Bibelens 35. bog — Habakkuks Bog

Skribent: Habakkuk

Skrevet i: Juda

Fuldført: ca. 628 f.v.t. (?)

1. Hvilke fundamentale sandheder fremhæves i Habakkuks profeti?

 OGSÅ Habakkuk hører med til de såkaldte små profeter. Det vil dog ikke sige at hans syn og budskab, der er inspireret af Gud, kun er af ringe betydning for Guds folk. Hans profeti er både opmuntrende og styrkende og kan derfor hjælpe Guds tjenere til at holde modet oppe i trængselstider. Bogen fremhæver to fundamentale sandheder: Jehova Gud er universets Suveræn, og den retfærdige skal leve ved tro. Bogen tjener også som en advarsel til dem der modstår Guds tjenere og til dem der hyklerisk påstår at være hans folk. Den viser hvad det vil sige at have en stærk tro på Jehova, som er værdig til al lovprisning.

2. Hvad ved vi om skribenten, Habakkuk?

² De indledende ord i Habakkuks Bog lyder: „Det budskab som profeten Habakkuk så i et syn.“ (Hab. 1:1) Hvad ved vi om denne profet, hvis navn (hebraisk: Chavaqquqʹ) betyder „lidenskabelig omfavnelse“? Der oplyses intet om Habakkuks herkomst, stamme, liv eller død. Om han var en levitisk tempelmusiker kan ikke siges med bestemthed, skønt nogle har ment at det fremgår af bogens efterskrift: „Til dirigenten; på mine strengeinstrumenter.“

3. Hvilke omstændigheder der berører Juda, giver os et fingerpeg om tidspunktet for nedskrivningen af Habakkuks Bog?

³ Hvornår fremsatte Habakkuk sit profetiske budskab? Ovennævnte efterskrift samt ordene „Jehova er i sit hellige tempel“, viser at templet i Jerusalem endnu ikke var ødelagt. (2:20) Dette, samt indholdet af det profetiske budskab, taler for at profetien blev fremsat forholdsvis kort tid før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Men hvor mange år før? Det må have været efter den gudfrygtige kong Josias’ regeringstid (659-629 f.v.t). Bogen selv giver nøglen til svaret, idet den forudsiger en gerning som befolkningen i Juda ikke vil tro, selv om det bliver fortalt: Gud vil oprejse kaldæerne (babylonierne) for at straffe det troløse Juda. (1:5, 6) Dette passer på den første del af den afguderiske kong Jojakims regering, en tid da vantro og uretfærdighed havde taget overhånd i Juda. Jojakim var blevet sat på tronen af farao Neko, og Juda befandt sig inden for Ægyptens indflydelsesområde. Under sådanne omstændigheder må folket have følt at det havde grund til at tro at en invasion fra Babylon var udelukket. Men Nebukadnezar besejrede farao Neko i slaget ved Karkemisj i 625 f.v.t. og brød således Ægyptens magt. Det er derfor rimeligt at tænke sig at profetien er fremsat før denne begivenhed, i begyndelsen af Jojakims regering (der begyndte i 628 f.v.t.). Habakkuk har følgelig været en af Jeremias’ samtidige.

4. Hvad viser at Habakkuks Bog er inspireret af Gud?

⁴ Hvordan kan vi vide at bogen er inspireret af Gud? Gamle kataloger over De Hebraiske Skrifter bekræfter at Habakkuks Bog er kanonisk. De nævner ganske vist ikke bogen ved navn, men den er tydeligvis omfattet af udtrykket ’de tolv små profeter’, for uden Habakkuk ville der ikke være tolv. Apostelen Paulus anerkendte at profetien hører med til de inspirerede skrifter. Engang citerede han direkte Habakkuk 1:5 og omtalte ordene som noget der er „sagt hos profeterne“. (Apg. 13:40, 41) Han henviste adskillige gange til bogen i sine breve. Opfyldelsen af Habakkuks udsagn imod Juda og Babylon viser at han var en sand profet der talte i Jehovas navn og til hans ære.

5. Giv en kort oversigt over Habakkuks Bog.

⁵ Habakkuks Bog har tre kapitler. De første to kapitler er en dialog mellem skribenten og Jehova. De beretter om kaldæernes styrke, samt om den ulykke der venter den babyloniske nation, der tilegner sig meget som ikke tilhører den, skaffer sig ond vinding til sit hus, bygger en by med blodsudgydelse og tilbeder det udskårne billede. Det tredje kapitel handler om Jehovas herlighed på kampens dag og har en enestående magtfuld, levende og dramatisk stil. Dette kapitel er en bøn i form af klagesange og er blevet betegnet som „et af de mest pragtfulde og storslåede inden for hele den hebraiske poesi“. a

 BOGENS INDHOLD

6. Hvordan er forholdene i Juda, og hvilken forbløffende gerning vil Jehova derfor udføre?

⁶ Profeten råber til Jehova (1:1–2:1). Den udbredte troløshed i Juda har gjort Habakkuk urolig. „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører?“ spørger han. „Hvorfor er der hærgen og vold foran mig?“ (1:2, 3) Loven bliver uden kraft, den ugudelige omringer den retfærdige, og retten kommer fordrejet frem. På grund af dette vil Jehova øve en gerning som vil vække forbløffelse, noget som folket „ikke vil tro selv om nogen fortæller derom“. Han „oprejser kaldæerne“! Skrækindjagende er det syn som Jehova åbenbarer af denne aggressive nation der kommer i stor hast. Den har vold i sinde og samler fanger „som sand“. (1:5, 6, 9) Intet kan standse den, ikke engang konger og magthavere, for den ler ad dem alle. Den indtager hver en befæstet by. Alt dette er en dom og en retledning fra Jehova, ’den Hellige’. (1:12) Habakkuk venter opmærksomt på at Gud skal tale.

7. Hvordan trøster Jehova Habakkuk?

⁷ Synet af de fem veer (2:2-20). Jehova svarer: „Skriv synet ned og lad det stå tydeligt på tavler.“ Selv om det synes at tøve, skal det nok komme. Jehova trøster Habakkuk med ordene: „Den retfærdige skal leve ved sin trofasthed.“ (2:2, 4) Den selvsikre fjende vil ikke nå sit mål, selv om han bliver ved med at samle sig nationer og folkeslag. Ja, det er disse selv samme folk der vil fremføre ordsprog mod ham, indeholdende fem veer:

8, 9. Hvilken slags mennesker er de fem veer i synet rettet mod?

⁸ „Ve den der tilegner sig meget som ikke tilhører ham.“ Han vil selv blive udsat for plyndring. Der vil blive taget bytte fra ham „for der er udgydt menneskeblod og øvet vold mod jorden“. (2:6, 8) „Ve den der skaffer sig ond vinding til sit hus.“ Stenene og træværket i hans hus vil udstøde klageskrig fordi han har sønderhugget mange folkeslag. (2:9) „Ve den der bygger en by med blodsudgydelse.“ Hans folk vil kun slide for ilden og slide sig trætte til ingen nytte, erklærer Jehova. „For jorden skal fyldes med kundskab om Jehovas herlighed, som vandene dækker havets bund.“ — 2:12, 14.

⁹ ’Ve den der i vrede drikker sin kammerat beruset for at se hans nøgne kønsdele.’ Jehova vil lade ham drikke af bægeret i sin højre hånd og bringe vanære over ham i stedet for ære, „for der er udgydt menneskeblod og øvet vold mod jorden“. Til hvilken gavn er et udskåret billede for den der laver det — er sådanne afguder ikke stumme? (2:15, 17) „Ve den der siger til en træklods: ’Vågn op!’ til en umælende sten: ’Vågn!’ og: ’Den skal lære os’!“ I modsætning til disse livløse guder er Jehova „i sit hellige tempel. Vær stille for ham, hele jorden!“ — 2:19, 20.

10. Hvad sker der når Jehova griber ind på kampens dag?

¹⁰ Jehova på kampens dag (3:1-19). I alvorsfuld bøn mindes Habakkuk Jehovas frygtindgydende gerning. Da han viste sig, ’dækkede hans værdighed himmelen; og jorden var fuld af hans pris’. (3:3) Lysskæret om ham var som dagslyset, og foran ham vandrede pest. Han stod stille og fik jorden til at ryste og nationerne til at springe, og de evige bjerge knustes. Jehova red af sted som en vældig kriger med nøgen bue og frelsens stridsvogne. Bjergene og havdybet bævede. Sol og måne stod stille, hans pile fløj som lys og hans spyd lynede mens han skred frem over jorden og tærskede nationerne i vrede. Han drog ud for at frelse sit folk og sin salvede, og for at blotlægge den ugudeliges grundvold, „helt op til halsen“. — 3:13.

11. Hvilken virkning har synet på Habakkuk, og hvad er han besluttet på?

¹¹ Profeten er overvældet over dette syn af Jehovas værk i fortiden og af hans kommende gerning der vil ryste hele verden. „Jeg hørte det, og mit indre bævede; ved lyden skælvede mine læber; der kom råddenskab i mine knogler; og dér hvor jeg stod bævede jeg, fordi jeg skulle vente roligt på trængselens dag, på at han drager op mod folket og trænger ind på det.“ (3:16) Imidlertid er Habakkuk besluttet på at han, uanset de dårlige tider han må imødese — figentræet blomstrer ikke, vinstokkene giver ingen afgrøde, der er intet småkvæg i folden — stadig vil juble af glæde over Jehova og juble over sin frelses Gud. Han slutter sin jubelsang med ordene: „Jehova, den suveræne Herre, er min livskraft; og han lader mine fødder være som hindernes, og han lader mig færdes på mine høje.“ — 3:19.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

12. Hvordan anvendte Paulus Habakkuk 2:4 til gavn for sine samtidige?

¹² Apostelen Paulus anerkendte at Habakkuks profeti er gavnlig til undervisning og citerede ved tre forskellige lejligheder fra kapitel 2, vers 4. For at understrege at den gode nyhed er Guds kraft til frelse for enhver som tror, skrev Paulus til de kristne i Rom: „I den bliver nemlig Guds retfærdighed åbenbaret som følge af tro og til fremme af tro, sådan som der står skrevet: ’Men den retfærdige skal leve som følge af tro.’“ Da Paulus skrev til galaterne understregede han  at velsignelse kommer gennem tro: „At ingen bliver erklæret retfærdig hos Gud ved lov er klart, for ’den retfærdige skal leve som følge af tro’.“ Paulus skrev også i sit brev til hebræerne at kristne skal vise en levende tro der kan bevare sjælen, og han henviste igen til Jehovas ord til Habakkuk. Her citerer han imidlertid ikke blot ordene: „Min retfærdige skal leve som følge af tro,“ men også de foregående ord som de lyder i den græske Septuaginta: „Hvis han unddrager sig har min sjæl ikke behag i ham.“ Derefter opsummerer han ved at sige: Vi hører „til dem som har tro, så sjælen bevares i live“. — Rom. 1:17; Gal. 3:11; Hebr. 10:38, 39.

13. Hvad kan vi lære af den omstændighed at Habakkuks profetier mod Juda og Babylon gik i opfyldelse til punkt og prikke?

¹³ Habakkuks profeti er yderst gavnlig i dag for kristne, der har brug for styrke. Den lærer at man skal sætte sin lid til Gud. Den er også gavnlig fordi den advarer om Guds domme. Og det er en kraftig advarsel: Mén ikke at det trækker for længe ud med Guds domme; ’de skal nok komme’. (Hab. 2:3) Med usvigelig sikkerhed gik profetien om Judas ødelæggelse ved Babylon i opfyldelse, og med usvigelig sikkerhed blev Babylon selv erobret, idet mederne og perserne indtog byen i 539 f.v.t. Det er en kraftig advarsel imod at betvivle hvad Gud siger! Følgelig fandt Paulus det gavnligt at citere Habakkuk da han advarede sin tids jøder imod at være vantro: „Se derfor til at det der er sagt hos profeterne ikke kommer over jer: ’I skal se det, I foragtere, og undre jer og forsvinde, for jeg øver en gerning i jeres dage, en gerning som I slet ikke vil tro, selv om nogen fortæller jer derom i detaljer.’“ (Apg. 13:40, 41; Hab. 1:5, LXX) De vantro jøder ville ikke give agt på Paulus, ligesom de heller ikke troede Jesu advarsel om Jerusalems ødelæggelse. De måtte tage følgerne af deres vantro da de romerske hære ødelagde Jerusalem i år 70. — Luk. 19:41-44.

14. (a) Hvordan kan Habakkuks profeti opmuntre kristne i dag til at bevare en stærk tro? (b) Hvad kan retfærdselskende mennesker ligesom Habakkuk glæde sig over og have tillid til?

¹⁴ Ligeledes opmuntrer Habakkuks profeti de kristne i dag til at bevare en stærk tro midt i en verden der er fuld af vold. Profetien er en hjælp for dem når de underviser andre; den besvarer et spørgsmål som mennesker overalt i verden har stillet: Vil Gud eksekvere sin dom over de onde? Lyt igen til profetiens ord: „Bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Hab. 2:3) Hvilke omvæltninger der end måtte indtræffe på jorden, husker den salvede rest af Rigets arvinger Habakkuks ord om Jehovas domme i fortiden: „Du drog ud for at frelse dit folk, for at frelse din salvede.“ (3:13) Jehova er afgjort deres „Hellige“ fra urtid og ’Klippen’ der vil retlede de uretfærdige og give liv til dem han favner i sin kærlighed. Enhver der elsker retfærdighed kan glæde sig over hans rige og suverænitet, og sige: „Jeg [vil] dog juble af glæde over Jehova; jeg vil juble over min frelses Gud. Jehova, den suveræne Herre, er min livskraft.“ — 1:12; 3:18, 19.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]