Bibelens 32. bog — Jonas’ Bog

Skribent: Jonas

Fuldført: ca. 844 f.v.t.

1. Hvilke spørgsmål besvares i Jonas’ Bog, og hvad viser den om Jehovas barmhjertighed?

 JONAS — missionær i et fremmed land i det niende århundrede f.v.t.! Hvordan så han på den opgave Jehova havde tildelt ham? Hvilke nye oplevelser gav dette ham? Ville de der boede i hans distrikt høre på ham? Fik han resultater af sin forkyndelse? Den dramatiske beretning i Jonas’ Bog besvarer disse spørgsmål. Denne profetiske beretning, som blev skrevet på et tidspunkt da Jehovas udvalgte folk havde brudt sin pagt med ham og var begyndt at dyrke hedenske guder, viser at Guds barmhjertighed ikke er begrænset til noget bestemt folk, ikke engang til Israel. Desuden ophøjer den Jehova for hans store barmhjertighed og loyale hengivenhed, der står i kontrast til den mangel på barmhjertighed, tålmodighed og tro der så ofte kendetegner ufuldkomne mennesker.

2. Hvad ved man om Jonas, og omkring hvilket tidspunkt profeterede han?

² Navnet Jonas (hebraisk: Jōnahʹ) betyder „due“. Han var søn af profeten Amittaj fra Gat-Hefer i Galilæa, i Zebulons område. I Anden Kongebog 14:23-25 læser vi at kong Jeroboam af Israel udvidede landets grænser i overensstemmelse med det ord Jehova havde talt gennem Jonas. Dette viser at Jonas må have virket som profet omkring 844 f.v.t., det år Jeroboam II af Israel kom på tronen og mange år før Assyrien med hovedstaden Nineve begyndte at beherske Israel.

3. Hvad viser at beretningen i Jonas’ Bog er ægte?

³ Der kan ikke være nogen tvivl om at hele Jonas’ beretning er ægte. ’Vor tros fuldender, Jesus,’ omtalte Jonas som en virkelig person og gav den inspirerede tydning af to af de profetiske begivenheder i Jonas’ Bog, hvorved han viste at bogen indeholder sand profeti. (Hebr. 12:2; Matt. 12:39-41; 16:4; Luk. 11:29-32) Jøderne har altid placeret Jonas’ Bog blandt deres kanoniske bøger og betragtet den som historisk. At Jonas ærligt omtaler sine fejl og svagheder uden noget forsøg på at bortforklare dem, vidner også om beretningens ægthed.

4. Hvilken slags fisk kan have slugt Jonas? Hvad er det dog tilstrækkeligt for os at vide?

⁴ Hvad med den ’store fisk’ der slugte Jonas? Der har været mange spekulationer med hensyn til hvilken slags fisk det kan have været. Kaskelotten er fuldt ud i stand til at sluge en mand hel. Det samme gælder hvidhajen. Bibelen siger imidlertid blot: „Jehova [sørgede] for at en stor fisk slugte Jonas.“ (Jon. 1:17) Det forklares ikke hvilken fiskeart der var tale om. Man kan derfor ikke sige med sikkerhed om det var en kaskelot, en hvidhaj eller et andet havdyr. a Bibelens beretning om at det var „en stor fisk“, er tilstrækkelig for os.

BOGENS INDHOLD

5. Hvordan reagerer Jonas på sin tildelte opgave, og med hvilket resultat?

⁵ Jonas sendes til Nineve, men flygter (1:1-16). „Og Jehovas ord kom til Jonas, Amittajs søn, og det lød: ’Bryd op, gå til Nineve, den store by, og udråb for den at dens ondskab er steget op for mit ansigt.’“ (1:1, 2) Synes Jonas godt om denne opgave? På ingen måde! Han flygter i den modsatte  retning og tager med et skib som skal til Tarsis, der måske er det samme som Spanien. Skibet kommer ud i en stærk storm. Matroserne bliver bange og råber om hjælp, „hver til sin gud“, mens Jonas sover i skibets lastrum. (1:5) Efter at have vækket Jonas kaster de lod i et forsøg på at finde ud af hvem der er skyld i at de er kommet i vanskeligheder. Loddet falder på Jonas. Han forklarer dem nu at han er hebræer, at han tilbeder Jehova, og at han er flygtet fra sit gudgivne hverv. Han opfordrer dem til at kaste ham i havet. Efter at have gjort sig yderligere anstrengelser for at føre skibet igennem, kaster de til sidst Jonas over bord. Så holder havet op med at rase.

6. Hvad oplever Jonas med hensyn til ’den store fisk’?

⁶ Slugt af „en stor fisk“ (1:17–2:10). „Imidlertid sørgede Jehova for at en stor fisk slugte Jonas, så Jonas var i fiskens indre tre dage og tre nætter.“ (1:17) Han beder indtrængende til Jehova fra fiskens bug. „Fra Sheols skød“ råber han om hjælp og erklærer at han vil indfri sine løfter, for „frelsen tilhører Jehova“. (2:2, 9) På Jehovas befaling spyr fisken Jonas op på tørt land.

7. Hvor virkningsfuld er Jonas’ forkyndelse i Nineve?

⁷ Forkyndelse i Nineve (3:1–4:11). Jehova gentager sin befaling til Jonas. Jonas unddrager sig ikke længere sin tildelte opgave, men tager til Nineve. Der går han gennem byens gader og råber: „Kun fyrre dage til, så skal Nineve omstyrtes.“ (3:4) Hans forkyndelse virker. Nineves indbyggere omvender sig og kommer til tro på Jehova. Kongen lader bekendtgøre at mennesker og dyr skal faste og klædes i sæk. Jehova skåner barmhjertigt byen.

8. Hvordan reagerer Jonas da Jehova viser barmhjertighed mod byen, og hvordan viser Jehova at profeten er inkonsekvent?

⁸ Dette er mere end Jonas kan tage. Han fortæller Jehova at han hele tiden havde vidst at Han ville vise barmhjertighed, og at det var derfor han ville flygte til Tarsis. Han ønsker at dø. Meget misfornøjet slår Jonas sig ned øst for byen og venter for at se hvad der sker. Jehova lader en flaskegræskarplante vokse op og skygge over den mismodige profet. Jonas’ fryd over dette bliver kortvarig. Næste morgen lader Jehova en orm stikke planten så den tørrer ud og ikke længere kan give læ og skygge. Jonas prisgives en svidende østenvind og en stegende sol. Atter ønsker han at han måtte dø. Selvretfærdigt begrunder han sin vrede. Jehova påpeger hvor inkonsekvent han er: Han ynkes over en flaskegræskarplante, men er vred fordi Jehova ynkes over den store by Nineve.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

9. Hvordan kan Jonas’ indstilling og handlemåde tjene som en advarsel for os?

⁹ Jonas’ handlemåde og resultatet af den bør tjene som en advarsel for os. Han flygtede fra et arbejde der var tildelt ham af Gud; han burde være gået i gang med det og have stolet på at Gud ville hjælpe ham. (Jon. 1:3; Luk. 9:62; Ordsp. 14:26; Es. 6:8) Da han flygtede, viste han en negativ indstilling og undlod at give sig frit til kende over for matroserne som en tilbeder af „Jehova, himmelens Gud“. Han havde mistet sin frimodighed. (Jon. 1:7-9; Ef. 6:19, 20) Jonas’ selvoptagethed førte til at han betragtede Jehovas barmhjertighed mod Nineve som en personlig fornærmelse. Han prøvede på at bevare skinnet ved at fortælle Jehova at han hele tiden havde vidst at dette ville blive resultatet — så hvorfor sende ham af sted som profet? Han blev irettesat for denne respektløse, klagende indstilling. Vi bør tage ved lære af hans oplevelse og afholde os fra at finde fejl ved Jehovas barmhjertighed eller hans måde at gøre tingene på. — Jon. 4:1-4, 7-9; Fil. 2:13, 14; 1 Kor. 10:10.

10. Hvordan belyser Jonas’ Bog Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed?

¹⁰ Skildringen af Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed overskygger alt andet i Jonas’ Bog. Jehova viste loyal hengivenhed mod Nineve ved at sende sin profet for at advare om den forestående ødelæggelse, og han var rede til at vise barmhjertighed da byens indbyggere omvendte sig — en barmhjertighed der gjorde det muligt for Nineve at eksistere i yderligere 200 år, indtil byen blev ødelagt af mederne og babylonierne omkring 632 f.v.t. Han viste barmhjertighed mod Jonas ved at redde ham fra det oprørte hav og ved at tilvejebringe en flaskegræskarplante for at „befri ham for hans nedtrykthed“. Ved først at tilvejebringe flaskegræskarplanten og derefter fjerne den, gjorde Jehova det klart for Jonas at han viser barmhjertighed og loyal hengivenhed når det behager ham. — Jon. 1:2; 3:2-4, 10; 2:10; 4:6, 10, 11.

11. Hvad er „Jonas’ tegn“?

¹¹ I Mattæus 12:38-41 sagde Jesus til de religiøse ledere at de ikke ville få noget andet tegn end „Jonas’ tegn“. Efter tre dage og tre nætter i „Sheols skød“ tog Jonas til Nineve for at forkynde, og han blev derved ’et tegn’ for ninevitterne. (Jon. 1:17; 2:2; 3:1-4) Tilsvarende var Jesus i graven i dele af tre dage før han blev oprejst. Da hans disciple aflagde vidnesbyrd om denne begivenhed, blev Jesus et tegn for den generation. Ifølge den jødiske måde at måle tiden på og den måde Jesus opfyldte profetien på, kan de „tre dage og  tre nætter“ være en periode på mindre end tre hele døgn. b

12. (a) Hvad sagde Jesus ellers om ninevitterne og om jøderne i hans generation? (b) Hvad mente Jesus med udtalelsen om at der her var „mere end Jonas“, og hvilken forbindelse har dette med Jehovas rige og den frelse der tilhører Jehova?

¹² I samme forbindelse stillede Jesus ninevitternes sindsændring i kontrast til jødernes forhærdelse og fuldstændige afvisning af ham, idet han sagde: „Mænd fra Nineve skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den; for de ændrede sind på grund af det Jonas forkyndte, og se, her er mere end Jonas.“ (Se også Mattæus 16:4 og Lukas 11:30, 32.) „Mere end Jonas“ — hvad mente Jesus med det? Han henviste til sig selv som den største af alle profeter, som den der var udsendt af Jehova for at forkynde: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Matt. 4:17) Ikke desto mindre forkastede de fleste af jøderne i den generation „Jonas’ tegn“. Hvordan forholder det sig i dag? Skønt flertallet ikke lytter til Jehovas advarselsbudskab, har mange tusind i hele verden lejlighed til at høre den gode nyhed om Guds rige der først blev forkyndt af Jesus, „Menneskesønnen“. I lighed med de angrende ninevitter der blev velsignet ved Jonas’ forkyndelse, kan de få del i Jehovas storslåede og barmhjertige foranstaltning til evigt liv, for „frelsen tilhører Jehova“. — Jon. 2:9.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]