Bibelens 39. bog — Malakias’ Bog
Bibelens 39. bog — Malakias’ Bog
Skribent: Malakias
Skrevet i: Jerusalem
Fuldført: Efter 443 f.v.t.
1. Hvad viser at Malakias var nidkær for Jehova?
HVEM var Malakias? Man har ikke en eneste oplysning om hans afstamning eller personlige forhold. Hans profeti viser imidlertid at han var yderst nidkær i sin hengivenhed for Jehova Gud. Han ophøjede Guds navn og kæmpede for den rene tilbedelse, og han følte stærk harme over dem der foregav at tjene Gud men kun tjente sig selv. Navnet Jehova nævnes 48 gange i hans profeti, der i vore bibler er inddelt i fire kapitler.
2. Hvad betyder Malakias’ navn muligvis, og hvornår levede han øjensynlig?
2 Hans navn er på hebraisk Mal’akhīʹ, der måske betyder „mit sendebud“. I den hebraiske bibel og i Septuaginta-oversættelsen er Malakias’ Bog anbragt som den sidste af de tolv såkaldte små profeter, hvor den også kronologisk hører hjemme. Ifølge Den Store Synagoges tradition levede han efter profeterne Haggaj og Zakarias og samtidig med Nehemias.
3. Hvad viser at Malakias’ profeti blev skrevet efter 443 f.v.t.?
3 Hvornår blev profetien nedskrevet? Det var mens jøderne havde en landshøvding, altså under Jerusalems genopbygning, efter de 70 år Juda havde ligget øde. (Mal. 1:8) Men hvilken landshøvding? Eftersom tempeltjenesten men ikke tempelbyggeriet nævnes, må det have været efter Zerubbabels tid, for templet blev fuldført mens han var landshøvding. Den eneste anden landshøvding Bibelen omtaler fra denne periode er Nehemias. Passer bogens indhold på Nehemias’ tid? Den nævner ikke noget om genopbygningen af Jerusalem og dens mur, så den kan ikke være skrevet i Nehemias’ første periode som landshøvding. Imidlertid siges der meget om præsteskabets forsyndelser, hvilket stemmer med den situation der forelå da Nehemias anden gang kom til Jerusalem efter at Artaxerxes havde kaldt ham tilbage til Babylon i 443 f.v.t., kongens 32. regeringsår. (Mal. 2:1; Neh. 13:6) Lighedspunkter mellem visse passager i Malakias’ Bog og Nehemias’ Bog taler også for at profetien må henføres til denne tid. — Mal. 2:4-8, 11, 12 — Neh. 13:11, 15, 23-26; Mal. 3:8-10 — Neh. 13:10-12.
4. Hvad beviser at Malakias’ Bog er ægte og inspireret?
4 Jøderne har altid betragtet Malakias’ Bog som ægte. Den omstændighed at den citeres i De Kristne Græske Skrifter, der i flere tilfælde påviser en opfyldelse af Malakias’ ord, viser at bogen er inspireret og at den hørte med til den hebraiske kanon som den kristne menighed anerkendte. — Mal. 1:2, 3 — Rom. 9:13; Mal. 3:1 — Matt. 11:10 og Luk. 1:76 og 7:27; Mal. 4:5, 6 — Matt. 11:14 og 17:10-13; Mark. 9:11-13 og Luk. 1:17.
5. Hvilken dårlig åndelig tilstand var årsag til at Malakias udtalte sin profeti?
5 Malakias’ profeti viser at den religiøse nidkærhed og begejstring som profeterne Haggaj og Zakarias havde vakt hos folket dengang templet skulle fuldføres, var forsvundet. Præsterne var blevet stolte, ligegyldige og selvretfærdige. Tempeltjenesten var blevet en parodi. Tienden og offerydelsen blev forsømt fordi jøderne mente at Gud ikke var interesseret i Israel. De forhåbninger der knyttede sig til Zerubbabel var ikke blevet til virkelighed, og Messias var ikke kommet, sådan som nogle havde ventet. Med jødernes åndelige tilstand stod det sløjt til. Hvilket grundlag var der for at føle sig opmuntret eller nære nogen forhåbninger? Hvordan kunne jødernes opmærksomhed henledes på det alvorlige i den tilstand de befandt sig i? Hvad skulle der til for at de kunne vågne op og atter vende sig til retfærdigheden? Malakias’ profeti gav svaret.
6. Hvordan er Malakias’ stil?
6 Malakias taler uden omsvøb, og derved har hans stil sin styrke. Først fremsætter han en påstand, og derefter gendriver han indvendinger fra dem han taler til. Til sidst slår han fast at hans indledende påstand er sand. Dette gør hans argumentation stærk og levende. Stilistisk udmærker han sig ikke ved stor veltalenhed men ved sin måde at argumentere på og ved sine bratte overgange.
BOGENS INDHOLD
7. Hvilken kærlighed og hvilket had giver Jehova udtryk for?
7 Jehovas befalinger til præsterne (1:1–2:17). Jehova taler først om den kærlighed han har næret til sit folk. Han har elsket Jakob og hadet Esau. Lad blot Edom prøve på at genopbygge sine ødelagte byer — Jehova vil rive dem ned og de skal kaldes „ugudelighedens område“, „det folk som Jehova har fordømt“, for Jehova vil være „ophøjet over Israels område“. — 1:4, 5.
8. Hvordan har præsterne besmittet Jehovas bord, og hvorfor vil en forbandelse komme over dem?
8 Nu henvender Jehova sig direkte til præsterne som ’viser foragt for hans navn’. Da de prøver at retfærdiggøre sig, henviser Jehova til de blinde og halte og syge dyr de bringer som ofre, og spørger om deres landshøvding ville synes om at få sådanne ofre. Jehova har ikke behag i dem. Hans navn vil blive stort blandt nationerne, men disse mænd vanhelliger ham ved at sige: „Jehovas bord er besmittet.“ En forbandelse vil komme over dem fordi de lusket har omgået deres løfter ved at frembære værdiløse ofre. „’For jeg er en stor konge,’ siger hærstyrkers Jehova, ’og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.’“ — 1:6, 12, 14.
9. Hvilke pligter har præsterne forsømt, og hvordan har de vanhelliget Jehovas hellighed?
9 Jehova giver nu præsterne et påbud og siger at hvis de ikke tager sig dette råd til hjerte vil han sende en forbandelse over dem og over deres velsignelser. Han vil sprede skarnet fra deres højtider på deres ansigter fordi de har svigtet pagten med Levi. „For præstens læber bør vogte på kundskab, og loven bør man søge af hans mund, for han er hærstyrkers Jehovas sendebud.“ (2:7) Malakias bekender Israels og Judas store synd. De har handlet troløst mod hinanden og vanhelliget Jehovas, deres Fader og Skabers, hellighed ved at gifte sig med en fremmed guds datter. De er gået meget vidt med at trætte Jehova. De har endda spurgt: „Hvor er rettens Gud?“ — 2:17.
10. Hvilken domsgerning påbegynder Herren når han kommer til sit tempel?
10 Den sande Herre og sendebudet (3:1-18). Profetien når nu et højdepunkt med ’hærstyrkers Jehovas’ ord: „Se, jeg sender mit sendebud, og han skal rydde en vej foran mig. Og pludselig vil den sande Herre som I søger, komme til sit tempel, og pagtens sendebud som I ønsker skal komme. Se, han kommer.“ (3:1) Som en metalsmelter vil han rense Levis sønner, og han vil være et hastigt vidne mod de onde der ikke har frygtet ham. Jehova forandrer sig ikke, og fordi de er sønner af Jakob, vil han barmhjertigt vende tilbage til dem hvis de vender tilbage til ham.
11. Hvordan skal folket sætte Gud på prøve, og hvilke velsignelser vil det føre til?
11 De har ranet fra Gud, men nu opfordres de til at sætte ham på prøve ved at bringe deres tiende til forrådshuset så der kan være mad i hans hus, i tillid til at han vil åbne himmelens sluser og tømme velsignelse i overmål ud over dem. De vil blive et land man har behag i, og alle nationerne skal prise dem lykkelige. Deres ord mod Jehova har været stærke, men nogle som frygter Jehova har talt med hinanden. Jehova har givet agt på dette og hørt efter, „hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke“. (3:16) De skal tilhøre Jehova den dag han frembringer en særlig ejendom.
12. Hvilket løfte fremsættes i forbindelse med profetien om Jehovas frygtindgydende dag?
12 Jehovas store og frygtindgydende dag (4:1-6). Denne dag skal komme og fortære de ugudelige og hverken efterlade rod eller gren. Men retfærdighedens sol skal skinne for dem der frygter Jehovas navn, og de skal finde lægedom. Jehova formaner dem til at huske Moses’ lov. Jehova lover at sende profeten Elias før sin store og frygtindgydende dag. „Og han skal vende fædres hjerte til sønner, og sønners hjerte til fædre, for at jeg ikke skal komme og slå jorden så den bliver viet til udslettelse.“ — 4:6.
HVORFOR DEN ER GAVNLIG
13. Hvad har Malakias at sige (a) om Jehovas barmhjertighed og kærlighed? (b) om det ansvar Guds ords forkyndere har? (c) om dem der krænker Guds love og principper?
13 Malakias’ Bog hjælper os til at forstå Jehova Guds uforanderlige principper og hans store barmhjertighed og kærlighed. I bogens indledning vises det meget tydeligt at Jehova elsker sit folk „Jakob“. Han siger til Jakobs sønner: „Jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.“ Til trods for deres store ugudelighed var han rede til at vende tilbage til dem hvis de ville vende tilbage til ham. Virkelig en barmhjertig Gud! (Mal. 1:2; 3:6, 7; Rom. 11:28; 2 Mos. 34:6, 7) Gennem Malakias betonede Jehova at en præsts læber „bør vogte på kundskab“. Alle der har fået betroet at undervise i Bibelens lære bør give agt på disse ord og forvisse sig om at det er nøjagtig kundskab de giver videre. (Mal. 2:7; Fil. 1:9-11; jævnfør Jakob 3:1.) Jehova tolererer ikke hyklere, dem der prøver på at give det udseende af at „alle som gør det onde, er gode i Jehovas øjne“. Ingen må tro at han kan bedrage Jehova, den store Konge, ved blot at foregive at ofre til ham. (Mal. 2:17; 1:14; Kol. 3:23, 24) Jehova vil være et hastigt vidne mod alle der krænker hans retfærdige love og principper; ingen skal forvente at slippe godt fra at handle ugudeligt. Jehova vil dømme dem. (Mal. 3:5; Hebr. 10:30, 31) De retfærdige kan have fuld tillid til at Jehova vil huske deres gerninger og belønne dem. De bør give agt på Moses’ lov ligesom Jesus gjorde, for den indeholder mange ting der bliver opfyldt på ham. — Mal. 3:16; 4:4; Luk. 24:44, 45.
14. (a) Hvad peger Malakias’ profeti i særdeleshed frem til? (b) Hvordan blev Malakias 3:1 opfyldt i det første århundrede e.v.t.?
14 Som den sidste bog i de inspirerede Hebraiske Skrifter peger Malakias’ Bog frem til begivenheder i forbindelse med Messias’ komme, han hvis tilsynekomst mere end fire hundrede år senere var årsag til at De Kristne Græske Skrifter blev skrevet. Som berettet i Malakias 3:1 har hærstyrkers Jehova sagt: „Se, jeg sender mit sendebud, og han skal rydde en vej foran mig.“ Den aldrende Zakarias påpegede under inspiration at disse ord fik en opfyldelse på hans søn, Johannes Døber. (Luk. 1:76) Jesus Kristus bekræftede dette og sagde desuden: „Der [er] ikke oprejst nogen større end Johannes Døber; men en af de mindre i himlenes rige er større end han.“ Som Malakias havde forudsagt blev Johannes sendt for at ’berede vejen’, så han var ikke blandt dem Jesus senere indgik en pagt om et rige med. — Matt. 11:7-12; Luk. 7:27, 28; 22:28-30.
15. Hvem er den „Elias“ der nævnes i Malakias’ profeti?
15 Derefter gav Jehova ifølge Malakias 4:5, 6 dette løfte: „Se, jeg sender jer profeten Elias.“ Hvem er denne „Elias“? Både Jesus og den engel der viste sig for Zakarias, anvendte disse ord på Johannes Døber og sagde at han var den der skulle „genoprette alt“ og „gøre et beredt folk klar til Jehova“, et folk der kunne tage imod Messias. Imidlertid siger Malakias’ Bog også at „Elias“ er forløberen for „Jehovas store og frygtindgydende dag“, hvorved den viser hen til en fremtidig opfyldelse på en dommens dag. — Matt. 17:11; Luk. 1:17; Matt. 11:14; Mark. 9:12.
16. Hvilken velsignet dag peger Malakias’ Bog frem til, og hvad opmuntrer den os til?
16 Hærstyrkers Jehova siger med henblik på den dag: „Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned vil mit navn nemlig blive stort blandt nationerne . . . For jeg er en stor konge, . . . og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.“ Det er virkelig frygtindgydende! For ’dagen vil være brændende som en ovn, og alle overmodige og alle der handler ugudeligt skal blive som halmstrå’. De der frygter Jehovas navn kan dog være lykkelige, for ’retfærdighedens sol vil skinne med lægedom i sine vinger’ for dem. Dette sigter til den vidunderlige tid da de lydige blandt menneskene vil være fuldstændig helbredt — åndeligt, følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. (Åb. 21:3, 4) Malakias’ Bog taler profetisk om denne herlige og velsignede dag og opmuntrer os til at være helhjertede når vi bringer vore ofre til Jehovas hus: „’Sæt mig dog på prøve på denne måde,’ siger hærstyrkers Jehova, ’om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.’“ — Mal. 1:11, 14; 4:1, 2; 3:10.
17. Hvordan giver Malakias’ Bog os grund til optimisme trods sine alvorlige advarsler?
17 Selv om denne bog, der afslutter den del af De Hebraiske Skrifter som kaldes „Profeterne“, advarer om at ’jorden vil blive viet til udslettelse’, opfordrer den også til glæde og optimisme, affødt af de ord Jehova henvender til sit folk: „Alle nationer skal prise jer lykkelige, for I bliver et land man har behag i.“ — 4:6; 3:12.
[Studiespørgsmål]
