Bibelens 17. bog — Esters Bog

Skribent: Mordokaj

Skrevet i: Susan, Elam

Fuldført: ca. 475 f.v.t.

Spænder over: 493–ca. 475 f.v.t.

1. Hvilken beretning indeholder Esters Bog?

 KORT fortalt har vi her beretningen om perserkongen Ahasverus, af nogle anset for at være Xerxes I, hvis ulydige hustru, Vasjti, bliver afløst af jødinden Ester, Mordokajs kusine. Agagitten Haman planlægger at dræbe Mordokaj og alle andre jøder, men bliver hængt på sin egen pæl, mens Mordokaj forfremmes til førsteminister og jøderne udfries.

2. (a) Hvorfor har nogle betvivlet at Esters Bog er inspireret? (b) I hvilken form findes Guds navn i Esters Bog?

² Der findes naturligvis dem der siger at Esters Bog hverken er inspireret eller gavnlig, men simpelt hen er et smukt sagn. De bygger deres påstand på at Guds navn ikke nævnes i bogen. Selv om det er sandt at Gud ikke direkte nævnes, forekommer der dog fire forskellige steder i den hebraiske tekst et akrostikon af tetragrammet, det vil sige fire steder hvor begyndelsesbogstaverne i fire på hinanden følgende ord danner navnet JHWH (hebraisk: יהוה) eller Jehova. Disse begyndelsesbogstaver er specielt markeret i mindst tre gamle hebraiske håndskrifter, og er også afmærket i masora, hvor de er skrevet med rødt. Og i Ester 7:5 er der tilsyneladende et akrostikon af det guddommelige udsagn: „Jeg vil være.“ — Se fodnoterne til Ester 1:20; 5:4, 13; 7:7 og 7:5 i NW, 1984-udgaven.

3. Hvad viser at Mordokaj og Ester troede på Gud og bad til ham, og hvad viser at Gud ledede begivenhedernes gang?

³ Gennem hele beretningen er det overordentlig tydeligt at Mordokaj både godkendte og adlød Jehovas lov. Han nægtede at bøje sig for at ære en mand der sandsynligvis var amalekit, for Gud havde bestemt at amalekitterne skulle udslettes. (Est. 3:1, 5; 5 Mos. 25:19; 1 Sam. 15:3) Mordokajs udtalelse i Ester 4:14 tilkendegiver at han forventede en udfrielse ved Jehovas hånd og at han havde tro på at Gud ville lede begivenhedernes gang. At Ester fastede sammen med de andre jøder i tre dage før hun gik ind til kongen, viser at hun satte sin lid til Gud. (Est. 4:16) At Gud har ledet begivenhedernes gang synes også at fremgå af at Ester vandt yndest hos Hegaj, som passede på kvinderne, og af at kongen en nat ikke kunne  sove og da anmodede om bogen med optegnelser, hvorved han opdagede at Mordokaj ikke var blevet æret for den gode gerning han havde gjort. (Est. 2:8, 9; 6:1-3; jævnfør Ordsprogene 21:1.) Det er uden tvivl bøn der sigtes til med ordene „regler om fastedage og klageråb“. — Est. 9:31.

4. Hvordan kan det fastslås at Esters Bog er ægte?

⁴ Mange kendsgerninger viser at beretningen er ægte. Bogen blev anerkendt af det jødiske folk, som blot kaldte den Meghillahʹ, der betyder „bogrulle“ eller „skriftrulle“. Den synes at være blevet indlemmet i den hebraiske kanon af Ezra, som ganske givet ville have forkastet den, hvis den havde været en opdigtet historie. Den dag i dag fejrer jøderne purimsfesten (purim betyder lod) til minde om den store udfrielse på Esters tid. Bogen giver en levende skildring af persisk sæd og skik og er i overensstemmelse med hvad man ved fra historien og de arkæologiske fund. For eksempel giver Esters Bog en nøjagtig beskrivelse af den måde perserne ærede en mand på. (6:8) Arkæologiske udgravninger har vist at bogens beskrivelser af kongens palads er korrekte til mindste detalje. a — 5:1, 2.

5. Hvordan viser beretningens nøjagtighed at Esters Bog er ægte, og hvordan viser sproget hvilken tid bogen er fra?

⁵ Denne nøjagtighed mærkes også i selve beretningen. Den nævner omhyggeligt navnene på hoffolk og tjenere, ja endog på Hamans ti sønner. Mordokajs og Esters slægtslinje føres tilbage til Kisj af Benjamins stamme. (2:5-7) Der henvises til den persiske regerings officielle optegnelser. (2:23; 6:1; 10:2) Bogen er skrevet på senhebraisk og indeholder mange persiske og aramaiske ord og udtryk. Sproget svarer således til sproget i Krønikebøgerne, Ezras Bog og Nehemias’ Bog og bekræfter at bogen er skrevet på samme tid som begivenhederne fandt sted.

6. (a) Hvilken periode mener man at Esters Bog omspænder? (b) Hvad viser de foreliggende vidnesbyrd med hensyn til hvem der har skrevet den, og hvor og hvornår den er skrevet?

⁶ Man mener at begivenhederne i Esters Bog fandt sted på den tid da det mægtige persiske verdensrige var på sit højeste, og at de strækker sig over omkring atten år af Ahasverus’ (Xerxes I’s) regeringstid. Perioden, der strækker sig frem til omkring 475 f.v.t., kan fastslås ved hjælp af vidnesbyrd fra græske, persiske og babyloniske kilder. b Bogen er sandsynligvis skrevet af Mordokaj, der var øjenvidne og samtidig en nøgleperson i beretningen; den indgående og detaljerede beretning viser at skribenten selv har oplevet disse begivenheder i borgen Susan. c Selv om Mordokaj ikke nævnes i nogen anden bog i Bibelen er der ingen tvivl om at han virkelig har levet. Det er interessant at man har fundet en udateret tekst i kileskrift der ifølge tyskeren A. Ungnad omtaler Mardukâ (Mordokaj?) som en højtstående embedsmand ved hoffet i Susa (Susan) under Xerxes I’s regering. d Det var uden tvivl dér i Susan at Mordokaj fuldførte beretningen i Esters Bog umiddelbart efter at begivenhederne havde fundet sted, det vil sige omkring 475 f.v.t.

BOGENS INDHOLD

7. Hvilken krise opstår ved Ahasverus’ fest, og hvad foretager kongen sig som følge heraf?

⁷ Dronning Vasjti forstødes (1:1-22). Det er i Ahasverus’ tredje regeringsår. Han afholder en stor fest for embedsmændene i sit rige, hvorunder han i 180 dage fremviser sit riges rigdom og herlighed. Derefter afholder han i syv dage en fest for alle folkene i Susan. Samtidig afholder dronning Vasjti en fest for kvinderne. Kongen praler af sin rigdom og herlighed, og da vinen er steget ham til hovedet sender han bud efter Vasjti for at hun skal vise folkene og fyrsterne sin skønhed. Men dronning Vasjti nægter at komme. Efter tilskyndelse af fyrsterne, som påpeger at dette dårlige eksempel kan skabe foragt for kongen i hele hans rige, forstøder Ahasverus Vasjti som dronning og udsender skrivelser der opfordrer alle hustruer til at „vise deres ægtemænd ære“ og hver mand til at „herske som fyrste i sit eget hus“. — 1:20, 22.

8. (a) Hvilke begivenheder fører til at Ester bliver dronning? (b) Hvilket komplot afsløres af Mordokaj, og hvor optegnes beretningen herom?

⁸ Ester bliver dronning (2:1-23). Senere indsætter kongen tilsynsmænd til at søge efter de smukkeste jomfruer i alle rigets 127 provinser og føre dem til Susan, hvor de skal gennemgå en skønhedskur før de fremstilles for kongen. Blandt de udvalgte unge kvinder er Ester. Ester er en forældreløs jødisk pige som har „en dejlig skikkelse og et smukt udseende“. Hun er vokset op hos sin fætter Mordokaj, en embedsmand i Susan. (2:7) Esters jødiske navn, Hadassa, betyder „myrte“. Hegaj, der passer på kvinderne, synes godt om Ester og giver hende særbehandling. Ingen ved at hun er jødinde, for Mordokaj har pålagt hende at holde det hemmeligt. De unge kvinder bringes efter tur til kongen. Han vælger Ester som sin nye dronning, og en fest holdes for  at fejre hendes kroning. Kort tid efter hører Mordokaj om en sammensværgelse mellem nogle der vil snigmyrde kongen, og han sender gennem Ester bud til kongen om det. (2:22) Komplottet bliver afsløret, de sammensvorne hængt og beretningen herom optegnet i de kongelige annaler.

9. Hvordan vækker Mordokaj Hamans vrede, og hvilket kongeligt dekret får Haman udstedt imod jøderne?

⁹ Hamans sammensværgelse (3:1–5:14). Der går omkring fire år. Haman, der åbenbart er en efterkommer af amalekitten Agag som Samuel dræbte, bliver førsteminister. (1 Sam. 15:33) Kongen ophøjer ham og befaler alle sine tjenere i kongens port, hermed også Mordokaj, at bøje sig for ham. Det nægter Mordokaj imidlertid at gøre, og han fortæller kongens tjenere at han er jøde. (Jævnfør Anden Mosebog 17:14, 16.) Haman bliver fyldt med forbitrelse, og da han hører at Mordokaj er jøde, ser han en glimrende lejlighed til at blive af med Mordokaj og alle andre jøder én gang for alle. Man kaster lod („pur“) for at afgøre hvilken dag det er bedst at tilintetgøre jøderne. Haman benytter sig af at han har kongens bevågenhed; han beskylder jøderne for lovløshed og anmoder om at der gives skriftlig befaling til at udrydde dem. Haman tilbyder et bidrag på 10.000 talenter sølv (svarende til cirka 450.000.000 kroner) til finansiering af blodbadet. Kongen samtykker, og skrevne ordrer, forseglet med kongens ring, sendes ud overalt i riget. De angiver den 13. adar som den dag folkedrabet på jøderne skal finde sted.

10. Hvordan handler Mordokaj og Ester i tro på Jehovas magt?

¹⁰ Da Mordokaj og alle jøderne hører om loven, sørger de, klædt i sæk og aske. Der er „faste og gråd og klage“. (Est. 4:3) Da Mordokaj underretter Ester om jødernes nød, tøver hun først med at blande sig i det. Det er nemlig forbundet med dødsstraf at træde frem for kongen uden at være indbudt. Mordokaj viser imidlertid sin tro på Jehovas magt ved at erklære at hvis Ester svigter dem, vil hun dø alligevel, og der vil komme „redning for jøderne andetsteds fra“. Og kunne det ikke være at det netop var „med henblik på et tidspunkt som dette“ at Ester var blevet dronning? (4:14) Da hun ser hvad det gælder, går hun ind på at sætte livet på spil, og alle jøderne i Susan faster sammen med hende i tre dage.

11. Hvordan drager Ester fordel af at hun nyder yndest hos kongen, men hvad planlægger Haman imod Mordokaj?

¹¹ Så træder Ester frem for kongen iført sit kongelige skrud. Hun vinder yndest i hans øjne og han rækker sit gyldne scepter ud imod hende og skåner hendes liv. Hun indbyder nu kongen og Haman til en fest. Da de sidder ved vinen beder kongen hende indtrængende om at fremkomme med sin bøn og forsikrer hende om at den vil blive opfyldt, „om det så er halvdelen af kongeriget“, hvorefter hun indbyder de to til endnu en fest den følgende dag. (5:6) Haman går glad derfra. Men dér i kongens port sidder Mordokaj! Atter nægter han at ære Haman og bæve for ham. Hamans glæde vender sig til vrede. Hans hustru og venner foreslår ham at rejse en 50 alen (22,3 meter) høj pæl og få kongen til at udstede en ordre om at Mordokaj skal hænges op på den. Haman lader øjeblikkelig pælen rejse.

12. Hvilken vending i sagen fører til at Ahasverus ærer Mordokaj, til ydmygelse for Haman?

¹² Bladet vender sig (6:1–7:10). Den nat kan kongen ikke sove. Han lader bogen med optegnelser hente og man læser for ham, og han opdager at han ikke har belønnet Mordokaj der engang reddede hans liv. Senere spørger kongen om hvem det er der er i forgården. Det er Haman — han er kommet for at bede om kongens fuldmagt til at henrette Mordokaj. Kongen spørger Haman hvordan man skal ære en der behager kongen. Da Haman tror at kongen har ham selv i tanke, skitserer han et overdådigt program med mange æresbevisninger. Men kongen befaler ham: „Gør sådan med jøden Mordokaj“! (6:10) Haman har intet valg — han må iføre Mordokaj en kongelig klædning, sætte ham på kongens hest, føre ham rundt på byens torv og råbe foran ham. Ydmyget og nedslået skynder Haman sig hjem. Hans hustru og venner har ingen trøst at give ham. Hamans skæbne er beseglet!

13. Hvad afslører Ester ved festen, og hvad fører det til for Haman?

¹³ Nu er tiden inde til at Haman skal deltage i festen sammen med kongen og Ester. Dronningen erklærer at hun og hendes folk er blevet solgt til at blive tilintetgjort. Hvem har vovet at være så ondsindet? Ester siger: „Manden, modstanderen og fjenden, er den onde Haman dér.“ (7:6) Kongen rejser sig i sin forbitrelse og går ud i haven. Da Haman bliver alene med dronningen beder han for sit liv, og da kongen kommer ind igen, bliver han endnu mere rasende ved at se Haman på dronningens løjbænk. Han giver straks befaling om at Haman skal hænges op på den pæl han havde tiltænkt Mordokaj! — Sl. 7:16.

14. Hvordan belønner kongen Ester og Mordokaj, og med hvilket skriftligt dekret begunstiger han jøderne?

¹⁴ Mordokaj forfremmes og jøderne udfries (8:1–10:3). Kongen giver Ester alle Hamans besiddelser. Ester fortæller Ahasverus om sin tilknytning til Mordokaj, som kongen forfremmer ved at give ham Hamans tidligere stilling og den kongelige signetring. Atter risikerer Ester sit liv ved at gå ind til kongen for at anmode ham om at  tilbagekalde skrivelsen om at jøderne skal udryddes. Men „Persiens og Mediens love“ kan ikke kaldes tilbage! (1:19) Kongen giver derfor Ester og Mordokaj myndighed til at udfærdige en ny lov og forsegle den med kongens ring. Denne skrevne befaling, der bliver udsendt over hele riget på samme måde som den tidligere, tilstår jøderne ret til at ’samle sig og holde stand og forsvare deres sjæle, at tilintetgøre og dræbe og udrydde enhver kampstyrke i et folk eller en provins som modstår dem, samt småbørn og kvinder, og at plyndre dem for bytte’ på samme dag som Hamans lov træder i kraft. — 8:11.

15. (a) Hvad bliver resultatet af kampen, og hvilken fest indfører Mordokaj? (b) Til hvilken stilling bliver Mordokaj ophøjet, og hvordan bruger han sin myndighed?

¹⁵ Da den fastsatte dag, den 13. adar, kommer, kan ingen holde stand over for jøderne. Efter at Ester har anmodet kongen om det, bliver kampen i Susan fortsat den 14. Alt i alt bliver 75.000 af jødernes fjender dræbt i hele riget, foruden 810 i borgen Susan. Blandt disse er Hamans ti sønner, som bliver dræbt den første dag og hængt op på pæle den anden dag. Der bliver ikke taget bytte. På den 15. adar hviler jøderne, og de gør den til en dag med fest og fryd. Mordokaj giver nu jøderne skriftlig befaling om hvert år at fejre den 14. og 15. adar til minde om at der blev „kastet pur, det er lod“, og det gør de den dag i dag. (9:24) Mordokaj bliver ophøjet i riget og bruger sin stilling som den øverste efter kong Ahasverus til ’at søge sit folks bedste og tale fred til hele dets afkom’. — 10:3.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

16. Hvilke guddommelige principper og værdifulde eksempler finder kristne i Esters Bog?

¹⁶ Skønt ingen af de andre bibelskribenter direkte citerer fra Esters Bog er den i fuldstændig harmoni med de øvrige inspirerede skrifter. Den indeholder nogle storartede eksempler på bibelske principper som senere fremsættes i De Kristne Græske Skrifter og som gælder for Jehovas tilbedere til alle tider. Et studium af følgende skriftsteder vil ikke blot vise at det forholder sig sådan, men vil også være opbyggende for den kristne tro: Ester 4:5 — Filipperne 2:4; Ester 9:22 — Galaterne 2:10. Den beskyldning der blev rettet mod jøderne om at de ikke adlød kongens love, svarer til den anklage der blev rettet mod de første kristne. (Est. 3:8, 9; Apg. 16:21; 25:7) Jehovas sande tjenere møder sådanne anklager uden frygt. De beder tillidsfuldt Gud om hjælp og stoler på at han kan udfri dem, ligesom han udfriede Mordokaj, Ester og deres jødiske landsmænd. — Est. 4:16; 5:1, 2; 7:3-6; 8:3-6; 9:1, 2.

17. Hvordan var Mordokaj og Ester gode eksempler med hensyn til at underordne sig Gud og „de højere myndigheder“?

¹⁷ Den situation vi som kristne befinder os i, er ikke meget anderledes end den Mordokaj og Ester befandt sig i. Vi lever også under „de højere myndigheder“ i en fremmed verden. Det er vort ønske at være lovlydige borgere uanset hvilket land vi måtte bo i, men samtidig ønsker vi at trække den rette grænse mellem at ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds’. (Rom. 13:1; Luk. 20:25) Førsteminister Mordokaj og dronning Ester satte et godt eksempel ved at lægge hengivenhed og lydighed for dagen i forbindelse med deres verdslige pligter. (Est. 2:21-23; 6:2, 3, 10; 8:1, 2; 10:2) Mordokaj gik imidlertid ikke for langt, for han nægtede frygtløst at adlyde den kongelige befaling om at bøje sig for den foragtelige agagit, Haman. Han sørgede desuden for at der blev anmodet om retslig støtte da Haman planlagde at udrydde jøderne. — 3:1-4; 5:9; 4:6-8.

18. (a) Hvad viser at Esters Bog er „inspireret af Gud og gavnlig“? (b) Hvordan opmuntrer den os til at forsvare Guds riges interesser?

¹⁸ Alle vidnesbyrd taler for at Esters Bog er en del af Bibelen, der er „inspireret af Gud og gavnlig“. Selv om den ikke direkte nævner Gud eller hans navn, giver den os eksempler på urokkelig tro. Mordokaj og Ester var ikke blot produkter af en eller anden historiefortællers fantasi, men virkelige tjenere for Jehova Gud, mennesker der viste ubetinget tillid til Jehovas magt til at frelse. Skønt de levede under „de højere myndigheder“ i et fremmed land, brugte de alle lovlige midler til at forsvare Guds folks interesser og tilbedelse. Vi der lever i dag kan følge deres gode eksempel ved „at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“ om Guds rige. — Fil. 1:7.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]