Bibelens 10. bog — Anden Samuelsbog

Skribenter: Gad og Natan

Skrevet i: Israel

Fuldført: ca. 1040 f.v.t.

Spænder over: 1077–ca. 1040 f.v.t.

1. Hvordan er situationen da beretningen i Anden Samuelsbog begynder, og hvad er karakteristisk for handlingsforløbet i den?

 Israels nation var fortvivlet over nederlaget ved Gilboa og de sejrende filistres påfølgende strejftog. Israels ledere og blomsten af dets unge mænd var dræbt. Med denne situation som baggrund begyndte den unge „Jehovas salvede“, Isajs søn David, for alvor at virke i Israel. (2 Sam. 19:21) Hermed indledes beretningen i Anden Samuelsbog, som meget vel kunne kaldes bogen om Jehova og David. Dens beretning er fyldt med handling af enhver slags. Vi føres fra nederlagets afgrund til sejrens tinde, fra en af stridigheder splittet nations elendighed til et forenet riges fremgang, fra ungdommens kraft til alderdommens visdom. Her er den detaljerede beretning om David, der af hele sit hjerte søgte at følge Jehova. a Det er en beretning som skulle få enhver der læser den til at ransage sit hjerte for at styrke sit personlige forhold til Skaberen.

2. (a) Hvordan er det gået til at bogen har fået navnet „Anden Samuelsbog“? (b) Hvem har skrevet bogen, hvilke kvalifikationer havde de, og hvad var det eneste de søgte at bevare for efterslægten?

² Samuels navn nævnes overhovedet ikke i beretningen i Anden Samuelsbog. Bogen har tilsyneladende kun fået navnet fordi den oprindelig var slået sammen med Første Samuelsbog i én rulle eller ét bind. Det er profeterne Natan og Gad — som fuldførte Første Samuelsbog — der har skrevet hele Anden Samuelsbog. (1 Krøn. 29:29) De var velkvalificerede til opgaven. Ikke blot havde Gad været sammen med David da denne blev jaget som fredløs i Israel, men hen imod slutningen af Davids 40-årige regeringstid stod han stadig i kongens tjeneste. Det var gennem Gad Jehova gav sit mishag til kende da David havde holdt folketælling. (1 Sam. 22:5; 2 Sam. 24:1-25) En del af profeten Natans virksomhed fandt sted mens Gad levede, og han fortsatte sin gerning efter Gads død. Han var en af Davids nære medarbejdere. Det var hans forret at bekendtgøre Jehovas betydningsfulde pagt med David, pagten om et evigt rige. Det var ham der under inspiration modigt påpegede Davids store synd i forbindelse med Batseba og forkyndte straffen for den. (2 Sam. 7:1-17; 12:1-15) Jehova brugte således Natan, hvis navn betyder „[Gud] har givet“, og Gad, hvis navn betyder „held“, til at nedskrive de inspirerede og gavnlige oplysninger i Anden Samuelsbog. Disse beskedne historikere søgte ikke at bevare mindet om sig selv — de har ikke givet nogen oplysninger om deres afstamning eller personlige forhold. De søgte kun at bevare den beretning der var inspireret af Gud, til gavn for Jehovas tjenere i fremtiden.

3. Hvilken periode omspænder Anden Samuelsbog, og hvornår blev nedskrivningen af den fuldført?

³ Anden Samuelsbog fortsætter den nøjagtige historiske beretning og behandler de begivenheder der indtraf efter at Israels første konge, Saul, var død, og omtrent frem til afslutningen på Davids 40-årige regeringstid. Den spænder derfor over perioden fra 1077 til omkring 1040 f.v.t. Den omstændighed at bogen ikke nævner Davids død taler stærkt for at den blev skrevet omkring 1040, umiddelbart før hans død.

4. Af hvilke grunde må Anden Samuelsbog anerkendes som en del af Bibelens kanon?

⁴ Af de samme grunde som er anført for Første Samuelsbogs vedkommende må Anden Samuelsbog anerkendes som en del af den bibelske kanon. Dens ægthed er hævet over enhver tvivl. Dens oprigtighed — den dækker end ikke over kong Davids synder og fejltagelser — er i sig selv et stærkt omstændighedsbevis.

5. Hvad er den stærkeste grund til at anerkende Anden Samuelsbog som et inspireret skrift?

⁵ Imidlertid findes de stærkeste beviser for Anden Samuelsbogs ægthed i de opfyldte profetier, især dem der er knyttet til pagten med David om Riget. Gud lovede David: „Dit hus og dit kongedømme vil stå fast for stedse foran dig; din trone vil være grundfæstet for stedse.“ (7:16) Endog da Juda rige gik på hæld nævnte Jeremias uforanderligheden af dette løfte til Davids hus med ordene: „Således har Jehova sagt: ’David kommer aldrig til at mangle en mand til at sidde på Israels hus’ trone.’“ (Jer. 33:17) Denne profeti er ikke forblevet uopfyldt, for af Judas stamme lod Jehova senere  „Jesus Kristus, Davids søn“, fremstå, hvilket Bibelen klart bevidner. — Matt. 1:1.

BOGENS INDHOLD

6. Hvordan reagerer David da han hører nyheden om Sauls og Jonatans død?

⁶ Begivenheder i begyndelsen af Davids regeringstid (1:1–4:12). Efter Sauls død på Gilboas Bjerg kommer en amalekit der er flygtet fra slaget, i største hast til Ziklag for at meddele David hvad der er sket. I håb om at indsmigre sig hos David opdigter han historien om at det er ham der har taget Sauls liv. I stedet for ros får amalekitten døden som løn, for han har dømt sig selv ved at sige at han har dræbt „Jehovas salvede“. (1:16) Den nye konge, David, komponerer nu en klagesang, „Buen“, hvori han begræder Sauls og Jonatans død. Denne sang hæver sig til et smukt højdepunkt i sin gribende beskrivelse af Davids kærlighed til Jonatan: „Jeg lider på grund af dig, min broder Jonatan; du var mig meget kær. Din kærlighed var mig mere underfuld end kvinders kærlighed. Ak, de vældige krigere er faldet, og krigens våben gik til grunde!“ — 1:17, 18, 26, 27.

7. Hvilke andre begivenheder indtræffer i begyndelsen af Davids regeringstid?

⁷ Efter Jehovas anvisning flytter David og hans mænd med deres familier til Hebron i Judas område. Her kommer stammens ældste for at salve David til Judas konge, i 1077 f.v.t. Hærføreren Joab bliver den mest fremtrædende blandt dem der støtter David. Imidlertid salver hærføreren Abner Sauls søn Isjbosjet, der således bliver medbejler til kongemagten i Israel. Fra tid til anden kommer det til sammenstød mellem de stridende parter, og Abner dræber en broder til Joab. Til sidst går Abner over til Davids lejr. Med til David har han Sauls datter Mikal, som David længe forinden har betalt brudekøbesummen for. Imidlertid finder Joab en lejlighed til at hævne sin broders død ved at dræbe Abner. David er meget ulykkelig over dette og fralægger sig ethvert ansvar. Snart efter bliver også Isjbosjet myrdet mens han ’ligger og får sin middagssøvn’. — 4:5.

8. Hvordan lader Jehova David få fremgang?

⁸ David bliver konge i Jerusalem (5:1–6:23). Skønt David allerede har regeret som konge i Juda i syv år og seks måneder, bliver han først nu den ubestridte hersker, og repræsentanter for stammerne salver ham til konge over hele Israel. Dette er tredje gang han bliver salvet (1070 f.v.t.). En af Davids første handlinger som hersker over hele riget er at erobre klippeborgen Zion i Jerusalem fra de forskansede jebusitter, idet han overrasker dem ved at trænge ind gennem vandledningen. David gør derefter Jerusalem til sin hovedstad. Hærstyrkers Jehova velsigner David og gør ham mægtigere og mægtigere. Endog Hiram, den rige konge i Tyrus, sender David kostbart cedertræ samt håndværkere der skal bygge kongen et hus. Davids familie vokser, og Jehova begunstiger hans herredømme. David har endnu to sammenstød med de krigeriske filistre. Ved det første sammenstød gennembryder Jehova fjendens rækker for David ved Ba’al-Perazim og giver ham sejren. Ved det andet gør Jehova også et mirakel, idet han ved at frembringe „lyden af skridt i bakabuskenes toppe“ giver israelitterne et tegn på at han drager ud foran dem for at slå filistrenes hærstyrker på flugt. (5:24) Endnu en strålende sejr for Jehovas styrker!

9. Hvilke begivenheder indtræffer da arken føres til Jerusalem?

⁹ David samler 30.000 mand og drager med dem af sted for at bringe pagtens ark fra Ba’ale-Juda (Kirjat-Jearim) til Jerusalem. Mens den føres af sted under musik og jubel, er vognen som den står på ved at vælte, og Uzza, der går ved siden af den, rækker hånden ud for at støtte den hellige ark. „Da blussede Jehovas vrede op mod Uzza, og den sande Gud slog ham dér på grund af hans uærbødighed.“ (6:7) Arken bliver anbragt i Obed-Edoms hus, og i de næste tre måneder velsigner Jehova Obed-Edoms husstand. Efter de tre måneders forløb kommer David for at føre arken til sit bestemmelsessted på behørig måde. Med jubelråb, musik og dans bringes arken til Davids hovedstad. David giver udtryk for sin store glæde ved at danse foran Jehova, men hans hustru Mikal tager anstød af det. David siger dog: „Jeg vil fejre denne begivenhed for Jehovas ansigt.“ (6:21) Som følge af sin indstilling forbliver Mikal barnløs til sin død. b

10. Hvilken pagt og hvilket løfte fra Jehova bliver vor opmærksomhed derefter henledt på?

¹⁰ Guds pagt med David (7:1-29). Vi kommer nu til en af de mest betydningsfulde begivenheder i Davids liv, en begivenhed der er direkte forbundet med Bibelens hovedtema, helligelsen af Jehovas navn ved hans lovede afkoms rige. Denne begivenhed indtræffer da David ønsker at bygge et hus til Guds ark. Da han selv bor i et smukt hus af cedertræ, omtaler han over for Natan sit ønske om at bygge et hus til Jehovas pagts ark. Gennem Natan forsikrer Jehova igen David om sin loyale hengivenhed for Israel og opretter en pagt med ham som skal vare til evig tid. Det er imidlertid ikke David men hans afkom der skal bygge huset for Jehovas navn. Desuden giver Jehova dette kærlige løfte: „Dit hus og dit kongedømme vil stå fast for stedse foran dig; din trone vil være grundfæstet for stedse.“ — 7:16.

11. Med hvilken bøn udtrykker David sin taknemmelighed?

 ¹¹ Overvældet af den godhed Gud viser gennem denne pagt om Riget, udtrykker David sin taknemmelighed: „Hvilken anden nation på jorden er som dit folk Israel, det Gud drog ud for at løskøbe til sig selv som et folk og for at gøre sig et navn og for at udføre store og frygtindgydende gerninger for dem? . . . Og du, Jehova, er blevet deres Gud.“ (7:23, 24) Inderligt beder han om at Jehovas navn må blive helliget og om at Davids hus må være grundfæstet for hans ansigt.

12. Hvilke krige udkæmper David, og hvordan viser han Sauls hus venlighed?

¹² David udvider Israels herredømme (8:1–10:19). David får imidlertid ikke lov til at regere i fred. Der er endnu krige som må udkæmpes. David besejrer filistrene, moabitterne, zobaitterne, aramæerne og edomitterne, og udvider Israels grænser så de kommer til at gå der hvor Gud har befalet at de skulle gå. (2 Sam. 8:1-5, 13-15; 5 Mos. 11:24) Han forhører sig derefter om Sauls hus fordi han for Jonatans skyld gerne vil vise loyal hengivenhed imod dem der måtte være tilbage. Ziba, en af Sauls tjenere, henleder hans opmærksomhed på en søn af Jonatan, Mefibosjet, som har forkrøblede fødder. David kræver øjeblikkelig at hele Sauls ejendom skal overgives til Mefibosjet og at Ziba og hans tjenere skal dyrke hans jord så der kan skaffes brød til Mefibosjets hus. Mefibosjet selv skal imidlertid spise ved Davids bord.

13. Ved hvilke andre sejre viser Jehova at han er med David?

¹³ Da Ammons konge dør, sender David nogle mænd til hans søn Hanun for at vise sin loyale hengivenhed. Hanuns rådgivere anklager imidlertid David for at have sendt dem for at udspionere landet, hvorfor de ydmyger dem og sender dem halvnøgne tilbage. Optændt af vrede over denne fornærmelse sender David Joab af sted med hæren. Han deler sine styrker og slår med lethed ammonitterne og aramæerne som er kommet dem til hjælp. Aramæerne samler igen deres styrker, blot for endnu en gang at blive slået af Jehovas hærstyrker under Davids kommando, med et tab på 700 vognstyrere og 40.000 ryttere. Her er et yderligere bevis for Jehovas gunst og velsignelse over David.

14. Hvilke synder begår David i forbindelse med Batseba?

¹⁴ David synder mod Jehova (11:1–12:31). Det følgende forår sender David igen Joab ind i Ammon for at belejre Rabba, mens han selv bliver i Jerusalem. En aften ser han tilfældigvis fra sit tag den smukke Batseba, hetitten Urias’ hustru, mens hun bader sig. Han lader hende føre til sit hus og har samleje med hende, og hun bliver gravid. David forsøger at tilsløre sagen ved at kalde Urias tilbage fra kampen ved Rabba og sende ham ned til sit hus for at styrke sig. Imidlertid afslår Urias at gøre sig til gode med mad og drikke og at ligge hos sin hustru mens arken og hæren „bor i hytter“. Desperat sender David Urias tilbage til Joab med et brev der lyder: „Anbring Urias over for de hårdeste udfald; træk jer så tilbage fra ham, så han bliver ramt og dør.“ (11:11, 15) Det bliver Urias’ død. Efter at Batsebas sørgetid er omme henter David hende straks hjem til sit hus, hvor hun bliver hans hustru, og deres barn, en søn, fødes.

15. Hvilken profetisk dom afsiger Natan over David?

¹⁵ Dette er ondt i Jehovas øjne. Han sender profeten Natan til David med et domsbudskab. Natan fortæller David om en rig mand og en fattig mand. Den ene havde meget småkvæg og hornkvæg, men den anden havde kun ét lille hunlam, som var familiens kæledyr og „var som en datter for ham“. Da den rige mand imidlertid skulle tilberede et festmåltid, tog han ikke et får fra sine egne hjorde men den fattige mands lam. Optændt af vrede udbryder David: „Så sandt Jehova lever: den mand som gjorde dette, fortjener at dø!“ Natan svarer: „Du er manden!“ (12:3, 5, 7) Han udtaler derefter en profetisk dom om at Davids hustruer vil blive krænket offentligt af en anden mand, at hans hus vil blive hjemsøgt af indre stridigheder og at hans barn med Batseba skal dø.

16. (a) Hvad betyder navnene på Davids anden søn med Batseba? (b) Hvilket udfald får det endelige angreb på Rabba?

¹⁶ I oprigtig sorg og anger erkender David åbent: „Jeg har syndet mod Jehova.“ (12:13) I overensstemmelse med Jehovas ord dør det barn der fødes som følge af den utugtige forbindelse, efter syv dages sygdom. (Senere får David en anden søn med Batseba; ham kalder de Salomon, hvilket kommer af et rodord der betyder „fred“. Jehova sender imidlertid besked gennem Natan om at han også skal kaldes Jedidja, der betyder „Jahs elskede“.) Efter disse sindsoprivende begivenheder sender Joab bud til David om at komme til Rabba, hvor man er ved at forberede det endelige angreb. Joab, der har opnået kontrol over byens vandforsyning, overlader respektfuldt til kongen at indtage selve byen så han får æren af sejren.

17. Hvilke indre stridigheder begynder nu i Davids hus?

¹⁷ Indre stridigheder i Davids hus (13:1–18:33). Amnon, en af Davids sønner, bliver lidenskabeligt forelsket i sin halvbroder Absaloms søster Tamar. Amnon spiller syg og beder om at den smukke Tamar må blive sendt hen for at passe ham. Han voldtager hende og kommer derefter til at hade hende så stærkt at han sender hende bort  på en ydmygende måde. Absalom pønser på hævn, men ser tiden an. Omkring to år senere arrangerer han en fest og indbyder Amnon og alle de andre kongesønner. Da Amnons hjerte er blevet muntert af vinen så han ikke er på vagt, bliver han dræbt på Absaloms befaling.

18. Ved hvilken list bliver Absalom bragt tilbage fra landflygtigheden?

¹⁸ Af frygt for at få kongens mishag at føle flygter Absalom til Gesjur, hvor han lever i en slags landflygtighed i tre år. Imidlertid forsøger hærføreren Joab at bringe en forsoning i stand mellem David og Absalom. Han lader en vís kvinde fra Tekoa fortælle kongen en opdigtet historie om gengældelse, forvisning og straf. Da kongen afsiger dommen afslører kvinden den virkelige anledning til at hun er kommet, nemlig at kongens egen søn Absalom er i landflygtighed i Gesjur. David er klar over at det er Joab der står bag dette, men giver Absalom tilladelse til at vende tilbage til Jerusalem. Først to år senere går kongen med til at se sin søn ansigt til ansigt.

19. Hvem gør oprør mod David, og hvad bliver David derfor tvunget til?

¹⁹ Til trods for den loyale hengivenhed David har vist ham, stifter Absalom snart en sammensværgelse for at rane tronen fra sin fader. Absalom er den smukkeste af alle Israels tapre mænd, og det øger hans ærgerrighed og stolthed. Hans hår er så kraftigt at når han lader det klippe en gang om året, vejer det afklippede hår cirka 2,3 kilo. (14:26, NW, 1984-udgaven, fodnote) Ved forskellige snedige manøvrer begynder Absalom at få Israels mænd over på sin side. Til sidst bryder sammensværgelsen ud i åbent oprør. Efter at have fået sin faders tilladelse til at rejse til Hebron bekendtgør Absalom dér sin oprørske hensigt og opfordrer hele Israel til at støtte ham i hans oprør mod David. Da et stort antal slutter sig til den oprørske søn flygter David fra Jerusalem med nogle få trofaste tilhængere. Blandt disse er gittitten Ittaj, som erklærer: „Så sandt Jehova lever og så sandt min herre kongen lever: På det sted hvor min herre kongen er, uanset om det betyder død eller liv, dér vil din tjener være!“ — 15:21.

20, 21. (a) Hvilke begivenheder indtræffer i forbindelse med Davids flugt, og hvordan bliver Natans profeti opfyldt? (b) Hvordan ender forræderen Akitofel sine dage?

²⁰ Mens David er på flugt fra Jerusalem hører han at Akitofel, en af hans mest betroede rådgivere, har begået forræderi. Han beder: „Jehova, gør dog Akitofels råd tåbeligt!“ (15:31) Sammen med arkitten Husjaj sendes præsterne Zadok og Ebjatar, der er loyale mod David, tilbage til Jerusalem for at overvåge og aflægge rapport om hvad Absalom foretager sig. I ørkenen møder David i mellemtiden Mefibosjets tjener Ziba, som fortæller at hans herre nu forventer at Sauls hus vil få kongedømmet tilbage. Senere forbander Sjim’i fra Sauls hus David og kaster sten efter ham, men David hindrer sine mænd i at tage hævn.

²¹ Da magtraneren Absalom er kommet tilbage til Jerusalem går han efter Akitofels råd ind til sin faders medhustruer „for øjnene af hele Israel“. Dette sker som en opfyldelse af Natans profetiske dom. (16:22; 12:11) Akitofel råder også Absalom til at tage en styrke på 12.000 mand og sætte efter David og overrumple ham i ørkenen. Men Husjaj, der har vundet Absaloms tillid, anbefaler en anden plan. Og netop som David har bedt om, modvirkes Akitofels råd. Ligesom Judas går den skuffede Akitofel hjem og hænger sig. Husjaj meddeler hemmeligt Absaloms planer til præsterne Zadok og Ebjatar, som lader budskabet gå videre til David i ørkenen.

22. Hvorfor sørger David skønt han har vundet slaget?

²² Derved får David og hans mænd tid til at komme over Jordan og vælge skoven ved Mahanajim som slagmark. I Mahanajim bringer David sine styrker i stilling og befaler dem at gå skånsomt frem mod Absalom. Oprørerne lider et knusende nederlag. Da Absalom flygter på et muldyr gennem den tætte skov, kommer hans hoved til at sidde fast i de nederste grene af et stort træ, og dér hænger han „mellem himmel og jord“. (18:9) Da Joab finder ham i denne knibe dræber han ham uden mindste hensyn til kongens befaling. Davids dybe sorg over sin søns død afspejles i hans ord: „Min søn Absalom, min søn, min søn Absalom! Gid det var mig der var død i stedet for dig, Absalom, min søn, min søn!“ — 18:33.

23. Hvad foretager David sig da han atter begynder at varetage sine pligter som konge?

²³ De sidste begivenheder i Davids regeringstid (19:1–24:25). David bliver ved med at sørge og klage indtil Joab indtrængende beder ham om igen at varetage sine pligter som konge. Han udnævner nu Amasa til hærfører i stedet for Joab. Da David vender tilbage bliver han budt velkommen af folket, deriblandt Sjim’i, hvis liv David skåner. Mefibosjet kommer også for at forsvare sin sag, og David giver ham lige arv sammen med Ziba. Endnu en gang er hele Israel og Juda forenet under David.

24. Hvilke begivenheder der har at gøre med Benjamins stamme finder nu sted?

²⁴ Imidlertid er der flere vanskeligheder i vente. Benjaminitten Sjeba udråber sig selv til konge og vender mange bort fra David. Amasa, der af David har fået ordre til at samle mandskab for at nedkæmpe oprøret, møder Joab og bliver myrdet på forræderisk vis. Joab overtager så ledelsen af hæren og sætter efter Sjeba til byen Abel ved Bet-Ma’aka og belejrer den. Indbyggerne følger det råd  som en vís kvinde i byen giver, og dræber Sjeba, hvorefter Joab trækker sig tilbage. Fordi Saul i sin tid dræbte gibeonitterne og blodskylden stadig er uhævnet, kommer der hungersnød over Israel i tre år. For at fjerne blodskylden dræber man syv sønner af Sauls hus. Senere, da David endnu en gang kæmper med filistrene, redder hans nevø Abisjaj med nød og næppe hans liv. Hans mænd sværger over for ham og siger at han ikke mere må drage med dem ud i kamp, for at han ikke skal „slukke Israels lampe“. (21:17) Tre af hans mænd udfører heltegerninger ved at nedhugge filisterkæmper.

25. Hvad giver David udtryk for i de to af hans sange som nu gengives?

²⁵ Her afbryder skribenten beretningen og indsætter en lovsang til Jehova, en sang David har affattet i sin taknemmelighed over at han er blevet udfriet „af alle [sine] fjenders hånd og af Sauls hånd“. (Jævnfør Salme 18) I sin store glæde erklærer han: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Han gør store frelsesgerninger for sin konge og viser loyal hengivenhed mod sin salvede, mod David og mod hans afkom evindelig.“ (22:1, 2, 51) Så følger Davids sidste sang, hvori han siger: „Det var Jehovas ånd som talte ved mig, og hans ord var på min tunge.“ — 23:2.

26. Hvad får vi at vide om Davids vældige krigere, og hvordan viser han respekt for deres livsblod?

²⁶ Nu genoptages den historiske beretning med en omtale af Davids vældige krigere, hvoraf tre er særlig fremtrædende. De spiller en rolle i en episode der indtræffer efter at filistrene har oprettet en forpost i Betlehem, Davids fødeby. David siger da: „Hvem der kunne give mig noget vand at drikke fra den cisterne i Betlehem der er ved porten!“ (23:15) Så bryder de tre vældige krigere gennem filistrenes lejr, trækker vand op af cisternen og bringer det til David. Men David vil ikke drikke det. I stedet hælder han det ud på jorden og siger: „Jehova, det kunne ikke falde mig ind at gøre dette! Skulle jeg drikke de mænds blod som drog af sted med fare for deres sjæl?“ (23:17) For ham svarer vandet til det livsblod de har risikeret for at få fat i det. Derefter opregnes de 30 vældigste krigere i hans hær, og nogle af deres bedrifter omtales.

27. Hvilken synd begår David til sidst? Hvordan standses den pest der kommer som følge heraf?

²⁷ Til slut synder David ved at tælle folket. Da han bønfalder Gud om barmhjertighed får han valget mellem tre straffe: syv års hungersnød, tre måneders militære nederlag eller tre dages pest i landet. David svarer: „Lad os hellere falde i Jehovas hånd, for hans barmhjertighed er stor; men lad mig ikke falde i menneskers hånd.“ (24:14) Den landsomfattende pest dræber 70.000 mennesker og standses først da David efter Jehovas ord gennem Gad køber Araunas tærskeplads og dér frembærer brændofre og fællesskabsofre til Jehova.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

28. Hvilke advarsler indeholder Anden Samuelsbog?

²⁸ Der findes meget i Anden Samuelsbog som er til gavn for os. Næsten enhver menneskelig følelse optræder i denne bog og skildres stærkt og virkelighedsnært. Den taler advarende om de katastrofale følger af ærgerrighed og hævntørst (3:27-30), af at begære en andens ægtefælle (11:2-4, 15-17; 12:9, 10), af forræderisk adfærd (15:12, 31; 17:23), af kærlighed der kun er baseret på lidenskab (13:10-15, 28, 29), af forhastede afgørelser (16:3, 4; 19:25-30) og af ringeagt for en andens tilbedelseshandlinger. — 6:20-23.

29. Hvilke eksempler på rigtig indstilling og handlemåde findes i Anden Samuelsbog?

²⁹ Man kan imidlertid drage endnu større nytte af Anden Samuelsbog ved at iagttage de mange eksempler på rigtig indstilling og handlemåde den rummer. Vi kan lære af Davids udelte hengivenhed for Gud (7:22), hans ydmyghed over for Gud (7:18), hans interesse for ophøjelsen af Jehovas navn (7:23, 26), hans indstilling under modgang (15:25), hans oprigtige anger (12:13), hans ordholdenhed (9:1, 7), hans ligevægt under prøvelser (16:11, 12), hans faste tillid til Jehova (5:12, 20) og hans dybe respekt for Jehovas ordning og udnævnelser. (1:11, 12) Intet under at David blev kaldt „en mand efter [Jehovas] hjerte“! — 1 Sam. 13:14.

30. Hvilke princippers virkemåde belyses i Anden Samuelsbog?

³⁰ Anden Samuelsbog viser også hvordan mange bibelske principper virker. Blandt disse er principperne om samfundsansvar (2 Sam. 3:29; 24:11-15), om at gode motiver ikke ændrer Guds krav (6:6, 7), om at en ledende stilling i Jehovas organisation skal respekteres (12:28), om at blodet skal betragtes som helligt (23:17), om at der kræves soning for blodskyld (21:1-6, 9, 14), om at et enkelt klogt menneske kan forhindre en ulykke for mange (2 Sam. 20:21, 22; Præd. 9:15) og om at loyalitet over for Jehovas organisation og dens repræsentanter må bevares „uanset om det betyder død eller liv“. — 2 Sam. 15:18-22.

31. Hvordan viser Anden Samuelsbog frem til Guds rige, som bevidnet i De Kristne Græske Skrifter?

³¹ Hvad der er allervigtigst er at Anden Samuelsbog peger frem til det rige som Gud vil oprette og overdrage „Davids søn“, Jesus Kristus. (Matt. 1:1) I Apostelgerninger 2:29-36 omtales det løfte som Jehova med en ed gav David om hans riges evige beståen (2 Sam. 7:16), og det forklares at det  peger frem til Jesus Kristus. At profetien: „Jeg vil være ham en fader, og han vil være mig en søn“ (2 Sam. 7:14), i virkeligheden pegede frem til Jesus, fremgår af Hebræerbrevet 1:5. Dette blev også bekræftet da Jehovas røst lød fra himmelen: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Matt. 3:17; 17:5) Endelig henviser Gabriel til rigspagten med David i sine ord til Maria: „Han [Jesus] skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Luk. 1:32, 33) Løftet om Rigets afkom virker stadig mere betagende på os efterhånden som vi ser de begivenheder der fører frem til dets opfyldelse.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]