Har mennesket en udødelig ånd?

ER DER et liv efter døden? Det har menneskene spekuleret på i årtusinder, og mange forskellige opfattelser er blevet fremsat i tidens løb.

Overalt i verden, for eksempel på øerne i Stillehavet — i Polynesien, Melanesien og Mikronesien — tror mange at en „ånd“ lever videre efter et menneskes død. Er der virkelig noget inden i et menneske som forlader legemet ved menneskets død og lever videre et andet sted? Hvad er ånden i et menneske? Hvad sker der med den når vi dør? Guds ord, Bibelen, giver et sandfærdigt og tilfredsstillende svar.

Hvad er ånden?

Grundbetydningen af de ord der i Bibelen er oversat med „ånd“, er „ånde“, eller „åndedræt“. Men ordene betyder mere end selve åndedrættet. Bibelskribenten Jakob siger for eksempel: „Legemet er dødt uden ånd.“ (Jakob 2:26) Ånden er altså det som gør legemet levende.

Denne levendegørende kraft kan ikke blot være åndedrættet, det at ånde luft ind i lungerne og ånde ud igen. Hvorfor ikke? Fordi der, når åndedrættet er ophørt, endnu er liv i legemets celler en kort tid — „i flere minutter“ ifølge The World Book Encyclopedia. Det er grunden til at det er muligt at genoplive et menneske, og at man kan transplantere organer fra ét menneske til et andet. Men så snart livskraften er forsvundet fra legemets celler, er alle genoplivningsforsøg til ingen nytte. Alverdens åndedræt vil ikke kunne give en eneste celle liv. Ånden er altså den usynlige livskraft — livsgnisten — der holder cellerne i live.  Denne livskraft opretholdes ved åndedrættet. — Job 34:14, 15.

Findes denne ånd kun i mennesker? Det spørgsmål besvarer Bibelen for os. Den vise kong Salomon skrev: „Hvem kender menneskesønnernes ånd, om den går opad, eller dyrenes ånd, om den går nedad til jorden?“ (Prædikeren 3:21) Både dyr og mennesker har altså en ånd. Hvordan skal det forstås?

Ånden, eller livskraften, kan sammenlignes med en elektrisk strøm der får en maskine eller et apparat til at virke. Elektriciteten, som er usynlig, kan udnyttes til at udføre forskellige funktioner, alt afhængigt af redskabets art. En ovn, for eksempel, leverer varme; en computer behandler informationer og kan foretage udregninger, og et fjernsynsapparat frembringer billeder og lyd. Men den elektriske strøm antager ikke tingenes form og egenskaber. Den er og bliver en kraft. Svarende hertil antager livskraften ikke den form og de egenskaber der kendetegner de skabninger den gør levende. Den har ingen personlighed, ingen tankevirksomhed. Både mennesker og dyr har „samme ånd“. (Prædikeren 3:19) Ved et menneskes død lever ånden derfor ikke videre i en anden verden som et åndevæsen.

Hvordan er de dødes tilstand så? Hvad sker der med ånden når et menneske dør?

„Til støv vil du vende tilbage“

Da den første mand, Adam, med vilje overtrådte Guds bud, sagde Jehova til ham: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19)  Hvor var Adam før Jehova skabte ham af jordens støv? Han var ingen steder! Han eksisterede simpelt hen ikke. Da Jehova Gud sagde at Adam ville ’vende tilbage til jorden’, mente han derfor at Adam ville dø. Adam ville ikke gå over i en åndeverden. Ved døden ville han igen blive uden liv, uden eksistens. Hans straf var døden — fravær af liv. Han ville ikke leve videre i en anden verden. — Romerne 6:23.

Hvad med andre som er døde? Om de dødes tilstand siger Prædikerens Bog 9:5, 10 helt tydeligt: „De døde ved ingenting! . . . der [er] ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom.“ (Den danske autoriserede oversættelse) Døden er derfor det samme som ikke-eksistens. Salmisten skrev om et menneske der dør: „Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ — Salme 146:4.

De døde er altså uden bevidsthed. De er uvirksomme. De véd intet. De kan ikke se nogen, høre nogen eller tale med nogen. De kan hverken hjælpe eller skade de levende. Man behøver ikke at frygte de døde. Men hvad vil det sige at ånden „går bort“ når et menneske dør?

„Ånden vender tilbage til den sande Gud“

Om et menneske der dør, siger Bibelen at „ånden vender tilbage til den sande Gud, som gav den“. (Prædikeren 12:7) Betyder det at et åndevæsen bogstaveligt bevæger sig gennem verdensrummet og frem til det sted hvor Gud befinder sig? Nej. Den måde hvorpå Bibelen bruger ordet ’vende tilbage’, kræver ikke en egentlig bevægelse fra ét sted til et andet. For eksempel sagde Jehova til de utro israelitter: „Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.“ (Malakias 3:7) Det betød at israelitterne skulle vende om fra deres urette  handlinger og igen følge Guds retfærdige normer. Og at Jehova ville „vende tilbage“ til Israel, betød at han igen ville vise sit folk opmærksomhed og handle til gunst for det. I begge tilfælde var der tale om at ændre holdning, ikke om bogstaveligt at bevæge sig fra ét sted til et andet.

Heller ikke ved døden finder der nogen egentlig bevægelse sted fra jorden til himmelen når ånden „vender tilbage“ til Gud. Som forklaret ovenfor er ånden livskraften. Når denne kraft har forladt et menneske, er det kun Gud der kan give den tilbage til mennesket igen. „Ånden vender tilbage til den sande Gud“ på den måde at vedkommendes fremtidige liv nu helt afhænger af Gud.

Som eksempel kan vi se på hvad der skete ved Jesu død. Herom beretter Lukas i sit evangelium: „Jesus råbte med høj røst og sagde: ’Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.’ Da han havde sagt dette, udåndede han.“ (Lukas 23:46) Da Jesu ånd forlod ham, var han ikke bogstaveligt på vej til himmelen. Han blev ikke oprejst fra de døde før på den tredje dag, og der gik yderligere 40 dage før han steg til himmelen. (Apostelgerninger 1:3, 9) Men ved sin død betroede Jesus tillidsfuldt sin ånd i Faderens hænder idet han stolede på at Jehova kunne bringe ham tilbage til livet.

Ja, kun Gud kan give et menneske livet tilbage. (Salme 104:30) Det åbner storslåede muligheder for os.

Et sikkert håb

Bibelen siger: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Jesu] røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Ja, Jesus Kristus lovede at alle som er i Guds erindring, alle som Gud husker eller mindes, vil blive oprejst, bragt tilbage til livet. I stedet for de sørgelige meddelelser om at nogle er døde, vil man nu få de glædelige meddelelser om at nogle er blevet oprejst! Hvor bliver det storslået at kunne byde sine elskede afdøde velkommen tilbage fra graven!

 Hvis du vil vide mere om dette gudgivne håb, er du velkommen til at skrive til den nærmeste af nedenstående adresser efter brochuren Hvad sker der med os når vi dør?

Hvor intet andet er angivet, er bibelcitaterne taget fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.