Bibelens 9. bog — Første Samuelsbog

Skribenter: Samuel, Gad og Natan

Skrevet i: Israel

Fuldført: ca. 1078 f.v.t.

Spænder over: ca. 1180-1078 f.v.t.

1. Hvilken stor forandring i Israels folks styreform indtraf i året 1117 f.v.t., og hvilke tilstande ville blive følgen?

 I ÅRET 1117 f.v.t. skete der en skæbnesvanger ændring i Israels nationale styreform. En jordisk konge blev udnævnt! Dette skete mens Samuel tjente som Jehovas profet i Israel. Skønt Jehova havde vidst det i forvejen og forudsagt det, kom det som et lammende slag for Samuel at Israel nu skulle være et kongedømme, som folket havde forlangt det. Samuel, der havde været indviet til Jehovas tjeneste fra fødselen og nærede dyb respekt for Jehovas stilling som konge, forudså hvilke katastrofale følger det ville få for hans medborgere i Guds hellige nation. Men på Jehovas befaling gav Samuel efter for deres krav. „Derpå talte Samuel til folket om kongedømmets rettigheder og skrev det ned i en bog og lagde den hen for Jehovas ansigt.“ (1 Sam. 10:25) Sådan sluttede dommertiden, og en tid med jordiske konger begyndte, en tid hvor Israel skulle opnå uhørt magt og anseelse, blot for til sidst at blive styrtet i vanære og afskåret fra Jehovas gunst.

2. Hvem har skrevet Første Samuelsbog, og hvilke kvalifikationer havde de?

² Hvem var kvalificeret til at udfærdige den guddommelige beretning om denne skæbnesvangre periode? Jehova valgte passende den trofaste Samuel til at begynde nedskrivningen. „Samuel“ betyder „Guds navn“, og Samuel gjorde sig i sandhed bemærket som en der hævdede Jehovas navn på den tid. Det ser ud til at Samuel skrev de første 24 kapitler af bogen. Da han var død fortsatte Gad og Natan nedskrivningen og førte beretningen få år længere frem, til Sauls død. Dette synes at fremgå af Første Krønikebog 29:29, hvor vi læser: „Kong Davids historie fra først til sidst, se, derom står der skrevet blandt seeren Samuels ord og blandt profeten Natans ord og blandt seeren Gads ord.“ Til forskel fra Kongebøgerne og Krønikebøgerne henviser Samuelsbøgerne praktisk talt ikke til tidligere optegnelser, hvilket bekræfter at de er skrevet af Samuel, Gad og Natan, der levede samtidig med David. Disse tre mænd havde alle sammen betroede stillinger som Jehovas profeter og var imod den afgudsdyrkelse som havde undermineret nationens styrke.

3. (a) Hvordan gik det til at Første Samuelsbog blev en særskilt bog? (b) Hvornår blev den fuldført og hvilken periode spænder den over?

³ De to Samuelsbøger var oprindelig én rulle eller ét bind. Inddelingen i to bøger skete første gang da denne del af den græske Septuaginta-oversættelse fremkom. Heri blev Første Samuelsbog kaldt Første Kongerigernes Bog. Denne inddeling og navnet Første Kongebog blev senere benyttet i den latinske Vulgata-oversættelse, og er anvendt i katolske bibeloversættelser op til vor tid. At Første og Anden Samuelsbog oprindelig  udgjorde én bog fremgår af den masoretiske note til Første Samuelsbog 28:24, der viser at dette vers er det midterste i Samuels Bog. Bogen synes at være blevet fuldført omkring 1078 f.v.t. Det vil sige at Første Samuelsbog sandsynligvis spænder over en periode på lidt over hundrede år, fra omkring 1180 til 1078 f.v.t.

4. Hvad støtter beretningen i Første Samuelsbog?

⁴ Der findes utallige vidnesbyrd om beretningens nøjagtighed. Historien bekræfter geografiske navne som nævnes i forbindelse med begivenhederne. Jonatans heldige angreb på en filisterforpost ved Mikmas som førte til at filistrene blev fuldstændig slået på flugt, blev gentaget i den første verdenskrig. En officer fra den britiske hær slog efter sigende tyrkerne på flugt ved at følge de landemærker der er beskrevet i Samuels inspirerede beretning. — 14:4-14. a

5. Hvordan bevidner forskellige bibelskribenter at Første Samuelsbog er ægte?

⁵ Imidlertid er der endnu stærkere beviser for at bogen er inspireret og ægte. Den indeholder beretningen om den tydelige opfyldelse af Jehovas profeti om at Israel ville anmode om en konge. (5 Mos. 17:14; 1 Sam. 8:5) Mange år senere bekræftede Hoseas dens beretning idet han citerede Jehovas udtalelse: „Jeg gav dig en konge i min vrede, og jeg tager ham bort i min heftige vrede.“ (Hos. 13:11) Peter antydede at Samuel havde skrevet under inspiration da han omtalte ham som en profet der ’klart havde forkyndt disse dage’, det vil sige Jesu dage. (Apg. 3:24) Paulus citerede Første Samuelsbog 13:14 da han kort gennemgik hovedpunkterne i Israels historie. (Apg. 13:20-22) Jesus selv anerkendte beretningen som ægte da han spurgte farisæerne: „Har I ikke læst hvad David gjorde da han og de mænd der var med ham blev sultne?“ Derefter fortalte han beretningen om David der bad om skuebrødene. (Matt. 12:1-4; 1 Sam. 21:1-6) Som allerede nævnt anerkendte Ezra også beretningen som ægte. — 1 Krøn. 29:29.

6. Hvilke andre vidnesbyrd fra Bibelen selv viser at Første Samuelsbog er ægte?

⁶ Det er den første beretning om Davids gerninger, og hver gang David omtales i de øvrige skrifter er det en bekræftelse af at Samuelsbogen er en del af Guds inspirerede ord. Der henvises også til nogle af dens beretninger i overskrifterne til Davids salmer, som for eksempel Salme 59 (1 Sam. 19:11), Salme 34 (1 Sam. 21:13, 14) og Salme 142 (1 Sam. 22:1 eller 24:1, 3). Sådan fastslår det indre vidnesbyrd fra Guds eget ord at Første Samuelsbog er ægte.

BOGENS INDHOLD

7. Hvilke israelitiske lederes livshistorie skildres i bogen?

⁷ Bogen spænder helt eller delvis over fire af Israels førende mænds levetid; her tænkes på ypperstepræsten Eli, profeten Samuel, den første konge, Saul, og David som blev salvet til at være den næste konge.

8. Hvad sker der før Samuels fødsel, og hvordan bliver han „en tjener for Jehova“?

⁸ Dommeren Eli og den unge Samuel (1:1–4:22). Ved beretningens begyndelse møder vi Hanna, levitten Elkanas yndlingshustru. Hun er barnløs og bliver af den grund hånet af hans anden hustru, Peninna. Under et af familiens årlige besøg i Silo, hvor Jehovas pagts ark står, beder Hanna inderligt til Jehova om at få en søn. Hun lover at hvis hendes bøn bliver besvaret vil hun vie drengen til tjenesten for Jehova. Gud besvarer hendes bøn og hun føder en søn, Samuel. Så snart han er vænnet fra, bringer hun ham til Jehovas hus og overgiver ham i ypperstepræsten Elis varetægt som „et lån til Jehova“. (1:28) Hanna bryder derefter ud i jubelsang som et udtryk for taknemmelighed og lykke. Drengen bliver „en tjener for Jehova hos præsten Eli“. — 2:11.

9. Hvordan går det til at Samuel bliver profet i Israel?

⁹ Det står ikke så godt til med Eli. Han er gammel, og hans to sønner er uslinge som ’ikke kender Jehova’. (2:12) De benytter deres præsteembede til at tilfredsstille deres grådighed og umoralske lyster. Eli forsømmer at irettesætte dem. Jehova udtaler derfor sin fordømmelse over Elis hus; han meddeler Eli at ingen i hans hus skal blive gammel og at begge hans sønner skal dø på samme dag. (1 Sam. 2:30-34; 1 Kong. 2:27) Til sidst sender han drengen Samuel til Eli med et domsbudskab der får det til at ringe for hans ører. Sådan bliver den unge Samuel bemyndiget som profet i Israel. — 1 Sam. 3:1, 11.

10. Hvordan eksekverer Jehova dommen over Elis hus?

¹⁰ Da tiden er inde, fuldbyrder Jehova denne dom ved at lade filistrene rejse sig til kamp. Da kampen efterhånden går israelitterne imod, bringer de pagtens ark fra Silo til hærens lejr under høje råb. Da filistrene hører råbene og får at vide at arken er blevet bragt ind i lejren, mander de sig op, vinder en overraskende sejr og slår israelitterne på flugt. Arken erobres og Elis to sønner falder. Med bævende hjerte hører Eli rapporten. Da arken nævnes falder han baglæns ned af stolen og brækker halsen. Sådan ender hans 40 år som dommer. „Herligheden er gået i landflygtighed fra Israel“, for arken repræsenterer Jehovas nærværelse hos folket. — 4:22.

11. Hvordan viser det sig at arken ikke er nogen fetich?

 ¹¹ Samuel dømmer Israel (5:1–7:17). Nu bliver også filistrene belært om at Jehovas ark ikke må bruges som en slags fetich. Da de bringer arken ind i Dagons tempel i Asdod falder deres gud næsegrus til jorden. Den næste dag falder Dagon igen; og denne gang er hovedet og begge hænder hugget af og ligger ved dørtærskelen. Af den grund undgår de overtroiske filistre fra da af at ’træde på Dagons dørtærskel’. (5:5) Filistrene får skyndsomst arken af sted til Gat og derefter til Ekron, men til ingen nytte! De gribes af en dødelig panik, plages af hæmorroider og hjemsøges af mus. I desperation over det stigende antal dødsfald sender filistrenes forbundsfyrster til sidst arken tilbage til Israel på en ny vogn der trækkes af to diegivende køer. Ved Bet-Sjemesj rammer ulykken nogle af israelitterne fordi de ser på arken. (1 Sam. 6:19; 4 Mos. 4:6, 20) Til sidst får arken plads i Abinadabs hus i levitbyen Kirjat-Jearim.

12. Hvilke velsignelser følger af Samuels kamp for den rette gudsdyrkelse?

¹² I 20 år bliver arken i Abinadabs hus. Samuel, der nu er en voksen mand, opfordrer indtrængende israelitterne til at skille sig af med billederne af Ba’al og Astarte og tjene Jehova af hele deres hjerte. Dette gør de. Da de samler sig i Mizpa for at tilbede, benytter filistrenes forbundsfyrster lejligheden til at angribe dem. Israelitterne står værgeløse, men de påkalder Jehova gennem Samuel. Jehova tordner med høj røst mod filistrene og skaber forvirring iblandt dem, og israelitterne, der er blevet styrket ved deres ofre og bønner, vinder en stor sejr. Om den følgende tid siges der: „Jehovas hånd var imod filistrene alle Samuels dage.“ (7:13) Samuel trækker sig imidlertid ikke tilbage. Hele sit liv er han dommer for Israel; hvert år rejser han fra Rama, lige nord for Jerusalem, rundt til Betel, Gilgal og Mizpa. I Rama bygger han et alter for Jehova.

13. Hvordan kommer det dertil at Israel forkaster Jehova som konge, og hvilke konsekvenser advarer Samuel om?

¹³ Saul, Israels første konge (8:1–12:25). Samuel har tjent Jehova hele sit liv, men hans sønner vandrer ikke i hans spor — de tager imod bestikkelse og bøjer retten. Nu kommer Israels ældste til Samuel med dette forlangende: „Indsæt nu en konge over os til at dømme os, sådan som alle nationerne har.“ (8:5) Stærkt foruroliget søger Samuel Jehova i bøn. Jehova svarer: „Det er ikke dig de har vraget, men mig de har vraget som konge over sig. . . . Så adlyd nu deres røst.“ (8:7-9) Først skal Samuel imidlertid oplyse dem om de sørgelige følger deres oprørske anmodning vil få: et strengt styre, skattebyrder, indskrænket frihed og med tiden bitter sorg og klageråb til Jehova. Uden at lade sig afskrække står folket fast på kravet om at få en konge.

14. Fortæl om omstændighederne ved Sauls indsættelse som konge.

¹⁴ Nu møder vi Saul, en søn af Kisj af Benjamins stamme, og langt den smukkeste og højeste mand i Israel. Han ledes til Samuel, som ærer ham ved en fest, salver ham og derefter præsenterer ham for hele Israel, der er samlet i Mizpa. Skønt Saul først skjuler sig ved oppakningen bliver han til sidst præsenteret som den Jehova har udvalgt. Samuel minder endnu en gang Israel om kongedømmets rettigheder og skriver det ned i en bog. Det er imidlertid først da Saul sejrer over ammonitterne og derved undsætter de belejrede i Jabesj i Gilead at han vinder fuld anerkendelse som konge, så folket i Gilgal stadfæster hans kongedømme. Samuel formaner igen folket til at frygte, tjene og adlyde Jehova, og han påkalder Jehova for at få ham til at gøre et tegn og sende torden og regn, noget som ellers ikke hørte årstiden, høstens tid, til. På en frygtindgydende måde viser Jehova sin vrede fordi folket har forkastet ham som konge.

15. På grund af hvilken synd bliver Saul forkastet?

¹⁵ Sauls ulydighed (13:1–15:35). Da filistrene fortsætter med at plage Israel slår Sauls modige søn Jonatan en filistergarnison. For at hævne dette sender fjenden en vældig hær, ’så talrig som sandskornene der er ved havets bred’, og den slår lejr i Mikmas. Der bliver uro i israelitternes rækker. ’Hvis bare Samuel ville komme og give os vejledning fra Jehova!’ Utålmodig over at vente på Samuel formaster Saul sig til selv at frembære brændofferet. Pludselig viser Samuel sig. Idet han fejer Sauls dårlige undskyldninger til side udtaler han Jehovas dom: „Nu vil dit kongedømme ikke bestå. Jehova skal søge sig en mand efter sit hjerte, og Jehova vil overdrage ham hvervet som fører for sit folk, for du har ikke overholdt det Jehova har påbudt dig.“ — 13:14.

16. Hvilke vanskeligheder fører Sauls ubesindighed til?

¹⁶ Jonatan, der er nidkær for Jehovas navn, angriber igen en filisterforpost, denne gang kun ledsaget af sin våbendrager, og de nedhugger hurtigt omkring 20 mand. Et jordskælv øger forvirringen blandt fjenderne. De flygter og forfølges skarpt af israelitterne. Imidlertid svækkes den fulde virkning af sejren ved Sauls overilede ed der forbyder krigerne at spise før slaget er forbi. Mændene bliver hurtigt udmattede og synder så mod Jehova ved at spise kødet af nyslagtede dyr uden at tage sig tid til at lade blodet løbe af. Jonatan har styrket sig ved at spise honning før han hørte om eden, som han frimodigt fordømmer fordi den hæmmer krigerne. Folket løskøber ham  fra døden på grund af den store frelse han har udvirket for Israel.

17. Hvad medfører Sauls næste alvorlige synd?

¹⁷ Nu er tiden inde til at eksekvere Jehovas dom over de foragtelige amalekitter. (5 Mos. 25:17-19) De skal fuldstændig udslettes. Intet skal skånes, hverken mennesker eller dyr. Der skal ikke tages bytte. Alt vies til udslettelse. Saul er imidlertid ulydig og skåner Agag, amalekitternes konge, samt det bedste af småkvæget og hornkvæget under påskud af at det skal ofres til Jehova. Dette mishager i den grad Israels Gud at han inspirerer Samuel til endnu en gang at udtale at Saul er forkastet. Uden at ænse Sauls forsøg på at retfærdiggøre sig og redde æren, erklærer Samuel: „Mon Jehova har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i at man adlyder Jehovas røst? Se, at adlyde er bedre end slagtoffer . . . fordi du har forkastet Jehovas ord, har han forkastet dig som konge.“ (1 Sam. 15:22, 23) Saul griber da ud efter Samuel for at bønfalde ham, og river fligen af hans overklædning. Samuel forsikrer Saul at som han har revet fligen af overklædningen, vil Jehova rive kongedømmet fra ham og give det til en bedre mand. Samuel griber selv et sværd, henretter Agag og vender Saul ryggen og går; han ser ham ikke mere.

18. På hvilket grundlag vælger Jehova David?

¹⁸ David salves, hans tapperhed (16:1–17:58). Jehova befaler nu Samuel at gå til Isajs hus i Betlehem i Juda for at udvælge og salve den kommende konge. En efter en passerer Isajs sønner forbi men bliver forkastet. Jehova giver Samuel denne påmindelse: „Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (16:7) Til sidst tilkendegiver Jehova sin godkendelse af David, den yngste, der er ’rødmosset, har smukke øjne og ser godt ud’, og Samuel salver ham med olie. (16:12) Jehovas ånd kommer nu over David, mens Saul udvikler en dårlig ånd.

19. Hvilken sejr i Jehovas navn vinder David på et tidligt tidspunkt?

¹⁹ Filistrene gør igen indfald i Israel og lader deres tvekæmper Goliat træde frem, en kæmpe der er seks alen og et spand (cirka 2,9 meter) høj og så gigantisk at hans brynje vejer omkring 57 kilo og hans spydspids cirka 7 kilo. (17:4, 5, 7) Dag efter dag udfordrer denne Goliat gudsbespotteligt og med foragt Israel til at udvælge en mand og lade ham komme ud for at kæmpe, men ingen svarer. Saul skælver i sit telt. Imidlertid hører David filisterens hån. I retfærdig harme og opildnet af inspirationens mod udbryder David: „Hvem er den uomskårne filister, siden han smæder den levende Guds slagrækker?“ (17:26) David kan ikke gå med Sauls rustning da han aldrig har prøvet det før; han går ud til kampen, kun udrustet med en hyrdestav, en slynge og fem glatte sten. Goliat betragter det som under sin værdighed at kæmpe med denne unge hyrdedreng, og nedkalder ondt over David. Men Davids tillidsfulde svar lyder: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn.“ (17:45) En sten fra Davids slynge rammer plet, og filistrenes helt styrter til jorden! David løber hen til ham mens begge hære ser til, tager kæmpens sværd og hugger hovedet af ham. Jehova har reddet dem! Intet under at der bliver glæde i Israels lejr! Nu tager filistrene flugten, skarpt forfulgt af israelitterne.

20. Hvordan er Jonatans holdning over for David, i modsætning til Sauls?

²⁰ Saul forfølger David (18:1–27:12). Efter Davids frygtløse handling til gunst for Jehovas navn opstår der et dyrebart venskab mellem ham og Sauls søn Jonatan, arvingen til kongedømmet. Jonatan kommer til at ’elske David som sin egen sjæl’, og de to slutter en venskabspagt. (18:1-3) Da David bliver fejret i Israel, bliver Saul vred og forsøger at dræbe ham, skønt han giver ham sin datter Mikal til hustru. Sauls had bliver mere og mere afsindigt, og til sidst må David flygte, hjulpet af Jonatan. De græder begge to da de skilles, og Jonatan forsikrer igen David om at han vil være loyal imod ham. Han siger: „Måtte Jehova være mellem mig og dig og mellem mit afkom og dit afkom for stedse.“ — 20:42.

21. Hvilke begivenheder indtræffer i forbindelse med Davids flugt fra Saul?

²¹ På sin flugt fra den forbitrede Saul kommer David og hans lille skare sultne mænd til Nob. Her tillader præsten Ahimelek dem at spise de hellige skuebrød efter at han har fået forsikring om at David og hans mænd har holdt sig fra kvinder. Bevæbnet med Goliats sværd flygter David nu til Gat i filistrenes område, hvor han foregiver at være sindssyg. Så drager han videre til Adullams hule, derefter til Moab og senere, efter profeten Gads råd, tilbage til Judas land. Ængstelig for at folket skal gøre oprør og støtte David får den vanvittigt skinsyge Saul edomitten Doeg til at nedhugge præsterne fra Nob; kun Ebjatar undslipper. Han bliver præst for David og hans folk.

22. Hvordan viser David loyalitet mod Jehova og respekt for hans organisation?

²² Som en loyal tjener for Jehova fører David nu en effektiv guerillakrig mod filistrene. Imidlertid sætter Saul fortsat alt ind på at få fat i David, han samler sine krigere og jager ham „i ørkenen ved En-Gedi“. (24:1) David, manden efter Jehovas hjerte, har altid held til at holde sig et skridt foran forfølgerne. På et tidspunkt har han mulighed for  at dræbe Saul, men han lader være og nøjes med at skære en flig af Sauls overklædning for at vise ham at han har skånet hans liv. Selv denne harmløse handling giver David samvittighedsnag, for han føler at han har forgrebet sig på Jehovas salvede. Hvilken respekt for Jehovas organisation!

23. Hvordan opnår Abigajil fred med David og bliver til sidst hans hustru?

²³ Samuel dør (25:1), men en anden fortsætter beretningen. David anmoder Nabal i Maon i Juda om at give ham og hans mænd mad til gengæld for den venlighed de har vist hans hyrder. Nabal overfuser Davids mænd, og David drager af sted for at straffe ham. (25:14) Da Nabals hustru Abigajil hører om faren, tager hun hemmeligt fødevarer med til David og formilder ham. David velsigner hende for denne kloge handling og sender hende tilbage i fred. Da Abigajil fortæller Nabal hvad der er sket, rammes han i hjertet, og ti dage senere dør han. David gifter sig nu med den venlige og smukke Abigajil.

24. Ved hvilken lejlighed skåner David atter Sauls liv?

²⁴ For tredje gang optager Saul sin fanatiske forfølgelse af David, og endnu en gang erfarer han Davids barmhjertighed. „En dyb søvn fra Jehova“ falder over Saul og hans mænd. David ser sit snit til at komme ind i lejren og tage Sauls spyd, men han afstår fra at række sin hånd ud „mod Jehovas salvede“. (26:11, 12) For anden gang tvinges David til at søge tilflugt hos filistrene, og de giver ham Ziklag at bo i. Herfra foretager han udfald mod andre af Israels fjender.

25. Hvilken tredje alvorlig synd begår Saul?

²⁵ Saul begår selvmord (28:1–31:13). Filistrenes forbundsfyrster drager med en samlet hærstyrke til Sjunem. Som et modtræk samler Saul sine styrker ved Gilboas Bjerg. Afsindigt søger han vejledning, men kan ikke få noget svar fra Jehova. Om han blot kunne komme i forbindelse med Samuel! Han forklæder sig og begår endnu en alvorlig synd da han opsøger et spiritistisk medium i En-Dor, bag filistrenes linjer. Da han finder hende beder han hende om at kontakte Samuel for ham. I sin iver forledes Saul til at antage at den skikkelse mediet maner frem, er den døde Samuel. Men „Samuel“ har intet trøstende budskab til kongen. I morgen skal han dø, og i overensstemmelse med Jehovas ord vil kongedømmet blive taget fra ham. I den anden lejr er filistrenes forbundsfyrster ved at drage ud til kamp. Da de bemærker at David og hans mænd er iblandt dem, bliver de mistænksomme og sender dem hjem. Davids mænd kommer tilbage til Ziklag i sidste sekund! En bande amalekitter har bortført Davids og hans mænds familier og ejendele, men den indhentes og alt kommer uskadt tilbage.

26. Hvordan slutter Israels første konges regeringstid?

²⁶ Kampen begynder nu ved Gilboas Bjerg. Israel lider et katastrofalt nederlag, og filistrene får kontrol over strategisk vigtige områder i landet. Jonatan og andre af Sauls sønner bliver dræbt, og den dødeligt sårede Saul begår selvmord ved at kaste sig i sit sværd. De sejrende filistre hænger ligene af Saul og hans tre sønner op til spot og spe på byen Bet-Sjans mur, men mænd fra Jabesj i Gilead fjerner dem. Israels første konges ulykkelige regeringstid er endt med en katastrofe.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

27. (a) Hvori svigtede Eli og Saul? (b) I hvilke henseender er Samuel og David gode eksempler for tilsynsmænd og for unge forkyndere?

²⁷ Det er ikke noget helt almindeligt stykke historie Første Samuelsbog indeholder! Aldeles ærlig i enhver detalje åbenbarer den straks Israels svage såvel som stærke sider. Her var fire ledere i Israel, to som gav agt på Guds lov og to som ikke gjorde det. Læg mærke til hvordan Eli og Saul svigtede: den førstnævnte undlod at handle, den sidstnævnte handlede formasteligt. Samuel og David viste lige fra deres ungdom kærlighed til Jehovas lov, og de havde derfor fremgang. Hvilken værdifuld belæring for alle tilsynsmænd! Det understreges hvor nødvendigt det er at de er principfaste og vågne for at bevare renheden og ordenen i Jehovas organisation, at de respekterer dens foranstaltninger, er frygtløse, ligevægtige og modige og kærligt tager hensyn til andre. (2:23-25; 24:5, 7; 18:5, 14-16) Læg også mærke til at de to der havde lykken med sig, havde den fordel at de havde fået en god teokratisk oplæring lige fra deres ungdom, og at de fra en tidlig alder modigt talte Jehovas budskab og værnede de interesser der var dem betroet. (3:19; 17:33-37) Måtte alle unge Jehovas tjenere i dag blive unge Samuel’er og David’er!

28. Hvordan betones lydighed, og hvilket princip fra Første Samuelsbog gentages senere af andre bibelskribenter?

²⁸ Blandt alle de gavnlige ord i denne bog er der nogle som især bør stå os klart, nemlig dem Jehova inspirerede Samuel til at udtale som en dom over Saul fordi han undlod at „udslette Amaleks minde under himmelen“. (5 Mos. 25:19) Det princip at ’lydighed er bedre end slagtoffer’ gentages i forskellige forbindelser i Hoseas 6:6, Mika 6:6-8 og Markus 12:33. (1 Sam. 15:22) Det er vigtigt at vi i dag drager nytte af denne inspirerede beretning ved helt og fuldt at adlyde Jehova vor Guds røst! I Første Samuelsbog 14:32, 33 gøres der opmærksom på at vi lydigt må anerkende blodets hellighed. At spise kød af dyr som blodet ikke var løbet af, blev betragtet som ’at synde mod Jehova’. Dette gælder også den kristne menighed, som det understreges i Apostelgerninger 15:28, 29.

29. Hvilken fejl fra Israels side beskriver Første Samuelsbog følgerne af, og hvilken advarsel til selvrådige mennesker indeholder den?

 ²⁹ Første Samuelsbog viser hvilken sørgelig fejl et folk begik da det begyndte at betragte Guds himmelske styre som upraktisk. (1 Sam. 8:5, 19, 20; 10:18, 19) Hvor nytteløst og farligt det er at mennesker sidder inde med magten, påvises på en yderst anskuelig måde og omtales desuden profetisk. (8:11-18; 12:1-17) Saul fremtrådte i begyndelsen som en beskeden mand der havde Guds ånd (9:21; 11:6), men hans dømmekraft formørkedes og hans hjerte blev bittert efterhånden som hans kærlighed til retfærdighed og hans tro på Gud aftog. (14:24, 29, 44) Hans ry for nidkærhed blev gjort til intet ved de formastelige handlinger han senere begik i sin ulydighed og troløshed mod Gud. (1 Sam. 13:9; 15:9; 28:7; Ez. 18:24) Svag som han var i troen begyndte han at føle sig utryg, utrygheden avlede misundelse, misundelsen blev til had og hadet gjorde ham til morder. (1 Sam. 18:9, 11; 20:33; 22:18, 19) Han endte sine dage som en bitter mand, en mand der havde svigtet sin Gud og sit folk, og han er et advarende eksempel for enhver der måtte blive selvrådig. — 2 Pet. 2:10-12.

30. Hvori er Samuel et eksempel for Guds tjenere i dag?

³⁰ Men bogen indeholder også eksempler til efterfølgelse. Læg mærke til den trofaste Samuel der tjente Israel hele sit liv uden at bedrage eller favorisere nogen. (1 Sam. 12:3-5) Han var ivrig efter at adlyde lige fra sine drengeår (3:5), høflig og respektfuld (3:6-8), pålidelig i udførelsen af sine pligter (3:15), urokkelig i sin indvielse og hengivenhed (7:3-6; 12:2), villig til at lytte (8:21), rede til at støtte Jehovas afgørelser (10:24), ubøjelig i sin dom uden hensyn til hvem han stod over for (13:13), nidkær med hensyn til lydighed (15:22) og udholdende under varetagelsen af et hverv (16:6, 11). Han havde også et godt omdømme. (2:26; 9:6) Ikke blot kan hans tjeneste som ung anspore unge til at tjene Gud i dag (2:11, 18), men det at han fortsatte i sin tjeneste til sine dages ende er en opmuntring for dem der føler sig tynget af alderen. — 7:15.

31. I hvilken henseende var Jonatan et godt eksempel?

³¹ Så er der Jonatans strålende eksempel. Han tog det ikke ilde op at David blev salvet til konge i stedet for ham, arvingen. Tværtimod kunne han se Davids gode egenskaber og sluttede en venskabspagt med ham. Lignende uselviske venskaber kan være til opbyggelse og opmuntring for dem der i dag trofast tjener Jehova. — 23:16-18.

32. Hvilke gode egenskaber kan man iagttage hos kvinderne Hanna og Abigajil?

³² Til gavn specielt for kvinder er der eksemplet med Hanna, der regelmæssigt tog med sin mand til det sted hvor Jehova skulle tilbedes. Hun var en troende, ydmyg kvinde der gav afkald på sin søn for at holde sit løfte og vise værdsættelse af Jehovas godhed. Hendes belønning var storslået: hun så sin søn slå ind på en livsbane der indebar en virksom tjeneste for Jehova. (1:11, 21-23, 27, 28) Desuden er der Abigajil, som ved sin ydmyghed og forstandighed tiltalte David og senere blev hans hustru. — 25:32-35.

33. Hvad bør Davids frygtløse kærlighed og loyalitet tilskynde os til?

³³ Davids kærlighed til Jehova udtrykkes gribende i de salmer han komponerede da han blev jaget i ørkenen af Saul, den frafaldne „Jehovas salvede“. (1 Sam. 24:6; Sl. 34:7, 8; 52:8; 57:1, 7, 9) Og med hvilken dybtfølt værdsættelse helligede David ikke Jehovas navn da han udslyngede sin udfordring imod spotteren Goliat: ’Jeg kommer imod dig i hærstyrkers Jehovas navn. I dag vil Jehova overgive dig i min hånd, og hele jorden skal vide at Israel har en Gud; og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd, for kampen tilhører Jehova, og han vil give jer i vores hånd.’ (1 Sam. 17:45-47) David, Jehovas modige og loyale „salvede“, ophøjede Jehova som al jordens Gud og den eneste sande kilde til frelse. (2 Sam. 22:51) Måtte vi være frygtløse som han!

34. Hvilken yderligere åbenbaring vedrørende Jehovas løfte om Riget gives i forbindelse med David?

³⁴ Hvad har Første Samuelsbog at sige om Guds hensigter vedrørende Riget? Her er vi inde på det allervigtigste i denne bog, for det er her David kommer ind i billedet. Hans navn betyder sandsynligvis „elsket“. David var elsket af Jehova, der valgte ham som „en mand efter sit hjerte“, en der var egnet til at være konge i Israel. (1 Sam. 13:14) Sådan gik kongedømmet over til Judas stamme, i harmoni med Jakobs velsignelse i Første Mosebog 49:9, 10, og dér skulle det blive indtil den hersker kom som folkeslagenes lydighed ville tilhøre.

35. Hvordan blev Davids navn forbundet med navnet på Rigets afkom, og hvilke egenskaber hos David vil dette afkom lægge for dagen?

³⁵ Endvidere bliver Davids navn forbundet med navnet på Rigets afkom, der også blev født i Betlehem, i Davids slægtslinje. (Matt. 1:1, 6; 2:1; 21:9, 15) Rigets afkom er den herliggjorte Jesus Kristus, „løven af Judas stamme, Davids rod“, „Davids rod og afkom, den strålende morgenstjerne“. (Åb. 5:5; 22:16) Denne „Davids søn“, der regerer i Rigets magt, vil vise samme fasthed og mod som sin berømte forfader ved at nedkæmpe Guds fjender og hellige Jehovas navn på hele jorden. Vi kan nære en urokkelig tillid til dette Rigets afkom.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]