Bibelens 6. bog — Josuas Bog
Bibelens 6. bog — Josuas Bog
Skribent: Josua
Skrevet i: Kana’an
Fuldført: ca. 1450 f.v.t.
Spænder over: 1473–ca. 1450 f.v.t.
1. Hvilken begivenhed står israelitterne over for i 1473 f.v.t.?
VI BEFINDER os i 1473 f.v.t. Der er dramatik og spænding i luften. Israelitterne, der er lejret på Moabs sletter, er klar til at gå ind i Kana’an, det forjættede land. Området på den anden side af Jordan er opdelt i talrige små kongeriger med hver sin hær. De er splittet indbyrdes og svækket af mange års korrupt ægyptisk overherredømme. Alligevel forekommer det israelitterne at de her står over for en overmægtig fjende. De mange befæstede byer med mure omkring, såsom Jeriko, Aj, Hazor og Lakisj, må indtages hvis landet skal erobres. En kritisk tid ligger forude. Afgørende slag må udkæmpes og vindes, slag hvor Jehova selv må træde til med mægtige mirakler til gavn for sit folk for at opfylde sit løfte om at give dem landet. Naturligvis skal der udfærdiges en beretning om disse spændende begivenheder, der er et enestående eksempel på hvad Jehova gør for sit folk, og det må være en øjenvidneskildring. Hvem var bedre egnet til at skrive den end Josua, der af Jehova var udnævnt til Moses’ efterfølger? — 4 Mos. 27:15-23.
2. Hvorfor er Josua den rette mand, både som leder og som skribent?
2 Josua er den rette mand, både til at lede folket og til at skrive om de forestående begivenheder. Han har arbejdet snævert sammen med Moses i de forløbne 40 år i ørkenen. Han har været „Moses’ tjener fra han var en ung mand“ og har derved vist at han er kvalificeret både som åndelig og som militær leder. (4 Mos. 11:28; 2 Mos. 24:13; 33:11; Jos. 1:1) I 1513 f.v.t., det år da Israel forlod Ægypten, var Josua anfører for de israelitiske hærstyrker der slog amalekitterne. (2 Mos. 17:9-14) Som Moses’ loyale medarbejder og en frygtløs hærfører var det naturligt at han blev valgt til at repræsentere Efraims stamme da en mand fra hver stamme blev valgt til det farefulde hverv at udspejde Kana’ans land. Hans mod og trofasthed ved den lejlighed sikrede ham adgang til det forjættede land. (4 Mos. 13:8; 14:6-9, 30, 38) Ja, denne mand, Josua, Nuns søn, var ’en mand i hvem der var ånd’, en mand som havde „fulgt Jehova helt og fuldt“, en mand som var „fuld af visdoms ånd“. Det var ikke så mærkeligt at „Israel vedblev med at tjene Jehova alle Josuas dage“. — 4 Mos. 27:18; 32:12; 5 Mos. 34:9; Jos. 24:31.
3. Hvad beviser at Josua virkelig har levet og tjent Jehova, og at han har skrevet den bog der bærer hans navn?
3 I betragtning af Josuas erfaring, oplæring og prøvede egenskaber som en sand tilbeder af Jehova, var han yderst velegnet til at medvirke ved nedskrivningen af ’hele Skriften der er inspireret af Gud’. Josua er ikke en sagnfigur, men en mand der virkelig har levet og tjent Jehova. Han nævnes ved navn i De Kristne Græske Skrifter. (Apg. 7:45; Hebr. 4:8) Som Moses blev brugt til at skrive om begivenhederne i sin levetid, er det naturligt at hans efterfølger, Josua, blev brugt til at skrive om de begivenheder han var øjenvidne til. At bogen er skrevet af et øjenvidne fremgår af Josua 6:25. Ifølge den jødiske tradition er det Josua der har skrevet den, og der siges da også i bogen: „Og Josua skrev disse ord op i Guds lovbog.“ — Jos. 24:26.
4. Hvordan er ægtheden af Josuas Bog blevet bekræftet både gennem profetiers opfyldelse og gennem senere bibelskribenters vidnesbyrd?
4 Da Jeriko blev ødelagt knyttede Josua en profetisk forbandelse til genopbygningen af byen, og profetien fik en bemærkelsesværdig opfyldelse på kong Akab af Israels tid, omkring 500 år senere. (Jos. 6:26; 1 Kong. 16:33, 34) Bogens ægthed bekræftes desuden af at senere bibelskribenter ofte henviser til de begivenheder der er omtalt i den. Salmisterne henviser gang på gang til dem (Sl. 44:1-3; 78:54, 55; 105:42-45; 135:10-12; 136:17-22), og det samme gør Nehemias (Neh. 9:22-25), Esajas (Es. 28:21), apostelen Paulus (Apg. 13:19; Hebr. 11:30, 31) og disciplen Jakob (Jak. 2:25).
5. (a) Hvilken tidsperiode omspænder Josuas Bog? (b) Hvorfor er navnet Josua passende?
5 Josuas Bog omspænder en periode på over 20 år, fra indvandringen i Kana’an i 1473 til omkring 1450 f.v.t., der sandsynligvis var det år Josua døde. Navnet „Josua“ (hebraisk: Jehōsjuʹa‛), der betyder „Jehova er frelse“, er yderst passende i betragtning af at Josua var Israels synlige leder under erobringen af landet, og at han gav Jehova hele æren i erkendelse af at Han var befrieren. I Septuaginta kaldes bogen Iēsousʹ (det græske ord der svarer til Jehōsjuʹa‛), og af denne form er navnet Jesus afledt. Josua, der udmærkede sig ved sit mod, sin lydighed og sin uangribelighed, var et storartet profetisk billede på „vor Herre Jesus Kristus“. — Rom. 5:1.
BOGENS INDHOLD
6. Hvilke afsnit kan bogen naturligt opdeles i?
6 Bogen falder naturligt i fire dele: 1) Indvandringen i det forjættede land, 2) erobringen af Kana’an, 3) fordelingen af landet og 4) Josuas afskedsformaninger. Hele beretningen er levende fortalt og fuld af dramatik.
7. Hvilke opmuntringer og råd giver Jehova Josua?
7 Indvandringen i det forjættede land (1:1–5:12). Da Jehova er klar over hvilke prøvelser israelitterne har i vente, opmuntrer han Josua og giver ham gode råd: „Vær blot modig og meget stærk . . . Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den; for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt. Har jeg ikke overdraget dig hvervet? Vær modig og stærk . . . for Jehova din Gud er med dig overalt hvor du færdes.“ (1:7-9) Josua giver Jehova æren som den virkelige leder og hersker; og som han har fået befaling på, træffer han straks forberedelser til at gå over Jordan. Israelitterne anerkender ham som Moses’ efterfølger og lover at være loyale. Og nu fremad til erobringen af Kana’an!
8. (a) Hvordan viser Rahab sin tro? (b) Hvordan viser Jehova at han er „en levende Gud“ i Israels midte?
8 To mænd sendes ud for at udspionere Jeriko. Skøgen Rahab benytter lejligheden til at vise sin tro på Jehova ved med fare for sit liv at skjule spionerne. De sværger til gengæld på at hun vil blive skånet når Jeriko ødelægges. Da spionerne kommer tilbage, fortæller de at alle landets indbyggere har mistet modet på grund af israelitterne. Efter at have modtaget denne gunstige rapport tager Josua straks til Jordanfloden, hvor der er højvande. Jehova giver nu et håndgribeligt bevis på at han støtter Josua og at der er „en levende Gud“ i Israels midte, ligesom i Moses’ dage. (3:10) I det øjeblik præsterne som bærer pagtens ark træder ud i Jordan, opdæmmes det vand der kommer strømmende, så israelitterne kan gå over på tør grund. Josua tager tolv sten midt i floden for at stille dem op som et minde og anbringer tolv andre sten i floden, dér hvor præsterne står, hvorefter præsterne går over. Så vender flodens vand tilbage og går igen over sine bredder.
9. Hvad sker der derefter i Gilgal?
9 Efter at være kommet over Jordan slår folket lejr i Gilgal mellem Jordan og Jeriko, og her sætter Josua mindestenene op som et vidnesbyrd for kommende generationer og „for at alle jordens folk kan kende Jehovas hånd og vide at den er stærk; for at I altid kan frygte Jehova jeres Gud“. (4:24) (Josua 10:15 antyder at Gilgal derefter kan være blevet brugt som hovedkvarter i nogen tid.) Her omskæres Israels sønner, da der ikke er foretaget nogen omskærelse under ørkenvandringen. Påsken fejres, mannaen hører op, og endelig begynder israelitterne at spise af landets afgrøde.
10. Hvilke direktiver får Josua om indtagelsen af Jeriko, og hvilken dramatisk aktion følger?
10 Erobringen af Kana’an (5:13–12:24). Nu er det første mål inden for rækkevidde. Men hvordan skal man indtage Jeriko, der er „tæt tillukket“ og omgivet af mure? (6:1) Jehova anviser selv fremgangsmåden; han sender „fyrsten over Jehovas hær“ til Josua for at instruere ham. (5:14) En gang om dagen i seks dage skal Israels væbnede styrke marchere rundt om byen, med krigerne forrest, efterfulgt af en procession af præster, hvoraf nogle blæser i vædderhorn og andre bærer pagtens ark. På den syvende dag skal de gå rundt om byen syv gange. Josua videregiver trofast befalingen til folket. Nøjagtig som befalet marcherer Israels hærstyrke rundt om Jeriko. Ingen siger et ord. Der høres kun folkets trampen og lyden af præsternes horn. Efter at de på den sidste dag har sluttet den syvende runde giver Josua tegn til dem om at råbe. De udstøder „et højt krigsråb“ og Jerikos mure falder sammen! (6:20) Alle som én stormer de byen, erobrer den og stikker den i brand. Kun den trofaste Rahab og hendes familie skånes.
11. Hvordan får Israel revanche efter det første nederlag ved Aj?
11 Og nu videre vestpå mod Aj! Israelitternes tillid til at de skal vinde endnu en let sejr forvandles til forfærdelse da mændene fra Aj slår de 3000 angribende israelitiske soldater på flugt. Hvad er der sket? Har Jehova forladt dem? Ængsteligt spørger Josua Jehova. I sit svar giver Jehova til kende at en i lejren har forbrudt sig imod hans befaling om at alt i Jeriko skulle tilintetgøres; vedkommende har stjålet noget og skjult det. Lejren er derved blevet uren og må renses før Israel kan forvente fremgang under Jehovas velsignelse. Ved guddommelig ledelse afsløres synderen, Akan, og han og hans husstand stenes til døde. Da israelitterne igen nyder Jehovas gunst drager de mod Aj. Endnu en gang tilkendegiver Jehova selv hvilken strategi der skal anvendes. Mændene fra Aj lokkes ud af deres befæstede by — og opdager at de er faldet i et baghold. Byen indtages og udslettes sammen med alle sine indbyggere. (8:26-28) Intet kompromis med fjenden!
12. Hvilken guddommelig befaling efterkommer Josua derefter?
12 I lydighed mod Jehovas befaling ved Moses bygger Josua derefter et alter på Ebals Bjerg og skriver ’en afskrift af Loven’ på det. (8:32) Så læser han Lovens ord sammen med velsignelsen og forbandelsen for hele det forsamlede folk, hvoraf den ene halvdel står foran Garizims Bjerg og den anden halvdel foran Ebals Bjerg. — 5 Mos. 11:29; 27:1-13.
13. Hvad fører det til at gibeonitterne handler med list?
13 I forfærdelse over at israelitterne drager så hurtigt frem slutter en del af Kana’ans små kongeriger sig sammen i et forsøg på at standse Josua. Men ’da indbyggerne i Gibeon hører hvad Josua har gjort ved Jeriko og Aj, handler de med list’. (Jos. 9:3, 4) Under foregivende af at være kommet fra et land der ligger fjernt fra Kana’an slutter de pagt med Josua, der går med til „at lade dem leve“. Listen bliver opdaget, men israelitterne står ved pagten. Dog sætter de gibeonitterne til at „samle brænde og trække vand op“ som ’de laveste trælle’, hvorved Noas inspirerede forbandelse af Kana’an, Kams søn, får en delvis opfyldelse. — Jos. 9:15, 27; 1 Mos. 9:25.
14. Hvordan viser Jehova ved Gibeon at han kæmper for Israel?
14 Gibeonitternes afhopning var ingen ringe sag, for „Gibeon var en stor by, . . . større end Aj, og alle dens mænd var vældige krigere“. (Jos. 10:2) Adoni-Zedek, Jerusalems konge, ser i dette en trussel mod sig selv og de andre riger i Kana’an. Der må statueres et eksempel for at hindre at andre går over til fjenden. Derfor slutter Adoni-Zedek og fire andre konger (over bystaterne Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon) sig sammen og fører krig imod Gibeon. For at opfylde sine pagtsforpligtelser over for gibeonitterne marcherer Josua hele natten for at komme dem til undsætning, og slår de fem kongers hære på flugt. Endnu en gang griber Jehova ind i kampen med ødelæggende kræfter som mennesker ikke råder over. Mægtige haglsten regner ned fra himmelen og dræber flere af fjenderne end den israelitiske hær dræber med sværdet. Og — hvilket under! — ’solen bliver stående midt på himmelen og haster ikke med at gå ned henved en hel dag’. (10:13) Det betyder at de afsluttende operationer kan føres til ende. De verdsligvise anerkender måske ikke dette mirakel, men de der har tro accepterer den guddommelige beretning i bevidstheden om at Jehova har magt til at beherske universets kræfter og lede dem efter sin vilje. Der er ingen tvivl om at „Jehova selv kæmpede for Israel“. — 10:14.
15. Beskriv forløbet af invasionen og dens højdepunkt ved Hazor.
15 Efter at have dræbt de fem konger vier Josua Makkeda til udslettelse. Idet han hurtigt drager mod syd tilintetgør han fuldstændig Libna, Lakisj, Eglon, Hebron og Debir, byer der lå i bjerglandet mellem Det Døde Hav og Middelhavet. Ved denne tid har nyheden om invasionen bredt sig til hele Kana’an. Oppe i det nordlige slås der alarm af Jabin, kongen i Hazor. Overalt på begge sider af Jordan udsender han et opråb om en samlet kamp mod israelitterne. Da disse slår lejr ved Meroms vand, neden for Hermons Bjerg, er de forsamlede fjendestyrker ’talrige som sandskornene ved havets bred’. (11:4) Igen forsikrer Jehova Josua om at han vil sejre og giver ham retningslinjer for kampen. Og resultatet? Endnu et knusende nederlag for Jehovas folks fjender! Hazor stikkes i brand og dens allierede byer og deres konger udslettes. Sådan udstrækker Josua israelitternes herredømme til hele Kana’an. Enogtredive konger er blevet besejret.
16. Hvilke landtildelinger foretages nu?
16 Fordelingen af landet (13:1–22:34). Til trods for de mange sejre hvorved mange vigtige befæstede byer er blevet ødelagt og den organiserede modstand for en tid er brudt, er der „endnu ret meget tilbage af landet at tage i besiddelse“. (13:1) Men nu er Josua næsten 80 år, og der er også et andet stort arbejde der skal gøres, nemlig fordelingen af landet i arvelodder til ni hele stammer og Manasses halve stamme. Ruben, Gad og Manasses halve stamme har allerede modtaget deres arvelodder i landet øst for Jordan, og levitterne skal ingen have, da „Jehova, Israels Gud, er deres arvelod“. (13:33) Hjulpet af præsten Eleazar foretager Josua nu tildelingerne vest for Jordan. Den 85-årige Kaleb, der er ivrig efter at bekæmpe Jehovas fjender til det sidste, anmoder om, og får tildelt, egnen ved Hebron, hvor anakitterne holder til. (14:12-15) Efter at stammerne har modtaget deres arv ved lodkastning anmoder Josua om byen Timnat-Sera i Efraims bjergland, og han får den „på Jehovas befaling“. (19:50) Mødeteltet sættes op i Silo, som også ligger i Efraims bjergland.
17. Hvordan sørges der for tilflugtsbyer og for byer til levitterne?
17 Seks tilflugtsbyer sættes til side til uforsætlige manddrabere, tre på hver side af Jordan. De der ligger vest for Jordan er Kedesj i Galilæa, Sikem i Efraim og Hebron i Judas bjergland. De der ligger på østsiden er Bezer i Rubens område, Ramot i Gilead og Golan i Basan. Disse byer ’helliges’. (20:7) Ved lodkastning får levitterne tildelt 48 byer med tilhørende græsgange inden for stammeområderne. Disse byer indbefatter de seks tilflugtsbyer. Sådan ’tog israelitterne landet i besiddelse og bosatte sig i det’. Alt hvad Jehova havde lovet gik i opfyldelse. — 21:43, 45.
18. Hvilken krise opstår der mellem de østlige og de vestlige stammer, og hvordan løses den?
18 Krigerne fra Rubens, Gads og Manasses halve stamme som hidtil har fulgt Josua, vender nu tilbage til deres arvelodder på den anden side af Jordan; Josua velsigner dem og formaner dem til at være trofaste. I nærheden af Jordan rejser de et stort alter. Dette fremkalder en krise. Eftersom Jehova har udpeget mødeteltet i Silo som centrum for gudsdyrkelsen, frygter de vestlige stammer forræderi og troløshed og gør klar til kamp mod de formodede oprørere. Imidlertid afværges blodsudgydelse da det forklares at alteret ikke er bestemt til ofringer men blot skal tjene som „vidne mellem os [Israel øst og vest for Jordan] om at Jehova er den sande Gud“. — 22:34.
19, 20. (a) Hvilke afskedsformaninger giver Josua? (b) Hvilket valg forelægger han israelitterne, og hvordan understreger han hvad de bør vælge?
19 Josuas afskedsformaninger (23:1–24:33). ’Og længe efter at Jehova har givet Israel hvile for alle sine fjender rundt om, da Josua er gammel og er kommet højt op i årene’ kalder Josua hele folket sammen for at give det nogle inspirerende afskedsformaninger. (23:1) Ydmyg til det sidste giver han Jehova hele æren for de store sejre over folkeslagene. Måtte de nu alle fortsat være trofaste! „I skal . . . være fast besluttede på at overholde og handle efter alt hvad der er skrevet i bogen med Mose lov, så I ikke afviger fra den, hverken til højre eller til venstre.“ (23:6) De skal holde sig fra falske guder. „I skal til stadighed, for jeres sjæles skyld, give agt på at elske Jehova jeres Gud.“ (23:11) De må ikke indgå kompromis med de kana’anæere der er tilbage, heller ikke ægteskabelige eller religiøse forbindelser, for så vil Jehovas vrede blusse op imod dem.
20 Efter at have samlet alle stammerne i Sikem og ladet tilsynsmændene stille sig op foran Jehova, genfortæller Josua Jehovas personlige skildring af hvordan han har taget sig af sit folk fra det tidspunkt da han kaldte Abraham og førte ham til Kana’an og indtil erobringen af og bosættelsen i det forjættede land. Atter advarer Josua imod falsk religion og anråber Israel om at frygte Jehova og tjene ham i uangribelighed og sandhed. Ja, „tjen Jehova“. Så fremlægger han sagen i vendinger der ikke er til at tage fejl af: „Vælg selv i dag hvem I vil tjene: enten de guder som jeres forfædre dyrkede . . . eller amoritternes guder i hvis land I nu bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ Med en overbevisning der leder tanken hen på Moses, minder han Israel om at Jehova „er en hellig Gud; han er en Gud der kræver udelt hengivenhed“. Derfor, bort med de fremmede guder! Dette får folket til enigt at erklære: „Vi vil tjene Jehova vor Gud, og vi vil adlyde hans røst!“ (24:14, 15, 19, 24) Før Josua lader dem tage hver til sit slutter han en pagt med dem, skriver disse ord i Guds lovbog og rejser en stor sten som vidne. Så dør Josua i den høje alder af 110 år og begraves i Timnat-Sera.
HVORFOR DEN ER GAVNLIG
21. Hvilke kloge formaninger i Josuas Bog er til særlig gavn for os?
21 Virker det ikke tilskyndende på dig at læse Josuas afskedsformaninger om trofast tjeneste? Siger du ikke som Josua sagde for mere end 3400 år siden: „Jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova“? Hvis du tjener Jehova under prøvende omstændigheder eller er isoleret fra dine trosfæller, henter du så ikke friske kræfter fra Jehovas ord til Josua dengang han skulle føre Israels folk ind i det forjættede land: „Vær blot modig og meget stærk“? Finder du ikke at det er til uvurderlig gavn at følge formaningen om at „læse dæmpet i [Bibelen] dag og nat“, når det betyder at du vil „have lykken med dig på din vej“? Alle der følger disse kloge formaninger vil finde dem yderst gavnlige. — 24:15; 1:7-9.
22. Hvilke vigtige sider af den sande tilbedelse fremhæves?
22 De begivenheder der så levende er skildret i Josuas Bog er mere end blot oldtidshistorie. De fremhæver guddommelige principper — først og fremmest at tro og lydighed er en betingelse for at opnå Jehovas velsignelse. Apostelen Paulus siger: „Ved tro faldt Jerikos mure efter at man havde gået rundt om dem i syv dage,“ og „ved tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med dem som havde handlet ulydigt.“ (Hebr. 11:30, 31) Jakob nævner ligeledes Rahab som et eksempel på hvordan kristne kan vise deres tro i gerninger. — Jak. 2:24-26.
23. Hvilke kraftige påmindelser indeholder Josuas Bog?
23 De overnaturlige begivenheder der omtales i Josua 10:10-14 — at solen og månen stod stille — samt de mange andre mirakler Jehova udførte til gavn for sit folk, er kraftige påmindelser om at Jehova både kan og vil udslette alle sine onde modstandere. Esajas nævner Gibeon, der var slagmark både på Josuas og Davids tid, i forbindelse med denne udslettelse, hvor Jehova vil rejse sig i vrede „så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk — hans værk er usædvanligt“. — Es. 28:21, 22.
24. Hvilken sammenhæng er der mellem Josuas Bog og løfterne om Riget, og hvilken forsikring giver den os om at alle disse løfter vil blive opfyldt?
24 Peger begivenhederne i Josuas Bog frem til Guds rige? Ja, afgjort! At erobringen af og bosættelsen i det forjættede land skal knyttes sammen med noget langt større antydes af apostelen Paulus: „For hvis Josua havde ført dem ind til hvilens sted, ville Gud ikke derefter have talt om en anden dag. Altså står der en sabbatshvile tilbage for Guds folk.“ (Hebr. 4:1, 8, 9) De der hører til Guds folk stræber fortsat efter at befæste deres „adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige“. (2 Pet. 1:10, 11) Som vist i Mattæus 1:5 blev Rahab stammoder til Jesus Kristus. Josuas Bog er derfor endnu et betydningsfuldt led i beretningen der fører os frem til Rigets afkom. Den giver en sikker forvisning om at Jehovas løfter om Riget vil blive opfyldt. Idet bogen taler om Guds løfte til Abraham, Isak og Jakob, et løfte som blev gentaget over for deres efterkommere, israelitterne, erklærer den om Josuas tid: „Ikke ét af alle de gode løfter som Jehova havde givet Israels hus slog fejl; alt gik i opfyldelse.“ (Jos. 21:45; 1 Mos. 13:14-17) Det samme vil kunne siges om Jehovas „gode løfter“ om det retfærdige rige i himmelen — de vil alle sammen gå i opfyldelse!
[Studiespørgsmål]
