Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund

Lektion 1 — Et besøg i det forjættede land

Landets forskellige egne, dets landskaber, dets bjerge og dale, dets floder og søer, dets klima, jordbund og vegetation.

1. (a) Hvorfor er det passende at bruge udtrykket „det forjættede land“? (b) Hvilken herlig fremtid kan vi have i tanke mens vi undersøger landets geografi?

 GRÆNSERNE omkring fortidens forjættede land blev fastsat af Jehova Gud. (2 Mos. 23:31; 4 Mos. 34:1-12; Jos. 1:4) I mange hundrede år blev dette område af nogle kaldt Palæstina, et navn der er afledt af det latinske Palaestina og det græske Palaistiʹnē. Sidstnævnte er igen afledt af det hebraiske Pelæʹsjæth. I De Hebraiske Skrifter forekommer Pelæʹsjæth (oversat med ’Filisterland’) kun som benævnelse for det landområde der tilhørte filistrene, som var fjender af Guds folk. (2 Mos. 15:14) Men eftersom Jehova lovede dette land til den trofaste Abraham og hans efterkommere, er betegnelsen „det forjættede land“ eller „løftets land“ i høj grad på sin plads. (1 Mos. 15:18; 5 Mos. 9:27, 28; Hebr. 11:9) Dette land er bemærkelsesværdigt fordi det geografisk er så afvekslende; inden for dette lille område findes næsten alle former for landskab og klima. Når Jehova kunne give et sådant land med alle dets vidunderlige variationer som en arv til sine vidner i fortiden, kan han naturligvis også i den nye verden give sine indviede tjenere et herligt paradis der vil strække sig over hele jorden, med bjerge og dale, floder og søer, som de vil frydes over. Lad os nu lægge godt mærke til det forjættede lands geografi idet vi forestiller os at vi aflægger det et besøg. a

LANDETS UDSTRÆKNING

2. Hvor meget af det forjættede land blev befolket af jøder, og hvilket område slog de sig desuden ned i?

² I henhold til de gudgivne grænser der blev fastlagt i Fjerde Mosebog 34:1-12, skulle det land Israel fik løfte om, være en smal strimmel — omkring 480 kilometer fra nord til syd og 56 kilometer bredt i gennemsnit. Det var dog først i kong Davids og kong Salomons regeringstid at hele det lovede område blev indtaget og de derboende folkeslag undertvunget. Den del der virkelig blev befolket af jøder omtales imidlertid almindeligvis som området fra Dan til Be’er-Sjeba, en strækning på cirka 240 kilometer fra nord til syd. (1 Kong. 4:25) Afstanden tværs over landet fra Karmels Bjerg til Galilæas Sø er cirka 51 kilometer, og mod syd hvor Middelhavskysten gradvis drejer mod sydvest, er der over 80 kilometer fra Gaza til Det Døde Hav. Dette beboede område vest for Jordanfloden var kun på omkring 15.000 kvadratkilometer. Israelitterne slog sig imidlertid også ned i landområderne øst for Jordan (landområder der lå uden for de oprindeligt lovede grænser), og derved kom hele det beboede område til at udgøre knap 26.000 kvadratkilometer.

LANDETS NATURLIGE OMRÅDER

3. Forklar ved hjælp af kortet over „Geografiske områder i det forjættede land“ hvilke egne der hører ind under følgende overskrifter: (a) Sletterne vest for Jordan, (b) Bjergegnene vest for Jordan, (c) Bjergene og højsletterne øst for Jordan.

³ Vort besøg i det forjættede land vil føre os igennem følgende områder som det naturligt kan opdeles i. Fortegnelsen herunder udgør en nøgle til det medfølgende kort, der viser de omtrentlige grænser for de områder der behandles her.

Geografisk opdeling

A. Kysten ved Det Store Hav. — Jos. 15:12.

 B. Sletterne vest for Jordan

1. Asers Slette. — Dom. 5:17.

2. Kyststrækningen ved Dor. — Jos. 12:23.

3. Sarons græsgange. — 1 Krøn. 5:16.

4. Filistersletten. — 1 Mos. 21:32; 2 Mos. 13:17.

5. Den øst-vestgående dal midt i landet

a. Megiddos Slette (Esdrelonsletten). — 2 Krøn. 35:22.

b. Jizre’elsletten. — Dom. 6:33.

C. Bjergegnene vest for Jordan

1. Galilæas bjerge. — Jos. 20:7; Es. 9:1.

2. Karmels Bjerg. — 1 Kong. 18:19, 20, 42.

3. Samarias bjerge. — Jer. 31:5; Amos 3:9.

4. Sjefela. — Jos. 11:2; Dom. 1:9.

5. Judas bjergland. — Jos. 11:21.

6. Judas Ørken (Jesjimon). — Dom. 1:16; 1 Sam. 23:19.

7. Negeb. — 1 Mos. 12:9; 4 Mos. 21:1.

8. Parans Ørken. — 1 Mos. 21:21; 4 Mos. 13:1-3.

D. Den store Arabalavning (Gravsænkningen). — 2 Sam. 2:29; Jer. 52:7.

1. Hulebækkenet

2. Egnen omkring Galilæas Sø. — Matt. 14:34; Joh. 6:1.

3. Jordandalen (el Ghor). — 1 Kong. 7:46;

2 Krøn. 4:17; Luk. 3:3.

4. Det Døde Hav (Salthavet, Arabahavet). — 4 Mos. 34:3;

5 Mos. 4:49; Jos. 3:16.

5. Araba (syd for Salthavet). — 5 Mos. 2:8.

E. Bjergene og højsletterne øst for Jordan.

— Jos. 13:9, 16, 17, 21; 20:8.

1. Basans land. — 1 Krøn. 5:11; Sl. 68:15.

2. Gileads land. — Jos. 22:9.

3. Ammons land og Moabs land. — Jos. 13:25; 1 Krøn. 19:2;

5 Mos. 1:5.

4. Edoms bjergland. — 4 Mos. 21:4; Dom. 11:18.

F. Libanons bjerge. — Jos. 13:5.

A. KYSTEN VED DET STORE HAV

4. Beskriv kysten og dens klima.

⁴ Når vi nærmer os landet vestfra, ser vi først kysten der strækker sig langs det smukke, blå Middelhav. På grund af de store strækninger med sandklitter er der kun én god naturlig havn syd for Karmels Bjerg, nemlig i Joppe, men nord for Karmel er der adskillige gode, naturlige havne. Fønikierne, der boede i landet langs denne del af kysten, blev et berømt søfarende folk. Den årlige gennemsnitstemperatur langs denne solrige kyst er 19° C, skønt somrene er meget varme, med en dagtemperatur på gennemsnitlig 34° C i Gaza.

B-1 ASERS SLETTE

5, 6. Beskriv kort (a) Asers Slette, og (b) kyststrækningen ved Dor.

⁵ Denne kystslette strækker sig cirka 40 kilometer mod nord fra Karmels Bjerg. Dens største bredde er cirka 13 kilometer, og den var en del af det land der blev tildelt Asers stamme. (Jos. 19:24-30) Dens jord var frugtbar og gav rige afgrøder; Salomons kongelige bord fik forsyninger herfra. — 1 Mos. 49:20; 1 Kong. 4:7, 16.

B-2 KYSTSTRÆKNINGEN VED DOR

⁶ Dette smalle landområde grænser op til Karmels Bjerg på en strækning af cirka 32 kilometer. Det er en kun cirka fire kilometer bred kyststrækning der ligger mellem Karmel og Middelhavet. I den sydlige del af området ligger havnebyen Dor, og syd for denne begynder sandklitterne. Højlandet bag ved Dor frembragte udsøgt føde til Salomons bord. En af Salomons døtre var gift med præfekten over denne egn. — 1 Kong. 4:7, 11.

B-3 SARONS GRÆSGANGE

7. (a) Hvordan omtales Saron i profetien, og hvorfor? (b) Hvad blev dette område brugt til på Bibelens tid?

⁷ I betragtning af Sarons blomsterpragt forstår man hvorfor denne slette nævnes i Esajas’ profetiske syn af det genoprettede Israel. (Es. 35:2) Det er et frugtbart, vandrigt område. Sletten er fra 16 til 19 kilometer bred og strækker sig cirka 64 kilometer mod syd fra kyststrækningen ved Dor. Før Jesu tid voksede der egeskove i Sarons nordlige del. Mange hjorde græssede dér efter at kornet var høstet. Af den grund blev området kaldt Sarons græsgange. På kong Davids tid græssede de kongelige hjorde i Saron. (1 Krøn. 27:29) I dag findes der udstrakte citruslunde i dette område.

B-4 FILISTERSLETTEN

8. Hvor ligger Filistersletten, og hvad kan der siges om den?

⁸ Denne del af landet ligger syd for Sarons græsgange og strækker sig cirka 80 kilometer ned langs kysten og omkring 24 kilometer ind i landet. (1 Kong. 4:21) Sandklitterne langs kysten strækker sig nogle steder op til seks kilometer ind i landet. Det er en bølgende slette, der stiger trinvis fra 30 til 200 meter over havets overflade bag Gaza i syd. Jordbunden er frugtbar, men der falder ikke megen regn, og der er altid fare for tørke.

B-5 DEN ØST-VESTGÅENDE DAL MIDT I LANDET

9. (a) Af hvilke to dele består den øst-vestgående dal midt i landet, og hvilken praktisk værdi havde den? (b) Beskriv dette områdes topografi ved hjælp af diagrammerne „Typiske snit gennem det forjættede land“.

⁹ Den øst-vestgående dal midt i landet består i virkeligheden af to dele, Megiddos Slette eller Esdrelonsletten mod vest, og Jizre’elsletten mod  øst. (2 Krøn. 35:22; Dom. 6:33) Denne dal muliggjorde en let rejse tværs gennem landet fra Jordandalen til Middelhavets kyst, og den blev en vigtig handelsvej. Megiddos Slette afvandes af Kisjons Regnflod, der baner sig vej gennem en snæver dal mellem Karmels Bjerg og Galilæas bjerge til Asers Slette, og derfra til Middelhavet. Denne bæk tørrer næsten ud i sommermånederne, men til andre tider svulmer den op og bliver en rivende strøm. — Dom. 5:21.

10. (a) Beskriv Jizre’elsletten. (b) Hvilke bibelske begivenheder knytter sig til denne egn?

¹⁰ Jizre’elsletten afvandes af et vandløb der løber mod sydøst og udmunder i Jordan. Den smalle dal som Jizre’elsletten udgør, er godt tre kilometer bred og dækker en strækning på næsten 20 kilometer. Sletten begynder i en højde af over 90 meter og falder så jævnt til omkring 120 meter under havets overflade nær ved Bet-Sjean. Hele denne dal er meget frugtbar, og Jizre’elsletten er en af de frodigste egne i hele landet. Jizre’el betyder „Gud vil så sæd“. (Hos. 2:22) Bibelen taler om denne egns liflighed og skønhed. (1 Mos. 49:15) Både Megiddo og Jizre’el var strategisk vigtige punkter i de krige der udkæmpedes mellem Israel og de omboende folkeslag, og det var her Barak, Gideon, kong Saul og Jehu kæmpede. — Dom. 5:19-21; 7:12; 1 Sam. 29:1; 31:1, 7; 2 Kong. 9:27.

C-1 GALILÆAS BJERGE

11, 12. (a) Hvilken rolle spillede Galilæa i forbindelse med Jesu virksomhed, og hvem kom fra dette område? (b) Sammenlign Nedre Galilæa med Øvre Galilæa.

¹¹ Det var i den sydlige del af Galilæas bjerge (og omkring Galilæas Sø) at Jesus udførte størstedelen af sit arbejde med at vidne om Jehovas navn og rige. (Matt. 4:15-17; Mark. 3:7) De fleste af Jesu disciple, deriblandt hans elleve trofaste apostle, kom fra Galilæa. (Apg. 2:7) I dette område, der somme tider kaldes Nedre Galilæa og hvor bjergene intetsteds når op over 600 meter, er landskabet vidunderligt. Fra efterår til forår er der ingen regnmangel i dette tiltalende område, og det er derfor ikke en ørken. Om foråret myldrer det med blomster på hver bakkeskråning, og alle dalsænkninger er rige på korn. På de små højsletter er der god jord til agerbrug, og på bjergene vokser oliventræer og vinstokke. I dette område ligger byerne Nazaret, Kana og Nain, der er velkendte fra Bibelen. (Matt. 2:22, 23; Joh. 2:1; Luk. 7:11) Denne egn og dens natur gav Jesus rigeligt stof til sine lignelser. — Matt. 6:25-32; 9:37, 38.

¹² I den nordlige del, Øvre Galilæa, rejser bjergene sig til noget over 1100 meters højde, idet de i virkeligheden er udløbere af Libanons bjerge. Øvre Galilæa ligger afsides og er et vindblæst og regnfuldt område. På Bibelens tid var de vestlige bjergskråninger tæt bevoksede med skov. Denne egn blev tildelt Naftalis stamme. — Jos. 20:7.

C-2 KARMELS BJERG

13. (a) Hvad er Karmel i virkeligheden? (b) Hvordan og i hvilken forbindelse omtaler Bibelen Karmel?

¹³ Udløberen fra Karmels Bjerg skyder sig majestætisk ud i Middelhavet. Karmel er i virkeligheden en bjergkæde som er omkring 50 kilometer lang og rejser sig så meget som 545 meter over havets overflade. Den strækker sig fra Samarias bjerge til Middelhavet, og dens forbjerg, der udgør den vigtigste højderyg i den nordvestlige del af bjergkæden, er uforglemmelig i ynde og skønhed. (Højs. 7:5) Navnet Karmel betyder „frugthave“, hvilket passer godt til dette frugtbare forbjerg med dets berømte vingårde og frugt- og oliventræer. I Esajas 35:2 bruges det som et symbol på det genoprettede Israels frugtbare herlighed: ’Karmels pragt skal gives den.’ Det var her Elias udfordrede ba’alspræsterne og ’Jehovas ild faldt ned’ som bevis på hans overhøjhed, og det var fra Karmels top Elias henledte opmærksomheden på den lille sky der blev til et voldsomt regnskyl og som således mirakuløst gjorde ende på tørken i Israel. — 1 Kong. 18:17-46.

C-3 SAMARIAS BJERGE

14. Hvilke stammer bosatte sig i Samarias bjerge, og hvad kan der dyrkes i dette område?

¹⁴ Den sydlige del af denne egn er den mest bjergrige og når mod øst en højde af over 900 meter. (1 Sam. 1:1) I dette område regner det hyppigere og i større mængder end i Juda mod syd. Denne egn blev beboet af Efraims, Josefs yngste søns, efterkommere. Den nordlige del af denne egn, der blev tildelt Manasses, Josefs ældste søns, halve stamme, består af dalsænkninger og små sletter der er omgivet af bjerge. Det bakkede landskab er ikke så frugtbart, skønt man har anlagt mange terrasser med vingårde og olivenlunde på den nederste del af skråningerne. (Jer. 31:5) De større dalsænkninger er imidlertid velegnede til dyrkning af korn og til almindeligt landbrug. På Bibelens tid fandtes der mange byer i denne egn. I det nordlige rige lå de tre hovedstæder der efterfulgte hinanden — Sikem, Tirza og Samaria — alle i Manasses område, og hele denne egn kom efterhånden til at hedde Samaria efter hovedstaden. — 1 Kong. 12:25; 15:33; 16:24.

15. (a) Hvordan gik den velsignelse Moses udtalte over Josef, i opfyldelse i området Samaria? (b) Hvordan blev denne egn yderligere velsignet på Jesu tid?

¹⁵ Den velsignelse Moses udtalte over Josef blev virkelig opfyldt på dette land. „Om Josef sagde han: ’Måtte hans land stadig blive velsignet af Jehova med det kosteligste fra himmelen, med dug, . . . og med det kosteligste af solens afgrøder, og med det kosteligste af månemånedernes udbytte,  og med det ypperste fra østens bjerge, og med det kosteligste fra de evigvarende høje.’“ (5 Mos. 33:13-15) Ja, det var et dejligt land. Dets bjerge var skovklædte, dets dale var frugtbare, og mange velstående og folkerige byer skød op her. (1 Kong. 12:25; 2 Krøn. 15:8) Senere forkyndte Jesus og hans disciple i Samarias land, og kristendommen vandt mange tilhængere der. — Joh. 4:4-10; Apg. 1:8; 8:1, 14.

C-4 SJEFELA

16. (a) Hvad kan der siges om Sjefela? (b) Hvilken betydning havde dette område på Bibelens tid?

¹⁶ Skønt navnet Sjefela betyder „lavland“ er det i virkeligheden et bakket område der i den sydlige del når en højde af 450 meter og som gennemskæres af mange dale der løber fra øst mod vest. (2 Krøn. 26:10) Det rejser sig øst for Filistersletten, og det kan kun betragtes som lavland i forhold til de højere bjerge i Juda, længere mod øst. (Jos. 12:8) På dets bakkedrag, der var dækket af morbærfigentræer, er der nu vingårde og olivenlunde. (1 Kong. 10:27) Der lå mange byer i Sjefela. På Bibelens tid tjente området som stødpude mellem Israel og filistrene eller en hvilken som helst anden hær der prøvede at trænge ind i Juda fra kystsletten. — 2 Kong. 12:17; Ob. 19.

C-5 JUDAS BJERGLAND

17. (a) Hvor frugtbart var Judas bjergland på Bibelens tid, og hvordan forholder det sig i dag? (b) I hvilken henseende var Juda et godt sted?

¹⁷ Dette område er et højtliggende bjergland, omkring 80 kilometer langt og 32 kilometer bredt, med højder der varierer fra 600 til over 1000 meter over havets overflade. I bibelsk tid var området dækket af skove, og især på den vestlige side var der mange kornmarker, olivenlunde og vingårde på bjergskråningerne og i dalene. Det var et område der gav rigeligt med korn, olie og vin til Israel. Især egnen omkring Jerusalem har siden Bibelens tid lidt meget ved skovhugst og fremtræder derfor ufrugtbar i forhold til hvad den engang var. Om vinteren falder der til tider sne på de højere steder i den centrale del, som for eksempel omkring Betlehem. I oldtiden blev Juda anset for at være et godt sted til anlæggelse af byer og fæstninger, og i farefulde tider kunne folk flygte til disse bjerge for at komme i sikkerhed. — 2 Krøn. 27:4.

18. (a) Hvornår blev Jerusalem Israels og Judas hovedstad? (b) Nævn nogle interessante træk ved byen.

¹⁸ Jerusalem, også kaldet Zion efter navnet på den borg som lå der, indtager en fremtrædende plads i Judas og Israels historie. (Sl. 48:1, 2) Her fandtes oprindelig den kana’anæiske by Jebus, der lå på et højt plateau oven over det sted hvor Hinnoms Dal og Kedrondalen løber sammen. Efter at David havde indtaget den og gjort den til hovedstad, blev den udvidet mod nordvest så den også dækkede Tyropøonsdalen. I tidens løb kom Hinnoms Dal til at hedde Gehenna. Da jøderne frembar ofre til afguder i denne dal, blev den erklæret for uren og gjort til losseplads, og affald og ligene af grove forbrydere blev kastet herhen. (2 Kong. 23:10; Jer. 7:31-33) Den ild der brændte her, blev derfor et symbol på fuldstændig udslettelse. (Matt. 10:28; Mark. 9:47, 48) Jerusalem havde kun en begrænset vandforsyning fra Siloams Dam, vest for Kedrondalen, og Ezekias byggede derfor en ydermur for at beskytte denne dam og bringe den inden for byens område. — Es. 22:11; 2 Krøn. 32:2-5.

C-6 JUDAS ØRKEN (JESJIMON)

19. (a) Hvordan svarer Jesjimon til sit navn? (b) Hvilke bibelske begivenheder fandt sted i dette område?

¹⁹ Jesjimon er det bibelske navn for Judas Ørken. Det betyder „ødemark“ eller „ørken“. (1 Sam. 23:19, NW, 1984-udgaven, fodnote) Et i høj grad passende navn! Judas Ørken består af golde, kalkholdige klippeformationer der udgør de forrevne østlige udløbere af Judas bjerge, som falder mere end 900 meter over en strækning på 24 kilometer mod Det Døde Hav, hvor de ender som en mur af takkede klipper. Der findes ingen byer og kun få bebyggelser i Jesjimon. Det var til Judas Ørken David flygtede fra kong Saul; det var mellem denne ørken og Jordan at Johannes Døber forkyndte, og det var til denne egn Jesus trak sig tilbage da han fastede i 40 dage. b — 1 Sam. 23:14; Matt. 3:1; Luk. 4:1.

C-7 NEGEB

20. Beskriv Negeb.

²⁰ Syd for Judas bjerge ligger Negeb, hvor patriarkerne Abraham og Isak boede i mange år. (1 Mos. 13:1-3; 24:62) Bibelen omtaler også den sydlige del af dette område som „Zins ørken“. (Jos. 15:1) Det ufrugtbare Negeb strækker sig fra Be’er-Sjebas omegn i nord til Kadesj-Barnea i syd. (1 Mos. 21:31; 4 Mos. 13:1-3, 26; 32:8) Landet sænker sig fra Judas bjerge i en række øst-vestgående højderygge der udgør en naturlig hindring for samfærdsel eller invasion sydfra. Landet skråner fra bjergene i den østlige del af Negeb ned til en ørkenslette mod vest, langs kysten. Om sommeren er landet så goldt som en ørken, bortset fra nogle af de områder hvor der findes regnfloder. Imidlertid kan man skaffe vand ved at grave brønde. (1 Mos. 21:30, 31) Nutidens Israel overrisler og opdyrker Negeb. „Ægyptens flod“ markerede Negebs sydvestlige grænse og udgjorde  samtidig en del af det forjættede lands sydgrænse. — 1 Mos. 15:18.

C-8 PARANS ØRKEN

21. Hvor ligger Paran, og hvilken rolle spillede det i Bibelens historie?

²¹ Syd for Negeb ligger Parans Ørken som en fortsættelse af Zins Ørken. Da israelitterne forlod Sinaj krydsede de denne ørken på vej til det forjættede land, og det var fra Paran Moses udsendte de tolv spioner. — 4 Mos. 12:16–13:3.

D. DEN STORE ARABALAVNING (GRAVSÆNKNINGEN)

22. Beskriv ved hjælp af kortet på side 272, diagrammerne side 273 og denne paragraf, i store træk det der kendetegner Arabalavningen.

²² Et af de mest usædvanlige landskaber her på jorden er den store gravsænkning der skærer sig gennem Palæstina fra nord til syd og som i Bibelen kaldes „Araba“. (Jos. 18:18) I Anden Samuelsbog 2:29 beskrives denne spalte i jordskorpen som en slugt. Nord for den ligger Hermons Bjerg. (Jos. 12:1) Fra Hermons fod falder gravsænkningen hurtigt mod syd til cirka 800 meter under havets overflade ved bunden af Det Døde Hav. Ved Det Døde Havs sydlige ende begynder Arabalavningen at stige og når en højde af mere end 200 meter over havets overflade cirka midtvejs mellem Det Døde Hav og Aqababugten. Derefter sænker den sig hurtigt mod det lunkne vand i Det Røde Havs østlige forgrening. Diagrammerne på side 273 viser forholdet mellem gravsænkningen og det omkringliggende land.

D-1 HULEBÆKKENET

23. Hvilke bibelske begivenheder fandt sted i Huleområdet?

²³ Gravsænkningen, der begynder ved Hermons fod, falder hurtigt mere end 490 meter til den når Huleområdet, der omtrent er i højde med havets overflade. Dette område er meget vandrigt og forbliver smukt grønt selv i de varme sommermåneder. Det var i dette område danitterne bosatte sig i deres by Dan, der tjente som center for afgudsdyrkelse både i dommertiden og under Israels tistammerige. (Dom. 18:29-31; 2 Kong. 10:29) Det var ved Cæsarea Filippi, en by nær det sted hvor Dan tidligere lå, at Jesus over for sine disciple bekræftede at han var Messias, og mange mener at det var på Hermons Bjerg, der ligger tæt derved, at forklarelsen fandt sted seks dage senere. Fra Huleområdet falder gravsænkningen til Galilæas Sø, der ligger cirka 210 meter under havets overflade. — Matt. 16:13-20; 17:1-9.

D-2 EGNEN OMKRING GALILÆAS SØ

24. (a) Med hvilke andre navne omtaler Bibelen Galilæas Sø? (b) Hvordan var søens omgivelser på Jesu tid?

²⁴ Galilæas Sø og dens omgivelser er meget tiltalende. c Området har vor interesse fordi mange begivenheder i forbindelse med Jesu tjeneste fandt sted her. (Matt. 4:23) Søen kaldes også Genezaret Sø, Kinnerethavet og Tiberiassøen. (Luk. 5:1; Jos. 13:27; Joh. 21:1) Den har form som et hjerte og er knap 21 kilometer lang og 11 kilometer bred på det bredeste sted, og den udgør et vigtigt vandreservoir for hele landet. Den er tæt omsluttet af bjerge på næsten alle sider. Søens overflade ligger mere end 210 meter under havets overflade, hvilket medfører behagelige, lune vintre og meget lange, varme somre. På Jesu tid var fiskeri egnens hovederhverv, og de blomstrende byer Korazin, Betsajda, Kapernaum og Tiberias lå lige ved eller i nærheden af søen. Søens fred kan uden varsel blive brudt af stormvejr. (Luk. 8:23) Nordvest for søen ligger den lille trekantede Genezaret Slette. Jorden er god og bærer næsten enhver form for afgrøde der er kendt i det forjættede land. Om foråret er bjergskråningerne klædt i en farvepragt der ikke overgås noget andet sted i Israel. d

D-3 JORDANDALEN (EL GHOR)

25. Nævn de vigtigste træk ved Jordandalen.

²⁵ Hele denne kløftlignende dal kaldes også „Araba“. (5 Mos. 3:17) I vor tid kalder araberne den el Ghor, der betyder „sænkningen“. Dalen begynder ved Galilæas Sø og er for det meste bred — visse steder omkring 19 kilometer. Selve Jordanfloden ligger cirka 46 meter under dalens niveau, og den slynger og snor sig i et løb på 320 kilometer for at nå de 105 kilometer til Det Døde Hav. e Idet den danner 27 brusende vandfald falder den cirka 180 meter før den når Det Døde Hav. Den nederste del af Jordan er omgivet af et krat af træer og buske, hovedsagelig tamarisk, nerium og pil, hvor løver og deres unger holdt til i bibelsk tid. Dette krat kaldes i vor tid ez-Zor, og det bliver delvis oversvømmet om foråret. (Jer. 49:19) Oven over denne smalle strimmel junglelignende land rejser sig på begge sider en ugæstfri, øde strækning, kaldet Qattara, der består af små afsatser og dybt indskårne, stejle bjergskråninger, som fører op til el Ghors sletter. Sletterne i den nordlige del af el Ghor eller Araba er velopdyrkede. Endog i den sydlige del, hen imod Det Døde Hav, siges Arabalavningen, der i dag er meget gold, engang at have frembragt mange forskellige slags dadler, såvel som mange andre tropiske frugter. Jeriko både var og er den berømteste by i Jordandalen. — Jos. 6:2, 20; Mark. 10:46.

 D-4 DET DØDE HAV (SALTHAVET)

26. (a) Beskriv Det Døde Hav og dets omgivelser. (b) Hvad viser dette område med hensyn til Jehovas domme?

²⁶ Dette er et af de mærkeligste have der findes. Det kaldes træffende „Det Døde Hav“, for der lever ingen fisk i det, og der er ikke megen vegetation ved dets bredder. Bibelen kalder det Salthavet eller Arabahavet, eftersom det ligger i Arabalavningen. (1 Mos. 14:3; Jos. 12:3) Havet er omkring 75 kilometer langt og 15 kilometer bredt. Dets overflade ligger cirka 400 meter under Middelhavets og er således det laveste sted på jordens overflade. I den nordlige del har det en dybde af cirka 400 meter. På begge sider er det omgivet af golde bjerge og stejle skrænter. Skønt Jordanfloden hele tiden forsyner det med ferskvand, og det intet afløb har, er vandstanden næsten konstant, hvilket skyldes den store fordampning. Vandet indeholder 25 procent opløste, faste stoffer, hovedsagelig salt; det er giftigt for fisk og svier hvis man får det i øjnene. De der besøger det øde og trøstesløse område omkring Det Døde Hav, bliver ofte overvældet af en stærk forladthedsfølelse. Det er et dødens sted. Skønt hele området omkring Det Døde Hav engang var „vandrigt . . . som Jehovas have“, er det nu hovedsagelig „en ødemark“ og har været det i næsten 4000 år, siden dommen blev fældet over Sodoma og Gomorra — et slående vidnesbyrd om at Jehovas domme er uforanderlige. — 1 Mos. 13:10; 19:27-29; Zef. 2:9.

D-5 ARABA (SYD FOR SALTHAVET)

27. Hvordan er den sydlige del af Araba, og hvem beherskede i fortiden dette område?

²⁷ Denne sidste del af gravsænkningen strækker sig 160 kilometer mod syd. Dette område består faktisk kun af ørken. Der falder sjældent regn, og solen brænder ubarmhjertigt. Bibelen kalder også denne del for Araba. (5 Mos. 2:8) Omkring midtvejs når den sit højeste punkt på over 200 meter over havets overflade og skråner så igen nedad mod syd, indtil den når Aqababugten, Det Røde Havs østlige forgrening. Det var her, ved Ezjon-Gebers havn, at Salomon byggede en flåde. (1 Kong. 9:26) I en stor del af Judas kongers tid var denne del af Arabalavningen underlagt Edoms rige.

E. BJERGENE OG HØJSLETTERNE ØST FOR JORDAN

28. Hvad var Basans og Gileads landområder kendt for, og hvilken rolle har de spillet i Bibelens historie?

²⁸ „Den side af Jordan der vender mod øst“ rejser sig stejlt fra gravsænkningen og danner en række højsletter. (Jos. 18:7; 13:9-12; 20:8) Mod nord ligger Basans land (E-1), der sammen med halvdelen af Gilead blev givet til Manasses stamme. (Jos. 13:29-31) Dette var et land der var velegnet til kvægavl og landbrug, en frugtbar højslette der ligger cirka 600 meter over havoverfladen. (Sl. 22:12; Ez. 39:18; Es. 2:13; Zak. 11:2) På Jesu tid eksporteredes der meget korn herfra, og det er også et landbrugsområde i dag. Mod syd ligger dernæst Gilead (E-2), hvis sydlige del blev givet til Gads stamme. (Jos. 13:24, 25) Da det er et bjergrigt område, op til 1000 meter højt, med rigelig regn om vinteren og kraftigt dugfald om sommeren, var det også velegnet til kvægavl, og det var særlig berømt for sin balsam. I nutiden er det kendt for sine udsøgte druer. (4 Mos. 32:1; 1 Mos. 37:25; Jer. 46:11) Det var til Gileads land David flygtede for Absalom, og i den vestlige del af det forkyndte Jesus, i „Dekapolis’ egne“. — 2 Sam. 17:26-29; Mark. 7:31.

29. Hvilke lande lå i den sydlige del af egnen øst for Jordan, og hvad var de kendt for?

²⁹ „Ammons sønners land“ (E-3) ligger umiddelbart syd for Gilead, og halvdelen af det blev givet til Gads stamme. (Jos. 13:24, 25; Dom. 11:12-28) Det er en kuperet højslette, bedst egnet til græsning af får. (Ez. 25:5) Endnu længere mod syd ligger „Moabs land“. (5 Mos. 1:5) Moabitterne var selv dygtige fårehyrder, og den dag i dag er fåreavl den vigtigste næringsvej i dette område. (2 Kong. 3:4) Derefter kommer vi sydøst for Det Døde Hav til Edoms bjergland (E-4). Ruinerne af dets store befæstede handelsbyer, som for eksempel Petra, findes endnu. — 1 Mos. 36:19-21; Ob. 1-4.

30. Hvad grænser højsletterne op til mod øst?

³⁰ Øst for disse bjerge og højsletter ligger en vidtstrakt, klippefuld ørken, der effektivt forhindrede direkte samfærdsel mellem det forjættede land og Mesopotamien og var årsag til at karavanevejene måtte slå en bue mange kilometer mod nord. Mod syd støder denne ødemark op til den store arabiske ørkens sandklitter.

F. LIBANONS BJERGE

31. (a) Beskriv Libanons bjerge. (b) Hvad vokser der stadig på Libanon, som på Bibelens tid?

³¹ Libanons bjerge knejser majestætisk over det forjættede lands landskab. De udgør i virkeligheden to bjergkæder der løber parallelt, og udløbere af de egentlige Libanonbjerge fortsætter ind i Øvre Galilæa. Mange steder når disse udløbere helt ud til kysten. Den højeste tinde i denne bjergkæde rejser sig omkring 3000 meter over havets overflade. Den højeste tinde i det tilstødende Anti-Libanon er det smukke Hermons Bjerg, der hæver sig 2814 meter over havets overflade. Fra dets smeltede sne kommer en stor del af Jordanflodens vand og megen dug i den tørre tid sidst på foråret. (Sl. 133:3) Libanons bjerge var især kendt for deres gigantiske cedre, hvis træ spillede en stor rolle ved opførelsen af Salomons tempel. (1 Kong. 5:6-10)  Mens der kun er få cedertræer tilbage i dag, findes der på de nedre bjergskråninger stadig vingårde, olivenlunde og frugthaver, ligesom på Bibelens tid. — Hos. 14:5-7.

32. Hvordan beskrev Moses med rette det forjættede land?

³² Når vi nu afslutter vort besøg i Jehovas forjættede land, som det ligger der mellem den ugæstmilde ørken mod øst og Det Store Hav, kan vi danne os et billede af den herlighed der engang dækkede det på Israels tid. Det var ’et meget, meget godt land, der flød med mælk og honning’. (4 Mos. 14:7, 8; 13:23) Moses omtalte det med disse ord: „Jehova din Gud fører dig ind i et godt land, et land med regnflodsdale med vand, med kilder og vand dybt nede, som vælder frem på slette og bjerg, et land med hvede og byg og vinstokke og figentræer og granatæbler, et land med olieoliven og honning, et land hvor du ikke kommer til at spise sparsomt med brød, hvor du intet vil mangle, et land hvis sten er jern og af hvis bjerge du vil bryde kobber. Når du har spist og er blevet mæt, skal du velsigne Jehova din Gud for det gode land han har givet dig.“ (5 Mos. 8:7-10) Måtte alle der elsker Jehova, nu på lignende måde takke ham fordi han vil gøre hele jorden til et herligt paradis, efter det forbillede som hans forjættede land i fortiden udgjorde. — Sl. 104:10-24.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

 [Kort på side 272]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

GEOGRAFISKE OMRÅDER I DET FORJÆTTEDE LAND

(og tilstødende lande)

 

KM 0 20 40 60 80

(Snittene V — V, W — W, X — X, Y — Y og Z — Z findes på modsatte side)

SIGNATURER

MIDDELHAVET

A Kysten ved Det Store Hav

Joppe

B-1 Asers Slette

B-2 Kyststrækningen ved Dor

Dor

B-3 Sarons græsgange

B-4 Filistersletten

Asdod

Askalon

Ekron

Gat

Gaza

B-5 Den øst-vestgående dal midt i landet (Megiddos Slette,

Jizre’elsletten)

Bet-Sjean

C-1 Galilæas bjerge

Kana

Nain

Nazaret

Tyrus

C-2 Karmels Bjerg

C-3 Samarias bjerge

Betel

Jeriko

Samaria

Tirza

Sikem

C-4 Sjefela

Lakisj

C-5 Judas bjergland

Betlehem

Geba

Hebron

Jerusalem

C-6 Judas Ørken (Jesjimon)

C-7 Negeb

Be’er-Sjeba

Kadesj-Barnea

Ægyptens flod

C-8 Parans Ørken

D-1 Hulebækkenet

Dan

Cæsarea Filippi

D-2 Egnen omkring Galilæas Sø

Betsajda

Kapernaum

Korazin

Galilæas Sø

Tiberias

D-3 Jordandalen (el Ghor)

Jordan

D-4 Det Døde Hav (Salthavet, Arabahavet)

Det Døde Hav

D-5 Araba (syd for Salthavet)

Ezjon-Geber

Det Røde Hav

E-1 Basans land

Damaskus

Edre’i

E-2 Gileads land

Rabba

Ramot-Gilead

Jabbok

E-3 Ammons land og Moabs land

Hesjbon

Kir-Hareset

Medeba

Arnon

Zered

E-4 Edoms bjergland

Petra

F Libanons bjerge

Zidon

Libanon

Hermon

 [Kort på side 273]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

TYPISKE SNIT GENNEM DET FORJÆTTEDE LAND

(Angående stednavne, se kortet på modsatte side)

Lodrette målestok ca. 10 gange den vandrette

Snit vest-øst gennem Efraim (V — V)

Middelhavet

B-3 Sarons græsgange

C-3 Samarias bjerge

D-3 Araba eller Jordandalen (el Ghor)

Qattara

ez-Zor

E-2 Gileads land

 

KM 0 8 16

Højde i meter Højde i meter

+900 +900

+600 +600

+300 +300

0 (Havets overflade) 0

−300 −300

−600 −600

Snit vest-øst gennem Juda (W — W)

Middelhavet

B-4 Sandklitter

Filistersletten

C-4 Sjefela

C-5 Judas bjergland

Jerusalem

C-6 Judas Ørken

D-4 Gravsænkningen

E-3 Ammons land og Moabs land

 

KM 0 8 16

Højde i meter Højde i meter

+900 +900

+600 +600

+300 +300

0 (Havets overflade) 0

−300 −300

−600 −600

Snit vest-øst gennem Juda (X — X)

Middelhavet

B-4 Sandklitter

Filistersletten

C-4 Sjefela

C-5 Judas bjergland

C-6 Judas Ørken

D-4 Gravsænkningen

Det Døde Hav

E-3 Ammons land og Moabs land

 

KM 0 8 16

Højde i meter Højde i meter

+900 +900

+600 +600

+300 +300

0 (Havets overflade) 0

−300 −300

−600 −600

−900 −900

Snit syd-nord langs bjergene vest for Jordan (Y — Y)

C-7 Negeb

C-5 Judas bjergland

C-3 Samarias bjerge

B-5 Jizre’elsletten

C-1 Galilæas bjerge

F

 

KM 0 8 16 32

Højde i meter Højde i meter

+900 +900

+600 +600

+300 +300

0 (Havets overflade) 0

Snit syd-nord gennem Arabalavningen (Z — Z)

D-5

D-4 Det Døde Hav

D-3 Araba eller Jordandalen (el Ghor)

D-2 Galilæas Sø

D-1 Hulebækkenet

F

 

KM 0 8 16 32

Højde i meter Højde i meter

+900 +900

+600 +600

+300 +300

0 (Havets overflade) 0

−300 −300

−600 −600

−900 −900