Bibelens 40. bog — Mattæusevangeliet

Skribent: Mattæus

Skrevet i: Palæstina

Fuldført: ca. 41 e.v.t.

Spænder over: 2 f.v.t.–33 e.v.t.

1. (a) Hvilket løfte har Jehova lige siden Eden fremholdt for menneskene? (b) Hvordan blev håbet om Messias slået fast i jødernes bevidsthed?

 LIGE siden oprøret i Eden har Jehova fremholdt det trøstende løfte for menneskene at han gennem sin „kvindes“ afkom ville tilvejebringe en udfrielse for alle der elsker retfærdighed. Han besluttede at dette afkom, Messias, skulle fremstå af Israels nation. Efterhånden som århundrederne gik, lod han de inspirerede hebraiske skribenter nedskrive mange profetier der viste at Afkommet skulle være konge i Guds rige og hellige Jehovas navn ved for stedse at rense det for den forsmædelse det har været udsat for. Disse profeter omtalte mange enkeltheder vedrørende ham der skulle hævde Jehovas navn og tilvejebringe en udfrielse fra frygt, undertrykkelse, synd og død. Da nedskrivningen af De Hebraiske Skrifter var fuldført, var håbet om Messias slået fast i jødernes bevidsthed.

2. Hvorfor var der ved Messias’ komme de bedste betingelser for udbredelsen af den gode nyhed?

² I mellemtiden var der sket store forandringer i verden. Som forberedelse til Messias’ komme havde Gud manøvreret med nationerne så der var skabt de bedste betingelser for at den gode nyhed om denne begivenhed kunne spredes vidt og bredt. Den femte verdensmagt, Grækenland, havde frembragt et verdenssprog. Rom, den sjette verdensmagt, havde samlet de nationer den havde besejret, til et verdensimperium, og anlagt veje der forbandt alle dele af riget. Mange jøder var blevet spredt rundt om i dette rige, og derved havde andre hørt om deres Messiasforventninger. Og nu, mere end 4000 år efter løftet i Eden, var Messias fremstået! Det længe ventede lovede afkom var kommet! Nogle af de begivenheder der fandt sted mens Messias trofast gjorde sin Faders vilje her på jorden, hører til de vigtigste i verdenshistorien.

3. (a) Hvordan traf Jehova foranstaltning til at enkelthederne i forbindelse med Jesu liv kunne nedskrives? (b) Hvad kendetegner hvert af evangelierne, og hvorfor er de alle fire nødvendige?

³ Tiden var atter inde til at nedskrive inspirerede beretninger om disse betydningsfulde begivenheder. Jehova ledede ved sin ånd fire trofaste mænd til uafhængigt af hinanden at skrive om Jesus, hvorved der fremkom et firfoldigt vidneudsagn om at Jesus var Messias, det afkom og den konge der var givet løfte om, og fire beretninger med mange enkeltheder fra hans liv, hans tjeneste, hans henrettelse og hans opstandelse. Disse beretninger kaldes „evangelier“, og ordet „evangelium“  betyder „god nyhed“. Selv om de fire evangelier er sideløbende og ofte skildrer de samme begivenheder, er de på ingen måde enslydende. De tre første evangelier kaldes ofte „synoptiske“ (fra et græsk udtryk der betyder „samme syn“), fordi de i det store og hele behandler Jesu liv på jorden under samme synsvinkel. Men hver af de fire skribenter — Mattæus, Markus, Lukas og Johannes — fortæller sin egen beretning om Kristus. Hver fremhæver et bestemt tema, har en særlig hensigt med det han skriver, lader sin personlighed skinne igennem og har dem i tanke som han i første række skriver for. Jo mere vi undersøger deres skrifter, desto klarere ser vi at disse fire inspirerede bøger har hver sit særpræg, supplerer hinanden og stemmer overens.

4. Hvad ved man om den der skrev det første evangelium?

⁴ Den første der nedskrev den gode nyhed om Kristus var Mattæus. Hans navn er sandsynligvis en forkortet form af det hebraiske Mattitjahʹ, der betyder „Jehovas gave“. Mattæus var en af de tolv apostle Jesus udvalgte, og han havde et nært, fortroligt forhold til Mesteren mens denne rejste rundt i hele Palæstina og forkyndte og lærte om Guds rige. Før han blev en af Jesu disciple var han skatteopkræver, en beskæftigelse jøderne betragtede med den største afsky, fordi den var dem en stadig påmindelse om at de ikke var frie men underlagt Romerriget. Mattæus blev også kaldt Levi, og han var søn af Alfæus. Han tog straks imod Jesu indbydelse til at følge ham. — Matt. 9:9; Mark. 2:14; Luk. 5:27-32.

5. Hvad viser at det er Mattæus der har skrevet det første evangelium?

⁵ I Mattæusevangeliet siges der ikke noget om hvem der har skrevet det, men tidlige kirkehistorikere lader os ikke i tvivl om at det er Mattæus. Der findes måske ingen bog af den alder der får sin skribent så klart og enstemmigt fastslået som Mattæus’ evangelium. Lige fra Papias af Hierapolis (begyndelsen af det andet århundrede e.v.t.) har vi en række gamle vidnesbyrd om at dette evangelium er skrevet af Mattæus og at det er en ægte del af Guds ord. McClintock og Strongs Cyclopedia siger: „Forskellige passager fra Mattæusevangeliet citeres af Justinus Martyr, af forfatteren til brevet til Diognetus (se Ottos Justin Martyr, bind ii) og af Hegesippus, Irenæus, Tatian, Athenagoras, Theofilus, Clemens, Tertullian og Origenes. Det er ikke alene på grund af citaternes indhold, men også på grund af den måde de anvendes på — disse forfattere benytter dem tillidsfuldt som man benytter en anerkendt autoritet og giver ikke udtryk for den mindste tvivl — at vi betragter det som bevist at den bog vi har i dag, ikke har undergået nogen pludselige ændringer.“ a Den omstændighed at Mattæus var apostel og som sådan havde Guds ånd, gør at vi kan have fuld tillid til hans beretning.

6, 7. (a) Hvornår og på hvilket sprog blev Mattæusevangeliet først skrevet? (b) Hvad viser at det i første række blev skrevet for jøderne? (c) Hvor mange gange bruger Ny Verden-oversættelsen navnet Jehova i dette evangelium, og hvorfor?

⁶ Mattæus skrev sin beretning i Palæstina. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke, men efterskrifterne på nogle håndskrifter (alle af senere dato end det tiende århundrede) siger at det var i år 41 e.v.t. Visse ting tyder på at Mattæus oprindelig skrev sit evangelium på det hebraisk som folket talte dengang, og senere oversatte det til græsk. I sit værk De viris inlustribus (Om berømmelige mænd) skriver Hieronymus i kapitel III: „Mattæus, der også hed Levi og som fra at være tolder blev apostel, skrev som den første et evangelium om Kristus i Judæa på det hebraiske sprog og med hebraiske bogstaver, til gavn for dem af de omskårne der var blevet troende.“ b Hieronymus tilføjer at dette evangeliums hebraiske tekst på hans tid (det fjerde og femte århundrede e.v.t.) blev opbevaret i det bibliotek som Pamfilus havde samlet i Cæsarea.

⁷ I begyndelsen af det tredje århundrede skrev Origenes om evangelierne, ifølge kirkehistorikeren Eusebios: „Det første blev skrevet af . . . Matthæus . . . Han udgav det for de troende, der kom fra Jødedommen, og han skrev det paa det hebraiske Sprog.“ c At det i første række blev skrevet for jøderne fremgår af slægtsregisteret der viser at Jesus retsligt set nedstammer fra Abraham, og af de mange henvisninger til steder i De Hebraiske Skrifter som peger frem til Messias. Det er rimeligt at tro at Mattæus brugte Guds navn Jehova i form af tetragrammet når han citerede fra afsnit i De Hebraiske Skrifter der indeholdt navnet. Det er grunden til at Mattæusevangeliet i Ny Verden-oversættelsen indeholder navnet Jehova atten gange, ligesom det er tilfældet i den hebraiske oversættelse af F. Delitzsch fra det 19. århundrede. Mattæus må have haft samme indstilling som Jesus hvad Guds navn angik, og kan ikke have ladet den fremherskende jødiske overtro hindre ham i at bruge navnet. — Matt. 6:9; Joh. 17:6, 26.

8. Hvordan kommer den omstændighed at Mattæus havde været skatteopkræver, til udtryk i hans evangelium?

⁸ Eftersom Mattæus havde været skatteopkræver er det ikke så mærkeligt at han var nøjagtig i sin omtale af penge, tal og værdier. (Matt. 17:27; 26:15; 27:3) Han var meget taknemmelig over at  Guds barmhjertighed havde gjort det muligt for ham, en foragtet skatteopkræver, at blive en forkynder af den gode nyhed og opnå en så nær tilknytning til Jesus. Mattæus er den eneste af evangelisterne der anfører Jesu ord om at der foruden ofre kræves barmhjertighed. (9:9-13; 12:7; 18:21-35) Mattæus var i høj grad blevet opmuntret af Jehovas ufortjente godhed, og der er derfor ikke noget at sige til at han husker og medtager nogle af de mest trøstende ord Jesus udtalte: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (11:28-30) Disse milde ord må have virket meget opmuntrende på den tidligere skatteopkræver, hvis landsmænd uden tvivl kun havde haft hån og spot tilovers for ham!

9. Hvilket tema er det fremherskende i Mattæusevangeliet, og hvordan er stoffet ordnet?

⁹ Mattæus fremhæver at temaet eller grundtanken i Jesu forkyndelse var „himlenes rige“. (4:17) For ham var Jesus forkynderen og kongen. Han anvender udtrykket „rige“ så ofte (over 50 gange) at hans evangelium kan kaldes evangeliet om Riget. Mattæus var mere interesseret i at præsentere Jesu offentlige taler og foredrag i logisk rækkefølge end i at følge en strengt kronologisk orden. I de første atten kapitler afviger Mattæus fra den kronologiske orden for at fremhæve forkyndelsen af Riget; men i de sidste ti kapitler (19-28) har han i det store og hele ordnet stoffet kronologisk, uden dog at glemme at betone budskabet om Riget.

10. Hvor meget af Mattæusevangeliets indhold findes ikke i nogen af de andre evangelier, og i hvilken periode udspilles de begivenheder Mattæus beretter om?

¹⁰ Toogfyrre procent af stoffet i Mattæusevangeliet findes ikke i nogen af de tre andre evangelier. d Til disse 42 procent hører mindst ti billedtaler eller illustrationer: Ukrudtet blandt hveden (13:24-30), den skjulte skat (13:44), perlen af stor værdi (13:45, 46), voddet (13:47-50), den ubarmhjertige træl (18:23-35), arbejderne og denaren (20:1-16), faderen og de to sønner (21:28-32), kongesønnens bryllup (22:1-14), de ti jomfruer (25:1-13) og talenterne (25:14-30). Bogen omhandler begivenheder fra Jesu fødsel i år 2 f.v.t. til hans møde med disciplene i år 33, lige før han steg op til himmelen.

BOGENS INDHOLD

11. (a) Hvordan begynder evangeliet, og hvilke begivenheder fortælles der først om? (b) Nævn nogle af de opfyldte profetier Mattæus henleder vor opmærksomhed på.

¹¹ Introduktion af Jesus og nyheden om „himlenes rige“ (1:1–4:25). Som rimeligt er, begynder Mattæus med Jesu slægtsregister og viser at Jesus er Abrahams og Davids retmæssige arving. Derved fanges den jødiske læsers opmærksomhed straks. Derefter følger beretningen om Jesu mirakuløse undfangelse, hans fødsel i Betlehem, astrologernes besøg, Herodes’ mord på alle Betlehems drengebørn under to år, Josefs og Marias flugt til Ægypten med Jesus og deres tilbagevenden til Nazaret, hvor de bosætter sig. Mattæus henleder omhyggeligt opmærksomheden på profetiernes opfyldelse for at bevise at Jesus er Messias. — Matt. 1:23 — Es. 7:14; Matt. 2:1-6 — Mika 5:2; Matt. 2:13-18 — Hos. 11:1 og Jer. 31:15; Matt. 2:23 — Es. 11:1, NW, 1984-udgaven, fodnote.

12. Hvad sker der ved Jesu dåb og umiddelbart derefter?

¹² Mattæus’ beretning springer nu næsten 30 år frem. Johannes Døber forkynder i Judæas Ørken: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Matt. 3:2) Han døber de angrende jøder i Jordan og advarer farisæerne og saddukæerne om den kommende vrede. Jesus kommer fra Galilæa og bliver døbt. Straks daler Guds ånd ned over ham og en stemme fra himlene siger: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (3:17) Derpå bliver Jesus ført op i ørkenen, hvor han, efter at have fastet i 40 dage, fristes af Satan Djævelen. Tre gange tilbageviser han Satan med citater fra Guds ord, og til sidst siger han: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ — 4:10.

13. Hvilken kampagne indleder Jesus nu i Galilæa?

¹³ „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ Dette opildnende budskab forkyndes nu i Galilæa af den salvede Jesus. Han opfordrer fire fiskere til at forlade deres net for at følge ham og blive „menneskefiskere“, og sammen med dem rejser han ’rundt i hele Galilæa, underviser i deres synagoger og forkynder den gode nyhed om riget og kurerer enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed blandt folket’. — 4:17, 19, 23.

14. Hvem priser Jesus lykkelige i sin bjergprædiken, og hvad siger han om retfærdighed?

¹⁴ Bjergprædikenen (5:1–7:29). Da skarerne begynder at følge Jesus, går han op på bjerget, sætter sig og begynder at undervise sine disciple. Han indleder sit betagende foredrag med ni „saligprisninger“: Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, de som sørger, de der har et mildt sind, de som hungrer og tørster efter retfærdighed, de barmhjertige, de rene af hjertet, de som stifter fred, de som bliver forfulgt for retfærdigheds skyld og de som bliver skældt ud og bagtalt. „Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ Han kalder sine disciple „jordens salt“ og „verdens lys“ og forklarer hvilken slags  retfærdighed — noget helt andet end farisæernes og de skriftlærdes formvæsen — der kræves for at komme ind i himlenes rige. „I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ — 5:12-14, 48.

15. Hvad siger Jesus om bøn og om Riget?

¹⁵ Jesus advarer mod hykleriske bønner og mod gaver der gives for et syns skyld. Han lærer sine disciple at bede om at Faderens navn må blive helliget, om at hans rige må komme og om at de må få deres daglige fornødenheder. I hele Jesu bjergprædiken er det Riget der træder i forgrunden. Jesus formaner dem der følger ham, til ikke at bekymre sig om eller udelukkende arbejde for materielle værdier, for Faderen kender deres virkelige behov. „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — 6:33.

16. (a) Hvilken vejledning giver Jesus om menneskers indbyrdes forhold, og hvad siger han om dem der gør Guds vilje og dem der ikke gør den? (b) Hvilken virkning har hans prædiken?

¹⁶ Mesteren giver vejledning om menneskers indbyrdes forhold: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ De få der finder vejen til livet, er dem der gør hans Faders vilje. De der øver lovløshed vil kunne kendes på deres frugter og vil blive forkastet. Den der adlyder Jesu ord, sammenlignes med „en klog mand som byggede sit hus på klippen“. Hvilken virkning havde hans foredrag på folkeskarerne? De var „helt forbløffede over hans måde at undervise på; for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde“. — 7:12, 24-29.

17. Hvordan viser Jesus sin magt som Messias, og hvem får han inderligt ondt af?

¹⁷ Riget forkyndes i større omfang (8:1–11:30). Jesus gør mange mirakler — han helbreder spedalske, lamme og dæmonbesatte. Han viser endda sin magt over vinden og bølgerne ved at få en storm til at lægge sig, og han oprejser en pige fra døden. Jesus får inderligt ondt af folkeskarerne da han ser hvor medtagne og omtumlede de er, „som får uden hyrde“. Som han siger til sine disciple: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ — 9:36-38.

18. (a) Hvilke instruktioner og formaninger giver Jesus sine apostle? (b) Hvorfor udtaler han et ve over „denne generation“?

¹⁸ Jesus udvælger og udsender de tolv apostle. Han giver dem nøje instruktioner om hvordan de skal udføre deres arbejde og understreger hvad der skal være den centrale lære i deres forkyndelse: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’“ Han giver dem kloge og kærlige formaninger: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ „Vis jer . . . forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer.“ De vil blive hadet og forfulgt, selv af nære slægtninge, men Jesus siger: „Den der finder sin sjæl vil miste den, og den der mister sin sjæl for min skyld vil finde den.“ (10:7, 8, 16, 39) Så tager de af sted for at undervise og forkynde i de byer de er blevet udsendt til. Jesus oplyser at Johannes Døber er „Elias“, det sendebud der skulle komme før ham, men „denne generation“ tager hverken imod Johannes eller ham, Menneskesønnen. (11:14, 16) Derfor: Ve denne generation og de byer der ikke har ændret sind skønt de har set hans kraftige gerninger! Men de der bliver hans disciple, vil finde ny styrke for deres sjæle.

19. Hvordan fordømmer Jesus farisæerne da de søger at finde fejl ved hans opførsel på sabbatten?

¹⁹ Farisæerne tilbagevises og fordømmes (12:1-50). Farisæerne prøver at finde fejl hos Jesus i hans holdning til sabbatten, men han tilbageviser deres anklager og udtaler en svidende fordømmelse af deres hykleri: „Giftslangeyngel, hvordan kan I sige noget godt, når I er onde? For af hjertets overflod taler munden.“ (12:34) Der vil ikke blive givet dem noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn: Menneskesønnen skal være tre dage og tre nætter i jordens hjerte.

20. (a) Hvorfor taler Jesus i billeder? (b) Hvilke billedtaler om Riget fremholder han nu?

²⁰ Syv billedtaler om Riget (13:1-58). Hvorfor taler Jesus i billeder? Han forklarer sine disciple: „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet.“ Han priser dem lykkelige fordi de ser og hører. Nu giver han dem god belæring. Efter at have forklaret billedtalen om sædemanden, fremholder han billedtalerne om hveden og ukrudtet, sennepsfrøet, surdejen, den skjulte skat, perlen af stor værdi, og voddet — billedtaler der alle skildrer noget i forbindelse med „himlenes rige“. Men folk tager anstød af hans ord, og han siger til dem: „Det er kun i sin hjemegn og i sit eget hus at en profet ikke æres.“ — 13:11, 57.

21. (a) Hvilke mirakler gør Jesus, og hvem viser de han er? (b) Hvilket syn gives der af Menneskesønnens komme i sit rige?

²¹ Kristi senere virksomhed og mirakler (14:1–17:27). Jesus bliver dybt bedrøvet da han hører at Johannes Døber er blevet halshugget på den holdningsløse Herodes Antipas’ befaling. Han bespiser på mirakuløs vis en skare på over 5000, går på søen, tilbageviser endnu en anklage fra farisæerne der, som han siger, ’overtræder Guds bud på grund af deres overlevering’. Han helbreder en dæmonbesat, „halte, invalide, blinde, stumme og mange andre“, og bespiser igen mere end 4000 ved hjælp af syv brød og nogle småfisk. (15:3, 30) Som svar på et spørgsmål Jesus stiller,  siger Peter: „Du er Messias, den levende Guds søn.“ Jesus roser Peter og erklærer: „På denne klippe vil jeg bygge min menighed.“ (16:16, 18) Jesus begynder nu at tale om sin forestående død og om sin opstandelse på den tredje dag. Men han lover også at nogle af hans disciple „ikke skal smage døden førend de ser Menneskesønnen komme i sit rige“. (16:28) Seks dage senere tager Jesus Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg for at de skal se ham i hans herlighed. I et syn ser de Moses og Elias tale med ham, og de hører en stemme fra himmelen sige: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt, hør på ham.“ Efter at de er kommet ned fra bjerget fortæller Jesus dem at den lovede „Elias“ allerede er kommet, og de forstår at han taler om Johannes Døber. — 17:5, 12.

22. Hvilken vejledning giver Jesus med hensyn til at tilgive?

²² Jesus vejleder disciplene (18:1-35). Mens de opholder sig i Kapernaum taler Jesus til disciplene om ydmyghed, om den store glæde ved at finde et får der er faret vild, og om at bilægge uoverensstemmelser mellem brødre. Peter spørger: ’Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder?’ og Jesus svarer: „Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ For at understrege dette fortæller Jesus billedtalen om trællen hvis herre eftergav ham en gæld på 60 millioner denarer. Denne træl lod senere en medtræl fængsle på grund af en gæld på kun 100 denarer, og som følge heraf blev den ubarmhjertige træl ligeledes overgivet til fangevogterne. e Jesus pointerede: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ — 18:21, 22, 35.

23. Hvad forklarer Jesus om skilsmisse og om vejen til livet?

²³ De sidste dage af Jesu tjeneste (19:1–22:46). Begivenhederne udvikler sig hurtigt og spændingen stiger efterhånden som de skriftlærde og farisæerne bliver mere og mere ophidsede over Jesu forkyndelse. De stiller en fælde for ham angående spørgsmålet om skilsmisse, men må gå med uforrettet sag; Jesus viser at den eneste bibelske grund til skilsmisse er utugt. En rig ung mand kommer til Jesus og spørger hvordan han kan få evigt liv, men går bedrøvet bort da han får at vide at han skal sælge alt hvad han har og følge Jesus. Efter at have fremholdt billedtalen om arbejderne og denaren taler Jesus igen om sin død og opstandelse og siger: „Menneskesønnen [er] ikke kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ — 20:28.

24. Hvilke sammenstød med religiøse modstandere har Jesus den sidste uge han lever som menneske, og hvordan besvarer han deres spørgsmål?

²⁴ Jesus går nu ind i den sidste uge af sit jordiske liv. Han holder sit indtog i Jerusalem ’som konge og ridende på et æsel’. (21:4, 5) Han renser templet for pengevekslere og andre profitmagere, og hans fjenders had forstærkes yderligere da han siger: „Skatteopkræverne og skøgerne går forud for jer ind i Guds rige.“ (21:31) Hans billedtaler om vingården og kongesønnens bryllup rammer hovedet på sømmet. Han besvarer farisæernes spørgsmål om hvorvidt man skal give kejseren skat ved at fortælle dem at de skal tilbagebetale „kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds“. (22:21) Det lykkes heller ikke saddukæerne at fange ham i ord. Ved Jesu svar falder deres underfundige spørgsmål til jorden, og han begrunder opstandelseshåbet. Atter kommer farisæerne til ham med et spørgsmål om Loven, og Jesus siger at det største bud er at man skal elske Jehova helt og fuldt, og det andet er at man skal elske sin næste som sig selv. Derpå spørger Jesus dem hvordan Kristus både kan være Davids søn og Davids herre. Ingen kan svare ham, og fra den dag tør ingen mere stille ham spørgsmål. — 22:45, 46.

25. Hvilken fordømmelse udtaler Jesus over de skriftlærde og farisæerne?

²⁵ ’Ve jer, hyklere!’ (23:1–24:2). Da Jesus taler til skarerne ved templet kommer han med endnu en skarp fordømmelse af de skriftlærde og farisæerne. Ikke alene har de gjort sig selv uegnede til at komme ind i Riget, men de bruger også alle kneb for at hindre andre i at komme derind. Ligesom hvidkalkede gravsteder ser de pæne ud udvendig, men indvendig er de fulde af fordærv og råddenskab. Jesus slutter med at udtale denne dom over Jerusalem: „Jeres hus overlades til jer selv.“ (23:38) Da han forlader templet forudsiger han dets ødelæggelse.

26. Hvilket profetisk tegn giver Jesus vedrørende sin nærværelse i kongelig herlighed?

²⁶ Jesus giver ’tegnet på sin nærværelse’ (24:3–25:46). På Oliebjerget spørger disciplene ham: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ I sit svar peger Jesus frem til en tid med krige — „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige“ — hungersnød, jordskælv, tiltagende lovløshed, verdensvid forkyndelse af „denne gode nyhed om riget“, udnævnelse af „den trofaste og kloge træl“ der bliver sat over alt hvad hans herre ejer, og mange andre sider af det sammensatte tegn der skal angive ’Menneskesønnens komme i herlighed når han  sætter sig på sin herligheds trone’. (24:3, 7, 14, 45-47; 25:31) Jesus slutter denne betydningsfulde profeti med billedtalerne om de ti jomfruer og om talenterne, som viser at de der er vågne og trofaste vil blive belønnet, og billedtalen om fårene og gederne, der viser at „gederne“ vil „gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv“. — 25:46.

27. Hvilke begivenheder indtræffer på Jesu sidste dag som menneske?

²⁷ Begivenhederne på Jesu sidste dag (26:1–27:66). Efter at Jesus og hans apostle har fejret påsken, indstifter Jesus noget nyt idet han opfordrer sine trofaste apostle til at nyde det usyrede brød og vinen som symboler på hans legeme og blod. Senere går de ud til Getsemane, hvor Jesus beder. Der kommer Judas med en bevæbnet skare og forråder Jesus med et hyklerisk kys. Jesus bliver ført til ypperstepræsten, og de øverste præster og hele Sanhedrinet søger at finde et falsk vidnesbyrd imod Jesus. I overensstemmelse med Jesu profeti fornægter Peter ham da han stilles på prøve. Judas fortryder og kaster sine blodpenge ind i templet, hvorefter han går hen og hænger sig. Om morgenen bliver Jesus stillet for den romerske landshøvding Pilatus, der — under pres fra pøbelsværmen som præsterne har hidset op og som råber: „Hans blod komme over os og over vore børn“ — overgiver ham til at blive pælfæstet. Landshøvdingens soldater gør nar af hans kongeværdighed og fører ham så til Golgata, hvor han pælfæstes mellem to røvere. Over hans hoved anbringes følgende indskrift: „Dette er Jesus, jødernes konge.“ (27:25, 37) Efter flere timers lidelser dør Jesus ved tretiden om eftermiddagen. Han bliver lagt i en ny mindegrav der tilhører Josef fra Arimatæa. Det har været det mest begivenhedsrige døgn i historien!

28. Med hvilken god nyhed når Mattæus’ beretning sit højdepunkt, og hvilken befaling slutter han med?

²⁸ Jesu opstandelse og sidste befalinger (28:1-20). Mattæus’ beretning når nu sit højdepunkt, idet han fortæller den bedste af alle nyheder: den døde Jesus er opstået — han lever igen! Tidligt om morgenen på den første dag i ugen kommer Maria Magdalene og „den anden Maria“ ud til graven og hører engelen bekendtgøre den glædelige nyhed. (28:1) Som en bekræftelse herpå viser Jesus sig for dem. Fjenderne prøver at modarbejde sandheden om hans opstandelse ved at bestikke de soldater der har holdt vagt ved graven til at sige: „Hans disciple kom om natten og stjal ham mens vi sov.“ Senere har Jesus endnu et møde med sine disciple i Galilæa. Hvilken befaling giver han dem til afsked? Denne: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ Ville de blive ledet i dette forkyndelsesarbejde? Jesu sidste udtalelse, ifølge Mattæus, indeholder følgende forsikring: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Matt. 28:13, 19, 20.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

29. (a) Hvordan danner Mattæusevangeliet bro mellem De Hebraiske Skrifter og De Græske Skrifter? (b) Hvilken tjeneste, en tjeneste som Jesus udførte, står stadig åben for kristne?

²⁹ Mattæusevangeliet, det første af de fire evangelier, danner bro mellem De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter. Umiskendeligt viser det hvem der er Messias og Kongen i Guds lovede rige, fremholder de krav menneskene må opfylde for at blive hans disciple, og oplyser hvilken gerning disse må udføre her på jorden. Først forkyndte Johannes Døber, dernæst Jesus og til sidst disciplene at „himlenes rige er kommet nær“. Men ikke nok med det; Jesu befaling gælder helt frem til afslutningen på tingenes ordning: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Det var og er stadig en uvurderlig forret at tage del i Rigets gerning og gøre „disciple af folk af alle nationerne“ ved at følge Mesterens eksempel. — 3:2; 4:17; 10:7; 24:14; 28:19.

30. Hvilken del af dette evangelium har især vundet anerkendelse for sin praktiske betydning?

³⁰ Mattæus’ evangelium er virkelig ’en god nyhed’. Dets inspirerede budskab var ’en god nyhed’ for dem der tog imod det i det første århundrede, og Jehova Gud har sørget for at det er blevet bevaret som ’en god nyhed’ helt frem til vor tid. Selv ikkekristne har måttet indrømme at dette evangelium rummer en vældig kraft. For eksempel skal hindulederen Mohandas (Mahatma) Gandhi have sagt til Lord Irwin, tidligere vicekonge i Indien: „Når Deres og mit land kan mødes om den lære Kristus nedfældede i Bjergprædikenen, da vil vi have løst ikke alene vore landes, men hele verdens problemer.“ f Ved en anden lejlighed sagde Gandhi: „Drik endelig i dybe drag af de kilder der er givet jer i form af Bjergprædikenen . . . For undervisningen i den prædiken var stilet til hver og en af os.“ g

31. Hvem har vist at de værdsætter den vejledning der findes i Mattæusevangeliet, og hvorfor er det gavnligt at studere dette evangelium igen og igen?

³¹ Men hele verden, også den del af den der hævder at være kristen, har stadig store problemer at kæmpe med. Det er et lille mindretal af sande kristne der værdsætter, studerer og følger Bjergprædikenens råd og alle de andre sunde formaninger  i Mattæusevangeliet, og de har opnået uvurderlige velsignelser. Man kan have stort udbytte af igen og igen at studere Jesu kloge ord om hvordan man finder sand lykke, om moral og ægteskab, om kærlighedens magt, om hvilke bønner Gud hører, om åndelige værdier i modsætning til materielle, om at søge Riget først, om at vise respekt for det der er helligt og om at være årvågen og lydig. Det 10. kapitel i Mattæusevangeliet indeholder Jesu vejledning til dem der tager forkyndelsen af den gode nyhed om Riget op. Jesu mange billedtaler indeholder værdifuld belæring til alle ’som har ører at høre med’. Desuden kan Jesu profetier, heriblandt hans detaljerede forudsigelse af ’tegnet på hans nærværelse’, give os et stærkt håb og en urokkelig tillid til fremtiden. — 5:1–7:29; 10:5-42; 13:1-58; 18:1–20:16; 21:28–22:40; 24:3–25:46.

32. (a) Nævn nogle af de profetier om Messias der blev opfyldt på Jesus. (b) Hvilken stærk forvisning kan disse opfyldte profetier give os?

³² Mattæusevangeliet omtaler et væld af opfyldte profetier. Mattæus citerer ofte fra de inspirerede Hebraiske Skrifter for at vise hvordan profetierne er blevet opfyldt. Opfyldelsen af disse profetier er et ubestrideligt vidnesbyrd om at Jesus er Messias, for det ville have været fuldstændig umuligt at tilrettelægge alle disse detaljer på forhånd. Sammenlign for eksempel Mattæus 13:14, 15 med Esajas 6:9, 10; Mattæus 21:42 med Salme 118:22, 23; og Mattæus 26:31, 56 med Zakarias 13:7. Sådanne opfyldelser giver os også en stærk forvisning om at alle de profetier som Jesus ifølge Mattæus’ beretning selv har udtalt, vil blive opfyldt når Jehovas herlige hensigter angående „himlenes rige“ bliver til virkelighed.

33. Hvilken kundskab og hvilket håb kan de der elsker retfærdighed nu glæde sig over?

³³ Gud havde draget omsorg for at mange enkeltheder vedrørende Kongens færden på jorden var blevet skildret i profetier som var nøjagtige selv i de mindste detaljer, og Mattæus påviste omhyggeligt opfyldelsen af mange af disse profetier da han nedskrev sin beretning under inspiration. Når de der elsker retfærdighed grunder over alle de opfyldte profetier og alle de løfter der omtales i Mattæusevangeliet, kan de glæde sig over at have kundskab om „himlenes rige“ og tillid til at Jehova gennem det vil hellige sit navn. Det er dette rige ved Jesus Kristus der skænker uudsigelige velsignelser i form af liv og lykke til alle de sagtmodige og åndeligt hungrende „i genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone“. (Matt. 19:28) Alt dette er den gode nyhed „ifølge Mattæus“.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]