Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund

Lektion 2 — Tiden og Bibelen

De tidsinddelinger der bruges i Bibelen, de almindeligt anvendte kalendere, basisårstal i forbindelse med Bibelen og interessante iagttagelser angående „tidens strøm“.

1, 2. Hvad skrev Salomon om tiden, og hvad bør vi gøre i betragtning af at tiden iler af sted?

 MENNESKET er sig særdeles bevidst at tiden går. Det mindes om det hver eneste gang uret tikker. Den der bruger tiden rigtigt, er i sandhed vís. Som kong Salomon skrev: „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen: en tid til at fødes og en tid til at dø; en tid til at plante og en tid til at rykke det plantede op; en tid til at dræbe og en tid til at helbrede; en tid til at bryde ned og en tid til at bygge op; en tid til at græde og en tid til at le.“ (Præd. 3:1-4) Hvor tiden dog iler af sted! Den normale levetid på 70 år er alt for kort til at man kan tilegne sig den overflod af kundskab der findes, og glæde sig over alle de andre gode ting Jehova har givet mennesket på denne jord. „Alt har han frembragt smukt til rette tid. Også tidens uendelighed har han givet en plads i deres hjerte; dog således at menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden.“ — Præd. 3:11; Sl. 90:10.

² Jehova lever selv i en evighed af tid. Hvad hans skabninger angår, har det behaget ham at anbringe dem på tidens strøm. Himmelens engle, ja selv den oprørske Satan, er fuldt ud klar over at tiden går. (Dan. 10:13; Åb. 12:12) Om menneskene står der skrevet: „Tiden og tilfældet berører dem alle.“ (Præd. 9:11) Lykkeligt er det menneske der til enhver tid indbefatter Gud i sine tanker og som med taknemmelighed tager imod den „mad i rette tid“ som Gud sørger for. — Matt. 24:45.

3. Hvad har tid og rum tilfælles?

³ Tiden er ensrettet. Skønt tiden er universel, er intet nulevende menneske i stand til at sige hvad tid er. Den er lige så uudgrundelig som verdensrummet. Intet menneske kan forklare hvornår tiden begyndte, eller hvor den går hen. Det er en del af den ubegrænsede viden Jehova besidder; om ham siges det at han er Gud „fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid“. — Sl. 90:2.

4. Hvad kan der siges om den måde hvorpå tiden bevæger sig?

⁴ På den anden side har tiden visse egenskaber vi kan fatte. Den fart hvormed den tilsyneladende går, kan måles. Desuden bevæger den sig kun i én retning, ligesom trafikken i en gade med ensrettet færdsel — fremad, stadig fremad. Med hvilken fart tiden end bevæger sig fremad, kan den aldrig tvinges tilbage. Vi lever i nuet. Dette „nu“ er imidlertid i bevægelse, idet det uafbrudt glider ind i fortiden. Det kan ikke standses.

5. Hvorfor kan man sige at fortiden enten er tabt eller vundet?

⁵ Fortiden. Fortiden er borte, er historie, og kommer aldrig tilbage. Det er lige så umuligt at  kalde fortiden tilbage, som det er at få et vandfald til at løbe baglæns, eller en pil til at flyve tilbage til buen der afskød den. Vore fejl har sat deres spor ned igennem tiden, spor som kun Jehova kan udslette. (Es. 43:25) På samme måde har et menneskes gode gerninger i fortiden efterladt et indtryk som den pågældende vil ’få tilbage’ med velsignelse fra Jehova. (Ordsp. 12:14; 13:22) Fortiden er enten tabt eller vundet. Vi har ikke længere nogen kontrol over den. Om de onde står der skrevet: „Som græsset vil de hurtigt visne, ja, som det nye, grønne græs vil de sygne hen.“ — Sl. 37:2.

6. Hvordan er fremtiden anderledes end fortiden, og hvorfor skulle vi især være interesserede i den?

⁶ Fremtiden. Fremtiden er anderledes. Den kommer altid imod os. Ved hjælp af Guds ord kan vi blive klar over hvilke forhindringer der truer os forude, og så forberede os på at overvinde dem. Vi kan samle os „værdier i himmelen“. (Matt. 6:20) Disse værdier vil ikke blive skyllet bort af tidens strøm. De vil blive hos os og vil vare ind i en evig fremtid med velsignelser. Vi er interesserede i at bruge tiden klogt, eftersom det har indflydelse på vor fremtid. — Ef. 5:15, 16.

7. Hvilke tidsmålere har Jehova givet menneskene?

⁷ Tidsmålere. Vore ure angiver og udmåler tiden. På lignende måde har Jehova, Skaberen, sat gigantiske tidsmålere i bevægelse — jorden der drejer sig om sin akse, månen der kredser rundt om jorden, samt solen — så menneskene på jorden kan være nøjagtigt underrettede om tidens gang. „Og Gud sagde videre: ’Lad der komme lysgivere på den udstrakte himmel til at sætte skel mellem dagen og natten; og de skal tjene til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år.’“ (1 Mos. 1:14) Som mange dele i et stort maskineri bevæger disse himmellegemer sig således rundt i deres fuldkomne baner, idet de uophørligt og ufejlbarligt måler tidens fremadskridende gang.

8. I hvilke forskellige betydninger bruges ordet „dag“ i Bibelen?

⁸ Dage. Ordet „dag“ bruges i Bibelen i forskellige betydninger, ligesom det i vor tid anvendes på flere måder. Når jorden foretager en hel omdrejning om sin akse, udmåler den en dag på 24 timer. I denne første betydning udgøres en dag af dagtimerne og nattimerne, i alt 24 timer. (Joh. 20:19) Selve perioden på gennemsnitlig tolv timer med dagslys kaldes imidlertid også dag. „Og Gud kaldte herefter lyset Dag, men mørket kaldte han Nat.“ (1 Mos. 1:5) Derved får vi også udtrykket „nat“, en periode med gennemsnitlig tolv timers mørke. (2 Mos. 10:13) En anden betydning forekommer hvor ordet „dag(e)“ hentyder til en tidsperiode i forbindelse med en eller anden fremtrædende person. For eksempel fik Esajas sit syn „i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda“ (Es. 1:1), og det fortælles at Noas og Lots dage er af profetisk betydning. (Luk. 17:26-30) Endnu et eksempel på brugen af ordet „dag“ i sin fleksible, billedlige betydning finder vi der hvor Peter siger at „én dag er for Jehova som tusind år“. (2 Pet. 3:8) I beretningen i Første Mosebog står udtrykket skabelsesdag for en endnu længere tidsperiode — årtusinder. (1 Mos. 2:2, 3; 2 Mos. 20:11) Sammenhængen i Bibelen viser i hvilken betydning ordet „dag“ anvendes.

9. (a) Hvorfra stammer opdelingen af dagen i 24 timer a 60 minutter? (b) Hvilke tidsangivelser findes i De Hebraiske Skrifter?

⁹ Timer. Inddelingen af døgnet i 24 timer kan spores tilbage til Ægypten. Vore dages inddeling af timen i 60 minutter ifølge et seksagesimalsystem (med 60 som grundtal) stammer fra babyloniske matematikere. Der nævnes intet om nogen inddeling i timer i De Hebraiske Skrifter. a I stedet for at dagen inddeles i timer, angives tiden i De Hebraiske Skrifter ved hjælp af udtryk som „morgen“, „middag“, „middagstid“ og „aftenstid“. (1 Mos. 24:11; 43:16; 5 Mos. 28:29; 1 Kong. 18:26) Natten blev inddelt i tre perioder kaldet ’nattevagter’ (Sl. 63:6), hvoraf to omtales specifikt i Bibelen: „den midterste nattevagt“ (Dom. 7:19) og „morgenvagten“. — 2 Mos. 14:24; 1 Sam. 11:11.

10. Hvordan talte jøderne timerne på Jesu tid, og hvordan hjælper dette os til at fastsætte tidspunktet for Jesu død?

¹⁰ Ordet „time“ forekommer imidlertid hyppigt i De Kristne Græske Skrifter. (Joh. 12:23; Matt. 20:2-6) Timerne taltes fra solopgang, det vil sige omkring klokken 6 om morgenen. Bibelen omtaler „den tredje time“, hvilket er omkring klokken 9 om formiddagen. „Den sjette time“ nævnes som det tidspunkt da der blev mørke over Jerusalem ved Jesu pælfæstelse. Det svarer til klokken tolv middag i vor tid. Bibelen siger at Jesus udåndede på marterpælen „ved den niende time“, det vil sige omkring klokken 15. — Mark. 15:25; Luk. 23:44; Matt. 27:45, 46. b

11. Hvor gammel er den skik at inddele tiden i uger?

¹¹ Uger. Menneskene begyndte tidligt i historien at inddele dagene i perioder på syv. Herved  fulgte de det eksempel der var givet af Skaberen, som afsluttede sine seks skabelsesdage med en syvende periode der også kaldtes en dag. Noa inddelte dagene i perioder på syv. Det hebraiske ord for „uge“ sigter bogstaveligt til en syvfoldig enhed eller periode. — 1 Mos. 2:2, 3; 8:10, 12; 29:27.

12. Hvad er en månemåned, og hvordan adskiller den sig fra månederne i vor tid?

¹² Månemåneder. Bibelen taler om „månemåneder“. (2 Mos. 2:2; 5 Mos. 21:13; 33:14; Ezra 6:15) De måneder vi regner med er ikke månemåneder, for de bestemmes ikke af månen, men følger blot en vilkårlig opdeling af solåret i tolv dele, hvorimod en månemåned strækker sig fra nymåne til nymåne. Månen har fire faser, der i alt udgør et måneomløb på gennemsnitlig 29 dage, 12 timer og 44 minutter. Man behøver blot at se på månens form for at kunne sige omtrent hvilken dag det er i månemåneden.

13. Hvordan blev tidsforløbet i forbindelse med Vandfloden nøjagtigt beskrevet?

¹³ Det ser af Noas beretning ud til at han, i stedet for at bruge nøjagtige månemåneder, har inddelt tiden i måneder på 30 dage hver. Ved hjælp af den logbog Noa førte mens han var i arken, bliver vi klar over at Vandflodens vande havde overhånd på jorden i en periode på fem måneder eller „et hundrede og halvtreds dage“. Det var efter tolv måneder og ti dages forløb at jorden var blevet tør og arkens passagerer kunne komme ud. Tidsforløbet i forbindelse med disse epokegørende begivenheder blev således nøjagtigt beskrevet. — 1 Mos. 7:11, 24; 8:3, 4, 14-19.

14. (a) Hvordan har Jehova frembragt årstiderne? (b) Hvor længe vil denne ordning med årstider fortsætte?

¹⁴ Årstider. Da Jehova dannede jorden til at bebos, sørgede han i sin visdom og kærlighed for årstiderne. (1 Mos. 1:14) De fremkommer ved at jordens rotationsakse hælder 23¹/₂ grad. Dette bevirker at den sydlige og den nordlige halvkugle skiftes til at vende mod solen, hvorved årstiderne kommer til at skifte. Denne skiften af årstiderne skaber variation og kontrast og bestemmer tiderne for såning og høst. Guds ord forsikrer os om at denne ordning med de skiftende årstider og den forandring de bringer i årets løb, skal fortsætte i al evighed. „Herefter skal, i alle de dage jorden består, såtid og høsttid, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat aldrig ophøre.“ — 1 Mos. 8:22.

15, 16. (a) Hvordan kan regntiden i det forjættede land inddeles? (b) Beskriv perioderne med regn og deres indflydelse på landbruget.

¹⁵ Året i det forjættede land kan stort set inddeles i regntiden og tørtiden. Fra omkring midten af april til midten af oktober falder der meget lidt regn. Regntiden kan yderligere opdeles i den tidlige „efterårsregn“ (oktober-november), den kraftige vinterregn med koldere vejr (december-februar), og den sene „forårsregn“ (marts-april). (5 Mos. 11:14; Joel 2:23) Disse inddelinger er omtrentlige, idet årstiderne griber ind i hinanden alt efter det varierende klima i landets forskellige egne. Tidligregnen blødgør den tørre jord, så oktober-november er tiden til at pløje og så. (2 Mos. 34:21; 3 Mos. 26:5) Under den kraftige vinterregn fra december til februar er snevejr ikke ualmindeligt, og i januar og februar kan temperaturen falde til under frysepunktet i de højereliggende områder. Bibelen nævner at Benaja, en af Davids vældige krigere, dræbte en løve „en dag det havde sneet“. — 2 Sam. 23:20.

¹⁶ Månederne marts og april (tilnærmelsesvis de jødiske måneder nisan og ijjar) er månederne med ’forårsregn’. (Zak. 10:1) Det er sildigregnen, der er nødvendig for at det korn der er sået om efteråret kan vokse og høsten blive god. (Hos. 6:3; Jak. 5:7) Dette er også årstiden for den tidlige høst, og Gud befalede Israel at ofre høstens førstegrøde den 16. nisan. (3 Mos. 23:10; Rut 1:22) Det er en tid med skønhed og glæde. „Blomsterne har vist sig i landet, vinbeskæringens tid er kommet, og turtelduens stemme høres i vort land. Figentræet har fået moden farve på sine tidlige figner, og vinstokkene er i blomst, de har udsendt deres duft.“ — Højs. 2:12, 13.

17. (a) Hvordan vandes afgrøderne i tørtiden? (b) Prøv ved hjælp af oversigten „Israelitternes år“ at opdele året efter de årstider der omtales i paragrafferne 15-17. (c) Hvornår foregik den tidlige høst, kornhøsten og frugthøsten, og hvilke højtider faldt sammen med disse begivenheder?

¹⁷ Omkring midten af april begynder den tørre tid, men en overflod af dug vander sommerens afgrøder i næsten hele denne periode, især på kystsletterne og bjergenes vestskråninger. (5 Mos. 33:28) I løbet af maj bliver der høstet korn, og det var i slutningen af denne måned at ugefesten (pinsen) fejredes. (3 Mos. 23:15-21) Efterhånden som vejret nu bliver varmere og jordbunden mere tør, modnes vinstokkenes druer, og de bliver høstet, og efter dem de andre sommerfrugter, såsom oliven, dadler og figner. (2 Sam. 16:1) Når tørtiden er forbi og tidligregnen begynder, er al landets afgrøde høstet. På det tidspunkt fejrede man løvhyttefesten (omkring 1. oktober). — 2 Mos. 23:16; 3 Mos. 23:39-43.

18. (a) Hvorfor er det hebraiske ord for „år“ passende? (b) Hvad er et solår?

¹⁸ År. Vort studium af Bibelens tidsregning bringer os nu frem til udtrykket „år“. Det omtales fra begyndelsen af menneskenes historie. (1 Mos. 1:14) Det hebraiske ord for „år“, sjanahʹ, kommer af en rod der betyder „at gentage, at gøre igen“. Det indeholder tanken om en tidscyklus og var et  passende udtryk eftersom årstidernes kredsløb jo gentages år efter år. Her på jorden er et år den tid det tager jorden at foretage et fuldstændigt kredsløb eller en hel rejse rundt om solen. Den tid det tager for os jordboere at fuldføre denne rejse er helt nøjagtigt 365 dage, 5 timer, 48 minutter og 46 sekunder, eller omtrent 365¹/₄ døgn. Dette kaldes et solår.

19. (a) Hvorfra og hvortil gik året ifølge gammel bibelsk tidsregning? (b) Hvilket „religiøst år“ indførte Jehova senere for jøderne?

¹⁹ Bibelske år. Efter den gamle bibelske tidsregning løb året fra efterår til efterår. Dette passede især til landbruget, idet året begyndte med pløjning og såning omkring den første halvdel af den måned vi kalder oktober, og sluttede med indsamlingen af høsten. Noa regnede med et år der begyndte om efteråret. Han beretter at Vandfloden begyndte „i den anden måned“, hvilket svarer til sidste halvdel af oktober og første halvdel af november. (1 Mos. 7:11, NW, 1984-udgaven, fodnote) Selv i vor tid begynder for mange folkeslag det nye år om efteråret. Da jøderne i 1513 f.v.t. gik ud af Ægypten, befalede Jehova at abib (nisan) måned skulle være „begyndelsesmåneden“ for dem, så de nu havde et religiøst år der løb fra forår til forår. (2 Mos. 12:2) I vor tid følger jøderne imidlertid et verdsligt eller borgerligt år der begynder om efteråret, med tisjri som den første måned.

20. Hvordan blev måneåret tilpasset solåret, og hvad er „det tilpassede måneår“?

²⁰ Det tilpassede måneår. Frem til Kristi tid udmålte de fleste folkeslag tiden ved hjælp af måneåret, idet de på forskellig måde tilpassede det for at få det til at falde mere eller mindre sammen med solåret. Det almindelige måneår på tolv månemåneder har 354 dage, idet månederne har 29 eller 30 dage, alt efter hvordan nymånen falder. Måneåret er derfor cirka 11¹/₄ dag kortere end solåret på 365¹/₄ døgn. Hebræerne benyttede måneåret. I Bibelen forklares det ikke hvordan de tilpassede dette år for at få det til at falde sammen med solåret og årstiderne, men de må have indskudt ekstra måneder når det var nødvendigt. Ordningen med skudmåneder blev senere sat i system i det femte århundrede f.v.t., et system der nu kendes som Metons cyklus. Ifølge denne cyklus skulle skudmånederne tilføjes syv gange i løbet af nitten år, og i den jødiske kalender blev de tilføjet efter den tolvte måned, adar, og blev derfor kaldt ve’adar, „den anden adar“. Da månekalenderen således tilpasses solen, kaldes året der er på tolv eller tretten måneder, det tilpassede måneår.

21. (a) Hvad er den julianske kalender? (b) Hvorfor er den gregorianske kalender mere nøjagtig?

²¹ Den julianske og den gregorianske kalender. En kalender er et system hvorefter man fastsætter årets begyndelse, længde og inddeling. Den julianske kalender blev indført i år 46 f.v.t. af Julius Cæsar, som ville give det romerske folk en tidsregning efter solåret i stedet for efter måneåret. Efter den julianske kalender består et år af 365 dage, med den undtagelse at der hvert fjerde år (skudår) tilføjes en dag, så dette år bliver på 366 dage. I tidens løb fandt man imidlertid ud af at året ifølge den julianske kalender i virkeligheden er godt 11 minutter længere end solåret. I det 16. århundrede var afvigelsen nået op på ti fulde døgn. Derfor indførte pave Gregor XIII i 1582 en mindre ændring, og frembragte derved det der nu kendes som den gregorianske kalender. Ved en pavelig bestemmelse blev der udeladt ti dage af  året 1582, så den 4. oktober blev efterfulgt af den 15. oktober. Ifølge den gregorianske kalender skal de hundredår som ikke er delelige med 400, ikke betragtes som skudår. I modsætning til år 2000 var år 1900 for eksempel ikke et skudår fordi 1900 ikke er deleligt med 400. Den gregorianske kalender bruges nu i det meste af verden.

22, 23. Hvor langt er et profetisk år?

²² Et profetisk „år“. I Bibelens profetier bruges ordet „år“ ofte i en særlig betydning om en periode på 12 måneder a 30 dage, eller i alt 360 dage. Bemærk hvordan en autoritet kommenterer Ezekiel 4:5, 6: „Vi må antage at Ezekiel kendte et år på 360 dage. Dette er hverken et solår eller et måneår. Det er et ’middelår’ hvori hver måned har 30 dage.“ c

²³ Et profetisk år kaldes også „en tid“, og en undersøgelse af Åbenbaringen 11:2, 3 og 12:6, 14 viser at „en tid“ regnes til 360 dage. I profetier omtales et år også somme tider symbolsk som „en dag“. — Ez. 4:5, 6.

24. Hvordan begyndte mange af oldtidens folkeslag deres talrække?

²⁴ Intet år nul. Oldtidens folkeslag, deriblandt de lærde grækere, romerne og jøderne på Jesu tid, havde ikke nogen forestilling om et nul. For dem begyndte alt ved ét. Da vi lærte romertallene (I, II, III, IV, V, X, osv.) i skolen, lærte vi ikke noget tegn for nul, for romerne havde nemlig intet nul. Det er grunden til at den kristne æra ikke begynder med år nul, men med år 1 e.v.t. Dette danner også grundlaget for ordenstallene, som for eksempel første, anden, tredje, tiende og firsindstyvende. I den moderne matematik tænker man sig at alt begynder med ingenting eller nul. Nullet er sandsynligvis opfundet af hinduerne.

25. På hvilken måde adskiller ordenstallene sig fra mængdetallene?

²⁵ Det er derfor at vi, når vi bruger ordenstallene, altid må trække én fra for at få det fulde tal. Når vi for eksempel taler om en dato i det tyvende århundrede, betyder det så at der er gået tyve hele århundreder? Nej, det betyder nitten hele århundreder plus nogle år. For at udtrykke hele antal anvender Bibelen, såvel som den moderne matematik, mængdetallene 1, 2, 3, 10, 100, og så videre. De kaldes også „hele tal“.

26. Hvordan ville du udregne (a) hvor mange år der er gået fra den 1. oktober 607 f.v.t. til den 1. oktober 1914 e.v.t.? (b) hvilket årstal man kommer til 2520 år efter den 1. oktober 607 f.v.t.?

²⁶ Alle årstal er i virkeligheden ordenstal, idet den kristne tidsregning ikke begynder med år nul men med år 1 e.v.t., og årene før den kristne tidsregning ikke regnes bagud fra år nul men begynder med år 1 f.v.t. Det vil sige at året 1990 e.v.t. begyndte da der var gået 1989 hele år siden vor tidsregnings begyndelse, og at der den 1. juli 1990 var gået 1989¹/₂ år siden vor tidsregnings begyndelse. På samme måde med årene før vor tidsregnings begyndelse. For at beregne hvor mange år der er gået mellem den 1. oktober 607 f.v.t. og den 1. oktober 1914 e.v.t., skal man altså lægge 606 år (plus de sidste tre måneder af det foregående år) til 1913 (plus de første ni måneder af det efterfølgende år), og resultatet bliver 2519 år (og tolv måneder), det vil sige 2520 år. Hvis man går den anden vej og ønsker at finde hvilket årstal man kommer til 2520 år efter den 1. oktober 607 f.v.t., må man huske at 607 er et ordenstal; det repræsenterer kun 606 hele år, og da vi ikke tæller fra den 31. december 607 f.v.t., men fra den 1. oktober 607 f.v.t., må vi lægge de tre måneder i slutningen af 607 f.v.t. til de 606 år. Træk nu 606¹/₄ fra 2520 år. Tilbage bliver 1913³/₄. Det vil sige at 2520 år, regnet fra den 1. oktober 607 f.v.t., fører os 1913³/₄ år ind i den kristne æra — og 1913 hele år bringer os frem til begyndelsen af 1914 e.v.t.; ³/₄ år til, bringer os hen til den 1. oktober 1914. d

27. Hvad er et basisårstal, og hvorfor er sådanne årstal af stor værdi?

²⁷ Basisårstal. En pålidelig bibelkronologi er grundlagt på visse basisårstal. Et basisårstal er et velunderbygget og almindeligt anerkendt årstal for en historisk begivenhed som også er nævnt i Bibelen. Det kan bruges som det udgangspunkt hvorfra en række begivenheder i Bibelen med sikkerhed kan dateres. Når først dette basisårstal er fastsat, kan man ud fra det foretage beregninger fremad og bagud på grundlag af Bibelens egne nøjagtige oplysninger, som for eksempel om visse menneskers levetid eller kongers regeringstid. Ved således at begynde fra et fastlagt årstal kan vi datere mange af Bibelens begivenheder ved hjælp af Bibelens egen pålidelige kronologi.

28. Hvilket basisårstal findes der for De Hebraiske Skrifter?

²⁸ Et basisårstal for De Hebraiske Skrifter. En betydningsfuld begivenhed der er omtalt både i Bibelen og i den verdslige historie, er byen Babylons erobring ved mederne og perserne under Kyros. Bibelen omtaler denne begivenhed i Daniel 5:30. Flere historiske kilder (deriblandt Diodorus, Africanus, Eusebios og Ptolemæus, samt de babyloniske kileskrifttekster) støtter året 539 f.v.t. som det år da Kyros indtog Babylon. Nabonids  Krønike oplyser måneden og dagen for byens fald (årstallet mangler). Verdslige kronologer har derfor dateret Babylons fald til den 11. oktober 539 f.v.t., ifølge den julianske kalender, eller den 5. oktober efter den gregorianske kalender. e

29. Hvornår udstedte Kyros sit dekret, og hvad gav det jøderne tid til at nå inden den 1. oktober 537 f.v.t.?

²⁹ Efter at have omstyrtet Babylon udstedte Kyros i løbet af sit første år som hersker over den erobrede by sit berømte dekret som tillod jøderne at vende tilbage til Jerusalem. I betragtning af hvad Bibelen siger, blev dekretet sandsynligvis udstedt sidst i år 538 f.v.t. eller i begyndelsen af foråret 537 f.v.t. Dette ville give jøderne rigelig tid til atter at bosætte sig i deres hjemland og rejse til Jerusalem for at genoprette tilbedelsen af Jehova i „den syvende måned“, tisjri, eller omkring den 1. oktober 537 f.v.t. — Ezra 1:1-4; 3:1-6. f

30. Hvordan kan man, ved hjælp af et basisårstal og en opfyldt profeti, finde frem til tidspunktet for Jesu dåb og for hans fødsel?

³⁰ Et basisårstal for De Kristne Græske Skrifter. For De Kristne Græske Skrifters vedkommende har vi et basisårstal i det tidspunkt da kejser Tiberius efterfulgte kejser Augustus. Augustus døde den 17. august år 14 e.v.t. (ifølge den gregorianske kalender); Tiberius blev udnævnt til kejser af det romerske senat den 15. september år 14 e.v.t. I Lukas 3:1, 3 siges det at Johannes Døber påbegyndte sin tjeneste i det 15. år af Tiberius’ regeringstid. Hvis årene er regnet fra Augustus’ død, strækker det 15. år sig fra august år 28 til august år 29. Hvis de er regnet fra det tidspunkt da senatet udnævnte Tiberius til kejser, strækker året sig fra september år 28 til september år 29. Kort tid efter blev Jesus, der var cirka et halvt år yngre end Johannes Døber, døbt, og da var han „omkring tredive år gammel“. (Luk. 3:2, 21-23; 1:34-38) Dette stemmer med at der, ifølge Daniel 9:25, skulle gå 69 „uger“ (profetiske „uger“, hver på syv år, altså i alt 483 år) fra „ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“ og dens mur udgik indtil Messias fremstod. (Dan. 9:24, NW, 1984-udgaven, fodnote) Dette ’ord’ eller dekret blev udstedt af Artaxerxes (den Langhåndede) i 455 f.v.t., og det blev sat i kraft af Nehemias i Jerusalem i slutningen af samme år. Netop 483 år senere, i slutningen af år 29 e.v.t., blev Jesus døbt af Johannes og salvet med hellig ånd fra Gud, og han blev således Messias eller den Salvede. At Jesus blev døbt og indledte sin tjeneste i slutningen af året, stemmer også med profetien om at han skulle ryddes bort „i midten af ugen“ (eller efter tre og et halvt års forløb). (Dan. 9:27) Eftersom han døde om foråret, må hans tre og et halvt års tjeneste være begyndt i efteråret år 29 e.v.t. g Disse to bevisrækker viser for øvrigt også at Jesus blev født i efteråret 2 f.v.t., for ifølge Lukas 3:23 var Jesus jo omkring 30 år gammel da han begyndte sin gerning. h

31. (a) Hvorfor er det forskelligt hvor hurtigt tiden synes at gå? (b) Hvilken fordel har unge mennesker derfor?

³¹ Hvorfor tiden går hurtigere. Der findes et gammelt mundheld der siger at „en kedel ikke koger så længe man holder øje med den“. Det er sandt at når vi holder øje med tiden, når vi er os tiden bevidst, når vi venter på at noget skal ske, synes tiden at gå langsomt. Hvis vi imidlertid har travlt, hvis vi er interesserede i det vi laver og opslugte af det, så føles det som om „tiden flyver af sted“. Desuden synes tiden at gå meget hurtigere for gamle mennesker end for unge. Hvordan kan det være? Når en etårigs liv forøges med endnu et år, betyder det en 100 procents forøgelse af livserfaringen. Når en 50-årigs liv forøges med et år, betyder det blot 2 procents forøgelse. For et barn forekommer et år at være lang, lang tid. Et ældre menneske der har travlt og har et godt helbred, synes at årene går hurtigere og hurtigere. Det får en dybere forståelse af Salomons ord: „Der er slet intet nyt under solen.“ På den anden side befinder unge mennesker sig stadig i de tilsyneladende langsommere, udviklende år. I stedet for at ’jage efter vind’ sammen med en materialistisk verden kan de bruge disse år med udbytte ved at opsamle en rigdom af erfaring i åndelig henseende. Salomons ord er betimelige: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage, før de dårlige dage kommer, og de år er nået da du siger: ’Dem synes jeg ikke om.’“ — Præd. 1:9, 14; 12:1.

32. Hvordan vil menneskene måske få en mere fuldstændig forståelse af Jehovas syn på tiden?

³² Tiden — når man lever evigt. Der ligger imidlertid dejlige dage forude, dage der vil være alt andet end onde og ulykkelige. De der elsker retfærdighed og hvis ’tider er i Jehovas hånd’, kan se frem til evigt liv under Guds riges herredømme. (Sl. 31:14-16; Matt. 25:34, 46) Under dette rige vil der ingen død være mere. (Åb. 21:4) Lediggang, sygdom, kedsomhed og tomhed vil være forsvundet. Der vil være opslugende og fængslende arbejde at udføre, arbejde som kræver at mennesket gør brug af sine fuldkomne evner og  som bringer dyb tilfredshed. Årene vil synes at gå hurtigere og hurtigere, og det modtagelige og taknemmelige sind vil hele tiden blive beriget med nye minder om lykkelige begivenheder. Efterhånden som årtusinderne går, vil menneskene på jorden uden tvivl få en mere fuldstændig forståelse af Jehovas syn på tiden: „For tusind år er i dine øjne som dagen i går, når den er forbi.“ — Sl. 90:4.

33. Hvilken velsignelse i forbindelse med tiden har Jehova tiltænkt menneskene?

³³ Når vi betragter tidens gang fra vort nuværende stade og tænker på Guds løfte om en ny og retfærdig verden, kan vi glæde os over udsigterne til den tids velsignelser: „For Jehova har påbudt at dér skal velsignelsen være, ja, liv til fjerne tider.“ — Sl. 133:3.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Oversigt på side 281]

ISRAELITTERNES ÅR

Månedens navn: Nisan (abib)

Svarer til: Marts-april

Religiøst år: 1. måned

Borgerligt år: 7. måned

Henvisninger: 2 Mos. 13:4; Neh. 2:1

Højtider:

14. nisan — Påske

15.-21. nisan — Usyrede brøds højtid

16. nisan — Førstegrøden frembæres

Månedens navn: Ijjar (ziv)

Svarer til: April-maj

Religiøst år: 2. måned

Borgerligt år: 8. måned

Henvisninger: 1 Kong. 6:1

Månedens navn: Sivan

Svarer til: Maj-juni

Religiøst år: 3. måned

Borgerligt år: 9. måned

Henvisninger: Est. 8:9

Højtider:

6. sivan — Ugefesten (pinsen)

Månedens navn: Tammuz

Svarer til: Juni-juli

Religiøst år: 4. måned

Borgerligt år: 10. måned

Henvisninger: Jer. 52:6

Månedens navn: Ab

Svarer til: Juli-august

Religiøst år: 5. måned

Borgerligt år: 11. måned

Henvisninger: Ezra 7:8

Månedens navn: Elul

Svarer til: August-september

Religiøst år: 6. måned

Borgerligt år: 12. måned

Henvisninger: Neh. 6:15

Månedens navn: Tisjri (etanim)

Svarer til: September-oktober

Religiøst år: 7. måned

Borgerligt år: 1. måned

Henvisninger: 1 Kong. 8:2

Højtider:

1. tisjri — Trompetblæsningsdagen

10. tisjri — Forsoningsdagen

15.-21. tisjri — Løvhyttefesten

22. tisjri — Højtidsstævne

Månedens navn: Hesjwan (bul)

Svarer til: Oktober-november

Religiøst år: 8. måned

Borgerligt år: 2. måned

Henvisninger: 1 Kong. 6:38

Månedens navn: Kislev

Svarer til: November-december

Religiøst år: 9. måned

Borgerligt år: 3. måned

Henvisninger: Neh. 1:1

Månedens navn: Tebet

Svarer til: December-januar

Religiøst år: 10. måned

Borgerligt år: 4. måned

Henvisninger: Est. 2:16

Månedens navn: Sjebat

Svarer til: Januar-februar

Religiøst år: 11. måned

Borgerligt år: 5. måned

Henvisninger: Zak. 1:7

Månedens navn: Adar

Svarer til: Februar-marts

Religiøst år: 12. måned

Borgerligt år: 6. måned

Henvisninger: Est. 3:7

Månedens navn: Ve’adar

Svarer til: (Skudmåned)

Religiøst år: 13. måned