Bibelens 55. bog — Andet Timoteusbrev

Skribent: Paulus

Skrevet i: Rom

Fuldført: ca. 65 e.v.t.

1. Hvilken forfølgelse udbrød i Rom omkring år 64, og hvad var øjensynlig grunden?

 ENDNU en gang var Paulus fange i Rom. Imidlertid var omstændighederne ved dette andet fængselsophold langt alvorligere end ved det første. Det var omkring år 65. En stor brand havde hærget Rom i juli 64 og forårsaget omfattende ødelæggelser i ti af byens fjorten regioner. Ifølge den romerske historiker Tacitus havde det ikke været muligt for kejser Nero „at bringe det slemme rygte til at forstumme, at ilden var påsat efter Neros befaling. For altså at gøre ende på folkesnakken kastede han skylden over på andre og straffede navnlig på de mest udsøgte måder de for deres skændigheder forhadte mennesker, som man kaldte kristne. . . . Først lod man dem pågribe, som tilstod, dernæst efter deres angivelse en meget stor mængde andre mennesker, og de blev ikke så meget overbevist om brandstiftelse som om had til menneskeslægten. Man nøjedes ikke med at henrette dem, men drev oven i købet løjer med dem: nogle blev bedækket med dyrehuder og sønderrevet af hunde; andre korsfæstedes, og atter andre blev indsvøbt i brandbare klæder og tjente, når dagen var omme, til at oplyse natten. Nero havde åbnet sine haver for dette skuespil . . . [Man] følte medlidenhed med dem, idet man tænkte, at det ikke var for almenvellets skyld, de måtte lide døden, men for at tilfredsstille en enkelt mands grusomme sind.“ a

2. Under hvilke omstændigheder skrev Paulus sit andet brev til Timoteus, og hvorfor omtaler han Onesiforus med værdsættelse?

² Det var sandsynligvis omkring tiden for udbruddet af denne voldsomme forfølgelse at Paulus igen befandt sig som fange i Rom. Denne gang var han i lænker. Han forventede ikke at blive løsladt, men ventede kun på den endelige domfældelse og henrettelse. Der kom kun få besøgende. Enhver der åbenlyst gav sig til kende som en kristen risikerede at blive arresteret og dræbt under tortur. Følgelig kunne Paulus skrive med værdsættelse om en der besøgte ham fra Efesus: „Måtte Herren skænke Onesiforus’ husstand barmhjertighed, for han har ofte givet mig friske kræfter, og han skammede sig ikke over mine lænker. Tværtimod, da han var i Rom søgte han flittigt efter mig og fandt mig.“ (2 Tim. 1:16, 17) Da Paulus skriver i dødens skygge benævner han sig „en Kristi Jesu apostel ved Guds vilje ifølge løftet om det liv som er i samhørighed med Kristus Jesus“. (1:1) Paulus vidste at livet i samhørighed med Kristus ventede ham. Han havde forkyndt i mange af den dakendte verdens vigtigste byer, lige fra Jerusalem til Rom, og havde måske endda været i Spanien. (Rom. 15:24, 28) Han havde fuldendt løbet trofast til det sidste. — 2 Tim. 4:6-8.

3. Hvornår er Andet Timoteusbrev skrevet, og hvordan har det gavnet de kristne gennem tiderne?

³ Brevet er sandsynligvis skrevet omkring år 65, umiddelbart før Paulus led martyrdøden. Timoteus var uden tvivl stadig i Efesus, for Paulus havde opfordret ham til at blive der. (1 Tim. 1:3) To gange anmoder Paulus nu indtrængende Timoteus om at komme hurtigt til sig, og han beder ham om at tage Markus med og ligeledes kappen og skriftrullerne som Paulus har efterladt i Troas. (2 Tim. 4:9, 11, 13, 21) Skønt brevet blev skrevet på et så kritisk tidspunkt indeholdt det en kraftig  opmuntring til Timoteus, og siden har det fortsat været til stor opmuntring for sande kristne i alle tidsaldre.

4. Hvad viser at Andet Timoteusbrev er ægte og kanonisk?

⁴ Andet Timoteusbrev er ægte og kanonisk af de grunde der allerede er fremført under behandlingen af Første Timoteusbrev. Det blev anerkendt og benyttet af tidlige skribenter og kommentatorer, deriblandt Polykarp i det andet århundrede.

BREVETS INDHOLD

5. Hvilken tro bor i Timoteus, og hvad bør han alligevel blive ved med at gøre?

⁵ ’Bevar mønsteret af sunde ord’ (1:1–3:17). Paulus fortæller Timoteus at han aldrig glemmer ham i sine bønner, og at han længes efter at se ham. Han mindes ’den tro uden hykleri’ der er i Timoteus og som først boede i hans mormoder, Lois, og hans moder, Eunike. Timoteus skal opflamme den gave der er i ham, „for Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd“. Derfor må han ikke skamme sig over at vidne og lide ondt for den gode nyheds skyld, for Guds ufortjente godhed er blevet gjort helt kendt ved vor Frelsers, Kristi Jesu, tydelige fremtræden. Timoteus skal bevare „det mønster af sunde ord“ som han har hørt af Paulus, og vogte det som noget skønt der er blevet ham betroet. — 1:5, 7, 13.

6. Hvilken vejledning giver Paulus om undervisning, og hvordan kan Timoteus blive en godkendt arbejder og et kar til et ærefuldt formål?

⁶ Timoteus skal betro det han har lært af Paulus til „troende og trofaste mennesker, som igen vil være tilstrækkelig egnede til at undervise andre“. Han må vise at han er en god Kristi Jesu soldat. En soldat undgår at lade sig indvikle i erhvervslivet, og ved kamplegene er det den der kæmper efter reglerne der bliver kronet. Timoteus bør til stadighed tænke over Paulus’ ord for at opnå indsigt. De betydningsfulde ting der skal huskes og som man skal minde andre om, er at „Jesus Kristus er blevet oprejst fra de døde og er af Davids afkom“, og at frelse og evig herlighed i samhørighed med Kristus og kongedømme sammen med ham, er belønningen for de udvalgte der holder ud. Timoteus skal gøre sit yderste for at fremstille sig for Gud som en godkendt arbejder, og gå uden om tom snak som krænker det der er helligt og som breder sig som koldbrand. Ligesom et kar til et ærefuldt formål i et stort hus holdes adskilt fra et kar til et ikkeærefuldt formål, således formaner Paulus Timoteus til at ’flygte fra de ønsker der hører ungdommen til og jage efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred, sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte’. En Herrens træl bør være mild imod alle, egnet til at undervise og belære med mildhed. — 2:2, 8, 22.

7. Hvorfor vil de inspirerede skrifter være særlig gavnlige i „de sidste dage“?

⁷ „I de sidste dage“ vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare, og mennesker vil blot have en ydre form for gudhengivenhed, idet de „altid lærer og dog aldrig er i stand til at komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. Men Timoteus har nøje fulgt Paulus med hensyn til lære, livsførelse og forfølgelse som han har udholdt og som Herren har friet ham ud af. „Ja,“ tilføjer Paulus, „alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ Timoteus skal imidlertid blive i det han har lært fra den spæde barndom af og som kan gøre ham vís til frelse, for „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“. — 3:1, 7, 12, 16.

8. Hvad formaner Paulus indtrængende Timoteus til, og hvad fryder han sig over i denne forbindelse?

⁸ Fuldfør tjenesten (4:1-22). Paulus pålægger Timoteus at forkynde ordet og være på færde både når tiden er gunstig og når den er ugunstig. (4:2) Den tid vil komme da folk ikke vil finde sig i den sunde lære men vil vende sig til falske lærere; Timoteus, derimod, bør være ædru, ’gøre en evangelieforkynders gerning og fuldføre sin tjeneste’. I erkendelse af at hans død er nært forestående, fryder Paulus sig over at han har kæmpet den gode kamp, at han har fuldendt løbet og bevaret troen. Nu ser han tillidsfuldt frem til belønningen, „retfærdighedens krone“. — 4:5, 8.

9. Hvilken tillid til Herrens kraft giver Paulus udtryk for?

⁹ Paulus beder indtrængende Timoteus om at komme hurtigt, og giver instruktioner om rejsen. Under Paulus’ første forsvar forlod alle ham, men Herren indgød ham kraft for at forkyndelsen kunne blive fuldført blandt nationerne. Ja, han har tillid til at Herren vil udfri ham fra enhver ond gerning og frelse ham til sit himmelske rige.

HVORFOR BREVET ER GAVNLIGT

10. (a) Hvilken særlig gavn af „hele Skriften“ understreges i Andet Timoteusbrev, og hvad skulle kristne stræbe efter at blive? (b) Hvilken indflydelse bør man undgå, og hvordan kan det lade sig gøre? (c) Hvad er der fortsat et stort behov for?

¹⁰ „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig.“ Gavnlig til hvad? Det forklarer Paulus i sit andet brev til Timoteus: „Til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (3:16, 17) Brevet understreger således det gavnlige i „undervisning“. Alle som elsker retfærdighed vil derfor give agt på brevets kloge råd og stræbe efter at undervise i ordet og gøre deres yderste for at blive Guds godkendte arbejdere der „behandler sandhedens ord på rette måde“. Ligesom i Efesus på Timoteus’ tid er der nogle i vor tid som giver sig af med „tåbelige og dumme diskussioner“, som  „altid lærer og dog aldrig er i stand til at komme til nøjagtig kundskab om sandheden“, og som forkaster „den sunde lære“ for at lytte til lærere som kildrer deres ører med det de ønsker at høre. (2:15, 23; 3:7; 4:3, 4) For at undgå denne besmittende verdslige indflydelse må man ’bevare mønsteret af sunde ord’ i tro og kærlighed. Desuden er der et presserende behov for at flere og flere — ligesom „Guds-mennesket“ Timoteus — bliver „tilstrækkelig egnede til at undervise andre“, både i og uden for menigheden. Lykkelige er alle de der skuldrer dette ansvar og bliver ’egnede til at undervise med mildhed’, og som forkynder ordet „med al langmodighed og undervisning“! — 1:13; 2:2, 24, 25; 4:2.

11. Hvilket råd gives der med hensyn til børn?

¹¹ Som Paulus sagde, havde Timoteus kendt De Hellige Skrifter „fra den spæde barndom af“ på grund af Lois’ og Eunikes kærlige oplæring. Dette viser også hvornår man skal begynde den bibelske oplæring af børn i vor tid. Men hvad nu hvis den første nidkærheds ild begynder at dø når de bliver ældre? Paulus’ råd er at man får denne ild til igen at flamme op i „krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd“, og bevarer troen fri for hykleri. „I de sidste dage,“ sagde han, vil der være kritiske tider med problemer i form af lovløshed og falske lærere. Det er derfor det er så nødvendigt for unge og også for alle andre ’at være ædru i alle ting, og at fuldføre deres tjeneste’. — 3:15; 1:5-7; 3:1-5; 4:5.

12. (a) Hvordan henledte Paulus opmærksomheden på Rigets afkom, og hvilket håb gav han udtryk for? (b) Hvordan kan Guds tjenere i dag få den samme indstilling som Paulus?

¹² Belønningen er værd at kæmpe for. (2:3-7) I denne forbindelse henleder Paulus opmærksomheden på Rigets afkom og siger: „Husk at Jesus Kristus er blevet oprejst fra de døde og er af Davids afkom, ifølge den gode nyhed jeg forkynder.“ Det var Paulus’ håb at forblive i samhørighed med dette afkom. Længere henne taler han om sin snarlige henrettelse og siger tillidsfuldt: „Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag, dog ikke kun mig, men også alle dem som med kærlighed har imødeset hans tydelige fremtræden.“ (2:8; 4:8) De der kan se tilbage på mange års trofast tjeneste og sige det samme, er lykkelige! Det kræver imidlertid at man nu tjener i uangribelighed og glæder sig til Jesu Kristi tydelige fremtræden, og at man viser samme tillid som Paulus da han skrev: „Herren vil udfri mig fra enhver ond gerning og vil frelse mig til sit himmelske rige. Ham tilkommer herligheden i evighedernes evigheder. Amen.“ — 4:18.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]