Bibelens 28. bog — Hoseas’ Bog
Bibelens 28. bog — Hoseas’ Bog
Skribent: Hoseas
Skrevet i: Samaria (Området)
Fuldført: Efter 745 f.v.t.
Spænder over: Før 804–efter 745 f.v.t.
1, 2. (a) Hvad kaldes de sidste tolv bøger i De Hebraiske Skrifter? (b) Hvad ved man om Hoseas, og hvem angår hans profeti?
DE SIDSTE tolv bøger i De Hebraiske Skrifter kaldes almindeligvis „de små profeter“. Deres samlede længde er mindre end længden af Esajas’ Bog eller Jeremias’ Bog. I den hebraiske Bibel blev de betragtet som ét bind og kaldt „de tolv“. Man har muligvis samlet dem på denne måde fordi det så ville være lettere at bevare dem, mens en enkelt lille bogrulle let kunne blive væk. Den første af disse tolv bøger er i lighed med de øvrige opkaldt efter den der har skrevet den, nemlig Hoseas, hebraisk: Hōsjeʹa’, en forkortelse af Hosjaja, der betyder „frelst af Jah; Jah har frelst“.
2 Bortset fra at der fortælles at Hoseas var søn af Be’eri, åbenbares der kun lidt om Hoseas selv i bogen der bærer hans navn. Hans profetier drejer sig næsten udelukkende om Israel, idet Juda kun nævnes i forbigående; og mens Jerusalem ikke nævnes af Hoseas, bliver Israels mest fremtrædende stamme, Efraim, nævnt ved navn 37 gange, og Israels hovedstad, Samaria, seks gange.
3. Hvor længe profeterede Hoseas, og hvilke andre profeter var der på den tid?
3 Bogens første vers fortæller os at Hoseas tjente som Jehovas profet i usædvanlig lang tid, fra nær afslutningen af Israels konge Jeroboam II’s regeringstid og frem til Ezekias af Judas regeringstid. Det vil sige fra ikke senere end 804 f.v.t. til efter 745 f.v.t., altså mindst 59 år. Hans profetiske tjeneste strakte sig uden tvivl over nogle af de år hvori Jeroboam II og Ezekias regerede. Andre af Jehovas trofaste profeter på den tid var Amos, Esajas, Mika og Oded. — Amos 1:1; Es. 1:1; Mika 1:1; 2 Krøn. 28:9.
4. Hvilke citater og profetiske opfyldelser viser at Hoseas’ Bog er ægte?
4 At profetien er pålidelig bekræftes af at den citeres adskillige gange i De Kristne Græske Skrifter. Jesus citerede selv Hoseas 10:8 da han udtalte dommen over Jerusalem: „Da vil man sige til bjergene: ’Fald over os!’ og til højene: ’Dæk os!’“ (Luk. 23:30) Den samme udtalelse er delvis citeret i Åbenbaringen 6:16. Mattæus citerer Hoseas 11:1 og påviser opfyldelsen af profetien: „Fra Ægypten kaldte jeg min søn.“ (Matt. 2:15) Hoseas’ profeti om genoprettelsen af hele Israel blev opfyldt ved at mange fra tistammeriget sluttede sig til Juda før dets landflygtighed, og at deres efterkommere var blandt dem der vendte tilbage efter landflygtigheden. (Hos. 1:11; 2 Krøn. 11:13-17; 30:6-12, 18, 25; Ezra 2:70) Fra Ezras tid har bogen indtaget sin retmæssige plads i den hebraiske kanon som „Jehovas ord som kom til Hoseas“. — Hos. 1:1.
5. For hvilken utroskab straffede Jehova Israel?
5 Hvorfor sendte Jehova Hoseas som sin profet til Israel? Fordi Israel i strid med Jehovas pagt havde handlet troløst og besmittet sig med ba’alsdyrkelse. I det forjættede land var israelitterne blevet agerdyrkere, men de havde ikke alene antaget kana’anæernes livsform men også deres religion med tilbedelsen af Ba’al, en gud der symboliserede naturens frugtbarhed. På Hoseas’ tid havde Israel vendt sig fuldstændig bort fra tilbedelsen af Jehova og havde antaget tøjlesløse, udsvævende ceremonier der indbefattede umoralske forbindelser med tempelskøger. Israel tilskrev Ba’al sin fremgang. Folket var troløst over for Jehova, var ham uværdigt og måtte derfor tugtes. Jehova ville vise det at dets materielle besiddelser ikke skyldtes Ba’al, og derfor sendte han Hoseas for at advare Israel om hvad følgen ville blive hvis det ikke angrede. Efter Jeroboam II’s død oplevede Israel sin frygteligste tid. Et rædselsregimente, hvorunder flere konger blev snigmyrdet, fortsatte frem til det tidspunkt da folket blev ført i fangenskab af assyrerne i 740 f.v.t. I denne periode var der to partier der bekæmpede hinanden. Det ene ønskede at danne et forbund med Ægypten, og det andet med Assyrien. Ingen af disse grupper stolede på Jehova.
6. Hvad fortæller Hoseas’ skrivemåde os?
6 Hoseas’ skrivemåde fortæller os en hel del. Han er ofte nænsom og følsom i sit ordvalg og understreger gentagne gange Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed. Han dvæler ved hvert lille tegn på anger han ser. Hans sprog er til andre tider springende og impulsivt. Hvad han mangler i rytme har han i kraft og styrke. Han giver udtryk for meget stærke følelser og skifter hurtigt til nye tanker.
7. Hvad skildres billedligt ved Gomers utroskab og hendes senere løskøbelse?
7 Ved begyndelsen af sin profetgerning fik Hoseas befaling til at tage sig „en skøgehustru“. (1:2) Jehova havde naturligvis en hensigt med dette. Over for Jehova havde Israel været ligesom en hustru der var blevet utro og begik utugt. Alligevel ville han vise hende sin kærlighed og prøve at få hende til at omvende sig. Hoseas’ hustru, Gomer, kunne skildre dette nøjagtigt. Man antager at hun efter at have født det første barn blev utro og øjensynlig fødte de andre børn i utugt. (2:5-7) Dette antydes ved at beretningen erklærer at hun „fødte ham [Hoseas] en søn“, men udelader enhver omtale af profeten i forbindelse med fødselen af de to andre børn. (1:3, 6, 8) Kapitel 3, versene 1-3, synes at tale om at Hoseas tager Gomer tilbage ved at købe hende som om hun var en træl, og dette passer sammen med at Jehova tog sit folk tilbage efter at det havde angret sin utugtige handlemåde.
8. Hvilke navne bruges synonymt i bogen?
8 Israels tistammerige mod nord, som ordene i Hoseas’ profeti i første række er rettet mod, blev også kaldt Efraim, efter navnet på den mest fremtrædende stamme i riget. Disse navne, Israel og Efraim, bruges synonymt i bogen.
BOGENS INDHOLD
9. Hvad viser navnene på Gomers børn med hensyn til hvordan Jehova vil handle med Israel?
9 Israels utro handlemåde skildres billedligt (1:1–3:5). Hoseas’ „skøgehustru“ føder profeten en søn, Jizre’el. Senere får hun to andre børn, en datter, Lo-Ruhama, der betyder „der vil ikke blive vist hende barmhjertighed“, og en søn, Lo-Ammi, der betyder „ikke mit folk“. Jehova gav dem disse navne for at vise at han „ikke mere [ville] vise Israels hus barmhjertighed“, og for at understrege at han havde forkastet det som sit folk. (1:2, 6, 9) Dog skal Judas og Israels børn som „sønner af den levende Gud“ samles i enhed under ét overhoved, „for Jizre’els dag bliver stor“. (1:10, 11) Renset for uren ba’alsdyrkelse vil Guds folk vende tilbage til Jehova og antage ham som sin mand. (2:16) Jehova vil give Israel tryghed og vil forlove sig med det for altid med retfærdighed, ret, loyal hengivenhed, barmhjertighed og trofasthed. I harmoni med betydningen af navnet Jizre’el (der betyder „Gud vil så sæd“) lover Jehova: „Jeg vil så hende ud på jorden som sæd der tilhører mig, . . . og jeg vil sige til ham som ikke er mit folk: ’Du er mit folk!’ og han vil sige: ’Du er min Gud!’“ (2:23) Ligesom en hustru der omvender sig fra sin utroskab „vil Israels sønner vende om og søge efter Jehova, deres Gud, og efter David, deres konge“. — 3:5.
10. Hvad bliver følgen af at nationen har afvist kundskab?
10 Profetiske domme imod Efraim (og Juda) (4:1–14:9). Det første vers i kapitel 4 giver baggrunden for de efterfølgende profetiske advarsler: „Jehova har en retstrætte med landets indbyggere, for der er ikke sandhed eller loyal hengivenhed eller kundskab om Gud i landet.“ Hvad vil denne tilstand føre til? „Fordi du har afvist kundskab, vil jeg også afvise dig, så du ikke skal tjene som præst for mig; og da du glemmer din Guds lov, vil jeg også glemme dine sønner,“ siger Jehova. (4:1, 6) Ja, Israel er blevet vildledt af utugtens ånd. Det skøgeagtige Israel og Juda vil blive krævet til regnskab, men „når de er hårdt trængt“ vil de søge Jehova. — 5:15.
11. Hvad trygler Hoseas folket om, men hvorfor vil veer ramme det?
11 Hoseas trygler folket: ’Lad os vende tilbage til Jehova, for han vil helbrede os.’ Jehova har mere behag i loyal hengivenhed og kundskab om Gud end i slagt- og brændofre, men Efraims og Judas loyale hengivenhed er „som dug der tidligt forsvinder“. (6:1, 4) Efraim er „som en tankeløs due uden et forstandigt hjerte“. Folket går til Ægypten og til Assyrien efter hjælp, i stedet for at gå til Jehova. (7:11) Ve dem! Hvorfor? De driver om, udtænker ondt, overtræder Jehovas pagt og forbryder sig imod hans lov. „For vind sår de, og storm skal de høste.“ (8:7) Jehova vil huske deres brøde og gøre op med deres synder. „De skal blive flygtninge blandt nationerne.“ (9:17) Israel er et vildtvoksende vintræ; dets hjerte er blevet hyklerisk. I stedet for at så sæd med retfærdighed og høste i forhold til loyal hengivenhed har Israel pløjet ugudelighed og høstet uretfærdighed. „Fra Ægypten kaldte jeg min søn,“ minder Jehova det om. (11:1) Ja, han elskede Israel fra dets ungdom af, men det har omringet ham med bedrag og svig. Jehova giver dette råd: „Til din Gud skal du vende om; tag vare på loyal hengivenhed og ret, og sæt altid dit håb til din Gud.“ — 12:6.
12. (a) Hvad opsummerer Hoseas i det 13. kapitel? (b) Hvilken genoprettelse er lovet?
12 I det 13. kapitel opsummerer Hoseas alt det der tidligere er blevet sagt om Israels løfte i begyndelsen, Jehovas ømme omsorg, Israels glemsomhed, og nu dets troløshed. Jehova erklærer: „Jeg gav dig en konge i min vrede, og jeg tager ham bort i min heftige vrede.“ (13:11) Men så skal der finde en genoprettelse sted: „Af Sheols vold vil jeg løskøbe dem, fra døden vil jeg genløse dem. Død, hvor er dine brodde? Sheol, hvor er din ødelæggende kraft?“ (13:14) Det oprørske Samaria skal imidlertid lide en frygtelig skæbne.
13. Hvilken indtrængende opfordring slutter Hoseas’ Bog med, og hvem vil vandre på Jehovas veje?
13 Bogen slutter med denne indtrængende opfordring: ’Vend om, Israel, til Jehova din Gud; du er jo snublet ved din brøde. Søg tilgivelse, og betal med dine læbers tyre. Jehova vil vise dig barmhjertighed og kærlighed. Han vil blive som forfriskende dug for dig, og du skal blomstre som liljen og oliventræet.’ De vise og forstandige vil forstå disse ting: „For Jehovas veje er rette, og det er de retfærdige som går på dem; men overtræderne vil snuble på dem.“ — 14:1-6, 9.
HVORFOR DEN ER GAVNLIG
14. Hvilke nøjagtige opfyldelser af Hoseas’ profeti bør bemærkes?
14 Hoseas’ Bog styrker troen på Jehovas inspirerede profetier. Alt hvad Hoseas profeterede om Israel og Juda gik i opfyldelse. Israel blev forladt af sine elskere blandt de afgudsdyrkende nabofolk og høstede tilintetgørelsens storm da det blev ødelagt af Assyrien i 740 f.v.t. (Hos. 8:7-10; 2 Kong. 15:20; 17:3-6, 18) Hoseas havde imidlertid forudsagt at Jehova ville vise Juda barmhjertighed og frelse det, men ikke ved militær styrke. Dette blev opfyldt da Jehovas engel ihjelslog 185.000 af de assyrere der truede Jerusalem. (Hos. 1:7; 2 Kong. 19:34, 35) Ikke desto mindre var Juda indbefattet i dommen der omtales i Hoseas 8:14: „Jeg vil sende ild imod deres byer, og den skal fortære deres tårnborge,“ en forudsigelse som fik en frygtelig opfyldelse da Nebukadnezar lagde Juda og Jerusalem øde i 609-607 f.v.t. (Jer. 34:6, 7; 2 Krøn. 36:19) Hoseas’ mange profetier om genoprettelse blev opfyldt da Jehova samlede Juda og Israel i en enhed og de i 537 f.v.t. ’drog op fra landet’ hvor de havde været i landflygtighed. — Hos. 1:10, 11; 2:14-23; 3:5; 11:8-11; 13:14; 14:1-9; Ezra 2:1; 3:1-3.
15. Hvordan citeres der fra Hoseas’ Bog i De Kristne Græske Skrifter?
15 Det er også yderst gavnligt for os i dag at betragte de henvisninger til Hoseas’ profeti som findes i De Kristne Græske Skrifter. For eksempel anvender Paulus på en magtfuld måde Hoseas 13:14 da han drøfter opstandelsen: „Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?“ (1 Kor. 15:55) Da Paulus understreger den ufortjente godhed Jehova viser barmhjertighedens kar, citerer han fra Hoseas 1:10 og 2:23: „Det er som han også siger hos Hoseas: ’Dem som ikke var mit folk, vil jeg kalde „mit folk“, og hende som ikke var elsket, „den elskede“; og på det sted hvor der blev sagt til dem: „I er ikke mit folk,“ dér skal de kaldes „den levende Guds sønner“.’“ (Rom. 9:25, 26) Peter gengiver frit de samme steder fra Hoseas dér hvor han siger: „Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk; det var jer der ikke var blevet vist barmhjertighed, men nu er det jer der er blevet vist barmhjertighed.“ — 1 Pet. 2:10.
16. Hvilke af Hoseas’ ord gentog Jesus for at vise hvilken tilbedelse Jehova har behag i?
16 Vi ser således at Hoseas’ profeti er blevet opfyldt, ikke blot ved at en rest vendte tilbage på Zerubbabels tid, men også ved at Jehova barmhjertigt indsamlede en åndelig rest, som blev ’den levende Guds elskede sønner’. Ved inspiration så Hoseas hvad der ville blive krævet af dem. Ikke en ydre tilbedelse med tomme ceremonier — for at bruge ordene i Hoseas 6:6 (som Jesus gentog i Mattæus 9:13 og 12:7): „Det er loyal hengivenhed jeg har behag i, og ikke slagtoffer, ja kundskab om Gud, snarere end brændofre.“
17. (a) Hvad er nødvendigt for enhver der snubler og begår åndeligt ægteskabsbrud? (b) Hvilket glædeligt løfte om Riget indeholder Hoseas’ Bog?
17 Den billedhandling Hoseas udførte i sit eget liv ved at tage sig en utro hustru, viser at Jehova afskyr dem der vender sig fra ham til afgudsdyrkelse og falsk tilbedelse og derved begår åndeligt ægteskabsbrud. Alle som er snublet på grund af brøde, skal vende tilbage til Jehova i sand anger og ’betale med deres læbers tyre’. (Hos. 14:2; Hebr. 13:15) Sammen med resten af det åndelige Israels sønner kan de glæde sig over opfyldelsen af løftet om Riget i Hoseas 3:5: „Senere vil Israels sønner vende om og søge efter Jehova, deres Gud, og efter David, deres konge; og de vil komme bævende til Jehova og til hans godhed i de sidste dage.“
[Studiespørgsmål]
