Bibelens 16. bog — Nehemias’ Bog

Skribent: Nehemias

Skrevet i: Jerusalem

Fuldført: Efter 443 f.v.t.

Spænder over: 456–efter 443 f.v.t.

1. Hvilken betroet stilling havde Nehemias, og hvad kom først i hans liv?

 NEHEMIAS, hvis navn betyder „Jah trøster“, var jøde og tjener for perserkongen Artaxerxes (den Langhåndede). Han var kongens mundskænk. Dette var en meget betroet og ærefuld stilling og desuden attråværdig fordi den gav adgang til kongen på tider hvor han var i godt humør og villig til at indrømme gunstbevisninger. Nehemias var imidlertid en af disse trofaste landflygtige der satte Jerusalem højere end ’sin største fryd’. (Sl. 137:5, 6) Det var ikke position eller materielle rigdomme der kom først i Nehemias’ tanker, men genoprettelsen af den sande tilbedelse.

2. Hvilken sørgelig tilstand bedrøvede Nehemias, men hvilken fastsat tid nærmede sig?

² I 456 f.v.t. gik det ikke så godt for dem der var „tilbage efter fangenskabet“, den jødiske rest som var vendt tilbage til Jerusalem. De befandt sig i en ynkelig tilstand. (Neh. 1:3) Bymuren lå i ruiner, og folket blev smædet af de allestedsnærværende modstandere. Nehemias var bedrøvet. Imidlertid var Jehovas fastsatte tid nu kommet til at der skulle gøres noget ved Jerusalems mur. Fjender eller ikke fjender, Jerusalem med den beskyttende mur skulle bygges — for at markere begyndelsen på en tidsperiode som Jehova havde nævnt i en profeti til Daniel om Messias’ komme. (Dan. 9:24-27) Jehova ledede derfor begivenhederne, og han brugte den trofaste og nidkære Nehemias til at gennemføre sin vilje.

3. (a) Hvad beviser at Nehemias har skrevet bogen, og hvordan gik det til at den blev kaldt Nehemias’ Bog? (b) Hvor mange år er der mellem denne bog og Ezras Bog, og hvilken periode omspænder Nehemias’ Bog?

³ Der er ingen tvivl om at Nehemias har skrevet den bog der bærer hans navn. Det fremgår tydeligt af den indledende erklæring, „Nehemias’, Hakaljas søns, ord“, og af at bogen er skrevet i første person. (Neh. 1:1) Oprindelig var Ezras Bog og Nehemias’ Bog én bog, der blev kaldt „Ezras Bog“. Senere delte jøderne denne bog i Første og Anden Ezrasbog, og endnu senere blev Anden Ezrasbog kaldt Nehemias’ Bog. Der ligger et tidsrum på omkring tolv år mellem de afsluttende begivenheder i Ezras Bog og de begivenheder der indleder Nehemias’ Bog, hvis historiske beretning omspænder perioden fra slutningen af 456 f.v.t. til efter 443 f.v.t. — Neh. 1:1; 5:14; 13:6.

4. Hvordan harmonerer Nehemias’ Bog med resten af Bibelen?

⁴ Nehemias’ Bog harmonerer med de øvrige inspirerede skrifter, som den med rette hører sammen med. Den indeholder talrige hentydninger til Moseloven. Den omtaler for eksempel ægteskab med fremmede (5 Mos. 7:3; Neh. 10:30), lån (3 Mos. 25:35-38; 5 Mos. 15:7-11; Neh. 5:2-11) og løvhyttefesten (5 Mos. 31:10-13; Neh. 8:14-18). Desuden markerer bogen begyndelsen til opfyldelsen af Daniels profeti om at Jerusalem skulle genopbygges „under tidernes trængsel“, det vil sige under modstand. — Dan. 9:25.

5. (a) Hvilke vidnesbyrd peger på at Artaxerxes kom på tronen i 475 f.v.t.? (b) Hvilket år var hans 20. regeringsår? (c) Forklar hvordan Nehemias’ og Lukas’ skrifter stemmer med Daniels profeti om Messias.

⁵ Hvordan ved vi at det var i 455 f.v.t at Nehemias rejste til Jerusalem for at genopbygge bymuren? Pålidelige historiske vidnesbyrd fra græske, persiske og babyloniske kilder peger på at Artaxerxes kom på tronen i 475 f.v.t. og at 474 f.v.t. var hans første regeringsår. a Hans 20. regeringsår ville følgelig blive 455 f.v.t. Nehemias 2:1-8 viser at det var i foråret dette år, i den jødiske måned nisan, at den kongelige mundskænk Nehemias fik kongens tilladelse til at genrejse og opbygge Jerusalem, dens mur og dens porte. Daniels profeti viste at der ville forløbe 69 åruger, det vil sige 483 år, ’fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik, indtil Messias, Føreren’ — og denne profeti fik en bemærkelsesværdig opfyldelse da Jesus blev salvet i år 29, et årstal der kan forbindes med både den verdslige og den bibelske historie. b (Dan. 9:24-27; Luk. 3:1-3, 23) Ja, Nehemias’ og Lukas’ skrifter stemmer bemærkelsesværdigt med Daniels profeti og viser at Jehova Gud fremsætter og opfylder sand profeti! Nehemias’ Bog hører afgjort med til de inspirerede skrifter.

 BOGENS INDHOLD

6. (a) Hvilken rapport får Nehemias til at henvende sig til Jehova i bøn, og hvilken anmodning opfylder kongen? (b) Hvordan reagerer jøderne på Nehemias’ plan?

⁶ Nehemias sendes til Jerusalem (1:1–2:20). Nehemias bliver meget bedrøvet over det han hører af Hanani, der er vendt tilbage til Susan fra Jerusalem. Jøderne dér er i stor nød, og muren og portene ligger i ruiner. Han faster og beder til Jehova, „himmelens Gud, den store og frygtindgydende Gud, som holder fast ved pagten og den loyale hengivenhed mod dem der elsker ham og holder hans bud“. (1:5) Han bekender Israels synder og anmoder indtrængende Jehova om at huske sit folk for sit store navns skyld, sådan som han lovede Moses. (5 Mos. 30:1-10) Da kongen spørger Nehemias om hvorfor han ser så nedslået ud, fortæller Nehemias ham om Jerusalems tilstand og beder om lov til at vende tilbage og genopbygge byen og dens mur. Kongen siger ja, og Nehemias tager straks til Jerusalem. Efter at han om natten har besigtiget bymuren for at få et overblik over den forestående opgave, fortæller han jøderne om sin plan og understreger at Guds hånd er med ham i denne sag. Til dette siger de: „Lad os tage fat og bygge.“ (Neh. 2:18) Da de omboende samaritanere og andre hører at arbejdet er i gang, begynder de at håne og spotte.

7. Hvordan skrider arbejdet fremad og hvilken situation kræver en reorganisering?

⁷ Muren genopbygges (3:1–6:19). Arbejdet på muren begynder den tredje dag i den femte måned, og både præsterne, fyrsterne og folket deltager i arbejdet. Byportene og de mellemliggende mure bliver hurtigt istandsat. Horonitten Sanballat spotter: „Hvad er det de hensygnende jøder er ved at gøre? . . . Kan de gøre det færdigt på en dag?“ Ammonitten Tobija føjer sin hån til: „Lige meget hvad de bygger, kan en ræv bryde deres stenmur ned hvis den går derop.“ (4:2, 3) Da murene når op i halv højde bliver de forenede modstandere vrede og sammensværger sig om at komme og kæmpe mod Jerusalem. Men Nehemias formaner jøderne til at huske på „Jehova, den store og frygtindgydende“ og kæmpe for deres familier og huse. (4:14) Man reorganiserer arbejdet af hensyn til den spændte situation, og nogle står vagt med lanser mens andre arbejder med sværd ved hoften.

8. Hvordan klarer Nehemias problemerne blandt jøderne indbyrdes?

⁸ Der er imidlertid også vanskeligheder mellem jøderne indbyrdes. I strid med Jehovas lov kræver nogle af dem ågerrenter af deres brødre og landsmænd. (2 Mos. 22:25) Nehemias retter denne tilstand idet han advarer mod materialisme, og folket adlyder villigt. I de tolv år Nehemias er landshøvding, fra 455 til 443 f.v.t., kræver han aldrig det brød der tilkommer landshøvdingen, da der hviler en tung byrde på folket.

9. (a) Hvordan imødegår Nehemias listige forsøg på at standse byggearbejdet? (b) Hvor lang tid tager det at fuldføre muren?

⁹ Fjenderne forsøger nu at gå listigere til værks for at standse byggearbejdet. De indbyder Nehemias til at mødes med dem, men han svarer at han ikke har tid på grund af det store arbejde han er i færd med. Sanballat beskylder nu Nehemias for oprør og for at have planer om at gøre sig selv til konge i Juda, og han lejer i hemmelighed en jøde der skal skræmme Nehemias til at gemme sig i templet, hvilket var ulovligt. Nehemias nægter at lade sig skræmme og fortsætter roligt og lydigt sit gudgivne hverv. Muren bliver færdig „på tooghalvtreds dage“. — Neh. 6:15.

10. (a) Hvor bor folket og hvilken indregistrering foretages? (b) Hvilket stævne indbydes der nu til, og hvordan er den første dags program?

¹⁰ Folket undervises (7:1–12:26). Der er kun få mennesker og huse i byen fordi de fleste israelitter bor på deres arvelodder uden for byen. Gud lader Nehemias samle de fornemme og hele folket for at de kan blive indregistreret. I den forbindelse rådfører han sig med fortegnelsen over dem der vendte tilbage fra Babylon. Derefter sammenkaldes der til et ottedages stævne på torvet foran Vandporten. Ezra indleder programmet stående på en tribune af træ. Han priser Jehova og læser derefter op af bogen med Mose lov fra det bliver lyst til midt på dagen. Han får hjælp af andre levitter, som forklarer Loven for folket og bliver ved med ’at læse op af bogen, af den sande Guds lov, samtidig med at den bliver fortolket og der bliver givet en udlægning; således forklarer de det oplæste’. (8:8) Nehemias tilskynder folket til at spise og glæde sig og erfare betydningen af ordene: „Jehovas glæde er jeres fæstning.“ — 8:10.

11. Hvilket særligt møde holdes der den anden dag, og hvordan fortsætter stævnet under stor glæde?

¹¹ På stævnets anden dag har Ezra et særligt møde med folkets overhoveder for at give dem indsigt i Loven. De underrettes om løvhyttefesten som netop skal fejres i denne syvende måned, og de træffer straks forberedelser til at bygge hytter til denne højtid for Jehova. Der hersker „meget stor fryd“ mens de bor i hytter i syv dage, og dag efter dag hører Loven oplæst. På den ottende dag holdes der højtidsstævne „som foreskrevet“. — Neh. 8:17, 18; 3 Mos. 23:33-36.

12. (a) Hvilket stævne holdes senere samme måned, og med hvilket tema? (b) Hvilken resolution vedtages? (c) Hvilken ordning træffes for at befolke Jerusalem?

¹² På den 24. dag i samme måned samles Israels  sønner igen og skiller sig ud fra alle de fremmede. De lytter først til en særlig oplæsning af Loven og derefter til en hjerteransagende redegørelse for hvordan Gud har taget sig af Israel. Redegørelsen fremholdes af en gruppe levitter og har som tema: „Rejs jer, velsign Jehova jeres Gud, som er fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid. Ja, lad dem velsigne dit herlige navn, som er ophøjet over al velsignelse og lovsang.“ (Neh. 9:5) Derefter bekender de deres forfædres synder og beder ydmygt om Jehovas velsignelse. Dette sker i form af en resolution der besegles af folkets ledere. Alle de forsamlede lover enigt at de ikke vil gifte sig med landets folk og at de vil holde sabbatterne og sørge for tempeltjenesten og tempelarbejderne. Hver tiende bliver ved lodkastning udvalgt til at bosætte sig inden for Jerusalems mure.

13. Hvilke begivenheder præger indvielsen af muren, og hvilke ordninger træffes bagefter?

¹³ Muren indvies (12:27–13:3). Indvielsen af den nybyggede mur giver anledning til sang og glæde og til endnu en sammenkomst. Nehemias opstiller to store takkekor og processionstog der går i hver sin retning oppe på muren for til sidst at mødes og bringe ofre i Jehovas hus. Der træffes en ordning med hensyn til materielle bidrag til støtte for præsterne og levitterne ved templet. Endnu en oplæsning fra Bibelen viser at ammonitter og moabitter ikke må komme ind i menigheden, og de skiller derfor hele den blandede flok ud fra Israel.

14. Hvilke uskikke er dukket op under Nehemias’ fravær, og hvilke skridt tager han for at udrydde dem?

¹⁴ Urenhed fjernes (13:4-31). Efter at have været i Babylon en tid vender Nehemias tilbage til Jerusalem og finder at nye uskikke har sneget sig ind blandt jøderne. Hvor har tingene dog hurtigt forandret sig! Ypperstepræsten Eljasjib har oven i købet indrettet et spiserum i tempelforgården til brug for Tobija, en ammonit, en af Guds fjender. Nehemias spilder ikke tiden. Han kaster Tobijas bohave ud og lader alle spiserummene rense. Han opdager også at der ikke mere gives materielle bidrag til levitterne, så de har måttet flytte uden for Jerusalem for at tjene til livets ophold. Det erhvervsmæssige har taget overhånd i byen. Sabbatten overholdes ikke. Nehemias siger til dem: „I forøger . . . den brændende vrede mod Israel ved at vanhellige sabbaten.“ (13:18) Han lukker byportene på sabbatsdagen for at holde de handlende ude, og beordrer dem bort fra bymuren. Men jøderne har gjort sig skyldige i noget der er endnu værre, noget de højtideligt havde lovet ikke at gøre igen. De har bragt fremmede, hedenske hustruer ind i byen. Og det er allerede sådan at afkommet af disse ægteskaber ikke længere taler det jødiske sprog. Nehemias minder dem om at Salomon syndede på grund af fremmede hustruer. På grund af denne synd jager Nehemias ypperstepræsten Eljasjibs sønnesøn bort. c Derefter bringer han orden i præsteskabet og levitternes arbejde.

15. Hvilken ydmyg bøn fremsætter Nehemias?

¹⁵ Nehemias slutter sin bog med denne enkle og ydmyge bøn: „Min Gud, husk det til gunst for mig.“ — 13:31.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

16. I hvilke henseender er Nehemias et storslået eksempel for alle der elsker den sande tilbedelse?

¹⁶ Nehemias’ gudhengivenhed skulle virke inspirerende på alle der elsker den sande tilbedelse. Han forlod en begunstiget stilling for at indtage en beskeden post som tilsynsmand hos Jehovas folk. Han afslog endog det materielle bidrag som han havde ret til at modtage, og fordømte med rene ord materialismen som en snare. Nehemias opfordrede hele folket til nidkært at gå ind for tilbedelsen af Jehova og støtte den. (5:14, 15; 13:10-13) Han er et storslået eksempel for os, idet han var fuldstændig uselvisk, betænksom, en handlingens mand og frygtløs i kampen for retfærdighedens sag. (4:14, 19, 20; 6:3, 15) Han havde den rette gudsfrygt og var interesseret i at opbygge troen hos sine medtjenere. (13:14; 8:9) Han gik med nidkærhed ind for hvad Jehovas lov sagde, især hvad den sagde om den sande tilbedelse og om at undgå fremmed påvirkning, som for eksempel ved ægteskab med hedninger. — 13:8, 23-29.

17. Hvordan er Nehemias også et eksempel med hensyn til at kende og adlyde Guds lov?

¹⁷ Gennem hele bogen er det tydeligt at Nehemias havde et godt kendskab til Jehovas lov og at han gjorde god brug af den. Han bad om Jehovas velsignelse i overensstemmelse med løftet i Femte Mosebog 30:1-4, og han havde fuld tillid til at Jehova ville handle loyalt til gavn for ham. (Neh. 1:8, 9) Han arrangerede talrige stævner, hovedsagelig for at gøre jøderne kendt med det der tidligere var blevet nedskrevet. Ved oplæsningen af Loven var Nehemias og Ezra ivrige efter at forklare Guds ord for folket og vise hvordan man skulle handle efter det. — 8:8, 13-16; 13:1-3.

18. Hvad burde alle tilsynsmænd lære af Nehemias’ gudfrygtige måde at lede folket på?

 ¹⁸ Nehemias’ ydmyge bønner og urokkelige tillid til Jehova skulle opmuntre os til at opbygge en lignende indstilling, og tillidsfuldt bede til Jehova. Læg mærke til hvordan han i sine bønner herliggjorde Gud, erkendte sit folks synder og bad om at Jehovas navn måtte blive helliget. (1:4-11; 4:14; 6:14; 13:14, 29, 31) At denne nidkære tilsynsmand var en kilde til styrke for Guds folk, fremgår af den beredvillighed hvormed jøderne fulgte hans kloge ledelse og den glæde de fandt ved at gøre Guds vilje sammen med ham. I sandhed et inspirerende eksempel! Men under denne forstandige tilsynsmands fravær sneg materialisme, fordærv og direkte frafald sig hurtigt ind! Dette skulle gøre det klart for alle tilsynsmænd blandt Guds folk i dag hvor nødvendigt det er for dem at være levende, vågne og nidkære for deres kristne brødres interesser, og forstående og faste når de leder deres brødre på den sande tilbedelses vej.

19. (a) Hvordan brugte Nehemias Guds ord til at styrke folkets tillid til løfterne om Riget? (b) Hvordan styrkes Guds tjenere i dag af håbet om Riget?

¹⁹ Nehemias nærede en stærk tillid til Guds ord. Ikke blot underviste han nidkært ud fra Skrifterne, men han brugte dem også da han skulle bestemme de forskellige slægters arvelodder samt præsternes og levitternes tjeneste blandt Guds genoprettede folk. (Neh. 1:8; 11:1–12:26; Jos. 14:1–21:45) Dette må have været til stor opmuntring for den jødiske rest. Det styrkede dens tillid til de storslåede løfter der tidligere var givet om afkommet og om den større genoprettelse der skulle komme under afkommets rige. Det er håbet om denne genoprettelse der styrker Guds tjenere til at kæmpe modigt for Rigets interesser og til flittigt at fremme den sande tilbedelse på hele jorden.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]