Bibelens 27. bog — Daniels Bog

Skribent: Daniel

Skrevet i: Babylon

Fuldført: ca. 536 f.v.t.

Spænder over: 618–ca. 536 f.v.t.

1. Hvilken slags historie indeholder Daniels Bog, og hvad fremhæver den?

 I VOR tid da alle jordens nationer står på randen af en katastrofe, henleder Daniels Bog vor opmærksomhed på profetiske budskaber af meget stor betydning. Mens Samuelsbøgerne, Kongebøgerne og Krønikebøgerne er baseret på øjenvidners historiske beretninger om Guds forbilledlige rige (det davidiske dynasti), koncentrerer Daniels Bog sig om verdens nationer, og den giver os forhåndssyner af de store dynastiers magtkamp lige fra Daniels tid og frem til „endens tid“. Dette er verdenshistorie skrevet på forhånd. Bogen fører os frem til et fængslende højdepunkt, hvor den viser os hvad der skal ske „i de sidste dage“. Ligesom Nebukadnezar må nationerne gennem bitter erfaring lære „at den Højeste er hersker over menneskenes rige“, og at han til sidst giver det til en der er „som en menneskesøn“, Messias og Føreren, Kristus Jesus. (Dan. 12:4; 10:14; 4:25; 7:13, 14; 9:25; Joh. 3:13-16) Ved at give nøje agt på de profetiske opfyldelser af Daniels inspirerede bog, vil vi bedre kunne værdsætte Jehovas evne til at profetere og hans forsikring om at han vil beskytte og velsigne sit folk. — 2 Pet. 1:19.

2. Hvad bekræfter at Daniel var en virkelig person, og i hvilken begivenhedsrig tidsperiode profeterede han?

² Bogen er opkaldt efter den der har skrevet den. Navnet „Daniel“ (hebraisk: Danīje’lʹ) betyder „Gud er min dommer“. Ezekiel, der levede samtidig med Daniel, bekræfter at Daniel var en virkelig person, for han nævner ham sammen med Noa og Job. (Ez. 14:14, 20; 28:3) Daniel tidsfæster begyndelsen af sin bog til „kong Jojakim af Judas tredje regeringsår“. Dette var i 618 f.v.t., Jojakims tredje år som tributpligtig konge over for Nebukadnezar. a Daniel fortsatte med at få profetiske syner helt frem til Kyros’ tredje år, omkring 536 f.v.t. (Dan. 1:1; 2:1; 10:1, 4) Hvilken begivenhedsrig tid Daniel levede i! I sin barndom og tidlige ungdom levede han under Guds kongedømme i Juda. Så blev han som en halvvoksen fyrste sammen med sine fornemme judæiske fæller ført til Babylon, og der oplevede han bibelhistoriens tredje verdensmagts storhed og fald. Daniel levede så længe at han kom til at tjene som regeringsembedsmand i det fjerde verdensrige, Medo-Persien. Daniel må have levet i næsten hundrede år.

3. Hvad beviser at Daniels Bog er kanonisk og ægte?

³ Daniels Bog har altid stået opført i det jødiske katalog over de inspirerede skrifter. Fragmenter af Daniels Bog er blevet fundet sammen med fragmenter af andre kanoniske bøger i Dødehavsrullerne, hvoraf nogle er blevet dateret til første halvdel af det første århundrede f.v.t. Et endnu mere betydningsfuldt bevis for bogens ægthed har vi imidlertid i henvisningerne til den i De Kristne Græske Skrifter. Jesus nævner specielt Daniel i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“, hvori han flere gange citerer fra Daniels Bog. — Matt. 24:3; se også Dan. 9:27; 11:31 og 12:11 — Matt. 24:15 og Mark. 13:14; Dan. 12:1 — Matt. 24:21; Dan. 7:13, 14 — Matt. 24:30.

4, 5. Hvordan har arkæologien tilbagevist bibelkritikernes påstande?

⁴ Skønt den historisk-kritiske bibelforskning har betvivlet at Daniels Bog er historisk nøjagtig, har arkæologiske fund gennem årene fuldstændig gjort kritikernes påstande til intet. For eksempel har kritikerne rettet deres hån imod Daniels udtalelse om at Belsazzar var konge i Babylon på et tidspunkt da man anså Nabonid for at være den der havde magten. (Dan. 5:1) Arkæologerne har nu fundet uigendrivelige beviser for at Belsazzar virkelig har levet og at han var Nabonids medregent i det babyloniske riges sidste år. For eksempel bekræfter en gammel kileskrifttekst der kaldes „Et polemisk digt om Nabonid“ at Belsazzar udøvede kongelig myndighed i Babylon, og den fortæller hvordan han blev Nabonids medregent. b Andre kileskrifttekster støtter den opfattelse at Belsazzar havde kongelige funktioner. En tavle der er dateret i Nabonids tolvte år, indeholder en  ed der er aflagt både i kong Nabonids navn og i kongesønnen Belsazzars navn, hvilket viser at Belsazzar var sidestillet med sin fader. c Dette er også af interesse når man skal forklare hvorfor Belsazzar tilbød at gøre Daniel til „den tredje i riget“ hvis han kunne tyde skriften på væggen. Nabonid ville blive betragtet som den første, Belsazzar som den anden, og Daniel ville blive udråbt som den tredje hersker. (Dan. 5:16, 29) En forsker siger: „De hentydninger til Belsazzar der findes i kileskrifter, har kastet så meget lys over den stilling han indtog, at hans plads i historien er klarlagt. Der er mange indskrifter der viser at Belsazzar stod næsten lige med Nabonid i position og anseelse. Det er en fastslået kendsgerning at der under det sidste nybabyloniske herredømme det meste af tiden var et dobbeltstyre. Nabonid udøvede den øverste myndighed fra sit hof i Tema i Arabien, mens Belsazzar virkede som medregent i hjemlandet med Babylon som sit hovedsæde. Det er klart at Belsazzar ikke var en svag vicekonge; han havde fået ’kongemagten’ betroet.“ d

⁵ Nogle har søgt at så tvivl om Daniels beretning om den brændende ildovn (kap. 3) ved at påstå at det blot er et sagn. Et oldbabylonisk brev lyder i uddrag: „Således siger Rîm-Sin, din herre: Fordi han har kastet slavedrengen i ovnen, skal du kaste slaven i ildovnen.“ I en kommentar til denne tekst nævner G. R. Driver interessant nok at denne straf „forekommer i beretningen om de tre hellige mænd (Dan. III 6, 15, 19-27)“. e

6. Hvilke to dele består Daniels Bog af?

⁶ Jøderne tog ikke Daniels Bog med blandt Profeterne, men blandt Skrifterne. I den autoriserede danske oversættelse af Bibelen er Daniels Bog imidlertid anbragt samme sted som i den græske Septuaginta og den latinske Vulgata, nemlig mellem de store og de små profeter. Bogen består i virkeligheden af to dele. Den første af disse, kapitlerne 1 til 6, gengiver i kronologisk orden Daniels og hans venners oplevelser i statens tjeneste fra 617 til 538 f.v.t. (Dan. 1:1, 21) Den anden del, kapitlerne 7 til 12, er skrevet i første person af Daniel selv som referent og beskriver de syner og samtaler med engle som han havde fra 553 f til 536 f.v.t. (Dan. 7:2, 28; 8:2; 9:2; 12:5, 7, 8) De to dele udgør tilsammen én harmonisk bog, Daniels Bog.

BOGENS INDHOLD

7. Hvad fører til at Daniel og hans venner træder i den babyloniske regerings tjeneste?

⁷ Forberedelsen til statstjenesten (1:1-21). I 617 f.v.t. kommer Daniel til Babylon sammen med de fangne jøder. De hellige redskaber fra Jerusalems tempel er også med, og de bliver opbevaret i et hedensk skatkammer. Daniel og hans tre hebraiske venner er blandt de unge judæere af kongelig slægt der udvælges til at få en treårig oplæring i kongens palads. Da Daniel i sit hjerte er besluttet på ikke at besmitte sig med den hedenske konges fine mad og vin, foreslår han en prøve der går ud på at han og hans venner i ti dage kun skal spise grøntsager. Prøven falder ud til gunst for Daniel og hans venner, og Gud giver dem lærdom og visdom. Nebukadnezar udnævner disse fire til sine rådgivere. Det sidste vers i kapitel 1, som kan være føjet til længe efter at den foregående del blev skrevet, oplyser at Daniel stadig var i kongens tjeneste omkring 80 år efter at han var draget i landflygtighed, det vil sige omkring år 538 f.v.t.

8. Hvilken drøm og tydning åbenbarer Gud for Daniel, og hvordan viser Nebukadnezar sin værdsættelse?

⁸ Drømmen om billedstøtten (2:1-49). I det andet år af sit kongedømme (sikkert regnet fra Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t.) bliver Nebukadnezar foruroliget over en drøm. Hans magere kan ikke fortælle ham drømmen og tyde den. Han tilbyder dem store gaver, men de indvender at ingen andre end guderne kan opfylde kongens ønske. Kongen bliver rasende og befaler at vismændene skal dræbes. Eftersom denne befaling også gælder de fire hebræere, beder Daniel om at få en frist så han kan tyde drømmen. Daniel og hans venner beder til Jehova om vejledning. Jehova åbenbarer drømmen og dens betydning for Daniel, som så føres frem for kongen og siger: „Der er . . . en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ (2:28) Daniel beskriver drømmen. Den handler om en vældig billedstøtte. Dens hoved er af guld, dens bryst og arme af sølv, dens bug og hofter af kobber, dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. En sten rammer og knuser billedstøtten og bliver et stort bjerg der fylder hele jorden. Hvad betyder det? Daniel forklarer at Babylons konge er hovedet af guld. Efter hans rige vil der følge et andet, et tredje og et fjerde rige. Til sidst „vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig“.  (2:44) I taknemmelighed og værdsættelse priser kongen Daniels Gud som „gudernes Gud“ og gør Daniel til „hersker over hele provinsen Babylon og øverste præfekt over alle Babylons vismænd“. Daniels tre venner får ledende stillinger i riget. — 2:47, 48.

9. Hvad fører de tre hebræeres frimodige standpunkt imod billeddyrkelse til?

⁹ De tre hebræere overlever opholdet i den brændende ildovn (3:1-30). Nebukadnezar opstiller en mægtig billedstøtte af guld, 60 alen (knap 27 meter) høj, og befaler at alle de ledende i riget skal overvære indvielsen af den. Ved lyden af en bestemt slags musik skal alle falde ned og tilbede billedstøtten. Enhver der ikke gør det, skal kastes i den brændende ildovn. Det bliver meddelt at Daniels tre venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, har nægtet at adlyde befalingen. De bliver ført for den opbragte konge og vidner frimodigt: „Vor Gud som vi tjener, [kan] redde os. . . . guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder vi ikke.“ (3:17, 18) Fyldt med forbitrelse giver kongen ordre til at ovnen skal gøres syv gange hedere end sædvanlig og at de tre hebræere skal bindes og kastes i den. Da kongens mænd gør dette, bliver de selv dræbt af den flammende ild. Nebukadnezar bliver forfærdet. Hvad er det han ser inde i ovnen? Fire mænd går uskadte omkring inde i ilden, og ’den fjerde ligner en gudssøn’. (3:25) Kongen råber til de tre hebræere at de skal træde ud af ilden. Det gør de. De er ikke så meget som blevet svedet — der er ikke engang brandlugt ved dem! Som følge af at de modigt holdt fast ved den sande tilbedelse, udråber Nebukadnezar tilbedelsesfrihed for alle jøderne i riget.

10. Hvilken forfærdende drøm om „syv tider“ havde Nebukadnezar, og blev den opfyldt på ham?

¹⁰ Drømmen om de „syv tider“ (4:1-37). Denne drøm gengives i beretningen som Daniels afskrift af et babylonisk statsdokument. Det blev skrevet af den ydmygede Nebukadnezar. Nebukadnezar anerkender først den højeste Guds magt og rige. Derefter fortæller han om en drøm der forfærdede ham, og om hvordan den blev opfyldt på ham. Han så et træ der nåede til himmelen og gav ly og føde til alt kød. En vægter råbte: ’Fæld træet. Bind dets stub med jern og kobber. Lad syv tider gå hen over det, for at det kan erkendes at den Højeste er hersker over menneskenes rige og ophøjer den ubetydeligste blandt menneskene over det.’ (4:14-17) Daniel tydede drømmen og forklarede at træet symboliserede Nebukadnezar. Snart gik denne profetiske drøm i opfyldelse. Da kongen ved en lejlighed gav udtryk for stort hovmod, blev han slået med vanvid og levede som et dyr på marken i syv år. Derefter fik han sin forstand igen, og han anerkendte Jehovas overhøjhed.

11. Under hvilke udsvævelser ser Belsazzar den skæbnesvangre skrift på væggen, hvordan tyder Daniel den, og hvordan opfyldes den?

¹¹ Belsazzars banket, skriften på væggen tydes (5:1-31). Det er den skæbnesvangre nat mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. Kong Belsazzar, søn af Nabonid og medregent i Babylon, afholder en stor banket for tusind af sine stormænd. Påvirket af vinen lader kongen de hellige kar af guld og sølv fra Jehovas tempel hente, og i deres drukkenskab drikker Belsazzar og hans gæster af dem mens de priser deres hedenske guder. I samme øjeblik viser der sig en hånd som skriver et gådefuldt budskab på væggen. Kongen bliver rædselsslagen. Hans vismænd kan ikke tyde skriften. Til sidst bliver Daniel ført ind. Kongen tilbyder at gøre ham til den tredje i riget, hvis han kan læse og tyde skriften, men Daniel siger at kongen kan beholde sine gaver. Derefter læser han skriften og forklarer dens betydning: „MENE, MENE, TEKEL og PARSIN. . . . Gud har talt dit riges dage og gjort ende på det. . . . Du er blevet vejet på vægten og fundet for let. . . . Dit rige er blevet delt og givet til mederne og perserne.“ (5:25-28) Samme nat bliver Belsazzar dræbt, og mederen Darius overtager riget.

12. Hvordan bliver en sammensværgelse mod Daniel gjort til intet, og hvilket dekret udsteder Darius derefter?

¹² Daniel i løvekulen (6:1-28). Højere embedsmænd i Darius’ rige forsøger at skade Daniel ved at få kongen til at udstede en lov om at det i 30 dage skal være forbudt at bede til nogen gud eller noget menneske, bortset fra kongen. Enhver der ikke følger befalingen skal kastes for løverne. Daniel nægter at adlyde denne lov der berører hans tilbedelse, og han vender sig til Jehova i bøn. Han bliver kastet i løvekulen. Jehovas engel lukker på mirakuløs vis løvernes gab, og næste morgen er kong Darius glad for at finde Daniel uskadt. Fjenderne bliver nu kastet ned til løverne og fortæret af dem, og kongen udsteder et dekret om at alle skal frygte Daniels Gud, eftersom „han er den levende Gud“. (6:26) Daniel har fremgang i regeringens tjeneste, under både Darius og Kyros.

13. Hvilket syn har Daniel af fire dyr og Rigets herredømme?

¹³ Syner af dyrene (7:1–8:27). Vi vender tilbage til „kong Belsazzar af Babylons første år“, der efter alt at dømme var 553 f.v.t. Daniel har selv en drøm, som han nedskriver på aramaisk. g Han ser fire store og frygtindgydende dyr vise sig, det ene efter det andet. Det fjerde er overmåde stærkt, og et lille horn skyder op blandt de andre horn og ’taler store ord’. (7:8) Den gamle af dage viser sig  og tager sæde. „Tusind gange tusind“ tjener ham. ’En der er som en menneskesøn’ træder frem for ham, og der bliver „givet ham herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. (7:10, 13, 14) Daniel modtager derefter tydningen af synet af de fire dyr. De symboliserer fire konger eller riger. Blandt de ti horn på det fjerde dyr vokser et lille horn frem. Det bliver mægtigt og fører krig mod de hellige. Men så sættes retten i himmelen, og ’riget og herredømmet og storheden som tilhører rigerne under den ganske himmel bliver givet til det folk som er den Allerhøjestes hellige’. — 7:27.

14. Hvilket syn får Daniel af en gedebuk og en tohornet vædder? Hvordan forklarer Gabriel det?

¹⁴ To år senere, længe før Babylons fald, ser Daniel et andet syn, som han nedskriver på hebraisk. En gedebuk med et anseligt horn i panden kæmper med og overvinder en stolt vædder der har to horn. Gedebukkens store horn bliver brudt af, fire mindre horn vokser frem, og fra et af disse skyder et lille horn frem der bliver stort, så det endog trodser himmelens hær. Det bliver forudsagt at der skal gå 2300 dage indtil helligdommen bringes tilbage til sin „rette tilstand“. (8:14) Gabriel forklarer synet for Daniel. Vædderen symboliserer Mediens og Persiens konger. Gedebukken er kongen af Grækenland, hvis rige vil blive delt i fire. Senere vil en konge med bistert ansigt modstå „fyrsternes Fyrste“. Eftersom synet ’først gælder om mange dage’ skal Daniel indtil videre holde det hemmeligt. — 8:25, 26.

15. Hvad bevirker at Daniel beder til Jehova, og hvad fortæller Gabriel nu om „halvfjerds uger“?

¹⁵ Messias, Føreren, forudsiges (9:1-27). I mederen Darius’ første år undersøger Daniel Jeremias’ profeti. Da Daniel forstår at de 70 år hvori Jerusalem ifølge profetien skal ligge øde, nærmer sig deres afslutning, beder han til Jehova og bekender sine egne og Israels synder. (Dan. 9:1-4; Jer. 29:10) Gabriel viser sig for at fortælle at der vil være „halvfjerds uger . . . til at gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde“. Messias, Føreren, vil komme efter afslutningen af de 69 uger, og skal derefter ryddes bort. Pagten skal stå ved magt for de mange til afslutningen af den 70. uge, og til sidst skal der komme ødelæggelse og udslettelse. — Dan. 9:24-27.

16. Under hvilke omstændigheder viser en engel sig igen for Daniel?

¹⁶ Norden mod Syden, Mikael står frem (10:1–12:13). Det er „kong Kyros af Persiens tredje år“ og følgelig omkring 536 f.v.t., ikke længe efter at jøderne er vendt tilbage til Jerusalem. Efter tre ugers faste befinder Daniel sig ved bredden af floden Hiddekel. (Dan. 10:1, 4; 1 Mos. 2:14) En engel viser sig for ham og forklarer at „perserrigets fyrste“ forsøgte at hindre ham i at komme til Daniel, men at „Mikael, en af de øverste fyrster,“ kom ham til hjælp. Han lader nu Daniel se et syn der gælder „de sidste dage“. — Dan. 10:13, 14.

17. Hvilken profetisk-historisk skildring af Nordens og Sydens konge giver Daniel nu?

¹⁷ Dette fængslende syn drejer sig først om det persiske dynasti og en kommende kamp mod Grækenland. En mægtig konge skal stå frem og udøve et stort herredømme, men hans rige skal blive delt i fire dele. Med tiden vil der blive to lange kongerækker, Sydens konge og Nordens konge, der kæmper imod hinanden. Magtkampen vil bølge frem og tilbage. Disse uforbederligt onde konger vil tale løgn ved samme bord. „Ved den fastsatte tid“ vil kampen blusse op igen. Guds helligdom vil blive vanhelliget, og „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ skal opstilles. (11:29-31) Nordens konge vil sige ting man undres over mod gudernes Gud og ære fæstningernes gud. Når Sydens konge „i endens tid“ støder sammen med Nordens konge, vil Nordens konge overskylle mange lande og også trænge ind i „Prydelsens land“. Forfærdet af rygter fra øst og nord vil han rykke ud i forbitrelse og „slå sine paladstelte op mellem det store hav og Prydelsens hellige bjerg“. „Men han skal møde sit endeligt, og ingen kommer ham til hjælp.“ — 11:40, 41, 45.

18. Hvad indtræffer mens Mikael står op for ’Guds folks sønner’?

¹⁸ Det storslåede syn fortsætter: Mikael står op for ’Guds folks sønner’. Der skal komme „en trængselstid“ der ikke har haft sin mage i menneskenes historie, men de der findes skrevet i bogen skal undslippe. Mange af dem som sover i jordens støv vil vågne til evigt liv, og „de der har indsigt vil stråle som glansen på den udstrakte himmel“. De vil føre mange til retfærdighed. Daniel skal sætte segl for bogen „indtil endens tid“. „Hvor længe er der til enden på disse underfulde ting?“ Engelen nævner tidsperioder på henholdsvis tre og en halv tid, 1290 dage og 1335 dage, og at kun „de som har indsigt skal forstå“. Ja, disse mennesker er lykkelige! Til sidst fremholder engelen det beroligende løfte for Daniel at han skal hvile og stå op til sin lod „ved dagenes ende“. — 12:1, 3, 4, 6, 10, 13.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

19. Hvilke gode eksempler på uangribelighed og gudfrygtig tillid til Jehova findes i Daniels Bog?

¹⁹ Alle der er besluttede på at bevare deres uangribelighed i en fremmed verden, gør vel i at betragte det gode eksempel vi har i Daniel og hans tre venner. Uanset hvor meget de blev truet,  fortsatte de med at leve efter guddommelige principper. Da deres liv var i fare, handlede Daniel ’velovervejet og fornuftigt’ og med respekt for kongens overordnede myndighed. (2:14-16) Da sagen blev stillet på spidsen foretrak de tre hebræere den brændende ildovn frem for at udføre en afguderisk handling, og Daniel foretrak løvekulen frem for at give afkald på den forret at bede til Jehova. I hvert af disse tilfælde ydede Jehova beskyttelse. (3:4-6, 16-18, 27; 6:10, 11, 23) Daniel selv er et storartet eksempel på gudfrygtig tillid til Jehova Gud. — 2:19-23; 9:3-23; 10:12.

20. Hvilke fire syner vedrørende verdensrigerne beretter Daniel om, og hvorfor er det trosstyrkende at læse om disse syner i dag?

²⁰ Daniels syner er spændende, og det er trosstyrkende at læse om dem. Lad os først tage de fire syner om verdensrigerne: 1) Synet af den frygtindgydende billedstøtte, hvis hoved af guld symboliserer det dynasti af babyloniske konger der begyndte med Nebukadnezar, hvorefter tre andre riger fremstår, som skildret ved billedstøttens øvrige dele. Det er disse riger der bliver knust af „stenen“, som til sin tid bliver „et rige som aldrig vil blive ødelagt“, Guds rige. (2:31-45) 2) Derefter følger Daniels egne syner, hvoraf det første handler om de fire dyr der symboliserer „fire konger“. Disse fire dyr ligner henholdsvis en løve, en bjørn, en leopard med fire hoveder, og et dyr der har store tænder af jern, ti horn og senere et lille horn. (7:1-8, 17-28) 3) Dernæst er der synet af vædderen (Medo-Persien), gedebukken (Grækenland) og det lille horn. (8:1-27) 4) Endelig har vi synet af Sydens konge og Nordens konge. Daniel 11:5-19 beskriver nøjagtigt rivaliseringen mellem de ægyptiske og seleukidiske udløbere af Alexanders græske verdensrige efter Alexanders død i 323 f.v.t. Fra vers 20 fortsætter profetien med at gælde de nationer som skulle afløse hinanden som Sydens og Nordens konge. Jesu henvisning til „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ (11:31), i profetien om tegnet på sin nærværelse, viser at denne magtkamp mellem de to „konger“ vil fortsætte helt frem til „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) Hvor er det en trøstende forsikring profetien giver os: at Mikael i den „trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid“, selv vil stå frem for at fjerne ugudelige nationer og indføre fred for den lydige menneskehed! — Dan. 11:20–12:1.

21. Hvordan fik Daniels profeti om de „halvfjerds uger“ en bemærkelsesværdig opfyldelse?

²¹ Så er der Daniels profeti om de „halvfjerds uger“. Efter 69 uger skulle „Messias, Føreren,“ fremstå. Det er bemærkelsesværdigt at det var 483 år (69 gange 7 år) efter at ’ordet om at genopbygge Jerusalem udgik’ ved det dekret som Artaxerxes udstedte i sit 20. regeringsår og som Nehemias satte i kraft i Jerusalem, at Jesus fra Nazaret blev døbt i Jordanfloden og salvet med hellig ånd og således blev Kristus (det vil sige „den Salvede“). h Det skete i år 29 e.v.t. Derefter kom der, som Daniel også havde forudsagt, ’en udslettelse’, nemlig da Jerusalem blev ødelagt i år 70. — Dan. 9:24-27; Luk. 3:21-23; 21:20.

22. Hvordan kan vi tage ved lære af Nebukadnezars ydmygelse?

²² I Nebukadnezars drøm om det fældede træ, som Daniel nedskrev i kapitel 4, fortælles det at kongen, der pralede af sine egne bedrifter og stolede på sin egen magt, blev ydmyget af Jehova Gud. Han måtte leve som et af markens dyr indtil han erkendte at „den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han ønsker“. (Dan. 4:32) Vil vi i dag være ligesom Nebukadnezar og prale af hvad vi har udrettet og sætte vor lid til menneskers magt, så Gud må straffe os, eller vil vi viseligt anerkende at han er hersker over menneskenes rige, og sætte vor lid til hans rige?

23. (a) Hvordan bliver håbet om Riget understreget gennem hele Daniels Bog? (b) Hvad skulle denne profetiske bog opmuntre os til at gøre?

²³ Håbet om Riget understreges på en trosstyrkende måde gennem hele Daniels Bog. Jehova Gud fremstilles som den øverste hersker, der opretter et rige som aldrig vil blive ødelagt og som skal knuse alle andre riger. (2:19-23, 44; 4:25) Selv de hedenske konger Nebukadnezar og Darius blev tvunget til at anerkende Jehovas overhøjhed. (3:28, 29; 4:2, 3, 37; 6:25-27) Jehova ophøjes og herliggøres som den gamle af dage der afsiger dom i stridsspørgsmålet om Riget, og giver „en der var som en menneskesøn“, evigvarende „herredømme og ære og kongemagt“ for at „alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. Det er „den Allerhøjestes hellige“ der har del i Riget sammen med Kristus Jesus, „Menneskesønnen“. (Dan. 7:13, 14, 18, 22; Matt. 24:30; Åb. 14:14) Han er Mikael, den store fyrste, der udøver sit riges magt for at knuse og gøre ende på alle riger i denne gamle verden. (Dan. 12:1; 2:44; Matt. 24:3, 21; Åb. 12:7-10) Forståelsen af disse profetier og syner skulle opmuntre alle der elsker retfærdighed til at granske Guds ord for at komme til kundskab om de absolut „underfulde ting“ i forbindelse med Guds hensigter vedrørende Riget som åbenbares for os gennem Daniels inspirerede og gavnlige bog. — Dan. 12:2, 3, 6.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]