Bibelens 23. bog — Esajas’ Bog

Skribent: Esajas

Skrevet i: Jerusalem

Fuldført: Efter 732 f.v.t.

Spænder over: ca. 778–efter 732 f.v.t.

1. Hvordan var situationen i Det Mellemste Østen og navnlig i Israel og Juda i det ottende århundrede f.v.t.?

 DEN grusomme assyriske hersker kastede en mørk, truende skygge over de andre stormagter og mindre kongedømmer i Det Mellemste Østen. I hele området taltes der livligt om sammensværgelse og forbund. (Es. 8:9-13) Det frafaldne Israel mod nord ville snart blive offer for dette internationale rænkespil, og Judas konger mod syd regerede under usikre forhold. (2 Kong., kap. 15–21) Nye krigsvåben var ved at blive udviklet og bragt i anvendelse, hvilket øgede tidens frygt. (2 Krøn. 26:14, 15) Hvem skulle man vende sig til for at opnå beskyttelse og frelse? Skønt Jehovas navn var på folkets og præsternes læber i det lille Juda rige, var deres hjerter langt fra ham og vendt i helt andre retninger, først mod Assyrien og senere mod Ægypten. (2 Kong. 16:7; 18:21) Troen på Jehovas magt var i aftagende. Hvor man ikke praktiserede direkte afgudsdyrkelse, var gudsdyrkelsen hyklerisk formvæsen og udsprang ikke af sand gudsfrygt.

2. (a) Hvem efterkom opfordringen til at tale for Jehova, og hvornår skete det? (b) Hvilken særlig betydning ligger der i denne profets navn?

² Hvem ville da tale for Jehova? Hvem ville forkynde om hans frelsende magt? „Her er jeg! Send mig,“ lød det villige svar. Den der talte var Esajas, som allerede tidligere havde profeteret. Det skete i det år den spedalske kong Uzzija døde, omkring 778 f.v.t. (Es. 6:1, 8) Navnet Esajas betyder „Jehovas frelse“ og har dermed samme betydning som navnet Jesus („Jehova er frelse“). Fra først til sidst fremhæver Esajas’ profeti at Jehova er frelsen.

3. (a) Hvad ved man om Esajas? (b) I hvilken periode profeterede han, og hvilke andre profeter virkede på hans tid?

³ Esajas var søn af Amoz (ikke at forveksle med Amos, en anden profet i Juda). (1:1) Bibelen er tavs med hensyn til hans fødsel og død, men traditionen siger at den onde kong Manasse lod ham gennemsave. (Jævnfør Hebræerbrevet 11:37.) Hans skrifter viser at han boede i Jerusalem sammen med sin hustru, der var profetinde, og at de havde mindst to sønner, som havde profetiske navne. (Es. 7:3; 8:1, 3) Han tjente under mindst fire konger i Juda, nemlig Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias, og begyndte tilsyneladende omkring 778 f.v.t. (ved Uzzijas død, måske før) og fortsatte i hvert fald til efter 732 f.v.t. (Ezekias’ 14. år), det vil sige i mindst 46 år. Uden tvivl havde han også fået sin profeti skrevet ned omkring sidstnævnte tidspunkt. (1:1; 6:1; 36:1) Andre samtidige profeter var Mika i Juda, og mod nord Hoseas og Oded. — Mika 1:1; Hos. 1:1; 2 Krøn. 28:6-9.

4. Hvad viser at Esajas har skrevet bogen?

⁴ At Jehova befalede Esajas at nedskrive profetiske domme, slås fast i Esajas 30:8: „Nu, kom, skriv det på en tavle hos dem, og optegn det i en bog, så det kan stå der til en senere dag, som et vidnesbyrd til en fjern fremtid.“ Fortidens jødiske rabbinere anerkendte at Esajas har skrevet bogen, og de indlemmede den som den første bog blandt de store profeter (Esajas, Jeremias og Ezekiel).

5. Hvad er med til at bevidne at Esajas’ Bog udgør en enhed?

⁵ Nogle har hævdet at bogens ændrede stil fra og med kapitel 40 viser at de sidste kapitler må være skrevet af en anden skribent, „den anden Esajas“, men den omstændighed at der skiftes emne er tilstrækkelig til at forklare den ændrede stil. Der er mange beviser for at Esajas har skrevet hele den bog der bærer hans navn. At bogen udgør en enhed ses for eksempel af at udtrykket „Israels Hellige“ forekommer tolv gange i kapitlerne 1 til 39 og tretten gange i kapitlerne 40 til 66, i alt 25 gange, hvorimod det kun forekommer seks gange i den øvrige del af De Hebraiske Skrifter. Apostelen Paulus bevidner også at bogen udgør en enhed idet han citerer fra alle dele af profetien og tilskriver én skribent hele værket, nemlig Esajas. — Sammenlign Romerbrevet 10:16, 20; 15:12 med Esajas 53:1; 65:1; 11:1.

6. Hvordan beviser Esajasrullen fra Det Døde Hav på afgørende måde (a) at vore dages bibeloversættelser gengiver Esajas’ oprindelige inspirerede skrift og (b) at hele bogen blev skrevet af én Esajas?

⁶ Interessant nok fandt man i 1947 nogle gamle dokumenter i en hule i nærheden af Chirbet Qumran ved den nordvestlige bred af Det Døde Hav.  Det var Dødehavsrullerne, som omfattede en rulle med Esajas’ profeti. Denne rulle er smukt skrevet på velbevaret præmasoretisk hebraisk og er omkring 2000 år gammel, idet den kan henføres til slutningen af det andet århundrede f.v.t. Dens tekst er således cirka tusind år ældre end de ældste eksisterende håndskrifter af den masoretiske tekst, som moderne oversættelser af De Hebraiske Skrifter er grundlagt på. Der er nogle mindre forskelle i stavemåden og i den grammatiske opbygning, men selve budskabet adskiller sig ikke fra den masoretiske tekst. Dette er et afgørende bevis for at vore bibler i dag indeholder Esajas’ oprindelige inspirerede budskab. Ydermere tilbageviser disse gamle ruller kritikernes påstand om at der var to „Esajas’er“, for første sætning i kapitel 40 begynder på den sidste linje af den tekstspalte der indeholder kapitel 39 og fuldføres i næste spalte. Det er således ganske klart at afskriveren var uden kendskab til nogen formodet anden skribent eller nogen deling af bogen på dette sted. a

7. Hvilke overvældende beviser er der for at Esajas’ Bog er ægte?

⁷ Der foreligger overvældende beviser for at Esajas’ Bog er ægte. Bortset fra Moses bliver ingen profet citeret så ofte af de kristne bibelskribenter som Esajas. Der findes også et væld af historiske og arkæologiske vidnesbyrd om at bogen er ægte, som for eksempel de assyriske herskeres historiske beretninger, deriblandt Sankeribs sekssidede prisme på hvilket han giver sin egen beretning om Jerusalems belejring. b (Es., kap. 36, 37) Den ruinhob der engang var Babylon, er stadig et tavst vidnesbyrd om at Esajas 13:17-22 er gået i opfyldelse. c Der var et levende vidnesbyrd i hver eneste af de tusinder af jøder der drog tilbage fra Babylon, udfriet af en konge hvis navn, Kyros, var blevet nedskrevet af Esajas næsten 200 år tidligere. Det kan meget vel tænkes at Kyros senere fik forevist dette profetiske skrift, for da han gav den jødiske rest fri talte han om at Jehova havde betroet ham at gøre det. — Es. 44:28; 45:1; Ezra 1:1-3.

8. Hvordan viser opfyldelsen af messiasprofetierne at bogen er inspireret?

⁸ Messiasprofetierne indtager en fremtrædende plads i Esajas’ Bog. Så talrige er de forudsigelser der blev opfyldt ved begivenheder i Jesu liv, at Esajas er blevet kaldt „evangelisten blandt profeterne“. Kapitel 53, der længe var et „mystisk kapitel“, ikke blot for den ætiopiske eunuk der omtales i Apostelgerninger, kapitel 8, men også for det jødiske folk som helhed, forudsiger den behandling Jesus blev udsat for, så levende at det virker som en øjenvidneskildring. Opfyldelserne af profetierne i dette bemærkelsesværdige kapitel i Esajas’ Bog er optegnet i De Kristne Græske Skrifter, som det fremgår af følgende sammenligninger: vers 1 — Johannes 12:37, 38; vers 2 — Johannes 19:5-7; vers 3 — Markus 9:12; vers 4 — Mattæus 8:16, 17; vers 5 — 1 Peter 2:24; vers 6 — 1 Peter 2:25; vers 7 — Apostelgerninger 8:32, 35; vers 8 — Apostelgerninger 8:33; vers 9 — Mattæus 27:57-60; vers 10 — Hebræerne 7:27; vers 11 — Romerne 5:18; vers 12 — Lukas 22:37. Hvem andre end Gud kunne være kilden til så nøjagtige forudsigelser?

BOGENS INDHOLD

9. I hvilke afsnit kan bogens indhold deles?

⁹ De første seks kapitler fortæller om situationen i Juda og Jerusalem, om Judas skyld over for Jehova og om Esajas’ bemyndigelse. Kapitlerne fra 7 til 12 handler om fjendens truende invasioner og løftet om udfrielse ved den Fredsfyrste Jehova har udnævnt. Kapitlerne fra 13 til 35 indeholder en række budskaber om mange nationer og forudsiger at frelsen kommer fra Jehova. Historiske begivenheder fra Ezekias’ regeringstid omtales i kapitlerne fra 36 til 39. De øvrige kapitler, fra 40 til 66, har som tema udfrielsen fra Babylon, den jødiske rests tilbagevenden og genrejsningen af Zion.

10. (a) Hvorfor opfordrer Esajas folket til at få afgjort sagerne med Jehova? (b) Hvad profeterer han om de sidste dage?

¹⁰ Esajas’ budskab „angående Juda og Jerusalem“ (1:1–6:13). Se ham stå der i Jerusalem i sæk og sandaler og råbe: I Sodoma-førere! I Gomorra-folk! Lyt! Jeres nation er syg fra fodsål og til hoved, og I har trættet Jehova med jeres blodplettede hænder løftet i bøn. Kom, få afgjort sagerne med ham, så synder der er som skarlagen kan blive gjort hvide som sne. I de sidste dage skal bjerget med Jehovas hus hæves op, og alle nationerne skal strømme til det for at modtage undervisning. De skal ikke mere lære at føre krig. Jehova vil blive ophøjet og helliget. Men i øjeblikket frembringer Israel og Juda lovløshedens druer, skønt de blev plantet som en udsøgt ranke. De kalder ondt for godt og godt for ondt, for de er vise i deres egne øjne.

11. Hvilket syn får Esajas da han bliver bemyndiget?

¹¹ Om sig selv siger Esajas: „Jeg [så] Jehova sidde på en trone der var høj og højt hævet.“ Sammen med synet kommer Jehovas bemyndigelse:  „Gå hen og sig til dette folk: ’I skal høre og høre.’“ Hvor længe? „Indtil byerne synker i grus.“ — 6:1, 9, 11.

12. (a) Hvordan bliver Esajas og hans sønner brugt som profetiske tegn? (b) Hvilket stort løfte gives i Esajas, kapitel 9?

¹² Truende fjendtlige invasioner og løfte om hjælp (7:1–12:6). Jehova bruger Esajas og hans sønner som profetiske ’tegn og mirakler’ for at vise at først vil forbundet mellem Aram og Israel imod Juda slå fejl, men siden skal Juda komme i fangenskab og kun en rest vende tilbage. En ung pige skal blive gravid og føde en søn. Hans navn? Immanuel (der betyder „med os er Gud“). Lad fjenderne der har sluttet sig sammen mod Juda mærke sig dette! „Spænd jeres bælte, og bliv knust!“ Der vil komme vanskelige tider, men så skal et stort lys skinne på Guds folk. For et barn er født os, „og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste“. — 7:14; 8:9, 18; 9:6.

13. (a) Hvilket endeligt vil den uforskammede assyrer få? (b) Hvad vil Isajs ’kvists’ herredømme føre til?

¹³ „Ve! Assyreren,“ råber Jehova, „min vredes kæp.“ Efter at have brugt denne kæp mod „en frafalden nation“ vil Gud selv gøre det af med den uforskammede assyrer. Senere vil ’en rest vende tilbage’. (10:5, 6, 21) Se nu et skud, en kvist fra Davids fader Isajs stub! Denne „kvist“ skal herske med retfærdighed, og gennem ham skal hele skabningen komme til at glæde sig; der voldes ingen skade eller ødelæggelse, „for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. (11:1, 9) Med ham som signal for nationerne går der en banet vej ud fra Assyrien for den hjemvendende rest. Med glæde skal man trække vand op af frelsens kilder og synge og spille for Jehova.

14. Hvilket fald forudsiges for Babylon?

¹⁴ Babylons dom forkyndes (13:1–14:27). Esajas ser nu forbi Assyriens tid og frem til den tid da Babylon har sin glansperiode. Hør! Lyden af et talrigt folk, larm af riger, af nationer der har samlet sig! Jehova mønstrer sin krigshær! Det er en mørk dag for Babylon. Man stirrer i forbløffelse, ansigterne blusser, og hjerterne smelter. De ubarmhjertige medere vil styrte Babylon, „rigernes pryd“. Det skal blive øde og ubeboet, et tilholdssted for vilde dyr „generation efter generation“. (13:19, 20) De døde i Sheol vækkes for at modtage Babylons konge. Maddiker bliver hans leje og orme hans dække. Hvilket fald for ’denne lysende, daggryets søn’! (14:12) Han ønskede at hæve sin trone op, men er blevet et nedtrådt ådsel, idet Jehova fejer Babylon bort med tilintetgørelsens kost. Intet navn bliver tilbage, ingen rest, intet afkom, ingen efterslægt!

15. Hvilke internationale ødelæggelser profeterer Esajas om?

¹⁵ Internationale ødelæggelser (14:28–23:18). Esajas vender nu blikket mod Filisterland ved Middelhavet og derefter mod Moab, sydøst for Det Døde Hav. Han retter sit blik mod nord, forbi Israels nordgrænse, mod Damaskus i Aram, derefter langt mod syd, mod Ætiopien, og derfra op langs Nilen, mod Ægypten, og han forkynder hvordan Gud vil fuldbyrde sin dom over alle disse riger og ødelægge dem. Han fortæller om assyrerkongen Sargon, Sankeribs forgænger, der sender hærføreren Tartan mod filisterbyen Asdod, vest for Jerusalem. På den tid får Esajas befaling til at klæde sig af og gå nøgen og barfodet i tre år. Sådan skildrer han på en levende måde hvor nytteløst det er at stole på Ægypten og Ætiopien, som med „blottet bagdel“ vil blive ført i fangenskab af Assyrien. — 20:4.

16. Hvilke ulykker er i sigte for Babylon, Edom, Jerusalems jublende folk, og for Zidon og Tyrus?

¹⁶ En vægter der står på vagttårnet får bud om Babylons og dets guders fald og om ulykker over Edom. Jehova selv henvender sig til Jerusalems jublende folk der siger: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ ’Dø skal I,’ siger Jehova. (22:13, 14) Også tarsisskibene skal hyle og Zidon skal beskæmmes, for Jehova har truffet en beslutning mod Tyrus for at „behandle alle dem der nød ære på jorden med foragt“. — 23:9.

17. Hvilken dom og genoprettelse forudsiges for Juda?

¹⁷ Jehovas dom og frelse (24:1–27:13). Men se nu på Juda! Jehova tømmer landet. Folk og præst, tjener og herre, køber og sælger — alle må bort, for de har overtrådt Guds love og brudt den varige pagt. Men når tiden er inde vil han vende sin opmærksomhed mod fangerne og indsamle dem. Han er en fæstning og et tilflugtssted. Han vil berede et festmåltid på sit bjerg, opsluge døden for bestandig og tørre tårerne af alle ansigter. „Se, dette er vor Gud,“ skal man sige. „Dette er Jehova.“ (25:9) Juda har en by med frelse som mure. For dem der har tillid til Jehova er der fortsat fred, „for i Jah, Jehova, har vi en varig klippe“. Men de ugudelige ’lærer ikke retfærdighed’. (26:4, 10) Jehova vil fælde sine modstandere men genrejse Jakob.

18, 19. (a) Hvilke veer og glæder bliver forkyndt for henholdsvis Efraim og Zion? (b) I egenskab af hvad vil Jehova frelse og styre sit folk?

¹⁸ Guds harme og hans velsignelser (28:1–35:10). Ve Efraims drankere, hvis „prydelse“ skal falme! Men Jehova skal blive „en krone til prydelse og en hæderskrans“ for dem der er tilbage af hans folk. (28:1, 5) Imidlertid ser Jerusalems pralhalse hen til løgn som deres tilflugtssted i stedet for til den prøvede og værdifulde hjørnesten i  Zion. En flodbølge vil skylle dem alle bort. Jerusalems profeter sover og Guds bog er forseglet for dem. Folket holder sig nær til Gud med læberne, men hjerterne er langt borte fra ham. Dog skal den dag komme da de døve skal høre bogens ord. De blinde skal se og de sagtmodige skal fryde sig.

¹⁹ Ve dem der går ned til Ægypten for at søge ly! Dette opsætsige folk ønsker glatte ord og bedragende syner. Det vil blive udslettet, men Jehova vil bringe en rest tilbage. Medlemmerne af denne rest skal se deres store Lærer, og de vil kaste deres afgudsbilleder bort og betegne dem som „snavs“. (30:22) Jehova er Jerusalems sande forsvarer. En konge skal regere med retfærdighed sammen med sine fyrster. Han vil indføre fred, ro og tryghed for stedse. Forræderi vil få fredens sendebud til at græde bittert, men Majestæten, Jehova, er Dommer, Lovgiver og Konge for sit folk, og han vil selv frelse det. Til den tid vil ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“ — 33:24.

20. Hvilken harme skal udøses over folkene, men hvilke velsignelser venter den genløste rest?

²⁰ Jehova må udøse sin harme mod nationerne. Der vil blive en stank af lig, og bjergene vil opløses på grund af blod. Edom skal ødelægges. Men for Jehovas genløste skal ørkensletten blomstre, og de skal se „Jehovas herlighed, vor Guds pragt“. (35:2) De blinde, døve og stumme vil blive helbredt, og Hellighedens Vej vil blive banet for Jehovas genløste når de vender tilbage til Zion med jubel.

21. Hvilke forsmædelser slynger assyreren imod Jerusalem?

²¹ Jehova slår Assyrien tilbage på Ezekias’ tid (36:1–39:8). Er Esajas’ formaning om at folket skal stole på Jehova praktisk? Kan den stå for en prøve? I Ezekias’ fjortende regeringsår fejer assyrerkongen Sankerib som en le gennem Palæstina og sender nogle af sine styrker mod Jerusalem for at prøve at skræmme byen. Hans hebraisktalende ordfører Rabsjake slynger hånende spørgsmål mod folket der står på bymuren: ’Hvad sætter du din lid til? Ægypten? En knækket rørkæp! Jehova? Der er ingen gud som kan udfri sit land af Assyriens konges hånd!’ (36:4, 6, 18, 20) I lydighed mod kongen svarer folket ham ikke.

22. Hvordan besvarer Jehova Ezekias’ bøn og opfylder derved Esajas’ profeti?

²² Ezekias beder Jehova frelse dem for sit navns skyld, og gennem Esajas svarer Jehova at han vil sætte sin krog i assyrerens næse og føre ham tilbage ad den vej han kom. En engel slår 185.000 assyrere ihjel, og Sankerib tager straks hjem, hvor hans egne sønner senere myrder ham i hans hedenske tempel.

23. (a) Hvad får Ezekias til at skrive en lovsang til Jehova? (b) Hvordan handler han uforstandigt, og hvilken profeti fremsætter Esajas som følge heraf?

²³ Ezekias bliver syg og er nær ved at dø. Jehova lader imidlertid mirakuløst solens skygge gå tilbage som et tegn på at Ezekias vil blive helbredt, og femten år føjes til Ezekias’ liv. I taknemmelighed skriver han en smuk lovsang til Jehova. Da Babylons konge gennem nogle udsendinge hyklerisk lykønsker ham med hans helbredelse, er Ezekias så uforstandig at vise dem de kongelige skatte. Som følge heraf profeterer Esajas at alt i Ezekias’ hus en dag skal bringes til Babylon.

24. (a) Hvilken trøstende nyhed fremholder Jehova? (b) Kan folkeslagenes guder sammenlignes med Jehova i storhed, og hvad opfordrer han folkeslagene til?

²⁴ Jehova trøster sine vidner (40:1–44:28). Det første ord i kapitel 40, „trøst“, beskriver på udmærket måde resten af Esajas’ Bog. I ørkenen råber en røst: „I skal rydde Jehovas vej!“ (40:1, 3) Der er godt nyt til Zion. Jehova vogter sin hjord, bærer lammene i sin favn. Fra de høje himle ser han ned på jordens kreds. Med hvad kan hans storhed sammenlignes? Han giver øgede kræfter til de trætte og matte der håber på ham. Han erklærer at nationernes støbte billeder er luft og tomhed. Hans udvalgte vil blive en pagt for folket, et lys for nationerne, for at åbne de blinde øjne. Jehova siger til Jakob: „Jeg elsker dig,“ og siger til solopgangen, solnedgangen, norden og syden: ’Giv slip! Bring mine sønner og døtre tilbage.’ (43:4, 6) Retten sættes, og han opfordrer nationernes guder til at føre vidner for at bevise at de er guder. Israels folk er Jehovas vidner, hans tjener, der bevidner at han er Gud og Befrier. Han lover at give Jesjurun („den retskafne“, Israel) sin ånd, og skammer derefter dem ud der laver afgudsbilleder som ingenting ser og ingenting ved. Jehova er sit folks Genløser; Jerusalem skal igen blive beboet og dets tempel genopbygget.

25. Hvad vil mennesker komme til at erkende ved hjælp af Jehovas domme over Babylon og dets falske guder?

²⁵ Hævn over Babylon (45:1–48:22). For Israels skyld kalder Jehova Kyros til at besejre Babylon. Menneskene vil blive nødt til at erkende at Jehova alene er Gud, Skaberen af himmelen, jorden og mennesket på den. Han spotter Babylons guder Bel og Nebo, for kun han kan fra begyndelsen fortælle om enden. Babylons jomfruelige datter skal sidde i støvet, nøgen og uden trone, og hendes mange rådgivere skal brændes op som halmstrå. Jehova fortæller de israelitiske afgudsdyrkere der har ’nakker som jern og pander af kobber’, at de kan opnå fred, retfærdighed og fremgang ved at lytte til ham, men ’der er ingen fred for de ugudelige’. — 48:4, 22.

26. Hvordan vil Zion blive trøstet?

 ²⁶ Zion trøstes (49:1–59:21). Idet han gør sin tjener til et lys for nationerne, råber Jehova til dem der er i mørket: „Kom til syne!“ (49:9) Zion vil blive trøstet og dets ørken skal blive som Eden, Jehovas have, med en overflod af glæde, fryd og taksigelse, og lyden af sang og spil. Jehova vil lade himmelen opløses som røg og jorden blive slidt op som en klædning, og dens indbyggere vil dø som myg. Så hvorfor være bange for dødelige menneskers smæden? Det forbitrelsens bæger Jerusalem har drukket af, skal nu gå videre til de nationer der har trampet på hende.

27. Hvilken god nyhed forkyndes for Zion, og hvad profeteres der om ’Jehovas tjener’?

²⁷ ’Vågn op, Zion, rejs dig af støvet!’ Se sendebudet der kommer til fods over bjergene med godt nyt og som siger til Zion: „Din Gud er blevet konge.“ (52:1, 2, 7) Drag ud fra det urene sted og bevar jer rene, I der tjener Jehova. Profeten beskriver nu ’Jehovas tjener’. (53:11) Han er en mand der er ringeagtet og undgået, en der bærer vore lidelser og dog bliver regnet for slået af Gud. Han bliver gennemboret for vor overtrædelse, men vi bliver helbredt ved hans sår. Ligesom et får der føres til slagtning øver han ikke vold, og der er ikke svig i hans mund. Han giver sin sjæl som et skyldoffer for at bære manges misgerninger.

28. Hvordan beskrives Zions kommende velsignede tilstand, og i forbindelse med hvilken pagt omtales den?

²⁸ Som ægtemand siger Jehova til Zion at hun skal råbe af glæde, for nu vil hun få børn. Skønt nødstedt og stormhærget vil Zion blive en by med en grundvold af safirer, med brystværn af rubiner og porte af ildrøde, strålende sten. Hendes sønner, der er oplært af Jehova, skal nyde stor fred, og intet våben der dannes imod dem vil du’. „Hej, alle I tørstige!“ råber Jehova. Hvis de kommer, vil han slutte sin pagt med dem om „de pålidelige beviser på loyal hengivenhed mod David“. Han vil give dem en fører og leder som et vidne for folkestammer. (55:1-4) Guds tanker er uendeligt højere end menneskers, og hans ord vil gennemføre hvad han har sendt det til. Eunukker der holder hans lov vil, uanset hvilket folkeslag de tilhører, få et navn der er bedre end sønner og døtre. Hans hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene.

29. Hvad siger Jehova til afgudsdyrkerne, men hvilken forsikring giver han sit folk?

²⁹ Som den Høje og Ophøjede hvis navn er helligt, fortæller Jehova de sexgale afgudsdyrkere at han ikke for evigt vil gå i rette med Israel. Deres fromme fasten er kun et dække for ugudelighed. Jehovas hånd er ikke for kort til at frelse og hans øre er ikke for tungt til at høre, men „det er jeres misgerninger der har skilt jer fra jeres Gud“, siger Esajas. (59:2) Det er årsagen til at de håber på lys men famler i mørke. På den anden side garanterer Jehovas ånd, der hviler over hans trofaste pagtsfolk, at hans ord ufravigeligt vil forblive i deres mund i alle fremtidige generationer.

30. Hvordan smykker Jehova Zion, og hvilke nye navne belyser dette?

³⁰ Jehova smykker Zion (60:1–64:12). „Rejs dig, kvinde, lys, for . . . Jehovas herlighed er steget op over dig.“ I modsætning hertil indhyller tykt mulm jorden. (60:1, 2) Til den tid skal Zion, Jehovas hustru, løfte sine øjne og stråle, og hendes hjerte skal bæve når hun ser nationernes forråd komme til sig på en vældig flok af kameler. Ligesom skyer af flyvende duer vil hendes sønner flokkes om hende. Udlændinge skal bygge hendes mure, konger skal tjene hende, og hendes porte skal aldrig lukkes. Hendes Gud skal være hendes hæder, og han vil hurtigt gøre den mindste til tusind og den ringeste til en mægtig nation. Guds tjener udbryder at Jehovas ånd er over ham og har salvet ham til at forkynde denne gode nyhed. Zion får et nyt navn, „hende har jeg behag i“ (Hefziba), og hendes land kaldes „ejet som hustru“ (Be’ula). (62:4, NW, 1984-udgaven, fodnoter) En befaling udgår om at anlægge en banet vej tilbage fra Babylon og at rejse et signal i Zion.

31. Hvem kommer fra Edom, og hvilken bøn beder Guds folk?

³¹ Fra Bozra i Edom kommer én i blodrøde klæder. I sin vrede har han nedtrådt folkeslag i et persekar så blodet har sprøjtet på ham. Jehovas tjenere er fuldstændig klar over deres urene tilstand og beder en gribende bøn: ’Jehova, du er vor Fader. Vi er leret, og du er den som har dannet os. Bliv ikke harm, Jehova, til overmål. Vi er alle dit folk.’ — 64:8, 9.

32. Hvad skal Jehovas folk glæde sig over, i modsætning til dem der svigter ham?

³² „Nye himle og en ny jord“! (65:1–66:24). Det folk der har forladt Jehova til fordel for „lykkeguden“ og „skæbneguden“ skal sulte og blive beskæmmet. (65:11) Guds egne tjenere skal juble af glæde. Se nu! Jehova skaber nye himle og en ny jord. Der er jubel og glæde i Jerusalem og blandt dets indbyggere! Der skal bygges huse og plantes vingårde, mens ulv og lam græsser sammen. Der voldes ikke skade eller forårsages ødelæggelse.

33. Hvilken glæde, herlighed og fremtid skal de der elsker Jerusalem opleve?

³³ Himmelen er Jehovas trone og jorden hans fodskammel, så hvilket hus kan mennesker bygge ham? En nation skal fødes på én dag, og alle der elsker Jerusalem, indbydes til at fryde sig når Jehova leder fred til hende som en flod. Imod sine fjender vil han komme som en ild, med stridsvogne som en uvejrsvind, og han vil udbetale sin  vrede med forbitrelse og flammende ild mod alt ulydigt kød. Sendebud skal drage ud blandt alle folkeslag og til fjerne øer for at fortælle om hans herlighed. Hans nye himle og nye jord vil bestå for evigt. De der tjener ham skal også bestå, og ligeså deres afkom. De der ikke tjener ham straffes med evig død.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

34. Hvilke illustrationer giver Esajas’ budskab vægt?

³⁴ Uanset hvilken synsvinkel vi vælger, er Esajas’ profetiske bog yderst gavnlig, en god gave fra Jehova Gud. Den udstråler Guds ophøjede tanker. (Es. 55:8-11) Offentlige talere der behandler bibelske sandheder kan gå til Esajas’ Bog som til et skatkammer og derfra hente illustrationer der er lige så talende, levende og magtfulde som Jesu billedtaler. Esajas får os til tydeligt at indse hvor tåbeligt det er at lave sig et afgudsbillede af det træ man også bruger til brændsel. Han får os til at føle hvor ubehageligt det er at ligge på et leje der er for kort og med et tæppe der er for smalt; han får os til at høre den tunge pusten fra profeter der er som stumme hunde, for dovne til at gø. Hvis vi ’søger i Jehovas bog og læser’, som Esajas tilskynder os til, kan vi få forståelse af det magtfulde budskab som han har til vor tid. — 44:14-20; 28:20; 56:10-12; 34:16.

35. Hvordan koncentrerer bogen opmærksomheden om det messianske rige og om forløberen, Johannes Døber?

³⁵ Profetien drejer sig især om Guds rige ved Messias. Jehova selv er den suveræne Konge, og det er ham der frelser os. (33:22) Men hvad med Messias selv? Engelens meddelelse til Maria om det barn der skulle fødes, viste at Esajas 9:6, 7 skulle opfyldes ved at Messias fik Davids trone, og „han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme“. (Luk. 1:32, 33) Mattæus 1:22, 23 viser at dét at Jesus blev født af en jomfru, var en opfyldelse af Esajas 7:14, og at Jesus derfor er den som kaldes „Immanuel“. Omtrent 30 år senere kom Johannes Døber og forkyndte at „himlenes rige er kommet nær“. Alle fire evangelister citerer Esajas 40:3 for at vise at denne Johannes var den der „råber i ørkenen“. (Matt. 3:1-3; Mark. 1:2-4; Luk. 3:3-6; Joh. 1:23) Ved sin dåb blev Jesus Messias — Jehovas Salvede, Isajs kvist eller skud — der skal herske over nationerne. Som en opfyldelse af Esajas 11:1, 10 er det ham de skal håbe på. — Rom. 15:8, 12.

36. Hvilke andre opfyldelser af profetierne viser klart hvem den messianske konge er?

³⁶ Læg mærke til hvordan Esajas fortsætter med at vise hvem den messianske konge er. Jesus oplæste sin bemyndigelse fra en Esajasrulle for at vise at han var Jehovas Salvede, og gik så i gang med at „forkynde den gode nyhed om Guds rige“, for, som han sagde, „det er jo dette jeg er sendt ud for“. (Luk. 4:17-19, 43; Es. 61:1, 2) De fire evangelier er fyldt med detaljer fra Jesu jordiske tjeneste og hans død, begivenheder som blev forudsagt i Esajas, kapitel 53. Skønt jøderne hørte den gode nyhed om Riget og så hans undergerninger, forstod de ikke betydningen af dem fordi deres hjerter var vantro, nøjagtig som forudsagt i Esajas 6:9, 10; 29:13 og 53:1. (Matt. 13:14, 15; Joh. 12:38-40; Apg. 28:24-27; Rom. 10:16; Matt. 15:7-9; Mark. 7:6, 7) Jesus var en anstødssten for dem, men blev den hjørnesten som Jehova lagde i Zion og på hvem han bygger sit åndelige hus, som en opfyldelse af Esajas 8:14 og 28:16. — Luk. 20:17; Rom. 9:32, 33; 10:11; 1 Pet. 2:4-10.

37. Hvordan citerede og anvendte Jesu apostle Esajas’ Bog?

³⁷ Jesu Kristi apostle fortsatte med flittigt at henvise til Esajas’ profetier og at mønte dem på forkyndelsen. For eksempel citerede Paulus en udtalelse af Esajas da han viste at forkyndere er nødvendige for at opbygge troen: „Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt om gode ting!“ (Rom. 10:15; Es. 52:7; se også Romerbrevet 10:11, 16, 20, 21.) Peter citerede også Esajas da han viste at den gode nyhed varer evigt: „For ’alt kød er som græs, og al dets herlighed er som græssets blomst; græsset visner, og blomsten falder af, men Jehovas ord forbliver til evig tid.’ Og dette er ’ordet’, det som er blevet jer forkyndt som en god nyhed.“ — 1 Pet. 1:24, 25; Es. 40:6-8.

38. Hvilket billede maler Esajas af Riget, og hvordan bliver dette tema senere benyttet af andre bibelskribenter?

³⁸ Esajas tegner et vidunderligt billede af det fremtidige rige. Det er „nye himle og en ny jord“, hvor „en konge skal regere med retfærdighed“ og fyrster herske med ret. Der er sandelig grund til jubel og glæde! (65:17, 18; 32:1, 2) Peter omtaler også Esajas’ glade budskab: „Men efter [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Pet. 3:13) Dette vidunderlige tema om Riget fremtræder i al sin glans i de afsluttende kapitler af Åbenbaringens Bog. — Es. 66:22, 23; 25:8; Åb. 21:1-5.

39. Hvilken storslået tid peger Esajas frem til?

³⁹ Esajas’ Bog peger således i ophøjede toner frem til det herlige messianske rige, hvorved Jehovas store navn vil blive helliget, samtidig med at den indeholder svidende fordømmelser af Jehovas fjender og dem der hyklerisk giver sig ud for at være hans tjenere. Den bidrager meget til at forklare de vidunderlige sandheder om Jehovas rige, og glæder vore hjerter så vi med forventning ser frem til „frelsen ved ham“. — Es. 25:9; 40:28-31.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]