Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund

Lektion 10 — Bibelen — autentisk og sand

Historie og geografi; menneskets oprindelse; naturvidenskabelige emner; folks kultur og skikke; skribenternes oprigtighed, harmoni og integritet; profetierne.

1. (a) Som hvad anerkendes Bibelen sædvanligvis? (b) Hvad er det der gør Bibelen til en enestående bog?

 BIBELEN anerkendes sædvanligvis som et litterært mesterværk af ophøjet poetisk skønhed, og det indrømmes at de mænd der skrev den, frembragte et storværk. Men den er meget mere end det. Skribenterne selv vidner om at det de skrev kom fra Jehova, den almægtige Gud selv. Det er det der ligger til grund for Bibelens smukke udtryksform og, endnu vigtigere, dens store værdi som bogen med livgivende kundskab og visdom. Jesus, Guds søn, vidnede om at de ord han talte „er ånd og er liv“, og han citerede ofte fra den gamle del af Bibelen, De Hebraiske Skrifter. „Hele Skriften er inspireret af Gud,“ sagde apostelen Paulus, der omtalte De Hebraiske Skrifter som „Guds hellige udsagn“. — Joh. 6:63; 2 Tim. 3:16; Rom. 3:1, 2.

2, 3. Hvordan bevidner Bibelens skribenter at den er inspireret?

² Apostelen Peter bevidnede at Guds profeter blev drevet af hellig ånd. Kong David skrev: „Det var Jehovas ånd som talte ved mig, og hans ord var på min tunge.“ (2 Sam. 23:2) Profeterne gav Jehova  æren for deres udtalelser. Moses advarede imod at lægge noget til eller trække noget fra de hellige ord som var givet ham af Jehova. Peter anså Paulus’ skrifter for at være inspirerede, og Judas citerede øjensynlig Peters udsagn som inspireret autoritet. Til slut, i Åbenbaringen, skrev Johannes under Guds ånds ledelse og advarede om at enhver der føjede noget til eller trak noget fra denne profetiske åbenbaring, ville være ansvarlig, ikke over for mennesker, men direkte over for Gud. — 1 Pet. 1:10-12; 2 Pet. 1:19-21; 5 Mos. 4:2; 2 Pet. 3:15, 16; Jud. 17, 18; Åb. 1:1, 10; 21:5; 22:18, 19.

³ Disse hengivne trælle for Gud bevidnede alle at Bibelen er inspireret og sand. Der er mange andre beviser for De Hellige Skrifters ægthed, og nogle af dem vil blive behandlet under følgende tolv hovedpunkter.

4. Hvordan har jøderne altid betragtet De Hebraiske Skrifters bøger?

⁴ (1) Historisk nøjagtig. Fra de tidligste tider har jøderne betragtet De Hebraiske Skrifters kanoniske bøger som inspirerede og absolut pålidelige. På Davids tid blev skrifterne fra Første Mosebog til Første Samuelsbog således fuldt ud anerkendt som sande historiske beretninger om hvordan Gud tog sig af sit folk, og dette fremgår af Salme 78, der henviser til mere end 35 af disse begivenheder.

5. Hvad har oldtidens forfattere bevidnet om Moses og jødernes lovsamling?

⁵ Modstandere af Bibelen har rettet et kraftigt angreb mod de fem Mosebøger, især med hensyn til ægthed og forfatterskab. Men som før nævnt anerkendte jøderne at det var Moses der havde skrevet Mosebøgerne, og hertil kan føjes vidnesbyrd af oldtidsforfattere, hvoraf nogle var jødernes fjender. Hekataios fra Abdera, den ægyptiske historiker Manetho, Lysimachos fra Alexandria, Eupolemus, Tacitus og Juvenal tilskriver alle sammen Moses den lovsamling som adskilte jøderne fra andre folkeslag, og de fleste af dem siger udtrykkeligt at han gav sine love skriftligt. Den pythagoræiske filosof Numenios nævner endog Jannes og Jambres som de ægyptiske præster der modstod Moses. (2 Tim. 3:8) Disse forfattere levede i en periode der strakte sig fra Alexanders tid (4. århundrede f.v.t.), da grækerne begyndte at interessere sig for jødisk historie, til kejser Aurelians tid (3. århundrede e.v.t.). Mange andre af oldtidens skribenter omtaler Moses som en fører, hersker eller lovgiver. a Som vi har set i den foregående lektion støtter de arkæologiske fund ofte den historiske nøjagtighed hvormed Bibelen beretter om mange af de begivenheder der bragte Guds folk i berøring med de omboende folkeslag.

6. Hvilket vidnesbyrd støtter De Græske Skrifters historiske nøjagtighed?

⁶ Men hvad med De Kristne Græske Skrifter? Ikke blot bekræfter de beretningen i De Hebraiske Skrifter, men i lighed med disse har de også selv vist sig at være historisk nøjagtige, såvel som autentiske og inspirerede. Skribenterne fortæller os hvad de så og hørte, for de var øjenvidner til de begivenheder de beretter om, og tog ofte selv del i dem. Tusinder af deres samtidige fæstede lid til deres ord. Deres vidnesbyrd finder rigelig støtte i udsagn fra fortidens forfattere, som for eksempel Juvenal, Tacitus, Seneca, Svetonius, Plinius den Yngre, Lukian, Celsus, og den jødiske historiker Josefus.

7. (a) Hvilket argument fremfører S. A. Allibone angående Bibelens krav om at være autentisk? (b) Hvad siger han at der er i vejen med dem der nægter at bøje sig for beviserne?

⁷ I bogen The Union Bible Companion skriver S. Austin Allibone: „Sir Isaac Newton . . . var også fremragende når det gjaldt bedømmelsen af gamle dokumenter, og han granskede omhyggeligt De Hellige Skrifter. Hvordan lyder hans bedømmelse af disse? ’Jeg finder,’ siger han, ’flere sikre tegn på pålidelighed i Det Nye Testamente end i nogen som helst verdslig historisk beretning.’ Dr. Johnson siger at vi har flere beviser for at Jesus døde på Golgata, som evangelierne siger, end vi har for at Julius Cæsar døde på Capitolium. Vi har i sandhed langt flere. Spørg enhver der betvivler evangeliernes sandfærdighed, hvilke grunde han har til at tro at Cæsar døde på Capitolium, eller at Karl den Store blev kronet til vestens kejser af pave Leo III i år 800 . . . Hvordan kan man vide at en mand som Charles I nogen sinde har levet, at han blev halshugget, og at Oliver Cromwell blev regent i hans sted? . . . Sir Isaac Newton tilskrives æren for at have opdaget tyngdeloven . . . Vi tror på alle de vidnesbyrd som her er anført om disse mænd, og det gør vi fordi vi har historiske beviser for deres rigtighed. . . . Dersom nogen, efter at sådanne beviser er fremlagt, stadig nægter at tro, opgiver vi dem som dumme og kontrære eller håbløst uvidende. Hvad skal vi da sige om dem der, til trods for de overvældende vidnesbyrd der nu findes om at De Hellige Skrifter er pålidelige, stadig påstår at de ikke er overbevist? . . . Vi har i sandhed grund til at slutte at det er hjertet og ikke hovedet der er noget i vejen med — at de ikke ønsker at tro noget som støder deres stolthed og som vil tvinge dem til at føre et andet liv.“ b

8. På hvilken måde adskiller Bibelens kristendom sig fra alle andre religioner?

⁸ George Rawlinson peger på at kristendommen står over andre religioner derved at dens tilhængere tilbeder ’i sandhed’. Han skrev: „Kristendommen — heri indbefattet den gammeltestamentlige ordning, som var dens første stadium — adskiller sig ikke på noget andet område så meget fra verdens øvrige religioner som i sin objektive eller  historiske karakter. Religionerne i Grækenland og Rom, i Ægypten, Indien, Persien og Østen i almindelighed, var spekulative systemer og gjorde ikke engang for alvor krav på at have et historisk grundlag. . . . Men med Bibelens religion forholder det sig anderledes. Der finder vi, hvad enten vi betragter Det Gamle eller Det Nye Testamente, den jødiske eller den kristne ordning, et system af læresætninger som er uløseligt forbundet med historiske kendsgerninger og som er fuldstændig afhængigt af dem, som ville være værdiløst uden dem, og som kan betragtes som praktisk talt fastslået hvis det kan vises at de [de historiske kendsgerninger] fortjener at blive godtaget.“ c

9. Vis med et eksempel hvor nøjagtige Bibelens geografiske oplysninger er.

⁹ (2) Geografisk og geologisk nøjagtig. Mange forfattere har udtalt sig om den bemærkelsesværdige nøjagtighed hvormed Bibelen skildrer det forjættede land og de tilstødende områder. Dr. A. P. Stanley, der har rejst meget i Østen, siger for eksempel om israelitternes ørkenvandring: „Selv om israelitternes nøjagtige rejserute var ukendt, har landets særprægede egne dog så meget tilfælles at man stadig vil kunne finde steder der udmærket kan bruges som illustrationer til beretningen. . . . Brøndene, bækkene og de mange kilder her og der stemmer med omtalen af Maras ’vand’, . . . Elims ’kilde’, Horebs ’bæk’ og Jetros døtres ’brønd’ med dens ’trug’ eller kar, i Midjan. Vegetationen er stadig sådan som vi ville forestille os den ud fra Moses’ beskrivelse.“ d I beretningen om Ægypten ses nøjagtigheden ikke blot i den almindelige beskrivelse af landet — dets rige kornmarker, Nilen med siv langs bredderne (1 Mos. 41:47-49; 2 Mos. 2:3), dets vande, det vil sige ’floder, kanaler, rørbevoksede damme og vandsamlinger’ (2 Mos. 7:19), dets ’hør, byg, hvede og spelt’ (2 Mos. 9:31, 32) — men også i byernes navne og beliggenhed.

10. Hvordan er videnskabsmænd i vore dage blevet belønnet for at have fulgt den bibelske beretning?

¹⁰ Nogle af vor tids videnskabsmænd har en sådan tillid til de geologiske og geografiske oplysninger i Bibelen at de har brugt den som rejsefører og er blevet rigt belønnet. For nogle år siden gik en kendt geolog, dr. Ben Tor, ud fra skriftstedet hvor der siges: „For Jehova din Gud fører dig ind i et godt land, . . . et land hvis sten er jern.“ (5 Mos. 8:7, 9) Nogle få kilometer fra Be’er-Sjeba fandt han et område med store klipper der var gennemtrængt af rødligsort malm. Man anslog at det drejede sig om 13,6 millioner tons jernmalm af ringe kvalitet. Senere fandt nogle ingeniører et kilometerlangt synligt lag af udmærket malm med 60 til 65 procent rent jern. Den ansete israelske forstekspert dr. Joseph Weitz har udtalt: „Det første træ Abraham plantede i Be’er-Sjebas jord, var en tamarisk.“ „Vi fulgte hans eksempel og nyplantede for fire år siden to millioner i det samme område. Abraham havde gjort det eneste rigtige. Tamarisken er nemlig et af de få træer der ifølge vore erfaringer kan trives i Sydlandet, hvor den årlige nedbør er under femten centimeter.“ e Bogen Tree and Shrub in Our Biblical Heritage af Nogah Hareuveni tilføjer: „Det ser ud til at det ikke var tilfældigt hvilke træer patriarken Abraham plantede da han kom til Be’er-Sjeba. . . . Han valgte det træ hvis skygge giver større kølighed end andre træers. Desuden kan [tamarisken] modstå hede og langvarig tørke ved at sende sine rødder dybt ned til grundvandet. Det er ikke overraskende at [tamarisken] findes den dag i dag i omegnen af Be’er-Sjeba.“ f — 1 Mos. 21:33.

11. Hvad siger professor Wilson om Bibelens nøjagtighed?

¹¹ Om sådanne små detaljer som Bibelens kronologiske og geografiske oplysninger skriver professor R. D. Wilson i A Scientific Investigation of the Old Testament, side 213, 214: „De kronologiske og geografiske udsagn er mere nøjagtige og pålidelige end dem man finder i andre gamle dokumenter; og de biografiske og andre historiske beretninger harmonerer på forbavsende måde med det bevismateriale der findes i andre dokumenter end Bibelens.“

12. Hvilken overensstemmelse er der mellem kendsgerningerne og Bibelens beretning om menneskets oprindelse?

¹² (3) Racer og sprog. I sin bog After Its Kind siger Byron C. Nelson: „Det var mennesket der blev skabt, ikke negeren, kineseren eller europæeren. Der blev skabt to mennesker som Bibelen kalder Adam og Eva, og fra dem stammer alle de mange forskellige mennesker der findes på jorden. Alle mennesker tilhører, uanset race, farve eller størrelse, samme art. De tænker ens, føler ens, er ens bygget i fysisk henseende, kan let gifte sig indbyrdes, og er i stand til at frembringe afkom med samme egenskaber. Alle racer nedstammer fra det samme forældrepar, som var fuldt færdigdannede fra Skaberens hånd.“ g Det er det vidnesbyrd der findes i Første Mosebog 1:27, 28; 2:7, 20-23; 3:20; Apostelgerninger 17:26 og Romerbrevet 5:12.

13. Hvad har en arkæolog sagt om det punkt hvorfra oldtidens sprog spredtes?

¹³ Med hensyn til Bibelens beretning om det punkt hvorfra oldtidens sprog begyndte at spredes, har arkæologen Sir Henry Rawlinson sagt at „hvis vi udelukkende skulle gå efter det punkt hvor sprogvejene skærer hinanden, uden at rådføre os med den bibelske beretning, måtte vi dog stadig sætte fingeren på Sinears sletter som det  sted hvorfra de forskellige linjer er udgået.“ h — 1 Mos. 11:1-9.

14. (a) Hvad alene ville få Bibelen til at stå som inspireret af Gud? (b) Hvilken fornuftig forklaring er Bibelen ene om at give os, og hvordan omfatter dens praktiske visdom alle dagliglivets områder?

¹⁴ (4) Praktisk visdom. Fandtes der ikke andre beviser for Bibelens ægthed, ville alene dens retfærdige principper og moralske retningslinjer få den til at stå som et værk af guddommelig oprindelse. Den udtaler sig med praktisk visdom om alle sider af dagliglivet. Ingen anden bog giver os en fornuftig forklaring på hvor alt stammer fra, menneskeheden indbefattet, samt på hvad Skaberens hensigt er med jorden og mennesket. (1 Mos., kap. 1; Es. 45:18) Bibelen fortæller os hvorfor mennesket dør og hvorfor ondskaben er til. (1 Mos., kap. 3; Rom. 5:12; Job, kap. 1, 2; 2 Mos. 9:16) Den fremholder den højeste norm for retfærdighed. (2 Mos. 23:1, 2, 6, 7; 5 Mos. 19:15-21) Den giver gode råd om forretningsanliggender (3 Mos. 19:35, 36; Ordsp. 20:10; 22:22, 23; Matt. 7:12), om en ren moral (3 Mos. 20:10-16; Gal. 5:19-23; Hebr. 13:4), om forholdet til andre mennesker (3 Mos. 19:18; Ordsp. 12:15; 15:1; 27:1, 2, 5, 6; 29:11; Matt. 7:12; 1 Tim. 5:1, 2), om ægteskab (1 Mos. 2:22-24; Matt. 19:4, 5, 9; 1 Kor. 7:2, 9, 10, 39), om familieforhold og ægtemænds, hustruers og børns pligter (5 Mos. 6:4-9; Ordsp. 13:24; Ef. 5:21-33; 6:1-4; Kol. 3:18-21; 1 Pet. 3:1-6), om den rette indstilling til myndighederne (Rom. 13:1-10; Tit. 3:1; 1 Tim. 2:1, 2; 1 Pet. 2:13, 14), om ærligt arbejde og forholdet mellem herre og træl samt arbejdsgiver og arbejder (Ef. 4:28; Kol. 3:22-24; 4:1; 1 Pet. 2:18-21), om den rette omgangskreds (Ordsp. 1:10-16; 5:3-11; 1 Kor. 15:33; 2 Tim. 2:22; Hebr. 10:24, 25), om bilæggelse af uoverensstemmelser (Matt. 18:15-17; Ef. 4:26) og mange andre forhold som på afgørende måde berører os i dagliglivet.

15. Hvilken bibelsk vejledning om åndelig og fysisk sundhed har vist sig at være gavnlig?

¹⁵ Bibelen indeholder også værdifulde vink om fysisk og åndelig sundhed. (Ordsp. 15:17; 17:22) I de senere år har lægevidenskabelig forskning vist at menneskers fysiske helbred påvirkes af deres sindstilstand. Undersøgelser har for eksempel vist at de der er tilbøjelige til at give udtryk for vrede, i mange tilfælde har det højeste blodtryk. Nogle har oplyst at vrede fremkaldte hjertebesvær, hovedpine, næseblod, svimmelhed og manglende evne til at tale. Bibelen forklarede imidlertid for længe siden: „Et roligt hjerte er liv for legemet.“ — Ordsp. 14:30; jævnfør Mattæus 5:9.

16. Nævn nogle af de sandheder der stod at læse i Bibelen længe før videnskaben opdagede dem.

¹⁶ (5) Videnskabelig nøjagtig. Bibelen er ikke en videnskabelig afhandling, men når den berører videnskabelige emner er den fuldt ud i overensstemmelse med hvad videnskaben véd og har fundet ud af. Dens beretning om skabelsen, den rækkefølge hvori alt blev til, også de forskellige livsformer (1 Mos., kap. 1), dens udtalelse om at jorden er rund eller kugleformet (Es. 40:22), og om at den er ophængt i verdensrummet på „intet“, foregriber de videnskabelige opdagelser af disse sandheder. (Job 26:7) Fysiologien viser at Bibelen har ret når den siger at „ikke alt kød er det samme kød“. Det viser sig nemlig at kødets cellestruktur er forskellig fra art til art, således at mennesket har sit eget specielle „kød“. (1 Kor. 15:39) i Hvad zoologien angår, regner Tredje Mosebog 11:6 haren med blandt de drøvtyggende dyr. Engang afviste man hånligt dette, men nu har videnskaben fundet ud af at kaninen lader sin føde gå gennem fordøjelseskanalen to gange. j

17. Hvordan har Bibelen vist sig at være pålidelig når den udtaler sig om lægelige emner?

¹⁷ Udtalelsen om at „kødets sjæl er i blodet“, er i nyere tid blevet betragtet som en af lægevidenskabens grundlæggende sandheder. (3 Mos. 17:11-14) Moseloven viste hvilke dyr, fugle og fisk der var „rene“ og kunne tjene som føde for mennesket, og den udelukkede de fødemidler det kunne være risikabelt at spise. (3 Mos., kap. 11) Når israelitterne opholdt sig i militærlejre skulle de ifølge Loven tildække deres afføring, hvilket sikrede en betydelig beskyttelse mod infektionssygdomme der spredtes af fluer, for eksempel dysenteri og tyfus. (5 Mos. 23:9-14) Selv i vor tid er der i visse lande alvorlige sygdomsproblemer som skyldes at menneskers afføring ikke skaffes af vejen på betryggende vis. Indbyggerne i disse lande ville være langt sundere hvis de fulgte Bibelens vejledning om hygiejne.

18. Hvilket andet eksempel på Bibelens videnskabelige nøjagtighed gives der her?

¹⁸ Bibelen anbefaler at man bruger lidt vin ’for sin mave’ og for sine „svagheder“. (1 Tim. 5:23) Dr. Salvatore P. Lucia, professor i medicin ved University of California School of Medicine, skriver: „Vin er den ældste diætdrik og det vigtigste lægemiddel der har været i konstant brug ned gennem menneskehedens historie.“ k

19. Giv eksempler på den nøjagtighed der præger Lukas’ skrifter.

¹⁹ (6) Kultur og skikke. I Modern Discovery and the Bible skriver A. Rendle Short om Apostelgerninger: „Det var romersk skik at lade provinserne i det udstrakte rige fortsætte den lokale administrationsordning i det omfang sikkerheden tillod. Følgelig  gik myndighederne i de forskellige områder under mange forskellige betegnelser. Der var sandsynligvis ingen, undtagen den årvågne rejsende eller den flittige dokumentgransker, der kunne nævne alle disse myndighedspersoner ved deres rette betegnelse. Det er her Lukas’ sans for at skrive historie har stået sin prøve, for han giver altid en fuldkommen nøjagtig fremstilling. I adskillige tilfælde er det blot en mønts eller en inskriptions vidnesbyrd der giver os tilstrækkelige oplysninger til at vi kan kontrollere hans udtalelser; de anerkendte romerske historikere vover sig ikke ud på et så usikkert område. Lukas kalder Herodes og Lysanias tetrarker; det samme gør Josefus. Herodes Agrippa, der lod Jakob henrette med sværd og Peter kaste i fængsel, bliver kaldt konge; Josefus fortæller os hvordan han i Rom sluttede venskab med Gajus Cæsar (Caligula) og blev belønnet med kongetitel da Caligula blev kejser. Guvernøren på Cypern, Sergius Paulus, kaldes prokonsul. . . . Kort tid forinden havde Cypern været en kejserlig provins der styredes af en proprætor eller legatus, men på Paulus’ tid var den korrekte titel prokonsul, hvilket fremgår af cypriotiske mønter med både græsk og latinsk indskrift. En græsk inskription fundet i Soloi på Cyperns nordkyst er dateret ’mens Paulus var prokonsul’ . . . I Thessalonika antog byens borgmestre den noget usædvanlige titel politarchēs [byleder; se Apostelgerninger 17:6, NW, 1984-udgaven, fodnote], en benævnelse man ikke finder i den klassiske litteratur. Bortset fra at Lukas bruger den, ville den være fuldstændig ukendt for os hvis det ikke var fordi den fandtes i inskriptioner. . . . Under Augustus var Achaia en senatsprovins, under Tiberius stod den direkte under kejseren, men på Claudius’ tid blev den, efter hvad Tacitus beretter, atter senatsprovins, hvorfor Gallios rette titel [Apg. 18:12] var prokonsul. . . . Lukas er lige heldig og lige nøjagtig, hvad enten det gælder geografi eller rejsebeskrivelser.“ l

20. Giv eksempler på at Paulus’ beskrivelse stemmer med hvad man ellers ved om den tid.

²⁰ Beskrivelserne i Paulus’ breve stemmer med hvad man ellers ved om den tid, og man forstår at han var øjenvidne til det han skrev om. For eksempel var Filippi en militærkoloni, hvis indbyggere var særlig stolte af deres romerske statsborgerskab. Paulus mindede de kristne dér om at deres borgerskab var i himlene. (Apg. 16:12, 21, 37; Fil. 3:20) Byen Efesus var berygtet for sin magi og spiritisme. Paulus vejledte de kristne dér om hvordan de kunne beskytte sig og undgå at blive bytte for dæmoner, og han gav samtidig en nøjagtig beskrivelse af en romersk soldats rustning. (Apg. 19:19; Ef. 6:13-17) De romerske sejrherrers skik at drage i spidsen for et sejrstog hvori der fandtes en procession af fanger, heraf nogle nøgne, bliver benyttet som illustration. (2 Kor. 2:14; Kol. 2:15) I Første Korintherbrev 1:22 påpeges forskellen mellem jødernes og grækernes livsanskuelser. På disse områder genspejler de kristne skribenter en nøjagtighed som den Moses udviste da han skrev de fem Mosebøger. Om Mosebøgerne siger George Rawlinson: „Pentateukens etologiske nøjagtighed med hensyn til orientalske sæder og skikke i almindelighed, er aldrig blevet draget i tvivl.“ a

21. (a) Giv eksempler på bibelskribenternes oprigtighed. (b) Hvordan styrker dette vor tillid til Bibelens sandfærdighed?

²¹ (7) Bibelskribenternes oprigtighed. Igennem hele Bibelen er dens skribenters aldrig svigtende ærlighed og oprigtighed et stærkt bevis på dens pålidelighed. For eksempel fortæller Moses ligeud om sin egen syndige handlemåde og at han og hans broder Aron af Gud blev dømt til ikke at komme ind i det forjættede land. (4 Mos. 20:7-13; 5 Mos. 3:23-27) Davids syndige handlinger ved to lejligheder og hans søn Salomons frafald afsløres åbenlyst. (2 Sam., kap. 11, 12, 24; 1 Kong. 11:1-13) Jonas skriver om sin egen ulydighed og resultatet af den. På grund af Israels ulydighed mod Gud bliver hele nationen fordømt i næsten alle De Hebraiske Skrifter, som alle er skrevet af jøder, i netop den beretning som jøderne skattede så højt og anerkendte som Guds udtalelser og deres folks sande historie. De kristne skribenter var ikke mindre ærlige. Alle fire evangelister fortæller at Peter fornægtede Kristus. Paulus henledte opmærksomheden på Peters alvorlige vildfarelse i et lærespørgsmål, en vildfarelse som bevirkede en adskillelse mellem jøder og hedninger i den kristne menighed i Antiochia. Vor tillid til at Bibelen er sandfærdig styrkes når vi ser at dens skribenter i deres interesse for at skrive en pålidelig beretning, ikke skånede nogen, end ikke sig selv. — Matt. 26:69-75; Mark. 14:66-72; Luk. 22:54-62; Joh. 18:15-27; Gal. 2:11-14; Joh. 17:17.

22. Hvilke andre beviser findes der for at Bibelen er Guds ord, og hvorfor blev den skrevet?

²² (8) Skribenternes indbyrdes overensstemmelse. Bibelen blev skrevet over en periode på mere end 1600 år af omkring 40 skribenter som alle stemmer overens. Den er blevet spredt vidt omkring i et overvældende antal, til trods for den voldsomste modstand og de mest energiske anstrengelser for at tilintetgøre den. Dette beviser at den er det den hævder at være, nemlig den almægtige Guds ord, og at den er „gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed“. — 2 Tim. 3:16. b

23. Hvilket gennemført tema beviser også at Bibelen er inspireret? Giv eksempler.

²³ At den er inspireret fremgår af den gennemførte  indre sammenhæng der præger den. Hele vejen igennem understreges temaet: Jehovas navns helligelse ved hans rige under Kristus. Nogle af de vigtigste steder hvor temaet kommer frem anføres her:

 1 Mos. 3:15

Løftet om afkommet der skal knuse Slangens hoved

 1 Mos. 22:15-18

Alle nationer skal velsigne sig ved Abrahams afkom

 2 Mos. 3:15; 6:3

Gud fremhæver sit mindeværdige navn, Jehova

 2 Mos. 9:16; Rom. 9:17

Gud erklærer at det er hans hensigt at hans navn skal forkyndes

 2 Mos. 18:11; Es. 36:18-20; 37:20, 36-38; Jer. 10:10, 11

Jehova er større end alle andre guder

 2 Mos. 20:3-7

Gud er nidkær for sit navn, kræver udelt hengivenhed

 Job, kap. 1, 2

Jehovas retmæssige suverænitet og menneskets holdning og uangribelighed over for ham

 Job 32:2; 35:2; 36:24; 40:8

Ophøjelsen af Gud fremhævet

 Es. 9:7

Gud støtter nidkært sin søns evige rige

 Dan. 2:44; 4:17, 34; 7:13, 14

Betydningen af Guds rige ved ’menneskesønnen’

 Ez. 6:10; 38:23

Folk „skal vide at jeg er Jehova“. Denne udtalelse forekommer over 60 gange i Ezekiels profeti

 Mal. 1:11

Guds navn skal blive stort blandt nationerne

 Matt. 6:9, 10, 33

Guds navns helligelse ved hans rige er det vigtigste

 Joh. 17:6, 26

Jesus forkyndte Guds navn

 Apg. 2:21; Rom. 10:13

Man må påkalde Jehovas navn for at blive frelst

 Rom. 3:4

Gud er sandfærdig, selv om hvert menneske er en løgner

 1 Kor. 15:24-28

Riget gives tilbage til Gud; Gud skal være „alt for alle“

 Hebr. 13:15

Kristne skal offentligt bekende Jehovas navn

 Åb. 15:4

Jehovas navn vil blive herliggjort af alle nationer

 Åb. 19:6

Jehovas navn vil blive lovprist efter ødelæggelsen af Babylon den Store

24. (a) Hvordan bekræfter de første kristnes uangribelighed den kristne beretning? (b) Hvilke andre beviser findes der for at Bibelens skribenter berettede om kendsgerninger og ikke fortalte sagn og myter?

²⁴ (9) Vidnernes uangribelighed. Om den vægt der må tillægges det vidnesbyrd vi har fra de kristne bibelskribenter og fra andre af de første kristne, siger George Rawlinson: „De første proselytter vidste at de til enhver tid kunne blive udsat for at måtte lide døden for deres religion. . . . Enhver af datidens forfattere som forsvarede kristendommen, trodsede, alene ved sit forsvar, den borgerlige myndighed og udsatte sig selv for en lignende skæbne. Når tro er et spørgsmål om liv og død, slår mennesker sig ikke letsindigt på den første den bedste tro som tilfældigvis falder i deres smag; ej heller stiller de sig åbenlyst i en forfulgt sekts rækker, medmindre de meget nøje har overvejet den lære som trossamfundet bekender sig til, og har overbevist sig om at det er sandheden. Det er klart at de første proselytter havde langt større muligheder end vi for at forvisse sig om at den kristne beretning var historisk nøjagtig; de kunne udspørge og krydsforhøre vidnerne — sammenligne deres mange forklaringer — undersøge hvordan deres udtalelser blev imødegået af deres modstandere — rådføre sig med den tids hedenske skrifter — grundigt og fuldstændigt vurdere vidnesbyrdene. . . . Tilsammen udgør alt dette — og det bør erindres at vidnesbyrdene er kumulative — en beviskæde som sjældent lader sig frembringe når det gælder en begivenhed langt tilbage i tiden; det bekræfter ud over al tvivl at den kristne beretning er pålidelig. Ikke på et eneste punkt . . . har denne beretning et sagnagtigt præg. Det er en enkel beretning; den foreligger ikke i flere fra hinanden afvigende udgaver som stadig undergår forandringer, sådan som tilfældet er med sagn og myter; den er uløseligt forbundet med sin tids verdslige historie, som den alle steder fremstiller med usædvanlig nøjagtighed, hvorimod myter fordrejer eller lader hånt om den verdslige historie; den er fyldt med prosaiske detaljer, noget som myterne omhyggeligt undgår; den indeholder en rigdom af den enkleste og mest praktiske vejledning, hvorimod myter belærer ved allegori. . . . Uforstilt alvor, troskab, samvittighedsfuld nøjagtighed, ægte kærlighed til sandheden, er de mest fremtrædende egenskaber hos Det Nye Testamentes skribenter, som tydeligvis befatter sig med kendsgerninger og ikke med fantasterier. . . . De skriver for at vi kan ’blive helt klar over hvor sikre de ting er’ som blev ’fuldt ud troet’ på deres tid.“ c — Jævnfør Lukas 1:1, 4.

25. Hvad er det stærkeste bevis for Bibelens ægthed?

²⁵ En fængslende del af Bibelens indhold er de guddommelige profetier. Der er ikke noget der så tydeligt har bevist Bibelens ægthed som opfyldelsen af de mange profetier, der alle viser at Jehova på en bemærkelsesværdig måde har forudset og forudsagt hvad der vil ske i fremtiden. Dette profetiske ord er „en lampe der skinner på et mørkt sted“, og ved at give agt på det vil enhver som ønsker at leve og se alle profetierne om Riget opfyldt i Guds retfærdige nye verden, få sin tro  styrket. De følgende tre oversigter indeholder yderligere beviser for Bibelens ægthed, idet de gør opmærksom på mange af disse profetiers opfyldelse og på den indbyrdes harmoni mellem De Hebraiske og De Græske Skrifter. Som tiden går, skinner lyset klarere og klarere, og det bliver stadig tydeligere at Bibelen er „inspireret af Gud og gavnlig“. — 2 Pet. 1:19; 2 Tim. 3:16.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Oversigt på side 343, 344]

(10) BETYDNINGSFULDE PROFETIER OM JESUS — OG DERES OPFYLDELSE

Profeti: 1 Mos. 49:10

Begivenhed: Født i Judas stamme

Opfyldelse: Matt. 1:2-16; Luk. 3:23-33; Hebr. 7:14

Profeti: Sl. 132:11; Es. 9:7; 11:1, 10

Begivenhed: Af Davids, Isajs søns, slægt

Opfyldelse: Matt. 1:1, 6-16; 9:27; 15:22; 20:30, 31; 21:9, 15; 22:42; Mark. 10:47, 48; Luk. 1:32; 2:4; 3:23-32; 18:38, 39; Apg. 2:29-31; 13:22, 23; Rom. 1:3; 15:8, 12

Profeti: Mika 5:2

Begivenhed: Født i Betlehem

Opfyldelse: Luk. 2:4-11; Joh. 7:42

Profeti: Es. 7:14

Begivenhed: Født af en jomfru

Opfyldelse: Matt. 1:18-23; Luk. 1:30-35

Profeti: Jer. 31:15

Begivenhed: Små børn dræbt efter hans fødsel

Opfyldelse: Matt. 2:16-18

Profeti: Hos. 11:1

Begivenhed: Kaldt fra Ægypten

Opfyldelse: Matt. 2:15

Profeti: Mal. 3:1; 4:5; Es. 40:3

Begivenhed: Vejen beredt foran ham

Opfyldelse: Matt. 3:1-3; 11:10-14; 17:10-13; Mark. 1:2-4; Luk. 1:17, 76; 3:3-6; 7:27; Joh. 1:20-23; 3:25-28; Apg. 13:24; 19:4

Profeti: Dan. 9:25

Begivenhed: Fremstod som Messias ved udløbet af de 69 „uger“

Opfyldelse: Fremstillede sig til dåb og blev salvet til den rette tid i år 29 e.v.t. (Luk. 3:1, 21, 22)

Profeti: Es. 61:1, 2

Begivenhed: Bemyndiget

Opfyldelse: Luk. 4:18-21

Profeti: Es. 9:1, 2

Begivenhed: Hans tjeneste medførte at folk i Naftali og Zebulon fik et stort lys at se

Opfyldelse: Matt. 4:13-16

Profeti: Sl. 78:2

Begivenhed: Talte i billeder

Opfyldelse: Matt. 13:11-13, 31-35

Profeti: Es. 53:4

Begivenhed: Bar vore sygdomme

Opfyldelse: Matt. 8:16, 17

Profeti: Sl. 69:9

Begivenhed: Nidkær for Jehovas hus

Opfyldelse: Matt. 21:12, 13; Mark. 11:15-18; Luk. 19:45, 46; Joh. 2:13-17

Profeti: Es. 42:1-4

Begivenhed: Ville som Jehovas tjener ikke skændes med nogen på gaderne

Opfyldelse: Matt. 12:14-21

Profeti: Es. 53:1

Begivenhed: Blev ikke troet

Opfyldelse: Joh. 12:37, 38; Rom. 10:11, 16

Profeti: Zak. 9:9; Sl. 118:26

Begivenhed: Red ind i Jerusalem på et æselføl; hyldet som konge og som den der kommer i Jehovas navn

Opfyldelse: Matt. 21:1-9; Mark. 11:7-11; Luk. 19:28-38; Joh. 12:12-15

 Profeti: Es. 28:16; 53:3; Sl. 69:8; 118:22, 23

Begivenhed: Forkastet, men blev hovedhjørnesten

Opfyldelse: Matt. 21:42, 45, 46; Apg. 3:14; 4:11; 1 Pet. 2:7

Profeti: Es. 8:14, 15

Begivenhed: Blev en snublesten

Opfyldelse: Luk. 20:17, 18; Rom. 9:31-33; 1 Pet. 2:8

Profeti: Sl. 41:9; 109:8

Begivenhed: Én apostel utro, forrådte ham

Opfyldelse: Matt. 26:47-50; Joh. 13:18, 26-30; 17:12; 18:2-5; Apg. 1:16-20

Profeti: Zak. 11:12

Begivenhed: Forrådt for 30 sølvstykker

Opfyldelse: Matt. 26:15; 27:3-10; Mark. 14:10, 11

Profeti: Zak. 13:7

Begivenhed: Disciplene spredtes

Opfyldelse: Matt. 26:31, 56; Joh. 16:32

Profeti: Sl. 2:1, 2

Begivenhed: Romerske myndigheder og Israels ledere samarbejdede imod Jehovas salvede

Opfyldelse: Matt. 27:1, 2; Mark. 15:1, 15; Luk. 23:10-12; Apg. 4:25-28

Profeti: Es. 53:8

Begivenhed: Forhørt og dømt til døden

Opfyldelse: Matt. 26:57-68; 27: 1, 2, 11-26; Joh. 8:12-14, 19-24, 28-40; 19:1-16

Profeti: Sl. 27:12

Begivenhed: Falske vidner brugt imod ham

Opfyldelse: Matt. 26:59-61; Mark. 14:56-59

Profeti: Es. 53:7

Begivenhed: Tavs over for sine anklagere

Opfyldelse: Matt. 27:12-14; Mark. 14:61; 15:4, 5; Luk. 23:9; Joh. 19:9

Profeti: Sl. 69:4

Begivenhed: Hadet uden grund

Opfyldelse: Luk. 23:13-25; Joh. 15:24, 25; 1 Pet. 2:22

Profeti: Es. 50:6; Mika 5:1

Begivenhed: Slået, spyttet på

Opfyldelse: Matt. 26:67; 27:26, 30; Joh. 18:22; 19:3

Profeti: Sl. 22:16, NW, 1984-udg., fodn.

Begivenhed: Pælfæstet

Opfyldelse: Matt. 27:35; Mark. 15:24, 25; Luk. 23:33; Joh. 19:18, 23; 20:25, 27

Profeti: Sl. 22:18

Begivenhed: Kastet lod om hans klæder

Opfyldelse: Matt. 27:35; Joh. 19:23, 24

Profeti: Es. 53:12

Begivenhed: Regnet blandt syndere

Opfyldelse: Matt. 26:55, 56; 27:38; Luk. 22:37

Profeti: Sl. 22:7, 8

Begivenhed: Spottet på pælen

Opfyldelse: Matt. 27:39-43; Mark. 15:29-32

Profeti: Sl. 69:21

Begivenhed: Fik eddike og galde

Opfyldelse: Matt. 27:34, 48; Mark. 15:23, 36

Profeti: Sl. 22:1

Begivenhed: Overladt af Gud til fjenderne

Opfyldelse: Matt. 27:46; Mark. 15:34

Profeti: Sl. 34:20; 2 Mos. 12:46

Begivenhed: Hans knogler ikke brækket

Opfyldelse: Joh. 19:33, 36

Profeti: Es. 53:5; Zak. 12:10

Begivenhed: Gennemboret

Opfyldelse: Matt. 27:49; Joh. 19:34, 37; Åb. 1:7

Profeti: Es. 53:5, 8, 11, 12

Begivenhed: Led offerdøden for at borttage synder og åbne vejen til fred med Gud

Opfyldelse: Matt. 20:28; Joh. 1:29; Rom. 3:24; 4:25; 1 Kor. 15:3; Hebr. 9:12-15; 1 Pet. 2:24; 1 Joh. 2:2

Profeti: Es. 53:9

Begivenhed: Begravet hos de rige

Opfyldelse: Matt. 27:57-60; Joh. 19:38-42

Profeti: Jon. 1:17; 2:10

Begivenhed: I graven i dele af tre dage, derefter oprejst

Opfyldelse: Matt. 12:39, 40; 16:21; 17:23; 20:19; 27:64; 28:1-7; Apg. 10:40; 1 Kor. 15:3-8

Profeti: Sl. 16:8-11, NW, 1984-udg., fodn.

Begivenhed: Oprejst inden legemet gik i forrådnelse

Opfyldelse: Apg. 2:25-31; 13:34-37

Profeti: Sl. 2:7

Begivenhed: Jehova anerkendte ham som sin søn ved at avle ham ved sin ånd og oprejse ham fra de døde

Opfyldelse: Matt. 3:16, 17; Mark. 1:9-11; Luk. 3:21, 22; Apg. 13:33; Rom. 1:4; Hebr. 1:5; 5:5

Spørgsmål til oversigten over „Betydningsfulde profetier om Jesus — og deres opfyldelse“:

(a) Hvilke profetier om Messias’ fødsel opfyldte Jesus?

(b) Hvilke profetier opfyldtes ved begyndelsen af Jesu tjeneste?

(c) Hvordan opfyldte Jesus profetierne ved den måde han udførte sin tjeneste på?

(d) Hvilke profetier blev opfyldt i de sidste få dage før Jesus blev arresteret?

(e) Hvordan blev profetierne opfyldt da han blev forhørt?

(f) Hvilke profetier pegede frem til hans pælfæstelse, død og opstandelse?

[Oversigt på side 344-346]

(11) EKSEMPLER PÅ ANDRE OPFYLDTE BIBELPROFETIER

Profeti: 1 Mos. 9:25

Begivenhed: Kana’anæerne skulle blive trælle for israelitterne

Opfyldelse: Jos. 9:23, 27; Dom. 1:28; 1 Kong. 9:20, 21

Profeti: 1 Mos. 15:13, 14; 2 Mos. 3:21, 22

Begivenhed: Israelitterne skulle gå ud af Ægypten med mange ejendele når Gud dømte det folk de havde trællet for

Opfyldelse: 2 Mos. 12:35, 36; Sl. 105:37

Profeti: 1 Mos. 17:20; 21:13, 18

Begivenhed: Ismael skulle blive fader til tolv høvdinger og blive til en stor nation

Opfyldelse: 1 Mos. 25:13-16; 1 Krøn. 1:29-31

Profeti: 1 Mos. 25:23; 27:39, 40

Begivenhed: Edomitterne skulle bo fjernt fra frugtbar jord, tjene israelitterne, og til tider gøre oprør

Opfyldelse: 1 Mos. 36:8; 5 Mos. 2:4, 5; 2 Sam. 8:14; 2 Kong. 8:20; 1 Krøn. 18:13; 2 Krøn. 21:8-10

Profeti: 1 Mos. 48:19, 22

Begivenhed: Efraim skulle blive større end Manasse, og hver stamme skulle have en arvelod

Opfyldelse: 4 Mos. 1:33-35; 5 Mos. 33:17; Jos. 16:4-9; 17:1-4

 Profeti: 1 Mos. 49:7

Begivenhed: Simeon og Levi skulle spredes i Israel

Opfyldelse: Jos. 19:1-9; 21:41, 42

Profeti: 1 Mos. 49:10

Begivenhed: Folkets leder og konge skulle komme fra Juda

Opfyldelse: 2 Sam. 2:4; 1 Krøn. 5:2; Matt. 1:1-16; Luk. 3:23-33; Hebr. 7:14

Profeti: 5 Mos. 17:14

Begivenhed: Israel ville anmode om en konge

Opfyldelse: 1 Sam. 8:4, 5, 19, 20

Profeti: 5 Mos. 28:52, 53, 64-66, 68

Begivenhed: Israel ville blive straffet for utroskab, dets byer belejret og folket ført i fangenskab

Opfyldelse: Opfyldt på Samaria i 740 f.v.t. (2 Kong. 17:5-23), på Jerusalem i 607 f.v.t. (Jer. 52:1-27), og igen på Jerusalem i 70 e.v.t.

Profeti: Jos. 6:26

Begivenhed: Straf for at genopbygge Jeriko

Opfyldelse: 1 Kong. 16:34

Profeti: 1 Sam. 2:31, 34; 3:12-14

Begivenhed: Elis slægt fordømt

Opfyldelse: 1 Sam. 4:11, 17, 18; 1 Kong. 2:26, 27, 35

Profeti: 1 Kong. 9:7, 8; 2 Krøn. 7:20, 21

Begivenhed: Templet skulle ødelægges hvis Israel faldt fra

Opfyldelse: 2 Kong. 25:9; 2 Krøn. 36:19; Jer. 52:13; Klages. 2:6, 7

Profeti: 1 Kong. 13:1-3

Begivenhed: Jeroboams alter skulle vanhelliges

Opfyldelse: 2 Kong. 23:16-18

Profeti: 1 Kong. 14:15

Begivenhed: Israels tistammerige ville blive omstyrtet

Opfyldelse: 2 Kong. 17:6-23; 18:11, 12

Profeti: Es. 13:17-22; 45:1, 2; Jer. 50:35-46; 51:37-43

Begivenhed: Babylons fald; byens porte ville blive ladt åbne; skulle erobres af mederne og perserne under Kyros

Opfyldelse: Dan. 5:22-31; den verdslige historie bekræfter dette. Kyros indtog byen da portene var ladt åbne d

Profeti: Es. 23:1, 8, 13, 14; Ez. 26:4, 7-12

Begivenhed: Byen Tyrus skulle ødelægges af kaldæerne under Nebukadnezar

Opfyldelse: Den verdslige historie beretter at byen på fastlandet blev ødelagt af Nebukadnezar og at øbyen faldt for ham efter 13 års belejring e

Profeti: Es. 44:26-28

Begivenhed: Jerusalem og templet skulle genopbygges af de tilbagevendte jøder; Kyros’ andel i det

Opfyldelse: 2 Krøn. 36:22, 23; Ezra 1:1-4

Profeti: Jer. 25:11; 29:10

Begivenhed: En rest ville vende tilbage efter at landet havde ligget øde i 70 år

Opfyldelse: Dan. 9:1, 2; Zak. 7:5; 2 Krøn. 36:21-23

Profeti: Jer. 48:15-24; Ez. 25:8-11; Zef. 2:8, 9

Begivenhed: Moab skulle lægges øde

Opfyldelse: Moab eksisterer ikke mere f

Profeti: Jer. 49:2; Ez. 25:1-7; Zef. 2:8, 9

Begivenhed: Ammonitternes byer skulle blive en ødemark

Opfyldelse: Ammon eksisterer ikke mere g

Profeti: Jer. 49:17, 18; Ez. 25:12-14; 35:7, 15; Ob. 16, 18

Begivenhed: Edom skulle tilintetgøres som om det aldrig havde været til

Opfyldelse: Edom ophørte som nation efter Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.v.t. h

Profeti: Dan. 2:31-40; 7:2-7

Begivenhed: Fire verdensriger forudskildret: Babylon, Persien, Grækenland og Rom. Mange profetiske enkeltheder forudsagt

Opfyldelse: Den verdslige historie bekræfter at disse verdensriger er opstået og forsvundet i

Profeti: Dan. 8:1-8, 20-22; 11:1-19

Begivenhed: Efter Perserriget skulle en mægtig konge, Grækenland, herske. Hans rige ville blive delt i fire, hvoraf der ville fremstå to magter, Nordens konge og Sydens konge

Opfyldelse: Alexander den Store erobrede Perserriget. Efter hans død tog fire af hans generaler magten. Efterhånden udvikledes det seleukiske og det ptolemaiske dynasti, som lå i uafbrudt krig med hinanden j

Profeti: Dan. 11:20-24

Begivenhed: En regent skulle beordre en folketælling. I hans efterfølgers dage skulle „Pagtens Anfører“ knuses

Opfyldelse: Dekret om folketælling udgik i Palæstina i kejser Augustus’ regerings tid. Jesus blev dræbt under hans efterfølger, kejser Tiberius k

Profeti: Zef. 2:13-15; Nah. 3:1-7

Begivenhed: Nineve skulle lægges øde

Opfyldelse: Blev en ruinhob l

Profeti: Zak. 9:3, 4

Begivenhed: Øbyen Tyrus skulle ødelægges

Opfyldelse: Blev ødelagt af Alexander den Store i 332 f.v.t. a

 Profeti: Matt. 24:2, 16-18; Luk. 19:41-44

Begivenhed: Jerusalem ville blive belejret, omgivet af en skanse af spidse pæle og ødelagt

Opfyldelse: Opfyldt af romerne i år 70 e.v.t. b

Profeti: Matt. 24:7-14; Mark. 13:8; Luk. 21:10, 11, 25-28; 2 Tim. 3:1-5

Begivenhed: Vanskelige tider forudsagt før den fuldstændige afslutning på denne tingenes ordning; ville indbefatte krige, hungersnød, jordskælv, pest, lovløshed, forkyndelse af den gode nyhed om Riget for alle nationer

Opfyldelse: Siden den første verdenskrigs udbrud i 1914 har jorden oplevet en tid med vanskeligheder uden sidestykke. Riget forkyndes nu i over 200 lande og områder

[Fodnoter]

Spørgsmål til oversigten over „Eksempler på andre opfyldte bibelprofetier“:

(a) Hvilke forudsagte begivenheder indtraf efter at Israels folk var kommet ind i Kana’ans land?

(b) Hvilke profetier om Jehovas dom over Israel og Juda gik i opfyldelse, og hvornår skete det?

(c) Hvad var der forudsagt om en genrejsning? Blev dette opfyldt?

(d) Hvilke nationer blev der udtalt særlige domsbudskaber imod, og hvordan fik disse profetier deres opfyldelse?

(e) Hvilke betydningsfulde historiske begivenheder forudsagde Daniel? Jesus?

[Oversigt på side 346-349]

(12) NOGLE STEDER I DE HEBRAISKE SKRIFTER SOM ER CITERET ELLER FORTOLKET I DE GRÆSKE SKRIFTER

(BEMÆRK: Denne liste indeholder ikke henvisninger der er opført under „Betydningsfulde profetier om Jesus“ på de foregående sider.)

Skriftsted: 1 Mos. 1:3

Indhold: Gud befaler lyset at skinne

Anvendelse: 2 Kor. 4:6

Skriftsted: 1 Mos. 1:26, 27

Indhold: Mennesket skabt i Guds billede, som mand og kvinde

Anvendelse: Jak. 3:9; Mark. 10:6

Skriftsted: 1 Mos. 2:2

Indhold: Gud hviler fra sin jordiske skabervirksomhed

Anvendelse: Hebr. 4:4

Skriftsted: 1 Mos. 2:7

Indhold: Adam blev til en levende sjæl

Anvendelse: 1 Kor. 15:45

Skriftsted: 1 Mos. 2:24

Indhold: Manden skulle forlade sine forældre, holde sig til sin hustru, og de to skulle blive ét kød

Anvendelse: Matt. 19:5; Mark. 10:7, 8; 1 Kor. 6:16; Ef. 5:31

Skriftsted: 1 Mos. 12:3; 18:18

Indhold: Alle nationer skulle velsignes ved Abraham

Anvendelse: Gal. 3:8

Skriftsted: 1 Mos. 15:5

Indhold: Abrahams afkom ville blive talrigt

Anvendelse: Rom. 4:18

Skriftsted: 1 Mos. 15:6

Indhold: Abraham tilregnet retfærdighed på grund af sin tro

Anvendelse: Rom. 4:3; Gal. 3:6; Jak. 2:23

Skriftsted: 1 Mos. 17:5

Indhold: Abraham ville blive fader til troende fra „en mængde nationer“

Anvendelse: Rom. 4:16, 17

Skriftsted: 1 Mos. 18:10, 14

Indhold: Sara får løfte om en søn

Anvendelse: Rom. 9:9

Skriftsted: 1 Mos. 18:12

Indhold: Sara kalder Abraham „herre“

Anvendelse: 1 Pet. 3:6

Skriftsted: 1 Mos. 21:10

Indhold: Symbolsk drama der omfatter Sara, Hagar, Isak og Ismael

Anvendelse: Gal. 4:30

Skriftsted: 1 Mos. 21:12

Indhold: Abrahams afkom skulle komme gennem Isak

Anvendelse: Rom. 9:7; Hebr. 11:18

Skriftsted: 1 Mos. 22:16, 17

Indhold: Gud sværger ved sig selv at han vil velsigne Abraham

Anvendelse: Hebr. 6:13, 14

Skriftsted: 1 Mos. 25:23

Indhold: Gud vil begunstige Jakob fremfor Esau

Anvendelse: Rom. 9:12

Skriftsted: 2 Mos. 3:6

Indhold: Gud er ikke dødes men levendes Gud

Anvendelse: Matt. 22:32; Mark. 12:26; Luk. 20:37

Skriftsted: 2 Mos. 9:16

Indhold: Guds hensigt med at lade Farao blive i live

Anvendelse: Rom. 9:17

Skriftsted: 2 Mos. 13:2, 12

Indhold: De førstefødte helliget Jehova

Anvendelse: Luk. 2:23

Skriftsted: 2 Mos. 16:18

Indhold: Gud sørgede for ligelighed ved mannaindsamlingen

Anvendelse: 2 Kor. 8:15

Skriftsted: 2 Mos. 19:5, 6

Indhold: Israel kunne være blevet et kongerige af præster

Anvendelse: 1 Pet. 2:9

Skriftsted: 2 Mos. 19:12, 13

Indhold: Jehovas frygtindgydende åbenbaring på Sinaj Bjerg

Anvendelse: Hebr. 12:18-20

Skriftsted: 2 Mos. 20:12-17

Indhold: Det 5., 6., 7., 8., 9. og 10. bud

Anvendelse: Matt. 5:21, 27; 15:4; 19:18, 19; Mark. 10:19; Luk. 18:20; Rom. 13:9; Ef. 6:2, 3; Jak. 2:11

Skriftsted: 2 Mos. 21:17

Indhold: Straffen for at bryde det femte bud

Anvendelse: Matt. 15:4; Mark. 7:10

Skriftsted: 2 Mos. 21:24

Indhold: Øje for øje og tand for tand

Anvendelse: Matt. 5:38

Skriftsted: 2 Mos. 22:28

Indhold: „Du må ikke tale nedsættende om en af dit folks ledere“

Anvendelse: Apg. 23:5

Skriftsted: 2 Mos. 24:8

Indhold: Lovpagtens indstiftelse — „pagtsblodet“

Anvendelse: Hebr. 9:20; Matt. 26:28; Mark. 14:24

Skriftsted: 2 Mos. 25:40

Indhold: Moses vejledes om tabernaklets opbygning og dets tilbehør

Anvendelse: Hebr. 8:5

Skriftsted: 2 Mos. 32:6

Indhold: Israelitterne rejser sig for at more sig

Anvendelse: 1 Kor. 10:7

Skriftsted: 2 Mos. 33:19

Indhold: Gud viser barmhjertighed mod hvem han vil

Anvendelse: Rom. 9:15

 Skriftsted: 3 Mos. 11:44

Indhold: „I skal være hellige, for jeg er hellig“

Anvendelse: 1 Pet. 1:16

Skriftsted: 3 Mos. 12:8

Indhold: Den fattiges offer efter at en søn er født

Anvendelse: Luk. 2:24

Skriftsted: 3 Mos. 18:5

Indhold: Den der holder Loven skal leve ved den

Anvendelse: Gal. 3:12

Skriftsted: 3 Mos. 19:18

Indhold: Elsk din næste som dig selv

Anvendelse: Matt. 19:19; 22:39; Mark. 12:31; Rom. 13:9; Gal. 5:14; Jak. 2:8

Skriftsted: 3 Mos. 26:12

Indhold: Jehova var Israels Gud

Anvendelse: 2 Kor. 6:16

Skriftsted: 4 Mos. 16:5

Indhold: Jehova kender dem der hører ham til

Anvendelse: 2 Tim. 2:19

Skriftsted: 5 Mos. 6:4, 5

Indhold: Elsk Jehova af hele dit hjerte og hele din sjæl

Anvendelse: Matt. 22:37; Mark. 12:29, 30; Luk. 10:27

Skriftsted: 5 Mos. 6:13

Indhold: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede“

Anvendelse: Matt. 4:10; Luk. 4:8

Skriftsted: 5 Mos. 6:16

Indhold: „Du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve“

Anvendelse: Matt. 4:7; Luk. 4:12

Skriftsted: 5 Mos. 8:3

Indhold: Mennesket skal ikke leve af brød alene

Anvendelse: Matt. 4:4; Luk. 4:4

Skriftsted: 5 Mos. 18:15-19

Indhold: Gud ville oprejse en profet som Moses

Anvendelse: Apg. 3:22, 23

Skriftsted: 5 Mos. 19:15

Indhold: Enhver sag skal afgøres på to eller tre vidners udsagn

Anvendelse: Joh. 8:17; 2 Kor. 13:1

Skriftsted: 5 Mos. 23:21

Indhold: „Du skal indfri dine løfter til Jehova“

Anvendelse: Matt. 5:33

Skriftsted: 5 Mos. 24:1

Indhold: Moselovens bestemmelser om skilsmisse

Anvendelse: Matt. 5:31

Skriftsted: 5 Mos. 25:4

Indhold: „Du må ikke binde munden til på en okse når den tærsker“

Anvendelse: 1 Kor. 9:9; 1 Tim. 5:18

Skriftsted: 5 Mos. 27:26

Indhold: Israelitter som overtrådte Loven, blev forbandet

Anvendelse: Gal. 3:10

Skriftsted: 5 Mos. 29:4

Indhold: Ikke mange jøder lyttede til den gode nyhed

Anvendelse: Rom. 11:8

Skriftsted: 5 Mos. 30:11-14

Indhold: Nødvendigt at have „troens ’ord’“ i sit hjerte og forkynde det

Anvendelse: Rom. 10:6-8

Skriftsted: 5 Mos. 31:6, 8

Indhold: Gud vil ikke på nogen måde forlade sit folk

Anvendelse: Hebr. 13:5

Skriftsted: 5 Mos. 32:17, 21

Indhold: Gud æggede jøderne til skinsyge ved at indbyde hedninger. Israelitterne æggede Jehova til skinsyge ved deres afgudsdyrkelse

Anvendelse: Rom. 10:19; 1 Kor. 10:20-22

Skriftsted: 5 Mos. 32:35, 36

Indhold: Hævnen er Jehovas

Anvendelse: Hebr. 10:30

Skriftsted: 5 Mos. 32:43

Indhold: „Vær glade, I nationer, med hans folk“

Anvendelse: Rom. 15:10

Skriftsted: 1 Sam. 13:14; 16:1

Indhold: David var en mand efter Guds hjerte

Anvendelse: Apg. 13:22

Skriftsted: 1 Sam. 21:6

Indhold: David og hans mænd spiste skuebrødene

Anvendelse: Matt. 12:3, 4; Mark. 2:25, 26; Luk. 6:3, 4

Skriftsted: 1 Kong. 19:14, 18

Indhold: Kun en rest af jøder forblev trofast mod Gud

Anvendelse: Rom. 11:3, 4

Skriftsted: 2 Krøn. 20:7

Indhold: Abraham blev kaldt Guds „ven“

Anvendelse: Jak. 2:23

Skriftsted: Job 41:11

Indhold: „Hvem har givet [Gud] noget først?“

Anvendelse: Rom. 11:35

Skriftsted: Sl. 5:9

Indhold: „Deres strube er en åben grav“

Anvendelse: Rom. 3:13

Skriftsted: Sl. 8:2

Indhold: Gud bereder sig lovprisning „af spædes og diendes mund“

Anvendelse: Matt. 21:16

Skriftsted: Sl. 8:4-6

Indhold: „Hvad er et menneske at du husker ham?“ Gud lagde alt under Kristi fødder

Anvendelse: Hebr. 2:6, 7; 1 Kor. 15:27

Skriftsted: Sl. 10:7

Indhold: „Deres mund er fuld af banden“

Anvendelse: Rom. 3:14

Skriftsted: Sl. 14:1-3

Indhold: „Der er ingen retfærdig“

Anvendelse: Rom. 3:10-12

Skriftsted: Sl. 18:49

Indhold: Folk fra nationerne skal herliggøre Gud

Anvendelse: Rom. 15:9

Skriftsted: Sl. 19:4, NW, 1984-udg., fodn.

Indhold: Rige muligheder for at høre sandheden om Guds eksistens, som den bevidnes af skaberværket

Anvendelse: Rom. 10:18

Skriftsted: Sl. 22:22

Indhold: „Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre“

Anvendelse: Hebr. 2:12

Skriftsted: Sl. 24:1

Indhold: Jorden tilhører Jehova

Anvendelse: 1 Kor. 10:26

Skriftsted: Sl. 32:1, 2

Indhold: „Lykkelig er den mand som Jehova slet ikke tilregner synd“

Anvendelse: Rom. 4:7, 8

Skriftsted: Sl. 34:12-16

Indhold: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige“

Anvendelse: 1 Pet. 3:10-12

Skriftsted: Sl. 36:1

Indhold: „Der er ikke gudsfrygt for deres øjne“

Anvendelse: Rom. 3:18

Skriftsted: Sl. 40:6-8

Indhold: Gud havde ikke længere behag i ofre under Loven; Jesu ene offer i overensstemmelse med Guds vilje medfører helligelse

Anvendelse: Hebr. 10:6-10

Skriftsted: Sl. 44:22

Indhold: „Vi er blevet regnet for slagtefår“

Anvendelse: Rom. 8:36

 Skriftsted: Sl. 45:6, 7

Indhold: „Gud er [Kristi] trone i evighedens evighed“

Anvendelse: Hebr. 1:8, 9

Skriftsted: Sl. 51:4

Indhold: Gud kendt retfærdig i sine ord og domme

Anvendelse: Rom. 3:4

Skriftsted: Sl. 68:18

Indhold: Da Kristus steg op til himmelen gav han gaver i form af mennesker

Anvendelse: Ef. 4:8

Skriftsted: Sl. 69:22, 23

Indhold: Israelitternes bord bliver dem en snare

Anvendelse: Rom. 11:9, 10

Skriftsted: Sl. 78:24

Indhold: Brødet fra himmelen

Anvendelse: Joh. 6:31-33

Skriftsted: Sl. 82:6

Indhold: „I er guder“

Anvendelse: Joh. 10:34

Skriftsted: Sl. 94:11

Indhold: „Jehova ved at de vises tanker er forgæves“

Anvendelse: 1 Kor. 3:20

Skriftsted: Sl. 95:7-11

Indhold: De ulydige israelitter gik ikke ind til Guds hvile

Anvendelse: Hebr. 3:7-11; 4:3, 5, 7

Skriftsted: Sl. 102:25-27

Indhold: „Du, Herre, har . . . grundlagt jorden“

Anvendelse: Hebr. 1:10-12

Skriftsted: Sl. 104:4

Indhold: „Han gør sine engle til ånder“

Anvendelse: Hebr. 1:7

Skriftsted: Sl. 110:1

Indhold: Herren skulle sidde ved Jehovas højre hånd

Anvendelse: Matt. 22:43-45; Mark. 12:36, 37; Luk. 20:42-44; Hebr. 1:13

Skriftsted: Sl. 110:4

Indhold: Kristus skulle være præst for evigt på Melkizedeks måde

Anvendelse: Hebr. 7:17

Skriftsted: Sl. 112:9

Indhold: „Han har delt ud vidt og bredt . . . hans retfærdighed består for evigt“

Anvendelse: 2 Kor. 9:9

Skriftsted: Sl. 116:10

Indhold: „Jeg troede, derfor talte jeg“

Anvendelse: 2 Kor. 4:13

Skriftsted: Sl. 117:1

Indhold: „Pris Jehova, alle I nationer“

Anvendelse: Rom. 15:11

Skriftsted: Sl. 118:6

Indhold: „Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange“

Anvendelse: Hebr. 13:6

Skriftsted: Sl. 140:3

Indhold: „Slangegift er bag deres læber“

Anvendelse: Rom. 3:13

Skriftsted: Ordsp. 26:11

Indhold: „En hund vender tilbage til sit eget bræk“

Anvendelse: 2 Pet. 2:22

Skriftsted: Es. 1:9

Indhold: Havde der ikke været en rest, ville Israel have været som Sodoma

Anvendelse: Rom. 9:29

Skriftsted: Es. 6:9, 10

Indhold: Israelitterne lyttede ikke til den gode nyhed

Anvendelse: Matt. 13:13-15; Mark. 4:12; Luk. 8:10; Apg. 28:25-27

Skriftsted: Es. 8:17, 18

Indhold: „Se! Jeg og de børn som Jehova gav mig“

Anvendelse: Hebr. 2:13

Skriftsted: Es. 10:22, 23

Indhold: Kun en rest af Israel ville blive frelst

Anvendelse: Rom. 9:27, 28

Skriftsted: Es. 22:13

Indhold: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø“

Anvendelse: 1 Kor. 15:32

Skriftsted: Es. 25:8

Indhold: „Døden er opslugt for evigt“

Anvendelse: 1 Kor. 15:54

Skriftsted: Es. 28:11, 12

Indhold: Folk ville ikke tro skønt der blev talt til dem „med fremmedes tungemål“

Anvendelse: 1 Kor. 14:21

Skriftsted: Es. 28:16

Indhold: De der tror på Kristus, hjørnegrundstenen i Zion, vil ikke blive skuffet

Anvendelse: 1 Pet. 2:6; Rom. 10:11

Skriftsted: Es. 29:13

Indhold: De skriftlærdes og farisæernes hykleri

Anvendelse: Matt. 15:7-9; Mark. 7:6-8

Skriftsted: Es. 29:14

Indhold: Gud lader de vises visdom gå til grunde

Anvendelse: 1 Kor. 1:19

Skriftsted: Es. 40:6-8

Indhold: Jehovas ord forbliver til evig tid

Anvendelse: 1 Pet. 1:24, 25

Skriftsted: Es. 40:13

Indhold: ’Hvem er blevet Jehovas rådgiver?’

Anvendelse: Rom. 11:34

Skriftsted: Es. 42:6; 49:6

Indhold: „Jeg har sat dig til lys for nationer“

Anvendelse: Apg. 13:47

Skriftsted: Es. 45:23

Indhold: Hvert knæ skal bøje sig for Jehova

Anvendelse: Rom. 14:11

Skriftsted: Es. 49:8

Indhold: En velkommen tid at blive bønhørt, på „frelsens dag“

Anvendelse: 2 Kor. 6:2

Skriftsted: Es. 52:7

Indhold: „Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt“

Anvendelse: Rom. 10:15

Skriftsted: Es. 52:11

Indhold: „Gå ud fra dem, og skil jer ud“

Anvendelse: 2 Kor. 6:17

Skriftsted: Es. 52:15

Indhold: Den gode nyhed skal forkyndes for hedninger

Anvendelse: Rom. 15:21

Skriftsted: Es. 54:1

Indhold: „Glæd dig, du ufrugtbare som ikke føder“

Anvendelse: Gal. 4:27

Skriftsted: Es. 54:13

Indhold: „Og de skal alle være oplært af Jehova“

Anvendelse: Joh. 6:45

Skriftsted: Es. 56:7

Indhold: Jehovas hus skal kaldes et bedehus for alle nationer

Anvendelse: Matt. 21:13; Mark. 11:17; Luk. 19:46

Skriftsted: Es. 59:7, 8

Indhold: Beskrivelse af menneskers ondskab

Anvendelse: Rom. 3:15-17

Skriftsted: Es. 65:1, 2

Indhold: Jehova gav sig til kende for hedenske nationer

Anvendelse: Rom. 10:20, 21

Skriftsted: Es. 66:1, 2

Indhold: „Himmelen er min trone, og jorden er min fodskammel“

Anvendelse: Apg. 7:49, 50

 Skriftsted: Jer. 5:21

Indhold: Har øjne, men ser dog ikke

Anvendelse: Mark. 8:18

Skriftsted: Jer. 9:24

Indhold: „Lad den der roser sig, rose sig af Jehova“

Anvendelse: 1 Kor. 1:31; 2 Kor. 10:17

Skriftsted: Jer. 31:31-34

Indhold: Gud ville slutte en ny pagt

Anvendelse: Hebr. 8:8-12; 10:16, 17

Skriftsted: Dan. 9:27; 11:31

Indhold: „Afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“

Anvendelse: Matt. 24:15

Skriftsted: Hos. 1:10; 2:23

Indhold: Hedninger skulle også blive Guds folk

Anvendelse: Rom. 9:24-26

Skriftsted: Hos. 6:6

Indhold: „Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer“

Anvendelse: Matt. 9:13; 12:7

Skriftsted: Hos. 13:14

Indhold: „Død, hvor er din brod?“

Anvendelse: 1 Kor. 15:54, 55

Skriftsted: Joel 2:28-32

Indhold: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“

Anvendelse: Apg. 2:17-21; Rom. 10:13

Skriftsted: Amos 9:11, 12

Indhold: Gud ville genopbygge Davids hytte

Anvendelse: Apg. 15:16-18

Skriftsted: Hab. 1:5

Indhold: „I skal se det, I foragtere, og undre jer“

Anvendelse: Apg. 13:40, 41

Skriftsted: Hab. 2:4

Indhold: „Min retfærdige skal leve som følge af tro“

Anvendelse: Hebr. 10:38; Rom. 1:17

Skriftsted: Hag. 2:6

Indhold: Himmelen og jorden skal rystes

Anvendelse: Hebr. 12:26, 27

Skriftsted: Mal. 1:2, 3

Indhold: Jakob elsket, Esau hadet

Anvendelse: Rom. 9:13

Spørgsmål til oversigten over „Nogle steder i De Hebraiske Skrifter som er citeret eller fortolket i De Græske Skrifter“:

(a) Hvordan støttes skabelsesberetningen af De Græske Skrifters henvisninger til Første Mosebog?

(b) Hvordan fortolkes de skriftsteder i Første Mosebog der omtaler Abraham og Abrahams afkom?

(c) Hvilke skriftsteder er citeret fra Anden Mosebog i forbindelse med De Ti Bud og andre af lovbudene?

(d) Hvor i Bibelen finder vi for første gang de to store bud, at man skal elske Jehova af hele sit hjerte og hele sin sjæl, og sin næste som sig selv?

(e) Nævn nogle af de grundlæggende principper i de fem Mosebøger som citeres i De Græske Skrifter. Hvordan fortolkes de?

(f) Hvilke passager i Salmerne, citeret i De Græske Skrifter, ophøjer Jehova (1) som Skaberen og den der ejer jorden? (2) som den der viser interesse for de retfærdige og tager sig af dem?

(g) Hvordan anvender De Kristne Græske Skrifter citater fra Esajas’ Bog og de andre profetiske bøger på (1) forkyndelsen af den gode nyhed? (2) den omstændighed at nogle ville forkaste den gode nyhed? (3) at der, foruden en rest af Israel, ville være folk fra nationerne der kom til troen? (4) velsignelserne ved at tro på den gode nyhed?