derfor være mere velformet.

¹⁴ Dette understreger værdien af den daglige øvelse. Vær dig selv når du taler. Undgå slang. Undgå bestandig at gentage de samme udtryk og talemåder når det er forskellige tanker der skal frem. Lær at udtrykke dig klart. Vær interesseret i den daglige konversation; så vil du ikke på podiet stå og lede efter ordene, men være i stand til at tale på samme måde som til daglig, og din tale vil være farverig og flydende og behagelig at lytte til.

¹⁵ Dette er især vigtigt i forkyndelsen. Når du har et elevforedrag der former sig som et tænkt besøg i distriktet, bør du tale som om du var ude i forkyndelsen, og du må bruge samme naturlige udtryksmåde som du bruger der. Det vil gøre din tale uformel og virkelighedstro og, vigtigere endnu, du vil blive dygtigere til at fremholde sandheden fra dør til dør.

16-19. Påvis hvordan tonefaldet kan berøre samtaleformen.

¹⁶ Naturligt tonefald. Til samtaleform hører ikke alene en dagligdags udtryksmåde. Selve fremførelsen har også betydning. Det har noget at gøre med at tonefaldet og betoningen er naturlig. Formen skal være spontan som i den daglige tale, selv om den må forstærkes hvis der er tale om et større publikum.

 ¹⁷ Samtaleformen er det modsatte af den oratoriske form. Den er fri for „foredragstone“ og alt hvad der virker affekteret.

¹⁸ Den naturlige samtaleform går ofte tabt for nybegyndere fordi de alt for grundigt forbereder sig på at holde foredraget med en ganske bestemt ordlyd. Når man øver sig på at holde et foredrag, må man ikke tro at man skal gennemgå det ord for ord indtil man praktisk talt kan det udenad. Ved indøvelse af et ekstemporalt foredrag skal vægten lægges på at man omhyggeligt forbereder sig på de tanker der skal fremholdes. Man skal repetere dem som tanker eller idéer indtil de let følger hinanden i ens hukommelse. Hvis de har en logisk rækkefølge, skulle dette ikke være vanskeligt, og når man så holder foredraget, vil tankerne melde sig let og ubesværet. Når dette sker, og tankerne udtrykkes med ønsket om at tilhørerne må få fat i dem, holdes foredraget i samtaleform.

¹⁹ Du kan sikre dig dette ved at bestræbe dig for at tale til forskellige i forsamlingen enkeltvis. Forestil dig at en har stillet et spørgsmål, og besvar det så. Tænk dig at du fører en samtale med vedkommende hvori du prøver at gøre rede for emnet. Gå derpå videre til en anden i forsamlingen, og gentag den samme proces.

20-23. Hvordan kan man komme til at læse op så det lyder naturligt?

²⁰ Noget af det vanskeligste er at bevare samtaleformen når man skal læse op, og dog er dette meget vigtigt. Det er mest Bibelen vi læser højt fra, for eksempel når vi læser skriftsteder op i et ekstemporalt foredrag. Vi bør læse op fra Bibelen med følelse og en klar forståelse af teksten. Oplæsningen bør være levende. På den anden side vil Guds sande tjenere aldrig anlægge det skinhellige tonefald som høres i de fleste kirker. Jehovas tjenere vil læse hans ord op med den naturlige betoning og fordringsløse ægthed som denne bogs levende sprog fortjener.

²¹ Det samme gælder stort set ved oplæsningen af Vagttårnet eller af paragrafferne ved et bogstudium. Her gælder det også at udtrykkene og sætningerne ikke er affattet i samtaleform, hvorfor oplæsningen ikke altid kan lyde som daglig tale. Men hvis du forstår meningen i det du læser, og læser det op så naturligt som du kan, vil du ofte få det til at lyde som ekstemporal tale selv om du sikkert virker lidt mere formel end du normalt vil gøre. Hvis du har lejlighed til at forberede dig, kan du gøre det til en vane at sætte mærker i det du skal læse op, hvis det vil være en  hjælp for dig. Og gør så dit yderste for at fremføre stoffet på en realistisk og naturlig måde.

²² Grundlaget for at bruge samtaleform i foredrag og ved oplæsning er oprigtighed og naturlighed. Lad hjertet tale og appellere til tilhørerne.

²³ En god foredragsform er ikke noget man kan tilegne sig til en bestemt lejlighed, lige så lidt som gode manerer. Men hvis du taler godt til daglig, vil det vise sig på podiet, ligesom de gode vaner du følger derhjemme vil præge dig når du er ude blandt andre.

**********

24, 25. Hvorfor er det ikke godt at have en dårlig udtale?

²⁴ Udtale. En god udtale er også vigtig, og dette er et særskilt punkt på talevejledningen. Ikke alle kristne har fået en stor verdslig uddannelse. Mange af os er som Peter og Johannes, der var ulærde mænd og lægfolk; alligevel er det vigtigt at vi undgår en dårlig udtale af sproget, for ellers vil vor fremholdelse af budskabet lide under det. Det er noget som let kan rettes, hvis blot vi er tilstrækkelig opmærksomme på det.

²⁵ Hvis ens udtale er meget dårlig, kan det endog bevirke at tilhørerne får en helt forkert forståelse af det der fremholdes, og det er jo meget uheldigt. Hvis du hører nogen udtale et ord forkert i et foredrag, virker det almindeligvis på din opmærksomhed som et rødt stopsignal. Det kan være at du holder op med at følge taleren i hans argumentation og begynder at tænke på det ord han udtalte forkert. Du lytter ikke mere til hvad han siger, men til hvordan han siger det.

26, 27. Nævn nogle former for dårlig udtale.

²⁶ Man kan tale om tre hovedformer for dårlig udtale. For det første er der den direkte forkerte udtale, hvor man betoner en forkert stavelse eller gengiver bogstaverne med en forkert lyd. I de fleste nutidssprog betones ordene efter et regelmæssigt mønster, men i dansk er mønsteret uregelmæssigt, og det gør problemet vanskeligere. For det andet er der den overdrevent korrekte udtale, det vil sige at ordene udtales overdrevent præcist, hvilket virker affekteret eller ligefrem snobbet. For det tredje er der den sjuskede udtale, som kendetegnes af en konstant uklar udtale af  ordene, afsnubning af endelser og udeladelse af bogstaver eller hele stavelser. Disse svagheder bør man prøve at komme til livs.

²⁷ I den daglige tale anvender vi som regel ord vi kender godt, og derfor er udtalen ikke noget stort problem. Størst er problemet når vi læser op. Som Jehovas vidner læser vi tit op, både offentligt og privat. Vi læser op fra Bibelen i forkyndelsen fra hus til hus. Nogle har den opgave at læse op ved vagttårnsstudiet, ved et hjemmebibelstudium eller ved et menighedsbogstudium. Det er vigtigt at oplæsningen er nøjagtig, og at udtalen er korrekt. Ellers får tilhørerne det indtryk at vi ikke ved hvad vi taler om. Opmærksomheden ledes også bort fra budskabet.

28-34. Hvordan kan man hjælpes til at forbedre sin udtale?

²⁸ Skoletilsynsmandens vejledning med hensyn til forkert udtale skal ikke overdrives. Hvis der er tvivl om udtalen af et ord eller to, er det tilstrækkeligt at give eleven personlig vejledning bagefter. Men hvis det drejer sig om ord vi ofte bruger i vor tjeneste eller i den daglige tale, vil det være en hjælp for eleven at skoletilsynsmanden henleder opmærksomheden på den rette udtale, også selv om der kun er tale om enkelte ord i foredraget.

²⁹ Sker det at eleven under oplæsningen af et stykke fra Bibelen kommer til at udtale et eller to hebraiske navne forkert, skal det ikke regnes som en fremtrædende svaghed. Hvis han imidlertid udtaler mange navne forkert, tyder det på en dårlig forberedelse, og så skal han vejledes. Han skal have at vide hvordan han kan finde ud af den rette udtale, og øve sig på den.

³⁰ Det samme gælder med hensyn til den overdrevent korrekte udtale. Hvis foredraget virkelig lider under at ordene konstant udtales overdrevent korrekt, skal eleven vejledes. Og med hensyn til sjusket udtale bør man huske at de fleste kommer til at udtale nogle få ord utydeligt hvis de taler hurtigt. I et sådant tilfælde behøver man ikke at give vejledning; men hvis eleven hele tiden har en dårlig udtale og det er svært at forstå hvad han siger, eller hvis hans fremholdelse af budskabet lider under det, så er det tilrådeligt at hjælpe ham med hensyn til artikulationen.

³¹ Naturligvis vil skoletilsynsmanden huske på at den korrekte udtale kan variere fra egn til egn. Selv i ordbogen står der tit at et ord kan udtales korrekt på mere end én måde. Han vil derfor  passe på når han vejleder med hensyn til udtalen. Det må ikke være et spørgsmål om hvad han selv foretrækker.

³² Det vil ikke være svært for dig at overvinde eventuelle vanskeligheder med udtalen, blot du virkelig gør noget ved det. Selv erfarne talere må, når de har fået den opgave at læse et stykke op, gå til en ordbog og se hvordan bestemte ord som de ikke kender, skal udtales. De nøjes ikke med at gætte sig til udtalen. Brug altså ordbogen.

³³ Man kan også forbedre sin udtale ved at læse op for en anden, en som har en god udtale, og bede ham om at standse én og rette ens udtale hver gang den er forkert.

³⁴ Endelig kan man lytte omhyggeligt til gode talere. Tænk mens du lytter; hæft dig ved ord som vedkommende udtaler anderledes end du gør. Skriv dem ned; slå dem op i ordbogen, og øv dig på at udtale dem. Snart vil også du have en korrekt udtale. Talefærdighed, samtaleform og en god udtale vil gøre dig til en bedre taler.

[Studiespørgsmål]