Bibelens 15. bog — Ezras Bog

Skribent: Ezra

Skrevet i: Jerusalem

Fuldført: ca. 460 f.v.t.

Spænder over: 537–ca. 467 f.v.t.

1. Hvilke profetier gav forvisning om at Jerusalem ville blive genopbygget?

 AFSLUTNINGEN på de 70 år hvori Jerusalem ifølge profetien skulle ligge øde, nærmede sig. Ganske vist var Babylon kendt for aldrig at frigive sine fanger, men Jehovas ord skulle vise sig at være stærkere end Babylons magt. Jehovas folks udfrielse var i sigte. Jehovas tempel, der var blevet brudt ned, skulle genopbygges, og Jehovas alter skulle igen modtage sonofre. Jerusalem skulle atter genlyde af fryderåb og lovprisning fra sande tilbedere af Jehova. Jeremias havde forudsagt hvor længe landet skulle ligge øde, og Esajas havde forudsagt hvordan udfrielsen af de fangne skulle finde sted. Esajas havde endog omtalt perseren Kyros som ’Jehovas hyrde’ der ville styrte det hovmodige Babylon ned fra dets stilling som den bibelske histories tredje verdensmagt. — Es. 44:28; 45:1, 2; Jer. 25:12.

2. Hvornår faldt Babylon, og under hvilke omstændigheder skete det?

² Denne ulykke ramte Babylon natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. (ifølge den gregorianske kalender), mens Babylons konge, Belsazzar, og hans stormænd skålede til ære for deres dæmonguder. Deres hedenske udsvævelser gjorde de endnu værre ved at drikke af de hellige kar fra Jehovas tempel. Hvor passende at Kyros netop den nat befandt sig uden for Babylons mure for at opfylde profetien!

3. Hvilken proklamation udstedte Kyros som gjorde det muligt at genoprette tilbedelsen af Jehova i Jerusalem nøjagtig 70 år efter at den øde tilstand var begyndt?

³ Årstallet 539 f.v.t. er et basisårstal, det vil sige et årstal der kan forbindes med både den verdslige og den bibelske historie. I sit første år som Babylons hersker lod Kyros ’et opråb gå igennem hele sit rige’, et opråb der bemyndigede jøderne til at drage til Jerusalem for at genopbygge Jehovas hus. Dette dekret blev øjensynlig udstedt i slutningen af 538 f.v.t. eller i begyndelsen af 537 f.v.t. a En trofast rest drog tilbage tids nok til at opstille alteret og frembære de første ofre i „den syvende måned“ (tisjri, der svarede til september-oktober) 537, nøjagtig samme måned som Nebukadnezar 70 år tidligere havde lagt Juda og Jerusalem øde. — Ezra 1:1-3; 3:1-6.

4. (a) Hvad er baggrunden for Ezras Bog, og hvem skrev den? (b) Hvornår blev Ezras Bog skrevet, og hvilken periode omspænder den?

⁴ Genoprettelse! Det er baggrunden for Ezras Bog. At der i beretningen bruges første person fra kapitel 7, vers 28, til og med kapitel 9, viser klart at det er Ezra der har skrevet den. Som en der var „skriftlærd, velbevandret i Mose lov“, og som en mand der levede efter sin tro og „i sit hjerte [havde] taget en fast beslutning om at rådspørge Jehovas lov og handle efter den og undervise i forordninger og lovbud“, var Ezra lige så kvalificeret til at skrive denne beretning som han havde været til at skrive Krønikebøgerne. (Ezra 7:6, 10) Eftersom Ezras Bog er en fortsættelse af Krønikebøgerne mener man i almindelighed at den er skrevet samtidig med dem, omkring år 460 f.v.t. Den omspænder 70 år, fra den tid da jøderne var et sønderbrudt og adspredt folk, mærket som „dødens sønner“, til det andet tempel var fuldført og præsteskabet renset efter at Ezra var vendt tilbage til Jerusalem. — Ezra 1:1; 7:7; 10:17; Sl. 102:20, NW, 1984-udgaven, fodnoten.

5. Hvilken forbindelse har Ezras Bog med Nehemias’ Bog, og på hvilke sprog blev den skrevet?

⁵ Det hebraiske navn Ezra betyder „hjælpen“. Ezras Bog og Nehemias’ Bog var oprindelig én rulle. (Neh. 3:32, NW, 1984-udgaven, fodnoten) Senere delte jøderne denne rulle og kaldte de to bøger Første og Anden Ezrasbog. Nutidens hebraiske bibler kalder de to bøger Ezras Bog og Nehemias’ Bog, ligesom andre bibler i vor tid gør det. En del af Ezras Bog (fra 4:8 til 6:18 og 7:12-26) blev skrevet på aramaisk. Resten er skrevet på hebraisk, idet Ezra mestrede begge sprog.

6. Hvad vidner om ægtheden af Ezras Bog?

⁶ De fleste af nutidens forskere anerkender at angivelserne i Ezras Bog er korrekte. Om ægtheden af Ezras Bog skriver W. F. Albright i sin afhandling The Bible After Twenty Years of Archaeology: „Arkæologiske data har således ud over enhver tvivl fastslået at Jeremias’, Ezekiels,  Ezras og Nehemias’ bøger virkelig er originale; de har bekræftet det traditionelle billede af begivenhederne samt deres rækkefølge.“

7. Hvad viser at Ezras Bog er en del af den guddommelige beretning?

⁷ Selv om der i De Kristne Græske Skrifter ikke direkte citeres fra eller henvises til Ezras Bog, hersker der ingen tvivl om at den hører med til Bibelens kanon. Den fører beretningen om Jehovas forhold til jøderne helt frem til det tidspunkt da hele den hebraiske kanon blev samlet, et arbejde som ifølge den jødiske overlevering hovedsagelig blev udført af Ezra. Desuden viser Ezras Bog at alle profetierne om genoprettelsen var sande, hvilket godtgør at den er en uadskillelig del af den guddommelige beretning, som den også harmonerer fuldstændigt med. Dertil kommer at den holder den rene tilbedelse i ære og helliger Jehova Guds store navn.

BOGENS INDHOLD

8. Nævn den række af begivenheder der fører frem til afslutningen på de 70 års øde tilstand.

⁸ En rest vender hjem (1:1–3:6). Jehova vækker perserkongen Kyros’ ånd så han udsteder et dekret der giver jøderne lov til at vende hjem og bygge Jehovas hus i Jerusalem. Han opfordrer de jøder der bliver tilbage i Babylon til at støtte arbejdet med frivillige gaver, og sørger for at de hjemvendende jøder får redskaberne fra det oprindelige tempel med tilbage. En fyrste af Judas kongelige stamme, en efterkommer af kong David, nemlig Zerubbabel (Sjesjbazzar), udnævnes til landshøvding og anfører for de frigivne, og Jesjua (Josua) er ypperstepræst. (Ezra 1:8; 5:2; Zak. 3:1) En rest der måske har talt 200.000 trofaste Jehovas tjenere — mænd, kvinder og børn — foretager denne lange rejse. I den syvende jødiske måned er de bosat i deres byer, og de samles nu i Jerusalem for at fejre løvhyttefesten og frembære ofre på alteret der er rejst på det sted hvor det tidligere alter har stået. Det er i efteråret 537 f.v.t. Således ender de 70 års øde tilstand nøjagtig til tiden! b

9. Hvordan begynder tempelarbejdet, men hvad sker der i de følgende år?

⁹ Templet genopbygges (3:7–6:22). Der samles materialer, og i det andet år efter jødernes hjemkomst lægges grunden til Jehovas tempel mens mange jubler, og andre, de ældre mænd der har set det tidligere tempel, græder. De omboende folk, jødernes modstandere, tilbyder at hjælpe med byggearbejdet idet de siger at de søger den samme Gud, men den jødiske rest nægter pure at indgå forbund med dem. Fra Kyros’ regering og frem til Darius’ regering prøver modstanderne fortsat at svække jøderne, afskrække dem og forpurre deres arbejde. I Artaxerxes’ dage (Bardija eller måske en mager ved navn Gaumata, 522 f.v.t.) bliver deres arbejde til sidst standset med magt efter kongelig befaling. Dette forbud varer ved „indtil perserkongen Darius’ andet regeringsår“ (520 f.v.t.), over femten år efter at grunden var blevet lagt. — 4:4-7, 24.

10. (a) Hvordan hjælper opmuntring fra Guds profeter sammen med kongens befaling til at arbejdet bliver gjort færdigt? (b) Hvilken glæde præger indvielsen af det andet tempel?

¹⁰ Jehova sender nu sine profeter Haggaj og Zakarias til Zerubbabel og Josua for at tilskynde dem til at handle, og byggearbejdet genoptages med fornyet nidkærhed. Modstanderne klager igen til kongen, men arbejdet fortsætter med usvækket kraft. Efter at have henvist til Kyros’ oprindelige dekret giver Darius I (Hystaspes) ordre til at arbejdet skal fortsætte uhindret, og befaler endog modstanderne at skaffe materialer for at lette byggearbejdet. Under stadig opmuntring fra Jehovas profeter fuldfører arbejderne templet på mindre end fem år. Det bliver færdigt i adar måned i Darius’ sjette regeringsår eller tidligt om foråret i 515 f.v.t. Hele byggearbejdet har da strakt sig over henved 20 år. (6:14, 15) Guds hus bliver nu indviet under stor glæde og med passende ofre. Så fejrer folket påsken og derefter „de usyrede brøds højtid i syv dage med fryd“. (6:22) Ja, fryd og glæde præger indvielsen af dette andet tempel til Jehovas ære.

11. Hvordan giver kongen Ezra ’alt hvad han anmoder om’, og hvordan reagerer Ezra?

¹¹ Ezra vender tilbage til Jerusalem (7:1–8:36). Der går næsten 50 år og vi kommer frem til 468 f.v.t., perserkongen Artaxerxes I’s syvende regeringsår. (Han blev kaldt „den Langhåndede“ da hans højre hånd var længere end den venstre.) Kongen giver den skriftlærde Ezra ’alt hvad han anmoder om’ i forbindelse med en rejse til Jerusalem for at yde en højst påkrævet hjælp der. (7:6) Da kongen overdrager Ezra hvervet, tilskynder han jøderne til at tage med ham og skænker ham sølv- og guldkar til brug ved templet, samt forsyninger af hvede, vin, olie og salt. Han fritager præsterne og tempelarbejderne for skat. Kongen pålægger Ezra det ansvar at undervise folket og erklærer at enhver der ikke handler efter Jehovas lov og kongens lov gør sig skyldig i en alvorlig forbrydelse. I taknemmelighed mod Jehova for den loyale hengivenhed han har vist gennem kongen, går Ezra straks i gang med at udføre sit hverv.

12. Hvordan viser Jehova at han er med Ezra og hans ledsagere under rejsen?

¹² Her begynder Ezra sin øjenvidneberetning og skriver i første person. Han samler de hjemvendende  jøder ved floden Ahava for at give dem de sidste instruktioner og føjer derpå nogle levitter til den gruppe på omkring 1500 voksne mænd der allerede er forsamlet. Ezra erkender at det er en farlig rute de skal følge, men beder ikke kongen om eskorte, da en sådan anmodning kunne blive opfattet som mangel på tro på Jehova. I stedet udråber han en faste og leder lejren i en bøn til Gud om hjælp. Denne bøn bliver besvaret, og Jehova holder sin hånd over dem under hele den lange rejse. Således er de i stand til at bringe deres skatte (til en værdi af over 300.000.000 kroner i nutidens mønt) sikkert til Jehovas hus i Jerusalem. — 8:26, 27; se fodnoterne i NW, 1984-udgaven.

13. Hvad gør Ezra for at fjerne urenheden blandt jøderne?

¹³ Præsteskabet renses (9:1–10:44). Men ikke alt er gået som det skulle i de 69 år jøderne har boet i det genoprettede land! Ezra hører om foruroligende tilstande. Folket, præsterne og levitterne har indgået ægteskaber med de hedenske kana’anæere. Den trofaste Ezra er lamslået. Han lægger sagen frem for Jehova i bøn. Folket tilstår sin overtrædelse og beder Ezra om at ’være stærk og skride til handling’. (10:4) Han lader jøderne skille sig af med de fremmede hustruer som de har taget sig i ulydighed mod Guds lov, og i løbet af cirka tre måneder er renheden på dette område genindført. — 10:10-12, 16, 17.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

14. Hvad viser Ezras Bog med hensyn til Jehovas profetier?

¹⁴ Ezras Bog er først og fremmest gavnlig fordi den viser at Jehovas profetier opfyldes med usvigelig sikkerhed. Jeremias, som så nøjagtigt havde forudsagt Jerusalems ødelæggelse, forudsagde også at byen ville blive genopbygget efter 70 års forløb. (Jer. 29:10) Nøjagtig til tiden viste Jehova sin loyale hengivenhed ved at føre sit folk, en trofast rest, tilbage til det forjættede land, så det kunne genoptage den sande tilbedelse der.

15. (a) Hvordan tjente det genopbyggede tempel Jehovas hensigt? (b) I hvilke henseender manglede det det første tempels herlighed?

¹⁵ Det genopbyggede tempel ophøjede atter tilbedelsen af Jehova blandt hans folk, og var et vidnesbyrd om at han på en vidunderlig måde og i sin barmhjertighed velsigner dem der vender sig til ham med ønsket om at tilbede på rette måde. Skønt det ikke havde den herlighed der kendetegnede Salomons tempel, tjente det dog sit formål i harmoni med Guds vilje. Den ydre pragt var der ikke længere. Det stod heller ikke mål med Salomons tempel med hensyn til åndelige skatte; blandt andet manglede pagtens ark. c Indvielsen af Zerubbabels tempel kunne heller ikke sammenlignes med den der fandt sted på Salomons tid. Ofrene af kvæg og får udgjorde mindre end én procent af ofrene ved Salomons tempel. Ingen herlighedssky fyldte det nye hus, sådan som det var sket ved det tidligere, og der fór heller ikke ild ned fra Jehova for at fortære brændofrene. Begge templer tjente imidlertid det vigtige formål at ophøje tilbedelsen af Jehova, den sande Gud.

16. Hvilket tempel overgår de jordiske templer i herlighed?

¹⁶ Det tempel Zerubbabel byggede, det tabernakel Moses rejste og de templer Salomon og Herodes opførte havde en symbolsk eller billedlig betydning. De symboliserede „det sande telt, som Jehova og ikke et menneske har opstillet“. (Hebr. 8:2) Dette åndelige tempel er den foranstaltning der giver mennesker mulighed for at nærme sig Jehova i tilbedelse på grundlag af Kristi sonoffer. (Hebr. 9:2-10, 23) Jehovas store åndelige tempel er overordentlig herligt, uforligneligt i skønhed og attråværdighed, og dets pragt er uvisnelig og overgår enhver jordisk bygnings.

17. Hvilken værdifuld belæring findes i Ezras Bog?

¹⁷ Ezras Bog indeholder belæring som er af største betydning for kristne i dag. I den læser vi om at Jehovas folk villigt ydede bidrag til hans arbejde. (Ezra 2:68; 2 Kor. 9:7) Vi bliver opmuntret når vi læser om hvordan Jehova altid sørger for og velsigner dem der kommer sammen for at prise ham. (Ezra 6:16, 22) Vi har et godt eksempel i netinim-folkene og de andre troende udlændinge der drog op sammen med den jødiske rest for helhjertet at støtte tilbedelsen af Jehova. (2:43, 55) Læg også mærke til israelitternes ydmyge anger da de blev gjort opmærksomme på den overtrædelse de havde begået ved at indgå ægteskab med hedenske naboer. (10:2-4) Dårligt selskab resulterede i Guds mishag. (9:14, 15) Glæde over og nidkærhed for hans værk medførte hans godkendelse og velsignelse. — 6:14, 21, 22.

18. Hvorfor var genoprettelsen af Jehovas folk et vigtigt skridt i forbindelse med Messias’ komme?

¹⁸ Skønt der ikke længere sad en konge på Jehovas trone i Jerusalem, vakte genoprettelsen forventning om at Jehova til sin fastsatte tid ville lade sin lovede konge fremstå i Davids slægtslinje. Den genoprettede nation var nu i stand til at bevare Guds hellige udtalelser og tilbedelsen af ham indtil den tid da Messias trådte frem. Hvis denne rest ikke havde handlet i tro og var vendt tilbage til sit land, hvem ville Messias da være kommet til? Begivenhederne i Ezras Bog er afgjort en vigtig del af den beretning der fører frem til Messias’ komme! Det er yderst gavnligt for os at studere den i dag.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]