Bibelens 12. bog — Anden Kongebog

Skribent: Jeremias

Skrevet i: Jerusalem og Ægypten

Fuldført: 580 f.v.t.

Spænder over: ca. 920-580 f.v.t.

1. Hvilken historisk beretning indeholder Anden Kongebog, og hvad bekræfter den?

 ANDEN KONGEBOG fortsætter med at skildre de urolige tilstande i Israels rige og Juda rige. Elisa samlede Elias’ kappe op og blev velsignet med en dobbelt del af Elias’ ånd. Han udførte seksten mirakler mens Elias udførte otte. Han fortsatte med at forkynde et domsbudskab for det frafaldne Israel, hvor kun Jehu en kort tid var nidkær for Jehova. Israels konger sank længere og længere ned i ondskab indtil det nordlige rige til sidst faldt for Assyrien i 740 f.v.t. I Juda rige mod syd holdt nogle få fremtrædende konger, især Josafat, Joasj, Ezekias og Josias, frafaldets flodbølge tilbage for en tid, men til sidst fuldbyrdede Nebukadnezar Jehovas dom ved at brænde Jerusalem og templet af og lægge Judas land øde i 607 f.v.t. Således blev Jehovas profetier opfyldt og hans ord ophøjet!

2. Hvad kan der siges om Anden Kongebogs ægthed og om den der har skrevet den? Hvilken periode omspænder den?

² Eftersom Første og Anden Kongebog oprindelig var én skriftrulle gælder det der allerede er sagt om Første Kongebog med hensyn til hvem der har skrevet den (Jeremias) og beviserne for at bogen er kanonisk og autentisk, også Anden Kongebog. Den blev fuldført omkring 580 f.v.t. og omspænder den periode der begyndte med Ahazja af Israels regering i cirka 920 f.v.t. og endte i det 37. år af Jojakins landflygtighed, 580 f.v.t. — 1:1; 25:27.

3. Hvilke bemærkelsesværdige arkæologiske fund støtter Anden Kongebog?

³ Arkæologiske fund der bekræfter beretningen i Anden Kongebog giver yderligere bevis for at den er ægte. Man kan for eksempel nævne den berømte Mesjastele, hvis inskription giver moabitterkongen Mesjas version af krigen mellem Moab og Israel. (3:4, 5) Man kan også nævne assyreren Salmanassar III’s sorte basaltobelisk, der nu er udstillet på British Museum i London og som nævner kong Jehu af Israel ved navn. Desuden er der assyrerkongen Tiglat-Pileser III’s (Puls) inskriptioner, som omtaler flere af Israels og Judas konger, deriblandt Menahem, Akaz og Peka. — 15:19, 20; 16:5-8. a

4. Hvad viser at Anden Kongebog er en uadskillelig del af Bibelen?

⁴ Den oprigtighed der præger beretningen om fuldbyrdelsen af Jehovas dom over sit eget folk, er et klart bevis for bogens ægthed. Når vi læser  beretningen om hvordan først Israels rige og derefter Juda rige blev fuldstændig ødelagt, forstår vi hvilken kraft der lå i Jehovas profetiske dom i Femte Mosebog 28:15–29:28. Ved ødelæggelsen af disse riger „blussede Jehovas vrede op mod det land idet han bragte hele den forbandelse der står skrevet i denne bog, over det“. (5 Mos. 29:27; 2 Kong. 17:18; 25:1, 9-11) Flere begivenheder i Anden Kongebog er belyst andre steder i Bibelen. I Lukas 4:24-27 henviser Jesus først til Elias og enken i Zarepta og derefter til Elisa og Na’aman for at vise hvorfor han selv ikke blev anerkendt som profet i sin hjemegn. Vi ser således at både Første og Anden Kongebog er en uadskillelig del af Bibelen.

BOGENS INDHOLD

5. Hvilken irettesættelse og dom udtaler Elias over Ahazja, og hvorfor?

⁵ Ahazja, konge i Israel (1:1-18). Denne søn af Akab kommer til skade da han falder ned gennem et netværk i sit tagkammer. Han sender bud for at spørge Ba’al-Zebub, Ekrons gud, om han vil komme sig. Elias standser sendebudene og sender dem tilbage til kongen for at de skal irettesætte ham fordi han ikke rådspurgte den sande Gud, og fortælle ham at fordi han ikke gjorde det, skal han visselig dø. Da kongen sender en øverste ud med 50 mand for at pågribe Elias og bringe ham til kongen, nedkalder Elias ild fra himmelen, og den fortærer dem. Det samme sker med en anden øverste og hans 50 mand. En tredje øverste sendes ud med 50 mand, og denne gang skåner Elias deres liv fordi øversten respektfuldt beder om nåde. Elias går med dem til kongen og fortæller igen Ahazja at han skal dø. Kongen dør, nøjagtig som Elias har sagt. Så bliver Joram, Ahazjas broder, konge over Israel, for Ahazja har ingen søn der kan efterfølge ham.

6. Under hvilke omstændigheder bliver Elias skilt fra Elisa, og hvordan viser det sig snart at „Elias’ ånd“ hviler på Elisa?

⁶ Elisa efterfølger Elias (2:1-25). Tiden kommer da Elias skal tages bort. Elisa holder sig nær til ham på hans rejse fra Gilgal til Betel, videre til Jeriko og til sidst over Jordan, hvis vande Elias deler ved at slå på dem med sin embedsklædning. Da Elisa ser en ildvogn med ildheste skille Elias fra ham og tage ham op i et stormvejr, modtager han den lovede dobbelte del af Elias’ ånd. Han viser snart at „Elias’ ånd“ hviler på ham. (2:15) Han samler embedsklædningen op som er faldet af Elias og deler ved hjælp af den atter vandet. Derefter gør han det dårlige vand ved Jeriko sundt. På vejen op til Betel er der nogle smådrenge som begynder at håne ham: „Gå derop, skaldepande! Gå derop, skaldepande!“ (2:23) Elisa påkalder Jehova, og to hunbjørne kommer ud fra skoven og dræber 42 af de uvorne drenge.

7. Af hvilken grund redder Jehova Josafat og Joram?

⁷ Joram, konge i Israel (3:1-27). Denne konge fortsætter med at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne og holder sig til Jeroboams synder. Moabs konge har betalt skat til Israel men gør nu oprør, og Joram får hjælp fra kong Josafat af Juda og Edoms konge til at gå imod Moab. På vej til angrebet kommer deres hære til et vandløst område og er lige ved at bukke under. De tre konger går til Elisa for at han skal spørge Jehova sin Gud til råds. For den trofaste Josafats skyld redder Jehova dem og giver dem sejr over Moab.

8. Hvilke andre mirakler gør Elisa?

⁸ Elisas andre mirakler (4:1–8:15). En enke efter en af profetsønnerne søger hjælp hos Elisa da hendes kreditorer vil gøre hendes to sønner til trælle. Han forøger på mirakuløs vis hendes lille forråd af olie, så hun kan sælge tilstrækkeligt til at betale sin gæld. En kvinde fra Sjunem er klar over at Elisa er den sande Guds profet, og hun og hendes mand indretter et værelse som han kan benytte når han er i Sjunem. På grund af hendes venlighed velsigner Jehova hende med en søn. Nogle år senere bliver barnet sygt og dør. Kvinden opsøger øjeblikkelig Elisa. Han tager med hende hjem, og ved Jehovas kraft vækker han barnet til live. Elisa vender nu tilbage til profetsønnerne i Gilgal og fjerner på mirakuløs vis ’døden i gryden’ ved at gøre nogle giftige agurker spiselige. Derefter bespiser han hundrede mennesker med 20 bygbrød, og der bliver endda noget tilovers. — 4:40, 44.

9. Hvilke mirakler sker der i forbindelse med Na’aman, og med øksehovedet?

⁹ Den aramaiske hærfører Na’aman er spedalsk. En tilfangetagen israelitisk pige fortæller hans kone at der er en profet i Samaria som kan helbrede ham. Na’aman rejser hen til Elisa, men i stedet for selv at tage sig af ham sender Elisa blot bud ud til ham om at han skal gå hen og bade sig syv gange i Jordanfloden. Na’aman bliver fornærmet over denne tilsyneladende mangel på respekt. Er Damaskus’ floder ikke bedre end Israels vande? Men han lader sig overtale til at adlyde Elisa og bliver helbredt. Elisa afslår at modtage en gave som belønning, men senere løber hans tjener Gehazi efter Na’aman og beder om en gave i Elisas navn. Da han vender tilbage og prøver at føre Elisa bag lyset, rammes han af spedalskhed. Endnu et mirakel udføres da Elisa får et øksehoved til at flyde på vandet.

10. Hvordan bliver det vist at Jehovas styrker er overlegne, og hvordan afværger Elisa aramæernes angreb?

¹⁰ Da Elisa advarer Israels konge om at et aramaisk  baghold vil dræbe ham, sender Arams konge en kampstyrke til Dotan for at tage Elisa til fange. Da Elisas tjener ser byen omringet af aramaiske styrker bliver han bange. Elisa forsikrer ham: „Vær ikke bange, for der er flere med os end med dem.“ Så beder han Jehova om han vil lade tjeneren se den store styrke som er med Elisa. ’Og se, bjerglandet omkring Elisa er fyldt med heste og stridsvogne af ild.’ (6:16, 17) Da aramæerne angriber, beder profeten igen til Jehova, og aramæerne bliver slået med sjæleblindhed og ført til Israels konge. Elisa siger imidlertid til kongen at han i stedet for at slå dem ihjel skal dække op til et festmåltid for dem og lade dem tage hjem.

11. Hvordan bliver Elisas profetier om aramæerne og Ben-Hadad opfyldt?

¹¹ Senere belejrer kong Ben-Hadad af Aram Samaria, og der bliver stor hungersnød. Israels konge skyder skylden på Elisa, men profeten forudsiger at der vil være overflod af føde dagen efter. Om natten lader Jehova aramæerne høre lyden af en stor kampstyrke, så de flygter og efterlader alle deres forsyninger til israelitterne. Efter nogen tids forløb bliver Ben-Hadad syg. Da han hører at Elisa er kommet til Damaskus sender han Hazael hen til ham for at spørge om han vil komme sig. Elisas svar viser at kongen vil dø og at Hazael vil blive konge i hans sted. Hazael sørger selv for at dette går i opfyldelse ved at dræbe kongen og overtage kongemagten.

12. Hvilken slags konge viser Josafats søn Joram sig at være?

¹² Joram, konge i Juda (8:16-29). I mellemtiden er Josafats søn Joram blevet konge i Juda. Det viser sig at han ikke er bedre end Israels konger, idet han gør hvad der er ondt i Jehovas øjne. Hans hustru er Akabs datter Atalja, hvis broder, der også hedder Joram, regerer i Israel. Ved Joram af Judas død bliver hans søn Ahazja konge i Jerusalem.

13. Hvilket lynfelttog foretager Jehu lige efter sin salvelse?

¹³ Jehu, konge i Israel (9:1–10:36). Elisa sender en af profetsønnerne af sted for at salve Jehu til konge over Israel og overdrage ham det hverv at slå hele Akabs hus ihjel. Jehu spilder ikke tiden. Han drager af sted efter Joram, Israels konge, som er i Jizre’el for at komme til kræfter efter de sår han har fået i krigen med Aram. Vægteren ser en vældig flok mænd nærme sig, og til sidst siger han til kongen: „Måden at køre på ligner Jehus, Nimsjis søns, måde at køre på, for han kører som en vanvittig.“ (9:20) Joram af Israel og Ahazja af Juda forhører sig om Jehus hensigt. Jehu svarer ved at spørge: „Hvordan kan der være fred så længe din moder Jesabels utugt og mange trolddomskunster fortsætter?“ (9:22) Da Joram vender om for at flygte skyder Jehu en pil gennem hans hjerte. Hans lig kastes på Nabots mark som en yderligere gengældelse for det uskyldige blod Akab har udgydt. Bagefter forfølger Jehu og hans mænd Ahazja og hugger ham ned, og han dør ved Megiddo. To konger dør ved Jehus første lynfelttog.

14. Hvordan opfyldes Elias’ profeti om Jesabel?

¹⁴ Nu er det Jesabels tur! Da Jehu i triumf rider ind i Jizre’el viser hun sig sminket og pyntet i sit vindue. Det gør ikke indtryk på Jehu. „Kast hende ned!“ råber han til nogle hoffolk. Hun bliver styrtet ned, og hendes blod sprøjter op på muren og på hestene der tramper på hende. Da de senere vil begrave hende, finder de kun hovedskallen, fødderne og håndfladerne. Dette er en opfyldelse af Elias’ profeti: „På Jizre’els jordlod skal hundene æde Jesabels kød. Og Jesabels lig skal blive som gødning på marken på Jizre’els jordlod.“ — 2 Kong. 9:33, 36, 37; 1 Kong. 21:23.

15. Hvem møder Jehu på vejen til Samaria?

¹⁵ Derefter giver Jehu ordre til at Akabs 70 sønner skal dræbes, og han samler deres hoveder i to bunker ved Jizre’els port. Alle Akabs tilhængere i Jizre’el bliver slået ihjel. Nu videre til Israels hovedstad Samaria! På vejen møder han Ahazjas 42 brødre, der er på vej til Jizre’el uden at vide hvad der er sket. De bliver grebet og dræbt. Men nu finder der et møde sted af en anden slags. Jonadab, Rekabs søn, kommer Jehu i møde. På Jehus spørgsmål: „Er dit hjerte ret indstillet over for mig, som mit hjerte er over for dit?“ svarer Jonadab: „Det er det!“ Jehu tager ham så med sig i vognen, så han med egne øjne kan se hans „nidkærhed for Jehova“. — 2 Kong. 10:15, 16.

16. Hvor grundig er Jehus aktion mod Akabs hus og mod Ba’al?

¹⁶ Da Jehu kommer til Samaria slår han alle dem ihjel der er tilbage af Akabs slægt, i overensstemmelse med Jehovas ord til Elias. (1 Kong. 21:21, 22) Men hvad med den afskyelige ba’alsreligion? Jehu erklærer: „Akab dyrkede Ba’al lidt. Jehu vil dyrke ham meget.“ (2 Kong. 10:18) Han kalder alle ba’alsdyrkerne sammen i Ba’als hus og lader dem iføre sig klædninger så enhver kan se hvem de er, og han forvisser sig om at der ingen tilbedere af Jehova er iblandt dem. Derefter sender han sine mænd ind for at slå dem ihjel til sidste mand. Ba’als hus rives ned og stedet gøres til nødtørftssteder, som stadig findes på Jeremias’ tid. ’Således tilintetgør Jehu Ba’al i Israel.’ — 10:28.

17. I hvilken henseende svigter Jehu, og hvordan begynder Jehova at bringe straf over Israel?

¹⁷ Imidlertid svigter selv den nidkære Jehu. I hvilken henseende? Jo, han fortsætter med at dyrke guldkalvene som Jeroboam havde opstillet i  Betel og Dan. Han ’tager ikke vare på at vandre efter Jehovas, Israels Guds, lov af hele sit hjerte’. (10:31) Men fordi han har kæmpet imod Akabs hus, lover Jehova ham at hans efterkommere skal regere over Israel indtil fjerde generation. I hans dage begynder Jehova at skære den østlige del af riget af ved at lade Hazael af Aram drage imod Israel. Efter at have regeret i 28 år dør Jehu og bliver efterfulgt af sin søn Jehoahaz.

18. Hvordan bliver Ataljas sammensværgelse i Juda forpurret, og hvad kan især siges om Joasj’ regering?

¹⁸ Joasj, konge i Juda (11:1–12:21). Enkedronningen Atalja er både i kødelig og åndelig forstand Jesabels datter. Da hun hører at hendes søn Ahazja er død, befaler hun at hele den kongelige familie skal henrettes, hvorefter hun selv overtager magten. Kun Ahazjas lille søn Joasj bliver skjult og undgår at blive dræbt. I Ataljas syvende regeringsår får præsten Jojada Joasj salvet til konge, og Atalja bliver dræbt. Jojada leder folket i tilbedelsen af Jehova, vejleder den unge konge om hans pligter over for Gud og sørger for at Jehovas hus bliver istandsat. Ved hjælp af gaver afværger Joasj et angreb fra Hazael, Arams konge. Efter at have regeret i 40 år i Jerusalem bliver Joasj snigmyrdet af sine tjenere, og hans søn Amazja bliver konge efter ham.

19. (a) Hvilken form for afgudsdyrkelse fortsætter under Jehoahaz og Joasj i Israel? (b) Hvordan afsluttes Elisas tjeneste som Jehovas profet?

¹⁹ Jehoahaz og Joasj, konger i Israel (13:1-25). Jehus søn Jehoahaz fortsætter med at dyrke afguder, og Israel bliver angrebet af Aram og undertrykt, men Jehoahaz bliver ikke afsat. Senere udfrier Jehova israelitterne, men de fortsætter med Jeroboams kalvedyrkelse. Ved Jehoahaz’ død efterfølger hans søn Joasj ham som konge i Israel, mens den anden Joasj regerer i Juda. Joasj af Israel fortsætter med at dyrke sin faders afguder. Ved hans død bliver hans søn Jeroboam konge. Det er under Joasj’ regering at Elisa bliver syg og dør efter at han har udtalt sin sidste profeti om at Joasj vil slå aramæerne tre gange, hvilket også sker. Det sidste mirakel der tilskrives Elisa indtræffer efter hans død, da en død mand bliver kastet ind i Elisas grav og bliver vakt til live og rejser sig op da han kommer i berøring med Elisas knogler.

20. Hvad berettes der om Amazjas regering i Juda?

²⁰ Amazja, konge i Juda (14:1-22). Amazja gør hvad der er ret i Jehovas øjne men undlader at tilintetgøre offerhøjene. Han bliver slået i en krig mod Joasj af Israel. Efter at have regeret i 29 år bliver han dræbt ved en sammensværgelse. Hans søn Azarja bliver konge efter ham.

21. Hvad sker der under Jeroboam II’s regering i Israel?

²¹ Jeroboam II, konge i Israel (14:23-29). Den anden Jeroboam der bliver konge i Israel fortsætter med sin forfaders falske tilbedelse. Han regerer i Samaria i 41 år og det lykkes ham at genvinde Israels tabte områder. Hans søn Zekarja bliver konge efter ham.

22. Hvad berettes der om Azarjas regering i Juda?

²² Azarja (Uzzija), konge i Juda (15:1-7). Azarja regerer i 52 år. Han gør hvad der er ret i Jehovas øjne, men ødelægger ikke offerhøjene. Senere slår Jehova ham med spedalskhed, og hans søn Jotam varetager de kongelige pligter og bliver konge efter Azarjas død.

23. Hvilke onder hjemsøger Israel mens den assyriske trussel vokser?

²³ Zekarja, Sjallum, Menahem, Pekaja og Peka, konger i Israel (15:8-31). I overensstemmelse med Jehovas løfte sidder Jehus efterkommere på Israels trone indtil fjerde generation, Zekarja. (10:30) Han bliver konge i Samaria, men seks måneder senere hugges han ned af en snigmorder. Tronraneren Sjallum er kun ved magten en måned. Afgudsdyrkelse, snigmord og intriger fortsætter med at hjemsøge Israel mens kongerne Menahem, Pekaja og Peka efterfølger hinanden på tronen. Under Pekas regering falder assyrerne ind i landet og erobrer flere områder. Hosjea snigmyrder Peka og bliver Israels sidste konge.

24. Hvordan synder Jotams efterfølger Akaz med hensyn til gudsdyrkelsen?

²⁴ Jotam og Akaz, konger i Juda (15:32–16:20). Jotam tilbeder den sande Gud men fjerner ikke offerhøjene. Hans søn Akaz efterligner kongerne i naboriget Israel ved at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne. Da han bliver angrebet af Israel og Aram, søger han hjælp hos assyrerkongen. Assyrerne kommer ham til undsætning og indtager Damaskus, og Akaz drager derhen for at møde assyrerkongen. Der ser han et alter, får ét magen til opstillet i Jerusalem og begynder at ofre på det i stedet for på kobberalteret i Jehovas tempel. Hans søn Ezekias efterfølger ham som konge i Juda.

25. Hvordan kommer Israel i fangenskab, og hvorfor?

²⁵ Hosjea, Israels sidste konge (17:1-41). Israel kommer nu under Assyriens herredømme. Hosjea gør oprør og søger hjælp hos Ægypten, men i hans niende regeringsår bliver Israel besejret af Assyrien og folket føres i fangenskab. Således ophører Israels tistammerige med at eksistere. Hvorfor? „Fordi Israels sønner havde syndet mod Jehova deres Gud . . . De dyrkede desuden deres uhumske guder, om hvilke Jehova havde sagt til dem: ’I må ikke gøre dette.’ Derfor blev Jehova meget vred på Israel og fjernede dem fra sin nærhed.“ (17:7, 12, 18) Assyrerne lader folk østfra bosætte sig i landet, og de ’frygter Jehova’, skønt de fortsætter med at dyrke deres egne guder. — 17:33.

26, 27. (a) Hvordan gør Ezekias i Juda hvad der er ret i Jehovas øjne? (b) Hvordan besvarer Jehova Ezekias’ bøn om frelse fra assyrerne? (c) Hvilken yderligere opfyldelse får Esajas’ profeti?

 ²⁶ Ezekias, konge i Juda (18:1–20:21). Ezekias gør hvad der er ret i Jehovas øjne ligesom hans forfader David har gjort. Han udrydder falsk tilbedelse, fjerner offerhøjene og ødelægger endog den kobberslange Moses lavede, fordi folket nu tilbeder den. Assyrerkongen Sankerib trænger ind i Juda og erobrer mange befæstede byer. Ezekias prøver at købe ham bort med en stor tribut, men Sankerib kræver gennem sit sendebud Rabsjake at byen skal overgive sig. Rabsjake kommer hen til Jerusalems mure og spotter Jehova i hele folkets påhør. Profeten Esajas beroliger den trofaste Ezekias ved at udtale et domsbudskab imod Sankerib. „Således har Jehova sagt: Vær ikke bange.“ (19:6) Da Sankerib stadig truer, anråber Ezekias Jehova: „Og nu, Jehova vor Gud, frels os dog fra hans hånd, så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er Gud.“ — 19:19.

²⁷ Besvarer Jehova denne uselviske bøn? Først sender han gennem Esajas det budskab at „hærstyrkers Jehovas nidkærhed“ vil slå fjenden tilbage. (19:31) Derpå ihjelslår en engel samme nat 185.000 i assyrernes lejr. Om morgenen ’er de alle døde kroppe’. (19:35) Sankerib har lidt nederlag og vender tilbage til Nineve. Dér svigter hans gud Nisrok ham endnu en gang, for netop mens han tilbeder ham bliver han som en opfyldelse af Esajas’ profeti dræbt af sine egne sønner. — 19:7, 37.

28. Hvad er Ezekias kendt for, men i hvilken henseende synder han?

²⁸ Ezekias bliver dødeligt syg, men Jehova hører igen hans bøn og forlænger hans liv med femten år. Babylons konge sender budbringere med gaver, og Ezekias er så uforsigtig at vise dem alle sine skatte. Esajas forudsiger da at alt hvad der er i hans hus en dag vil blive ført til Babylon. Ezekias dør, berømt for sine store bedrifter og for den tunnel han byggede for at lede Jerusalems vandforsyning ind i byen.

29. Hvilken afgudsdyrkelse indfører Manasse, hvilken ulykke forudsiger Jehova, og hvilken yderligere synd begår Manasse?

²⁹ Manasse, Amon og Josias, konger i Juda (21:1–23:30). Manasse efterfølger sin fader, Ezekias, på tronen. Han regerer i 55 år og gør i stor målestok hvad der er ondt i Jehovas øjne. Han genopbygger offerhøjene til falsk tilbedelse, rejser altre for Ba’al, laver en hellig pæl ligesom Akab gjorde, og indfører afgudsdyrkelse i Jehovas hus. Jehova forudsiger at han vil bringe ulykke over Jerusalem, som han bragte ulykke over Samaria, „som når man tørrer et fad af . . . og vender det om“. Manasse udgyder også uskyldigt blod „i store mængder“. (21:13, 16) Han efterfølges af sin søn Amon, som i to år handler ondt og så bliver dræbt af snigmordere.

30. Hvorfor og hvordan vender Josias sig til Jehova af hele sit hjerte?

³⁰ Folket gør nu Amons søn Josias til konge. Under sin 31 år lange regering forhindrer han for en kort tid at Juda styrer lige mod ødelæggelsen, ved at ’vandre helt i sin forfader Davids spor’. (22:2) Han begynder at istandsætte Jehovas hus, og dér finder ypperstepræsten lovbogen. Den bekræfter at ødelæggelsen vil komme over nationen for dens ulydighed mod Jehova, men Josias bliver forsikret om at den på grund af hans trofasthed ikke skal komme i hans tid. Han renser Jehovas hus og hele landet for dæmondyrkelse og udstrækker sin afgudsudryddende virksomhed til Betel, hvor han ødelægger Jeroboams alter og derved opfylder profetien i Første Kongebog 13:1, 2. Han genindfører fejringen af påsken for Jehova. „Før ham havde der ikke været nogen konge som han, der vendte sig til Jehova af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin virkekraft, i overensstemmelse med hele Mose lov.“ (23:25) Alligevel brænder Jehovas vrede stadig på grund af Manasses overtrædelser. Josias dør i en kamp ved Megiddo mod Ægyptens konge.

31. Hvilken modgang rammes Juda af efter Josias’ død?

³¹ Jehoahaz, Jojakim og Jojakin, konger i Juda (23:31–24:17). Efter at have regeret i tre måneder bliver Josias’ søn Jehoahaz taget til fange af Ægyptens konge, og hans broder Eljakim, hvis navn ændres til Jojakim, bliver sat på tronen. Han følger sine forfædres dårlige eksempel og bliver vasal under Babylons konge, Nebukadnezar, men gør oprør imod ham efter tre års forløb. Efter Jojakims død begynder hans søn Jojakin at regere. Nebukadnezar belejrer Jerusalem, indtager byen og fører skattene i Jehovas hus til Babylon, „sådan som Jehova havde sagt“ ved Esajas. (24:13; 20:17) Jojakin og mange tusind af hans undersåtter føres i landflygtighed til Babylon.

32. Hvilke dramatiske begivenheder fører frem til Jerusalems og landets ødelæggelse?

³² Zedekias, Judas sidste konge (24:18–25:30). Nebukadnezar gør Mattanja, Jojakins farbroder, til konge og ændrer hans navn til Zedekias. Han regerer i elleve år i Jerusalem og gør ligesom sine forgængere hvad der er ondt i Jehovas øjne. Han gør oprør mod Babylon, og i Zedekias’ niende regeringsår kommer Nebukadnezar derfor med hele sin hær imod Jerusalem og bygger en belejringsmur rundt om byen. Efter atten måneders forløb er hungersnøden i byen streng. Så gennembrydes muren, og Zedekias bliver taget til fange da han forsøger at flygte. Hans sønner bliver dræbt for  øjnene af ham, og derefter blindes han. Den følgende måned afbrændes alle de vigtigste huse i byen, deriblandt Jehovas hus og kongens hus, og bymurene bliver brudt ned. Flertallet af de overlevende føres som fanger til Babylon. Gedalja udnævnes til landshøvding over de få fattige som bliver tilbage i Judas land. Han bliver imidlertid snigmyrdet, og folket flygter til Ægypten. Fra den syvende måned i 607 f.v.t. ligger landet således fuldstændig øde. De afsluttende ord i Anden Kongebog beretter om den gunst Babylons konge viser Jojakin i det 37. år af hans fangenskab.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

33. Hvilke gode eksempler til efterfølgelse får vi i Anden Kongebog?

³³ Selv om Anden Kongebog beretter om Israels riges og Juda riges skæbnesvangre fald, indeholder den mange eksempler på at Jehova velsigner dem der viser at de nærer kærlighed til ham og hans retfærdige principper. Ligesom enken i Zarepta modtog kvinden fra Sjunem en overvældende velsignelse for den gæstfrihed hun viste Guds profet. (4:8-17, 32-37) At Jehova altid kan tilvejebringe det der er nødvendigt til livets opretholdelse, blev vist da Elisa bespiste hundrede mænd med tyve brød, et mirakel der lignede dem som Jesus senere gjorde. (2 Kong. 4:42-44; Matt. 14:16-21; Mark. 8:1-9) Læg mærke til hvordan Jonadab blev velsignet da han blev indbudt til at køre med i Jehus vogn for at se ba’alsdyrkerne blive udslettet. Og hvorfor blev han velsignet? Fordi han gjorde noget aktivt. Han gik den nidkære Jehu i møde for at hilse på ham. (2 Kong. 10:15, 16) Endelig er Ezekias og Josias udmærkede eksempler ved deres ydmyghed og deres respekt for Jehovas navn og lov. (19:14-19; 22:11-13) Alle disse er eksempler som vi kan efterligne.

34. Hvad lærer Anden Kongebog os om respekt for udnævnte tjenere og om blodskyld?

³⁴ Jehova tåler ingen respektløshed over for sine udnævnte tjenere. Han straffede straks de børn der hånede Elisa som Jehovas profet. (2:23, 24) Jehova viser også respekt for den uskyldiges blod. Hans dom hvilede tungt over Akabs hus, ikke blot på grund af ba’alsdyrkelsen, men også på grund af den blodsudgydelse der ledsagede den. Således blev Jehu salvet for at ’hævne alle Jehovas tjeneres blod på Jesabel’. Da dommen blev eksekveret over Joram, huskede Jehu Jehovas ord om at det skete på grund af „Nabots blod og hans sønners blod“. (9:7, 26) Ligeledes var det Manasses blodskyld der til sidst beseglede dommen over Juda. Manasse øgede sin synd, der bestod i afgudsdyrkelse, ved at ’fylde Jerusalem fra ende til anden’ med blod. Manasse angrede senere sine onde gerninger, men blodskylden var der stadig. (2 Krøn. 33:12, 13) End ikke Josias’ gode regering og hans fjernelse af al afgudsdyrkelse kunne bortviske den blodskyld der hvilede over folket fra Manasses regeringstid. Da Jehova flere år senere begyndte at føre de hære der skulle fuldbyrde hans domme, op imod Jerusalem, erklærede han at han gjorde det fordi Manasse havde „fyldt Jerusalem med uskyldigt blod så Jehova ikke ønskede at tilgive det“. (2 Kong. 21:16; 24:4) Jesus erklærede at Jerusalem i det første århundrede efter vor tidsregning ligeledes skulle gå til grunde fordi dets præster var sønner af dem der udgød profeternes blod, ’så at alt det retfærdige blod der er udgydt på jorden, skulle komme over dem’. (Matt. 23:29-36) Gud advarer verden om at han vil hævne alt det uskyldige blod som er blevet udgydt, og især blodet af dem ’der er blevet slået ihjel på grund af Guds ord’. — Åb. 6:9, 10.

35. (a) Hvordan bekræftes det at Elias, Elisa og Esajas er sande profeter? (b) Hvad siger Peter om det profetiske ord i forbindelse med Elias?

³⁵ Den usvigelige sikkerhed hvormed Jehova fuldbyrder sine profetiske domme, kommer også til udtryk i Anden Kongebog. Vor opmærksomhed henledes på tre fremtrædende profeter, nemlig Elias, Elisa og Esajas. Hver enkelt profets profetier er blevet opfyldt til punkt og prikke. (2 Kong. 9:36, 37; 10:10, 17; 3:14, 18, 24; 13:18, 19, 25; 19:20, 32-36; 20:16, 17; 24:13) At Elias var en sand profet bekræftes også af at apostlene så ham sammen med profeten Moses og den store profet, Jesus Kristus, ved forvandlingen på bjerget. (Matt. 17:1-5) Om denne storslåede begivenhed sagde Peter: „Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter.“ — 2 Pet. 1:19.

36. Hvorfor viste Jehova sit folk barmhjertighed, og hvordan styrkes vor tillid til Afkommets rige?

³⁶ De begivenheder der er omtalt i Anden Kongebog viser tydeligt at Jehovas dom over alle afgudsdyrkere og alle der forsætligt udgyder uskyldigt blod, er udslettelse. Dog viste Jehova sit folk gunst og barmhjertighed „på grund af sin pagt med Abraham, Isak og Jakob“. (2 Kong. 13:23) Han bevarede det „for sin tjener Davids skyld“. (8:19) Han vil vise en lignende barmhjertighed mod dem der i dag vender sig til ham. Efterhånden som vi gennemgår den bibelske beretning og dens løfter kan vi med stadig større tillid se frem til Riget, som er overdraget „Davids søn“, det lovede afkom Jesus Kristus, og som for evigt vil gøre ende på al blodsudgydelse og ondskab. — Matt. 1:1; Es. 2:4; Sl. 145:20.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]