Bibelens 36. bog — Zefanias’ Bog

Skribent: Zefanias

Skrevet i: Juda

Fuldført: Før 648 f.v.t.

1. (a) Hvorfor var Zefanias’ budskab aktuelt? (b) Hvordan passede betydningen af hans navn til situationen?

 PÅ ET tidligt tidspunkt under kong Josias af Judas regering (659-629 f.v.t.), på en tid da ba’alsdyrkelsen florerede og ’afgudspræsterne’ førte an i den urene tilbedelse, må Jerusalems indbyggere være blevet overraskede over det budskab der blev forkyndt af profeten Zefanias. Skønt Zefanias måske var en efterkommer af kong Ezekias af Judas kongehus, var han yderst kritisk over for tilstandene i landet. (Zef. 1:1, 4) Hans budskab var et domsbudskab. Guds folk var blevet ulydigt, og kun Jehova kunne genrejse det, føre det tilbage til den sande tilbedelse og velsigne det, så det kunne være ’et navn og en lovsang blandt alle jordens folkeslag’. (3:20) Zefanias påpegede at det kun er ved Guds indgriben man kan „blive skjult på Jehovas vredes dag“. (2:3) Det er  derfor meget passende at hans navn (hebraisk: Tsefanjahʹ) betyder „Jehova har skjult (gemt)“.

2. Hvordan bar Zefanias’ forkyndelse frugt, men hvorfor kun midlertidigt?

² Zefanias’ anstrengelser bar frugt. Kong Josias, der havde besteget tronen i en alder af otte år, begyndte i sit tolvte regeringsår „at rense Juda og Jerusalem“. Han udryddede falsk religion, reparerede „Jehovas hus“ og genindførte fejringen af påsken. (2 Krøn., kap. 34, 35) Kong Josias’ reformer var dog kun midlertidige, for han blev efterfulgt af tre sønner og en sønnesøn som alle gjorde ’hvad der var ondt i Jehovas øjne’. (2 Krøn. 36:1-12) Det skete alt sammen som en opfyldelse af Zefanias’ ord: „Jeg [vil] rette min opmærksomhed mod fyrsterne og kongens sønner og . . . dem der fylder deres herrers hus med vold og svig.“ — Zef. 1:8, 9.

3. Hvornår og hvor profeterede Zefanias, og hvilke to sider har bogens budskab?

³ Af ovennævnte omstændigheder synes det at fremgå at „Jehovas ord . . . kom til Zefanias“ nogen tid før 648 f.v.t., Josias’ tolvte år. Som det fremgår af bogens første vers, fremsatte han sin profeti i Juda. Han boede sikkert også i Juda, for hans ord røber at han var lokalkendt i Jerusalem og godt inde i byens sæder og skikke. Det budskab bogen indeholder, har to sider: det er både truende og trøstende. Det handler hovedsagelig om Jehovas dag, en rædselens dag der er nært forestående, men samtidig forudsiger Zefanias at Jehova vil genrejse et sagtmodigt folk der „vil søge tilflugt i Jehovas navn“. — 1:1, 7-18; 3:12.

4. Hvad viser at Zefanias’ Bog er ægte og inspireret af Gud?

⁴ Denne profetiske bogs ægthed kan ikke med held bestrides. Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t., godt 40 år efter at Zefanias havde forudsagt det. Ikke blot har vi den verdslige histories ord for dette, men Bibelen selv viser at det skete nøjagtig som Zefanias havde profeteret. Kort tid efter Jerusalems ødelæggelse, mens han endnu havde det hele i frisk erindring, skrev Jeremias Klagesangenes Bog, hvori han udmalede de rædsler han havde været vidne til. Ved at sammenligne nogle passager i Zefanias’ Bog og Klagesangene får vi bekræftet at Zefanias’ budskab er „inspireret af Gud“. Zefanias taler om nødvendigheden af omvendelse „før Jehovas brændende vrede kommer over jer“, hvorimod Jeremias omtaler det som noget der allerede er sket når han siger: „Jehova . . . har udøst sin brændende vrede.“ (Zef. 2:2; Klages. 4:11) Zefanias forudsiger at Jehova „vil volde menneskene kval, og de skal gå som blinde . . . Og deres blod skal udgydes som støv“. (Zef. 1:17) Jeremias taler om det som en fuldbyrdet kendsgerning: „De flakkede om som blinde på gaderne. De var tilsølede af blod.“ — Klages. 4:14; sammenlign også Zefanias 1:13 — Klagesangene 5:2; Zefanias 2:8, 10 — Klagesangene 1:9, 16 og 3:61.

5. Hvordan viser historien at Zefanias’ profeti er blevet nøjagtigt opfyldt?

⁵ Historien beretter også om ødelæggelsen af de hedenske nationer Moab, Ammon og Assyrien, samt Assyriens hovedstad Nineve, nøjagtig som Zefanias havde forudsagt ved Guds ledelse. Samstemmende med profeten Nahum, der forudsagde Nineves ødelæggelse (Nah. 1:1; 2:10), erklærede Zefanias at Jehova ville „gøre Nineve til en ødemark, tør som ørkenen“. (Zef. 2:13) Ødelæggelsen var total. Knap 200 år senere omtalte historikeren Herodot Tigris som „floden ved hvilken byen Nineve tidligere lå“. a Omkring 150 e.v.t. skrev den græske digter Lukian: „Ikke det mindste Spor af den er blevet tilbage.“ b I The New Westminster Dictionary of the Bible (1970) hedder det på side 669: „[De angribende hærstyrker] blev i høj grad hjulpet ved at Tigris pludselig gik over sine bredder, hvilket bevirkede at en stor del af bymuren blev ført bort så byen var umulig at forsvare. . . . Så fuldstændig var ødelæggelsen at Nineve i den hellenistiske tid og i romertiden næsten blev betragtet som en myte. Dog lå en del af byen i al den tid begravet under noget der så ud som almindelige jordhøje.“ På side 627 siger samme leksikon at Moab ligeledes blev tilintetgjort som det var forudsagt: „Nebukadnezar undertvang moabitterne.“ Josefus beretter også om undertvingelsen af Ammon. c Både moabitterne og ammonitterne forsvandt med tiden som folk betragtet.

6. Hvorfor er det med rette at Zefanias’ Bog er taget med i Bibelens kanon?

⁶ Jøderne har altid, og med rette, regnet Zefanias’ Bog med til de inspirerede skrifters kanon. Dens budskab, der blev udtalt i Jehovas navn, har fået en bemærkelsesværdig opfyldelse, og dette har tjent til ophøjelse af Jehova.

BOGENS INDHOLD

7. Hvad vil Jehovas store dag komme til at betyde for hans fjender?

⁷ Jehovas dag er nær (1:1-18). Bogen begynder i dommens tegn: „’Jeg vil visselig rive alt bort fra jordens flade,’ lyder Jehovas udsagn.“ (1:2) Ingen vil undslippe, hverken mennesker eller dyr.  Ba’alsdyrkere, afgudspræster, de der på tagene bøjer sig for himmelens hær, de der blander tilbedelsen af Jehova sammen med malkamdyrkelsen, de der trækker sig tilbage fra Jehova og de der ikke er interesserede i at søge ham — alle må de gå til grunde. Profeten befaler: „Vær stille for den suveræne Herre Jehova; for Jehovas dag er nær.“ (1:7) Jehova selv har forberedt et slagtoffer. Fyrsterne, voldsmændene, bedragerne, de ligegyldige — alle vil blive hjemsøgt. Deres rigdomme og besiddelser skal blive til intet. Jehovas store dag er nær! Det er „en dag med heftig vrede, en dag med kval og trængsel, en uvejrets og ødelæggelsens dag, en mørkets og mulmets dag, en dag med skyer og tykt mulm“. Blodet af dem der synder mod Jehova vil blive udgydt som støv. „Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag.“ Hans nidkærheds ild vil fortære hele jorden. — 1:15, 18.

8. (a) Hvordan kan man finde beskyttelse? (b) Hvilke veer udtales imod nationerne?

⁸ Søg Jehova; nationer der skal tilintetgøres (2:1-15). Før dagen er fløjet bort som avner, må de sagtmodige søge Jehova. „Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ (2:3) Jehovas tale fortsætter med veråb over Filisterlandet, der senere skal „blive et område for den rest der er tilbage af Judas hus“. Det stolte Moab og Ammon vil blive lagt øde ligesom Sodoma og Gomorra „fordi de smædede og hoverede over hærstyrkers Jehovas folk“. Deres guder vil gå til grunde sammen med dem. (2:7, 10) Jehovas „sværd“ vil også dræbe ætiopierne. Hvordan skal det gå Assyrien og dets hovedstad, Nineve, mod nord? Nineve vil blive en gold ørken og et tilholdssted for vilde dyr, ja, „noget man forfærdes over“, så „enhver der går forbi den, vil fløjte undrende“. — 2:12, 15.

9. (a) Hvorfor lyder der veråb over Jerusalem, og hvilken dom har Jehova afsagt over nationerne? (b) Hvilke opmuntrende ord slutter profetien med?

⁹ Det opsætsige Jerusalem skal stå til regnskab; den sagtmodige rest velsignes (3:1-20). Ve også Jerusalem, den opsætsige og undertrykkende by! Dens fyrster, der er som „brølende løver“, og dens profeter, de „forræderiske mænd“, har ikke stolet på dens Gud, Jehova. Han vil kræve den til regnskab for det hele. Vil dens indbyggere frygte Jehova og tage imod tugt? Nej, ’de skynder sig med at lade alle deres gerninger være ødelæggende’. (3:3, 4, 7) Jehovas dom går ud på at samle nationerne og udøse hele sin brændende vrede over dem, og hele jorden skal fortæres af hans nidkærheds ild. Men derefter følger et vidunderligt løfte: Jehova vil give „folkene et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder“. (3:9) De der jublede hovmodigt vil blive fjernet, og en sagtmodig rest, der øver retfærdighed, vil søge tilflugt i Jehovas navn. Zion fyldes med glædesråb, jubel og fryd, for Jehova, Israels konge, er i dens midte. Det er ikke en tid til at frygte eller lade hænderne synke, for Jehova vil frelse Zion og glæde sig over den i sin kærlighed og jubel. „’For jeg vil gøre jer til et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag, når jeg fører jeres fangne tilbage for øjnene af jer,’ har Jehova sagt.“ — 3:20.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

10. Hvilken gavn gjorde Zefanias’ profeti i kong Josias’ dage?

¹⁰ Kong Josias var en af dem der gav agt på Zefanias’ advarselsbudskab, og han havde i høj grad gavn af det. Han gik i gang med omfattende religiøse reformer. Derved fandt man også den lovbog der var blevet borte da Jehovas hus gik i forfald. Josias blev grebet af sorg da han ved oplæsningen af bogen hørte hvilke følger ulydighed ville få, og således ved et andet vidne, nemlig Moses, fik bekræftet det som Zefanias hele tiden havde profeteret. Josias ydmygede sig nu for Gud, med det resultat at Jehova lovede ham at den forudsagte ødelæggelse ikke skulle komme i hans levetid. (5 Mos., kap. 28-30; 2 Kong. 22:8-20) Landet var blevet skånet for en katastrofe! Det varede dog ikke længe, for Josias’ sønner fulgte ikke deres faders gode eksempel. Men for Josias og hans folk var „Jehovas ord som kom til Zefanias“ i allerhøjeste grad gavnligt. De gav nemlig agt på det. — Zef. 1:1.

11. (a) Hvordan samstemmer Zefanias med Bjergprædikenen og Paulus’ brev til hebræerne med hensyn til at give sunde formaninger? (b) Hvorfor siger Zefanias „måske kan I blive skjult“?

¹¹ I sin berømte bjergprædiken bekræftede Guds største profet, Kristus Jesus, at Zefanias var en sand profet, idet han udtalte nogle ord der har en slående lighed med Zefanias’ ord i kapitel 2, vers 3: „Søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden . . . Søg retfærdighed, søg sagtmodighed.“ Jesu formaning lød: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Matt. 6:33) De der søger Guds rige først, må være på vagt over for den ligegyldighed Zefanias advarede imod da han talte om „dem som trækker sig tilbage fra at følge Jehova og som ikke søger Jehova og ikke rådspørger ham“ og „dem der siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’“ (Zef. 1:6, 12) I sit brev til hebræerne fortæller Paulus ligeledes om  en kommende domsdag, advarer de kristne imod at unddrage sig og tilføjer: „Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ (Hebr. 10:30, 37-39) Det er ikke til dem der trækker sig tilbage eller til dem der ikke viser værdsættelse, men til dem der ydmygt og alvorligt søger Jehova i tro, følgende ord er henvendt: „Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ Hvorfor siges der „måske“? Fordi den endelige frelse afhænger af den enkeltes handlemåde. (Matt. 24:13) Ordene er desuden en påmindelse om at vi ikke kan misbruge Guds barmhjertighed. Zefanias’ profeti lader os ikke i tvivl om at Jehovas dag vil komme over de intetanende ganske pludseligt. — Zef. 2:3; 1:14, 15; 3:8.

12. Hvordan giver Zefanias’ Bog dem der søger Jehova grund til at fatte mod?

¹² Zefanias’ Bog indeholder altså et budskab der varsler mørke og ødelæggelse for dem der synder mod Jehova, men lover lys og velsignelse til dem der angrende søger Jehova. De sidstnævnte kan fatte mod, for som Zefanias siger: „Israels konge, Jehova, er i din midte.“ Det er ikke en tid, da Zion bør frygte eller lade hænderne synke. Det er på tide at sætte sin lid til Jehova. „Som en vældig kriger vil han frelse. Han vil glæde sig over dig med fryd. Han bliver stille i sin kærlighed. Han vil juble over dig med glædesråb.“ De der søger hans rige først i forventning om hans kærlige beskyttelse og evige velsignelser, kan også fryde sig og være lykkelige! — 3:15-17.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]