Bibelens 61. bog — Peters Andet Brev

Skribent: Peter

Skrevet i: Babylon (?)

Fuldført: ca. 64 e.v.t.

1. Hvad viser at Peter har skrevet Peters Andet Brev?

 DA PETER skrev sit andet brev var han klar over at han snart skulle dø. Han nærede et stærkt ønske om at minde sine medkristne om betydningen af nøjagtig kundskab for at hjælpe dem til at bevare deres faste ståsted i tjenesten. Er der nogen grund til at betvivle at apostelen Peter har skrevet det andet brev der bærer hans navn? Nej, brevet gør det selv af med enhver tvivl om hvem der har skrevet det. Skribenten siger at han er „Simon Peter, en Jesu Kristi træl og apostel“. (2 Pet. 1:1) Han henviser til dette som ’det andet brev han skriver til dem’. (3:1) Han omtaler sig selv som øjenvidne til Jesu Kristi forklarelse, en forret Peter delte med Jakob og Johannes, og skriver om dette med et øjenvidnes hele indlevelse. (1:16-21) Han nævner at Jesus havde forudsagt hans død. — 2 Pet. 1:14; Joh. 21:18, 19.

2. Hvad taler for at Peters Andet Brev er kanonisk?

² Imidlertid har nogle bibelkritikere peget på at stilen i de to breve er forskellig, og vil dermed underkende det andet brev som Peters værk. Men dette skulle ikke frembyde noget virkeligt problem, for der er også forskel på brevenes formål og indhold. Dertil kommer at Peter skrev sit første brev „gennem Silvanus, en trofast broder“, og hvis Silvanus fik et vist spillerum ved udformningen af sætningerne, kan dette forklare forskellen på stilen i de to breve, eftersom Silvanus øjensynlig ikke var med til at skrive det andet brev. (1 Pet. 5:12) Dets ægthed er også blevet bestridt fordi det kun er „svagt bevidnet af kirkefædrene“. Som det ses af oversigten „Vigtige gamle fortegnelser over De Kristne Græske Skrifter“ blev Peters Andet Brev imidlertid betragtet som en del af Bibelens kanon af flere autoriteter forud for det tredje kirkemøde i Karthago. a

3. Hvornår og hvor er Peters Andet Brev sandsynligvis skrevet, og hvem var det henvendt til?

³ Peters Andet Brev er højst sandsynligt skrevet omkring år 64, fra Babylon eller et sted i nærheden deraf, kort tid efter det første brev, men der findes ikke noget direkte vidnesbyrd herom. Da Peter affattede sit brev, cirkulerede de fleste af Paulus’ breve i menighederne og var kendt af Peter, der betragtede dem som inspirerede af Gud og stillede dem på linje med „de øvrige skrifter“. Peters Andet Brev er henvendt til „dem der ligesom vi har opnået troens privilegium“. Dette indbefatter dem som det første brev var henvendt til samt andre som Peter havde forkyndt for. Ligesom det første brev havde cirkuleret i mange forskellige områder, havde det andet brev også karakter af at være stilet til mange. — 2 Pet. 3:15, 16; 1:1; 3:1; 1 Pet. 1:1.

BREVETS INDHOLD

4. (a) Hvordan bør brødrene stræbe efter at bære frugt med hensyn til nøjagtig kundskab, og hvilke løfter har de fået? (b) Hvordan er det profetiske ord blevet mere stadfæstet, og hvorfor bør man give agt på det?

⁴ Om at befæste kaldelsen til det himmelske rige (1:1-21). Peter er hurtig til at vise kærlig interesse for dem der „har opnået troens privilegium“. Han ønsker at ufortjent godhed og fred må blive dem stadig rigeligere til del „ved nøjagtig kundskab om Gud og om Jesus, vor Herre“. Gud har frit givet dem „de dyrebare og største løfter“, hvorved de kan blive delagtige i guddommelig natur. Derfor skal de med al iver og alvor til deres tro føje dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed. Hvis disse egenskaber strømmer over i dem, vil de aldrig blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til nøjagtig kundskab. Brødrene skal gøre deres yderste for at befæste deres kaldelse og udvælgelse samt deres adgang til deres Herres evige rige. Da Peter véd at han ’snart skal lægge sit telt væk’, er han indstillet på at minde dem om disse ting så de kan minde sig selv om dem efter hans bortgang. Peter var øjenvidne til Kristi storhed på det hellige bjerg, hvor disse ord „blev fremført for ham af den storslåede herlighed: ’Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.’“ Således står det profetiske ord mere stadfæstet, og man gør vel i at give agt på det, for det er ikke fremført ved et menneskes  vilje, „men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“. — 1:1, 2, 4, 14, 17, 21.

5. Hvordan advarer Peter imod falske lærere, og hvilke magtfulde eksempler bruger han for at vise at Guds domme med sikkerhed vil ramme sådanne mænd?

⁵ Kraftig advarsel imod falske lærere (2:1-22). Falske profeter og lærere vil liste ødelæggende sekter ind, fremme skamløse gerninger og kaste forsmædelse på sandheden. Men deres ødelæggelse slumrer ikke. Gud undlod ikke at straffe de engle der syndede, at bringe en vandflod på Noas tid eller at lægge Sodoma og Gomorra i aske. Men eftersom Jehova udfriede forkynderen Noa og den retfærdige Lot, „forstår [han] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag“. For disse er dristige, selvrådige, uvidende, som fornuftløse dyr; de spotter, svælger i bedrageriske lærdomme, er ægteskabsbrydere og havesyge, og ligesom Bileam elsker de lønnen for at øve uret. De lover frihed men er selv fordærvelsens trælle. Det ville have været bedre for dem ikke at have kendt retfærdighedens vej, for det er gået dem som dette ordsprog siger: „En hund vender tilbage til sit eget bræk, og en badet so for at vælte sig i sølen.“ — 2:9, 22.

6. (a) Hvorfor skriver Peter, og hvad siger han om Guds løfte? (b) Hvordan må de kristne vise at de er årvågne i modsætning til dem der latterliggør?

⁶ Hav altid Jehovas dag i tanke (3:1-18). Peter skriver for at vække de kristnes klare tænkeevne, så de kan huske de udtalelser som tidligere er fremsat. Der skal komme nogle som latterliggør i de sidste dage, og de vil sige: „Hvor er denne hans [Kristi] lovede nærværelse?“ Det undgår disse menneskers opmærksomhed at Gud ødelagde fortidens verden ved vand, og at ’de himle og den jord som er nu, ved det samme ord er gemt til ild’ og „bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Da tusind år er som én dag for Jehova, er han „ikke langsom med hensyn til sit løfte“, men han er tålmodig, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang. Derfor må de kristne passe på deres adfærd og øve handlinger der hører gudhengivenhed til, mens de „venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke“, den dag hvorved himlene skal opløses ved ild og elementerne vil smelte på grund af stærk hede. Men der skal komme „nye himle og en ny jord“ efter Guds løfte. — 3:4, 7, 9, 13.

7. Hvordan skal de kristne forholde sig i betragtning af den forudviden de har?

⁷ Derfor skal de gøre deres yderste „for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred“. De bør regne deres Herres tålmodighed for frelse, sådan som den elskede Paulus har skrevet til dem. Da de har denne forudviden, må de vogte sig at de ikke kommer bort fra deres eget faste ståsted. „Nej,“ slutter Peter, „fortsæt med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab. Ham tilhører herligheden både nu og til evighedens dag.“ — 3:14, 18.

HVORFOR BREVET ER GAVNLIGT

8. (a) Hvordan bevidner Peter at både De Hebraiske og De Græske Skrifter er inspirerede? (b) Hvordan vil vi få gavn af at holde fast ved den nøjagtige kundskab?

⁸ Hvor er nøjagtig kundskab dog betydningsfuld! Peter indfletter i sine argumenter den nøjagtige kundskab som han har erhvervet sig fra De Hebraiske Skrifter, og han bevidner at de er inspireret af den hellige ånd: „For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ Han gør også opmærksom på at Paulus’ visdom blev „givet ham“. (1:21; 3:15) Vi har stor gavn af at grunde over alle disse inspirerede skrifter og holde fast ved den nøjagtige kundskab. Så vil vi aldrig blive selvsikre og komme til at ligne dem der ifølge Peters beskrivelse siger: „Alt [er] jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.“ (3:4) Vi vil heller ikke blive indfanget af de falske lærere, som Peter beskriver i kapitel 2 i sit brev. Vi bør til stadighed overveje de påmindelser der er givet af Peter og de andre bibelskribenter. De kan hjælpe os til at forblive „befæstede i sandheden“ og tålmodigt og trofast fortsætte med at „vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab“. — 1:12; 3:18.

9. Hvad opmuntres vi til at gøre med iver og alvor, og hvorfor?

⁹ Som en hjælp til at vokse i „nøjagtig kundskab om Gud og om Jesus, vor Herre“, anbefaler Peter at man med iver og alvor opdyrker de kristne egenskaber der opregnes i kapitel 1, versene 5 til 7. I vers 8 tilføjer han: „For hvis disse egenskaber er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus.“ Dette er en kraftig tilskyndelse til virksomhed i disse kritiske tider! — 1:2.

10. (a) Hvilke løfter understreger Peter, og hvad formaner han til i denne forbindelse? (b) Hvilken forsikring giver Peter vedrørende profetierne om Riget?

¹⁰ Hvor er det vigtigt at man gør sit yderste for at forvisse sig om at man har del i Jehova Guds „dyrebare og største løfter“! Det er derfor Peter formaner de salvede kristne til at have øjnene rettet mod målet, nemlig Riget, og han siger: „[Gør] jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble. Ja, således  vil der i rigt mål blive givet jer adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.“ Derefter henleder Peter opmærksomheden på storheden af Jesu rige, som han har været øjenvidne til ved forklarelsessynet, og han tilføjer: „Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet.“ Ja, enhver profeti om Jehovas herlige rige vil med sikkerhed blive opfyldt. Det er således med tillid at vi gentager Peters ord, der er citeret fra Esajas’ profeti: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Pet. 1:4, 10, 11, 19; 3:13; Es. 65:17, 18.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]