Bibelens 63. bog — Johannes’ Andet Brev

Skribent: Apostelen Johannes

Skrevet i: Efesus el. omegn

Fuldført: ca. 98 e.v.t.

1. Hvem kan Johannes’ Andet Brev være henvendt til?

 JOHANNES’ Andet Brev er kort — det kunne være skrevet på et enkelt ark papyrus — men det er meget indholdsrigt. Det er henvendt „til den udvalgte frue og til hendes børn“. Eftersom „Kyria“ (det græske ord for „frue“) på den tid blev brugt som et egennavn, er nogle bibelforskere af den opfattelse at det var en person af det navn Johannes henvendte sig til. Andre mener derimod at Johannes skrev til en kristen menighed og omtalte den som „den udvalgte frue“, måske for at narre forfølgere. Hvis brevet er stilet til en menighed må hilsenerne fra den ’søster’ der omtales i det sidste vers, være fra medlemmerne af en anden menighed. Det andet brev havde altså ikke så bred en adresse som det første, da det øjensynlig er skrevet enten til en enkeltperson eller til en enkelt menighed. — Vers 1.

2. (a) Hvad vidner om at Johannes’ Andet Brev er skrevet af apostelen Johannes? (b) Hvad tyder på at brevet er skrevet i eller i nærheden af Efesus, omkring år 98, og hvad vidner om dets ægthed?

² Der er ingen grund til at nære tvivl om at dette brev er skrevet af Johannes. Skribenten kalder sig selv „den ældste“. Dette passer på Johannes, ikke blot på grund af hans fremskredne alder, men også fordi han som en af ’søjlerne’ (Gal. 2:9) og den eneste apostel der endnu var i live, virkelig var en „ældste“ i den kristne menighed. Han var velkendt, og det var ikke nødvendigt med nogen yderligere præsentation over for brevets læsere. At han har skrevet brevet fremgår også af stilens lighed med stilen i det første brev og Johannesevangeliet. Ligesom det første brev ser det ud til at være skrevet i eller i nærheden af Efesus, omkring år 98. Om Johannes’ Andet og Tredje Brev siges der i McClintock og Strongs Cyclopedia: „På grund af den store lighed med Johannes’ Første Brev må vi formode at de to breve er skrevet fra Efesus kort tid efter det første brev. De beskæftiger sig begge med enkeltpersoners færd og anvender de principper der fuldt ud var blevet nedfældet i det første brev.“ a Som et vidnesbyrd om brevets ægthed kan nævnes at det citeres af Irenæus, fra det andet århundrede, og at det blev godkendt af Clemens fra Alexandria, fra samme periode. b Johannes’ breve er desuden katalogiseret i Det Muratoriske Fragment.

3. Hvorfor skrev Johannes brevet?

³ Ligesom det første brev har Johannes skrevet sit andet brev på grund af falske læreres stormløb mod den kristne tro. Johannes vil advare sine læsere imod dem, så de kan kende dem og holde sig fri af dem, mens de selv fortsat vandrer i sandheden og viser hinanden kærlighed.

BREVETS INDHOLD

4. Hvorfor formaner Johannes især til indbyrdes kærlighed, og hvordan skal de behandle dem der går videre og ikke bliver i Messias’ lære?

⁴ Elsk hinanden og afvis de frafaldne (V. 1-13). Efter at have udtrykt sin sande kærlighed til „den udvalgte frue og til hendes børn“, glæder Johannes sig over at han har fundet børn af hende som vandrer i sandheden, sådan som Faderen har givet bud om. Han beder om at de vil vise hinanden kærlighed ved fortsat at vandre i overensstemmelse med Guds bud, for bedragere og antikrister er gået ud i verden, og de bekender ikke Jesus Kristus som kommet i kødet. Enhver som går videre og ikke forbliver i Messias’ lære, har ikke Gud, men den der forbliver i denne lære, „har både Faderen og Sønnen“. Hvis nogen ikke fører denne lære, skal de ikke modtage ham i deres hjem og end ikke hilse på ham. Johannes har meget at skrive til dem, men han håber at han i stedet for kan komme og tale med dem ansigt til ansigt, så deres glæde kan være „hel og fuld“. — V. 9, 12.

HVORFOR BREVET ER GAVNLIGT

5. (a) Hvilken situation, som også forekommer i dag, var opstået på Johannes’ tid? (b) Hvordan kan vi i dag ligesom Johannes vise værdsættelse af menighedens enhed?

⁵ Det ser ud til at der på Johannes’ tid, ligesom i vor tid, var nogle der ikke var tilfredse med at holde sig til Kristi klare, enkle lære. De ønskede noget mere, noget der kunne behage deres eget „jeg“, noget der kunne ophøje dem og stille dem på  linje med verdslige filosoffer, og de veg ikke tilbage for at besmitte og splitte den kristne menighed for at nå deres selviske mål. Johannes værdsatte menighedens enhed, der hviler på kærlighed og på den sande lære i samhørighed med Faderen og Sønnen. I dag bør vi skatte menighedens enhed lige så højt, og endda nægte at komme sammen med eller hilse på dem der antager en lære som går videre end den vi har modtaget gennem de inspirerede skrifter. Ved fortsat at vandre i overensstemmelse med Guds bud og i den fuldkomne glæde der opnås ved sandt kristent samvær, kan vi være forvissede om at „ufortjent godhed, barmhjertighed og fred skal være med os fra Gud, Faderen, og fra Jesus Kristus, Faderens søn, forbundet med sandhed og kærlighed“. (V. 3) Johannes’ Andet Brev understreger velsignelsen ved en sådan kristen enhed.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]