De inspirerede skrifter er til evig gavn
Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund
De inspirerede skrifter er til evig gavn
1. Hvilket herligt syn har denne gennemgang af „hele Skriften“ givet os?
DENNE gennemgang af „hele Skriften“, som er „inspireret af Gud“, har givet os et herligt syn af Jehovas suveræne stilling og hans hensigt i forbindelse med Riget. Vi er blevet klar over at Bibelen er én bog, med ét magtfuldt tema — hævdelsen af Jehovas suverænitet og gennemførelsen af hans hensigt med jorden ved hans rige under Kristus, det lovede afkom. Fra Bibelens første sider udvikles og forklares dette tema i de efterfølgende skrifter, indtil virkeliggørelsen af Guds storslåede hensigt ved hjælp af hans rige træder klart frem i bogens sidste kapitler. Bibelen er virkelig en forunderlig bog! Idet den begynder med den storslåede skabelse af de materielle himle og jorden med dens plante- og dyreliv, giver den os den eneste inspirerede og autentiske beretning om hvordan Gud har forholdt sig over for menneskene helt op til vor tid, og den fører os frem til den tid da Jehovas hensigt er fuldstændig gennemført med den vidunderlige skabelse af „en ny himmel og en ny jord“. (Åb. 21:1) Når Jehovas hensigt således er fuldstændig gennemført ved hans afkoms rige, vil Jehova Gud være som en kærlig Fader for en lykkelig og forenet menneskehed, der sammen med alle de himmelske hærskarer priser ham og helliger hans store navn.
2, 3. Hvordan udvikles temaet om Afkommet gennem hele Bibelen?
2 Dette tema om Afkommet udvikles på en bemærkelsesværdig måde gennem hele Bibelen. I den første inspirerede profeti giver Gud det løfte at ’kvindens afkom’ skal knuse slangens hoved. (1 Mos. 3:15) Så går der mere end 2000 år, og Gud siger til den trofaste Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ Over 800 år senere giver Jehova et lignende løfte til en af Abrahams efterkommere, den trofaste kong David, og viser dermed at Afkommet skulle være en konge. Efterhånden som tiden går, føjer Jehovas profeter deres betagende udtalelser til og beskriver hvor herligt hans riges styre vil blive. (1 Mos. 22:18; 2 Sam. 7:12, 16; Es. 9:6, 7; Dan. 2:44; 7:13, 14) Så fremstår Afkommet selv, mere end 4000 år efter det første løfte i Eden. Dette afkom, der også er ’Abrahams afkom’, er Jesus Kristus, „den Højestes søn“, og Jehova giver ham „hans fader Davids trone“. — Gal. 3:16; Luk. 1:31-33.
3 Skønt dette afkom, Guds salvede konge, dræbes af Slangens jordiske afkom, oprejser Gud ham fra døden og ophøjer ham til at sidde ved sin højre hånd, hvor han venter til Guds tid er inde til at han skal ’knuse Satans hoved’. (1 Mos. 3:15; Hebr. 10:13; Rom. 16:20) Så fører Åbenbaringen hele synet til dets herlige højdepunkt. Kristus indsættes i Riget og får overdraget magten, og han kaster „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan“, ud af himmelen og ned til jorden. En kort tid bringer Djævelen veer over jorden og fører krig mod ’de øvrige af Guds kvindes afkom’. Men som „kongers Konge“ sejrer Kristus over nationerne. Slangen fra fortiden, Satan, kastes i afgrunden og bliver til sidst tilintetgjort for evigt. I mellemtiden bliver Kristi offers værdi gennem det ny Jerusalem, Lammets brud, anvendt til velsignelse for alle jordens slægter. På denne måde oprulles Bibelens storslåede tema for os i al dets betagende skønhed. — Åb. 11:15; 12:1-12, 17; 19:11-16; 20:1-3, 7-10; 21:1-5, 9; 22:3-5.
HVORDAN VI FÅR GAVN AF DENNE INSPIREREDE BERETNING
4. Hvordan får vi størst mulig gavn af Bibelen, og hvorfor på denne måde?
4 Hvordan får vi størst mulig gavn af Bibelen? Vi kan få gavn af den ved at lade den få indflydelse på vort liv. Når vi daglig læser den og anvender den på os selv, lader vi os lede af Gud. „Guds ord er levende og virkende“, og det kan være en vidunderlig kraft til retfærdighed i vort liv. (Hebr. 4:12) Hvis vi til stadighed læser Guds ord og følger dets anvisninger, vil vi derved iføre os „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. Vi vil blive fornyet i vort sinds drivkraft og blive forvandlet gennem en fornyelse af vort sind, så vi kan forvisse os om hvad der er „Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. — Ef. 4:23, 24; Rom. 12:2.
5. Hvad kan vi lære af Moses’ indstilling og eksempel?
5 Vi kan lære meget ved at lægge mærke til hvordan andre trofaste Guds tjenere har fået gavn af at studere Guds ord og grunde over det. Tag for eksempel Moses, der var ’den sagtmodigste af alle mennesker’, og som altid var lærvillig. (4 Mos. 12:3) Vi bør altid have den samme ydmyge forståelse af Jehovas suverænitet som han havde. Det var Moses der sagde: „Jehova, du har været en bolig for os i generation efter generation. Før bjergene fødtes, og før du som under veer frembragte jorden og det frugtbare land, ja, fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“ Moses havde et indgående kendskab til Guds visdom, for Jehova brugte ham til at skrive Bibelens første bøger. Han forstod derfor hvor vigtigt det var daglig at søge visdom fra Jehova. Han bad således til Gud: „Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.“ Eftersom „vore leveårs dage“ kan være få, måske blot 70 år, eller 80 i tilfælde af „særlig styrke“, gør vi klogt i daglig at tage for os af dette ord, for så vil „Jehova vor Guds liflighed være over os“, ligesom den var over hans trofaste tjener Moses. — Sl. 90:1, 2, 10, 12, 17.
6. Hvordan kan vi få lykken med os, ligesom Josua?
6 Hvor er det vigtigt at meditere over Guds ord hver dag! Det gjorde Jehova klart for Moses’ efterfølger, Josua, idet han sagde til ham: „Vær blot modig og meget stærk så du kan tage vare på at handle efter hele den lov som min tjener Moses pålagde dig. Afvig ikke fra den, hverken til højre eller til venstre, for at du kan handle med indsigt overalt hvor du færdes. Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den; for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.“ Havde Josua ’lykken med sig på sin vej’ fordi han til stadighed læste i Jehovas lov? Jehovas velsignelse over hans modige krigsførelse i Kana’an er svar nok. — Jos. 1:7, 8; 12:7-24.
7. Hvordan gav David udtryk for sin værdsættelse af den visdom Jehova skænker, og hvordan udtrykkes den samme værdsættelse i Salme 119?
7 Tænk også på den elskede David, en anden der i høj grad påskønnede den visdom Jehova skænker. Han viste dyb værdsættelse af Jehovas „lov“, „formaning“, „bestemmelser“, „bud“ og „domme“! Som David udtrykte det: „De er mere værd end guld, ja, end fint guld i mængde, og sødere end honning og bikagernes saft.“ (Sl. 19:7-10) Dette ophøjede tema gentages og udvides med en betagende skønhed af en anden salmist gennem hele den 119. salme. Måtte vi altid, mens vi daglig læser Guds ord og lever efter det, kunne sige til Jehova: „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti. Dine formaninger er underfulde. Derfor har min sjæl rettet sig efter dem.“ — Sl. 119:105, 129.
8. Hvilke ord af Salomon bør vi gøre til vore egne?
8 Mens Davids søn Salomon endnu var trofast, levede han også efter Guds ord, og i hans ordsprog kan vi finde smukke udtryk for værdsættelse som vi bør gøre til vore egne. Når vi daglig læser og anvender Bibelen vil vi komme til en klar erkendelse af den dybere mening i Salomons ord: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og herlighed. Dens veje er liflige veje, og alle dens stier er fred. Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ (Ordsp. 3:13, 16-18) Dagligt studium og lydighed mod Guds ord fører til den største lykke nu, og til forvisningen om „en lang række dage“ — et evigt liv i Jehovas nye verden.
9. Hvilken opmuntring kan vi hente fra Jeremias’ eksempel?
9 Ikke at forglemme blandt dem der skattede de inspirerede skrifter højt og adlød dem, er Guds trofaste profeter. Jeremias, for eksempel, fik overdraget en meget vanskelig opgave. (Jer. 6:28) Som han sagde: „Jehovas ord er blevet mig til forsmædelse og hån dagen lang.“ Men han var blevet styrket gennem studiet af Guds ord, og han blev selv brugt til at skrive fire af Bibelens inspirerede bøger — Første og Anden Kongebog, Jeremias’ Bog og Klagesangene. Hvad skete der da modløsheden syntes at overvælde Jeremias og han tænkte på at holde op med at forkynde „Jehovas ord“? Lad Jeremias selv svare: „I mit hjerte blev det som en brændende ild lukket inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde igen, og jeg var ude af stand til at udholde det.“ Han var tvunget til at tale Jehovas ord, og da han gjorde det, fandt han at Jehova var med ham „som en vældig kriger“. Hvis vi studerer Guds ord og bliver ved med at studere det, så det bliver lige så meget en del af os som det var en del af Jeremias, vil Jehovas uovervindelige kraft også være med os, og vi vil kunne overvinde alle forhindringer og fortsætte med at tale om hans vidunderlige hensigt i forbindelse med Riget. — Jer. 20:8, 9, 11.
10. Hvilken plads indtog Skrifterne i Jesu liv, og hvad bad han om for sine disciple?
10 Hvordan så med vort største eksempel, Jesus, „vor tros hovedformidler og fuldender“? Var han godt inde i de inspirerede skrifter, ligesom alle profeterne og andre trofaste mænd der levede før ham? Ja, det var han. Ikke blot citerede han mange gange fra Bibelen, men hans livsførelse var også i harmoni med den. Det var med Guds ord i tanke at han overgav sig til at gøre sin Faders vilje her på jorden: „Se, jeg er kommet; i bogrullen er der skrevet om mig. At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ (Hebr. 12:2; Sl. 40:7, 8; Hebr. 10:5-7) Guds ord spillede således en væsentlig rolle i forbindelse med at Jehova helligede Jesus eller satte ham til side til tjenesten. Jesus bad om at hans disciple ligeledes måtte blive helliget: „Hellige dem ved hjælp af sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv til gavn for dem, for at de også kan blive helliget ved hjælp af sandhed.“ — Joh. 17:17-19.
11. (a) Hvad understregede Peter over for de salvede kristne med hensyn til Guds ord? (b) Hvorfor er studiet af Bibelen også af betydning for ’den store skare’?
11 Da Jesu åndsavlede og salvede disciple er helliget „ved hjælp af sandheden“, må de også forblive i hans ord hvis de virkelig skal være hans disciple. (Joh. 8:31) Da Peter skrev til dem der havde „opnået troens privilegium“ understregede han derfor nødvendigheden af fortsat at læse Guds ord og give agt på det: „Derfor vil jeg altid være indstillet på at minde jer om disse ting, skønt I kender dem og er befæstede i sandheden som er nærværende hos jer.“ (2 Pet. 1:1, 12) De stadige påmindelser man får ved daglig at læse og studere Guds ord, er også af stor betydning for alle dem der håber at være med i ’den store skare’ som Johannes så i et syn efter at han havde beskrevet de 144.000 beseglede af det åndelige Israels stammer. For hvordan skulle denne store skare med forståelse fortsat kunne råbe og sige: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet,“ hvis ikke den bliver ved med at drikke af livets og sandhedens vand? — Åb. 7:9, 10; 22:17.
12. Hvorfor bør vi til stadighed grunde over Guds ord?
12 Vi kan ikke komme uden om det! Skal vi få den størst mulige gavn af de inspirerede skrifter og skal vi vinde frelsen i form af evigt liv, må vi læse dem og leve efter dem hver eneste dag. Vi må til stadighed meditere over Guds ord med den samme ydmyge og taknemmelige indstilling som salmisten gav udtryk for: „Jeg husker Jahs handlinger; ja, jeg husker din underfulde gerning i gammel tid. Og jeg grunder over hele dit værk, ja, dine gerninger grubler jeg over.“ (Sl. 77:11, 12) Når vi grunder over Jehovas „underfulde gerning“ vil det tilskynde os til også at gøre gode gerninger og holde blikket rettet mod det evige liv. Hensigten med denne bog, „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, er at tilskynde alle der elsker retfærdighed til at få del i de varige goder der bliver følgen af at man fortsat studerer og anvender Guds ord.
I „KRITISKE TIDER“
13. Hvilke „kritiske tider“ lever vi i?
13 Vor tid er den mest kritiske i historien. Den rummer frygtelige muligheder. Selve menneskeslægtens eksistens står på spil! Apostelen Paulus gav en nøjagtig beskrivelse af disse forhold: „Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft; og fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Tim. 3:1-5.
14. Hvilken formaning fra Paulus bør vi, i betragtning af tiden, give agt på?
14 Hvorfor skal man vende sig fra sådanne mennesker? Fordi deres gudløse adfærd fører til snarlig undergang! Lad os i stedet sammen med alle retsindige mennesker vende os til de inspirerede skrifters sunde lære og gøre den til selve grundvolden for vor daglige tilværelse. Lad os give agt på Paulus’ ord til den unge Timoteus: „Du, derimod, bliv i det du har lært og er blevet overbevist om.“ (2 Tim. 3:14) Ja, „bliv i det“, siger Paulus. For at gøre dette må vi ydmygt lade Skriften undervise os, retlede os, reformere os og optugte os i retfærdighed. Jehova ved hvad vi trænger til, for hans tanker er langt højere end vore tanker. Gennem sit inspirerede ord fortæller han os hvad der er gavnligt for os, så vi kan blive fuldt ud dygtige og udrustede til den gode gerning at vidne om hans navn og rige. Efter at have beskrevet de „kritiske tider“ der skal komme i „de sidste dage“, giver Paulus os denne vigtige formaning: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ Måtte vi alle overleve disse kritiske tider ved at give agt på denne inspirerede formaning! — 2 Tim. 3:16, 17; Es. 55:8-11.
15. (a) Hvad har ulydighed resulteret i? (b) Hvilken herlig mulighed er blevet åbnet ved Kristi lydighed?
15 Lydighed mod de inspirerede skrifter må være vort mål. Det var ved ulydighed mod Jehovas ord og bud at det første menneske bragte synden og døden ind i verden, og at „døden således trængte igennem til alle mennesker“. Mennesket mistede herved den mulighed det havde i Edens have for at „tage også af livets træ og spise og leve uendeligt“. (Rom. 5:12; 1 Mos. 2:17; 3:6, 22-24) Men ved Kristi lydighed og på grundlag af dette ’Guds lams’ offer vil Jehova lade „en flod med livets vand, klar som krystal,“ vælde frem til gavn for alle de mennesker der indvier sig til ham i lydighed. Som apostelen Johannes så i sit syn: „På denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ — Joh. 1:29; Åb. 22:1, 2; Rom. 5:18, 19.
16. På hvilken måde er de inspirerede skrifter til evig gavn?
16 Vejen til det evige liv ligger atter åben for menneskene. Lykkelige er de der giver agt på det inspirerede ord: „Du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom, ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde dig til ham; for han er dit liv og rækken af dine dage.“ (5 Mos. 30:19, 20) Velsignet være Jehova, vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, der ved sin søns offer og sit evige rige har truffet denne storslåede foranstaltning til liv for menneskene. Hvor glade og taknemmelige er vi ikke over at vi igen og igen kan læse om disse dyrebare sandheder og meditere over dem! Hele Skriften er afgjort „inspireret af Gud og gavnlig“, idet den fører til evigt liv enten i himmelen eller i et paradis på jorden. (Joh. 17:3; Ef. 1:9-11) Til den tid vil alt være ’hellighed for Jehova’. — Zak. 14:20; Åb. 4:8.
[Studiespørgsmål]
