Vær begejstret, og udstrål varme
Lektion 33
Vær begejstret, og udstrål varme
1. Hvad vil tilskynde til begejstring?
1 Begejstring er foredragets liv. Hvis du ikke er begejstret for det du siger, vil dine tilhørere heller ikke blive det. Hvis det ikke griber dig, vil det heller ikke gribe dem. Men hvis du som taler skal vise ægte begejstring, må du være fast overbevist om at tilhørerne har brug for det du siger. Derfor må du tage dem i betragtning allerede under din forberedelse, idet du vælger stof som virkelig vil være til gavn for dem, og former dette stof på en sådan måde at de nemt indser værdien af det. Hvis du gør det, vil du føle dig tilskyndet til at tale indtrængende og med overbevisning, og dine tilhørere vil reagere positivt.
2-5. Hvordan vises begejstringen i fremførelsen?
2 Vist ved livlig fremførelse. Begejstringen kommer klarest til udtryk ved den livlige fremførelse. Du må ikke virke ligegyldig. Du må være lysvågen og levende, og det må afspejles i dit ansigt, i stemmen og i måden du taler på. Du må altså tale med styrke og energi. Du må lyde overbevist, men ikke fanatisk. Selv om du bør være begejstret, må du aldrig lade følelserne løbe af med dig. Mister du selvbeherskelsen, mister du tilhørerne.
3 Begejstring smitter. Hvis du er begejstret for dit foredrag, vil tilhørerne få noget af den samme begejstring. Og hvis du har god kontakt med dem, vil det igen påvirke dig så din egen begejstring holdes i live. Men er du død hvad begejstring angår, vil tilhørerne dø med dig.
4 Paulus sagde at vi skulle være brændende i ånden, fyldt med Guds ånd. Er du det, vil du med din livlige fremførelse kunne formidle Guds ånd til tilhørerne og bevæge dem til handling. Apollos lagde en sådan ånd for dagen når han talte, og han blev kaldt en veltalende mand. — Rom. 12:11; Apg. 18:24, 25; Job 32:18-20; Jer. 20:9.
5 For at kunne være begejstret for et foredrag må du være overbevist om at dit stof er værd at fremholde. Arbejd med det indtil du føler at du har noget der i første omgang vil anspore dig selv som taler. Det behøver ikke at være nyt stof, men din måde at behandle det på kan være ny. Hvis du føler at du har noget til tilhørerne som vil styrke dem i deres tilbedelse, som vil gøre dem til bedre forkyndere eller bedre kristne, har du al mulig grund til at være begejstret for dit foredrag, og du vil uden tvivl være det.
6-9. Hvor meget betyder stoffet i foredraget for en begejstret fremførelse?
6 Passende til stoffet. For variationens skyld og for tilhørernes skyld må du ikke lægge begejstringen op i et for højt plan igennem hele foredraget. Gør du det, vil tilhørerne være udmattede længe inden de får reageret på dine tilskyndelser. Dette understreger igen behovet for at man udarbejder et foredrag der har tilstrækkelig variation i stoffet, således at der også kan blive variation i fremførelsen. Det vil sige at nogle tanker naturligt kræver mere begejstring end andre, og sådanne tanker skal på en dygtig måde flettes sammen hele vejen igennem foredraget.
7 Især bør hovedpunkterne fremholdes begejstret. Der skal være højdepunkter i foredraget, punkter du arbejder dig op til. De vil normalt være beregnet på at bevæge tilhørerne til handling, få dem til at drage konklusionen af en argumentation eller vise hvordan din vejledning skal anvendes. Når du har overbevist dine tilhørere, må du få dem til at handle; du må udmale de goder konklusionen medfører, de glæder og forrettigheder man opnår ved at følge den nye overbevisning. Det kræver begejstring.
8 Men det vil ikke sige at du må være mindre engageret når du fremholder andre punkter i foredraget. Du må hele tiden vise at du går ind for emnet og er levende interesseret i det. Forestil dig et rådyr der fredeligt græsser i en lille lysning. Selv om det tilsyneladende er helt afslappet, fornemmes en latent kraft i dets slanke ben som med ét kan bringe dyret bort i vældige spring blot den mindste fare viser sig. Dyret er roligt, men konstant på vagt. Det kan du også være, selv når du lægger bånd på din begejstring.
9 Hvad vil alt dette så sige? At en livlig fremførelse aldrig må være kunstig. Den må have en grund, og denne grund bør være dit gode stof. Din skoletilsynsmand vil være opmærksom på om din begejstring passer til dit stof. Var der for stor begejstring, var der for lidt, eller var den malplaceret? Han vil naturligvis tage hensyn til din personlighed, men hvis du er genert og tilbageholdende, vil han opmuntre dig til at vise mere begejstring, og hvis du er alt for begejstret og bevæget lige meget hvad du siger, vil han råde dig til at være lidt mere afdæmpet. Lad altså din begejstring passe til stoffet, og lad dit stof være varieret så din begejstring kan blive varieret.
**********
10-12. Hvad vil varme og følelse sige?
10 Begejstring er nært beslægtet med varme og følelse. Men man udtrykker ikke varme og følelse af samme grund som man viser begejstring, og varme og følelse har også en anden virkning på tilhørerne. Du er som regel begejstret for dit stof, men varme udstråler du fordi du ønsker at hjælpe tilhørerne. Punktet „Varme, følelse“ på talevejledningen fortjener vor fulde opmærksomhed.
11 Hvis du giver udtryk for varme og følelse, vil dine tilhørere fornemme at du er kærlig, venlig og medfølende. De vil føle sig draget til dig, som til et bål i en kold nat. En livlig fremførelse virker ansporende, men ømhed og følelse er også nødvendig. Det er ikke altid nok at overtale sindet; man må også påvirke hjertet.
12 Ville det for eksempel være passende at man læste om kærlighed, langmodighed, mildhed og sagtmodighed i Galaterbrevet 5:22, 23 uden at man i sin fremførelse gav udtryk for disse egenskaber på en eller anden måde? Læg også mærke til de ømme følelser Paulus giver udtryk for i Første Thessalonikerbrev 2:7, 8. Det er vendinger der bør siges med varme og følelse. Hvordan kan man gøre det?
13, 14. Hvordan kan man give udtryk for varme og følelse ved hjælp af ansigtsudtrykket?
13 Ses på ansigtsudtrykket. Hvis du nærer varme følelser for tilhørerne, skal det kunne ses på dit ansigt. Ellers vil tilhørerne måske ikke føle sig overbevist om at du virkelig synes om dem. Men det må være ægte. Det må ikke være noget påtaget. Varme og følelse må heller ikke forveksles med sentimentalitet og føleri. Et venligt ansigtsudtryk vidner om ærlighed og oprigtighed.
14 Normalt har du et venligt publikum foran dig. Hvis du ser på dine tilhørere, vil du derfor kunne tale til dem med varme og følelse. Du vil føle dig afslappet og venligt stemt. Vælg en tilhører som har et særlig venligt ansigt. Tal til denne ene i nogle få øjeblikke. Vælg derefter en anden, og tal til ham. Dette vil ikke alene medføre en god kontakt med tilhørerne, men du vil også føle dig draget mod tilhørerne, og dit venlige ansigtsudtryk vil drage tilhørerne til dig.
15-19. Hvad skal der til for at talerens stemme giver udtryk for varme og følelse?
15 Høres på stemmen. Det er en kendt sag at endog dyr til en vis grad kan fornemme ens følelser alene på tonefaldet. Hvor meget mere vil ens publikum da ikke kunne fornemme og reagere på den varme og følelse som ens stemme udtrykker?
16 Hvis du føler dig på afstand af tilhørerne, og hvis du tænker mere på de ord du siger, end på hvordan tilhørerne vil reagere på dem, vil det være vanskeligt at skjule det for en tilhørerskare som er vågen og opmærksom. Men hvis din interesse er samlet om dem du taler til, og du virkelig ønsker at bibringe dem dine tanker så de kommer til at tænke som du, vil dine følelser afspejle sig i tonefaldet.
17 Men interessen må naturligvis være oprigtig. Ægte varme og følelse kan lige så lidt foregives som ægte begejstring. En taler må aldrig nogen sinde hykle venlighed. Man må heller ikke forveksle varme og følelse med sentimentalitet, føleri eller en stemme der skælver af påtaget rørelse.
18 Hvis du har en hård og grov stemme, kan det være vanskeligt at udtrykke varme og følelse med den. Et sådant problem må du bevidst og flittigt arbejde på at overvinde. Det har at gøre med din stemmes egenskaber, og en ændring vil kræve tid, men hvis du viser problemet den rette opmærksomhed og anstrenger dig, kan meget gøres for at give stemmen mere varme og følelse.
19 Det kan være en hjælp for dig at vide at korte, afsnubbede vokaler gør talen hård. Lær derfor at trække lidt på vokalerne. Det vil gøre dem bløde, med det resultat at din tale vil blive varmere i tonen.
20, 21. På hvilken måde vil stoffet berøre varmen og følelsen i fremholdelsen?
20 Passer til stoffet. Som i tilfældet med begejstring må den varme og følelse du lægger i din fremførelse, afhænge en hel del af hvad du siger. Et eksempel herpå er Jesu fordømmelse af de skriftkloge og farisæerne i Mattæus 23. Vi kan ikke forestille os at han har udtalt disse svidende og fordømmende ord på en mat og livløs måde. Men midt i denne tale, som udtrykker indignation og vrede, er der nogle ord som er fulde af varme og ømhed, dér hvor Jesus omsorgsfuldt siger: „Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke.“ Det er tydeligt at man her skal lægge bedrøvelse i stemmen. Men den næste udtalelse: „Se! Jeres hus overlades til jer selv“ indeholder ikke den samme stemning. Her skal tonen udtrykke afvisning, afsky.
21 Hvor vil det være på sin plads at tale med varme og følelse? Det meste af det du siger på arbejdsmarken og i et elevforedrag, vil naturligt kræve at du udtrykker varme og følelse, men det behøves især når du ræsonnerer med dine tilhørere, opmuntrer dem, formaner dem eller giver udtryk for at du sympatiserer med dem, og i lignende tilfælde. Når man bestræber sig for at udtrykke varme, må man ikke glemme begejstringen hvor den er på sin plads. Bevar ligevægten i alle ting, men lad alt hvad du siger, komme bedst muligt til udtryk.
[Studiespørgsmål]
