Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund

Lektion 5 — Bibelens hebraiske tekst

Hvordan De Hebraiske Skrifter i Guds ord er blevet afskrevet, bevaret hvad angår tekstens integritet, og overleveret til vor tid.

1. (a) Hvordan adskiller ’Jehovas ord’ sig fra andre af fortidens skatte? (b) Hvilke spørgsmål rejser sig med hensyn til Guds ords bevarelse?

 „JEHOVAS ord“ er fastholdt i Skriften og kan sammenlignes med vand der er blevet opsamlet i et reservoir. Dette reservoir består af en samling inspirerede dokumenter. Vi kan være taknemmelige for at Jehova har givet os sit ord i form af disse meddelelser, og at han — i den tid han overgav mennesker sit ord — lod det samle til et uudtømmeligt forråd af livgivende oplysninger som vi kan øse af. Andre af fortidens skatte, som for eksempel kongekroner, arvestykker og mindesmærker, har tabt glansen eller er smuldret hen som tiden er gået, men Guds værdifulde ord vil bestå evindelig. (Es. 40:8) Imidlertid kunne man spørge om sandhedens vand er blevet forurenet efter at det er blevet samlet i dette reservoir. Er det stadig lige så rent som dengang? Er grundteksten blevet bevaret så den kan danne et pålideligt grundlag for oversættelser til de sprog som jordens folk i dag taler og forstår? Vi vil opdage at det er spændende at undersøge den del der er kendt som den hebraiske tekst. Vi vil se at der er udvist stor omhu for at bevare dens nøjagtige form, og at der er gjort en vældig indsats for ved hjælp af oversættelser at gøre den tilgængelig for alle jordens folk.

2. Hvordan blev de inspirerede skrifter bevaret indtil Ezras tid?

² De originale dokumenter på hebraisk og aramaisk blev skrevet af Guds ’sekretærer’ på jorden i tidsrummet fra 1513 f.v.t. (Moses) til kort efter 443 f.v.t. Så vidt man ved i dag, eksisterer ingen af disse originale skrifter mere. Fra begyndelsen blev der imidlertid vist stor omhu for at bevare de inspirerede skrifter, og dette gjaldt også autoriserede afskrifter af dem. Omkring 642 f.v.t., på kong Josias’ tid, fandt man i Jehovas hus „bogen med Jehovas lov ved Moses“, uden tvivl originalen. På det tidspunkt var den trofast blevet bevaret i 871 år. Bibelskribenten Jeremias viste så stor interesse for denne opdagelse at han nedskrev en beretning om den i Anden Kongebog 22:8-10, og omkring år 460 f.v.t. henviste Ezra til denne begivenhed. (2 Krøn. 34:14-18) Ezra var interesseret i dette fordi han var „skriftlærd, velbevandret i Mose lov, som Jehova, Israels Gud, havde givet“. (Ezra 7:6) Ezra havde uden tvivl adgang til andre af De Hebraiske Skrifters ruller som var blevet skrevet indtil da, og deriblandt fandtes muligvis nogle af de originale, inspirerede skrifter. Meget tyder på at det på den tid var Ezra der tog vare på de guddommelige skrifter. — Neh. 8:1, 2.

AFSKRIVNINGENS ÆRA

3. Hvordan opstod der nu et behov for flere afskrifter af Bibelen, og hvordan blev dette behov dækket?

³ På Ezras tid begyndte en periode hvori behovet for afskrifter af De Hebraiske Skrifter stadig voksede. Det var ikke alle jøder der vendte tilbage til Jerusalem og Palæstina ved genoprettelsen i 537 f.v.t. og derefter. Tusinder blev boende i Babylon, mens andre udvandrede til andre egne, blandt andet for at drive forretning dér. Som følge heraf fandtes der jøder i de fleste af de store  handelscentre i oldtidens verden. Mange jøder foretog årlige pilgrimsrejser til Jerusalem til de forskellige tempelfester, og de deltog dér i tilbedelsen som foregik på Bibelens hebraisk. På Ezras tid benyttede jøderne i disse mange fjerne lande lokale forsamlingshuse der blev kaldt synagoger, hvor De Hebraiske Skrifter blev læst op og drøftet. a Da tilbedelsen nu foregik mange forskellige steder, måtte afskriverne lave flere håndskrifter.

4. (a) Hvad er en geniza, og hvad blev den brugt til? (b) Hvilket værdifuldt fund gjorde man i en geniza i det 19. århundrede?

⁴ Disse synagoger havde som regel et opbevaringsrum, en såkaldt geniza. Her lagde jøderne kasserede håndskrifter der var blevet beskadiget eller slidt, og erstattede dem med nye til brug i synagogerne. Fra tid til anden blev genizaens indhold højtideligt begravet i jorden for at teksten — der indeholdt Jehovas hellige navn — ikke skulle blive vanhelliget. I århundredernes løb gik tusinder af gamle hebraiske bibelhåndskrifter til grunde på denne måde. Men indholdet af synagogens geniza i det gamle Kairo blev skånet for denne behandling, sandsynligvis fordi den blev tilmuret og glemt indtil midten af det nittende århundrede. I 1890, da synagogen skulle repareres, blev genizaens indhold genfundet og undersøgt, og de værdifulde håndskrifter blev efterhånden enten solgt eller skænket bort. Fra denne geniza har næsten fuldstændige håndskrifter og tusinder af fragmenter (hvoraf nogle siges at stamme fra det sjette århundrede efter vor tidsregning) fundet vej til universitetsbiblioteket i Cambridge og andre biblioteker i Europa og Amerika.

5. (a) Hvor mange hebraiske håndskrifter er nu blevet katalogiseret, og hvor gamle er de? (b) Hvad har man fundet ved et studium af dem?

⁵ I dag er der på biblioteker rundt om i verden optalt og katalogiseret omtrent 6000 komplette eller fragmentariske håndskrifter til De Hebraiske Skrifter. Indtil for nylig kendte man ingen sådanne håndskrifter (bortset fra nogle få fragmenter) fra før det tiende århundrede efter vor tidsregning. Men i 1947 fandt man i en klippehule i nærheden af Det Døde Hav en skriftrulle med Esajas’ Bog, og i de følgende år kom flere værdifulde skriftruller af De Hebraiske Skrifter for dagen, efterhånden som hulerne ved Det Døde Hav blev tømt for de store rigdomme af håndskrifter de havde gemt på i næsten 1900 år. Eksperter har dateret nogle af disse håndskrifter til de sidste få århundreder før vor tidsregnings begyndelse. Et sammenlignende studium af de omtrent 6000 håndskrifter til De Hebraiske Skrifter giver et godt grundlag for at fastlægge den oprindelige hebraiske tekst, og viser at teksten er blevet overleveret trofast.

DET HEBRAISKE SPROG

6. (a) Hvordan forholder det sig med det hebraiske sprogs oprindelse? (b) Hvad gjorde Moses kvalificeret til at skrive Første Mosebog?

⁶ Det man i dag kalder det hebraiske sprog var i sin ældste form det sprog Adam talte i Edens have. Af den grund kunne man kalde det menneskets sprog. Det var det sprog der blev talt på Noas tid, dog med et voksende ordforråd. Det var det grundlæggende sprog der, i en endnu mere udvidet form, overlevede da Jehova forvirrede menneskenes sprog ved Babelstårnet. (1 Mos. 11:1, 7-9) Hebraisk tilhører den semitiske sproggruppe, hvis grundsprog det er. Det synes at være beslægtet med det sprog kana’anæerne talte på Abrahams tid, og af dette sprog opstod der igen mange dialekter. I Esajas 19:18 omtales hebraisk som „Kana’ans sprog“. Moses var en lærd mand der ikke blot kendte ægypternes visdom, men også sine forfædres hebraiske sprog. Han var derfor i stand til at læse de gamle dokumenter der kom ham i hænde, og de har måske dannet grundlag for nogle af de oplysninger han nedskrev i det der nu kendes som Første Mosebog.

7. (a) Hvordan udviklede det hebraiske sprog sig derefter? (b) Som hvad tjente Bibelens hebraisk?

⁷ Senere, på de jødiske kongers tid, blev hebraisk efterhånden kendt som „jødernes sprog“. (2 Kong. 18:26, 28) På Jesu tid talte jøderne en nyere og udvidet form for hebraisk, og det blev senere til rabbinernes hebraiske sprog. Det må imidlertid bemærkes at sproget i De Kristne Græske Skrifter stadig omtales som „hebraisk“, ikke som aramaisk. (Joh. 5:2; 19:13, 17; Apg. 22:2; Åb. 9:11) Fra de tidligste tider var Bibelens hebraiske sprog det sprog der bandt jøderne sammen. Det blev forstået af de fleste af Jehovas førkristne vidner og af hans kristne vidner i det første århundrede.

8. Hvad kan vi være taknemmelige for, når vi tager formålet med Bibelen i betragtning?

⁸ De Hebraiske Skrifter tjente som et reservoir af sandhedens klare vand, tilvejebragt og samlet under guddommelig inspiration. Men kun de der var i stand til at læse hebraisk kunne direkte indtage dette guddommeligt tilvejebragte vand. Hvilken udvej fandtes der for at de mange der talte andre sprog, også kunne komme til at drikke af dette sandhedens vand, få guddommelig vejledning og finde ny styrke for deres sjæle? (Åb. 22:17) Der var kun den udvej at man oversatte skrifterne fra hebraisk til andre sprog og således  gjorde det muligt at de guddommelige sandheder kunne nå ud til hele menneskeheden. Vi kan være Jehova Gud taknemmelige for at der fra omkring det fjerde eller tredje århundrede før vor tidsregning og indtil nu er blevet foretaget oversættelser af Bibelen, med det resultat at hele Bibelen eller dele af den i dag kan læses på mere end 1900 sprog. Det har været til velsignelse for alle retsindige mennesker, som har fået mulighed for at erfare glæden ved at drikke af dette kostelige vand! — Sl. 1:2; 37:3, 4.

9. (a) Hvilken bemyndigelse til at oversætte Bibelen indeholder Bibelen selv? (b) Hvilket formål har nogle af de gamle bibeloversættelser tjent?

⁹ Indeholder Bibelen selv en bemyndigelse til at dens tekst oversættes til andre sprog? Ja, det gør den. Guds ord giver opfordringen: „Vær glade, I nationer, med hans folk,“ og Jesu profetiske befaling til de kristne lyder: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ Disse ord må opfyldes. For at dette kan ske er det nødvendigt med oversættelser af Bibelen. Når vi ser tilbage på det arbejde der er gjort gennem næsten 2400 år med at oversætte Bibelen, er det tydeligt at Jehova har velsignet det. Gamle håndskrifter med oversættelser af Bibelen har desuden tjent til at bekræfte hvor enestående nøjagtigt De Hebraiske Skrifter er blevet bevaret. — 5 Mos. 32:43; Matt. 24:14.

DE ÆLDSTE OVERSÆTTELSER

10. (a) Hvad er Den Samaritanske Pentateuk, og hvorfor er den nyttig for os i dag? (b) Giv et eksempel på hvordan Den Samaritanske Pentateuk anvendes i New World Translation.

¹⁰ Den Samaritanske Pentateuk. En af de gamle oversættelser er Den Samaritanske Pentateuk, der, som navnet viser, kun indeholder de fem første bøger af De Hebraiske Skrifter. Det er egentlig en omskrivning eller translitteration af den hebraiske tekst til samaritanske bogstaver, der er udviklet fra oldhebraisk skrift. Den giver nyttige vink om den hebraiske tekst på den tid. Denne translitteration blev foretaget af samaritanerne — efterkommerne af dem der blev ladt tilbage i Samaria efter erobringen af Israels tistammerige i 740 f.v.t., og af de fremmede som assyrerne bragte dertil på samme tidspunkt. Samaritanerne blandede Israels tilbedelse sammen med deres egen afgudsdyrkelse, og de antog Pentateuken. Det formodes at de udarbejdede deres transskription af den omkring det fjerde århundrede før vor tidsregning, skønt nogle forskere mener at det kan være sket så sent som i det andet århundrede før vor tidsregning. Når de læste dens tekst højt, var det i virkeligheden hebraisk de talte. Teksten indeholder omkring 6000 afvigelser fra den hebraiske tekst, men mange af dem er uvæsentlige detaljer. Kun få af de eksisterende håndskrifter til Den Samaritanske Pentateuk stammer fra tiden før det trettende århundrede efter vor tidsregning. I fodnoterne i 1984-udgaven af New World Translation er der henvist til Den Samaritanske Pentateuk. b

11. Hvad er targumerne, og hvilken betydning har de i forbindelse med De Hebraiske Skrifters tekst?

¹¹ De aramaiske targumer. Det aramaiske ord for „udlægning“ eller „omskrivning“ er targum. På Nehemias’ tid begyndte aramaisk at blive det almindelige sprog for mange af de jøder der levede i Perserrigets område, og det var derfor nødvendigt at ledsage oplæsningen af De Hebraiske Skrifter med oversættelser til dette sprog. Disse oversættelser antog sikkert ikke deres endelige form før omkring det femte århundrede efter vor tidsregning. Skønt de kun er frie omskrivninger af den hebraiske tekst og ikke en nøjagtig oversættelse, giver de mange oplysninger om teksten og er en hjælp til at forstå nogle vanskelige passager. Der findes mange henvisninger til targumerne i fodnoterne i 1984-udgaven af New World Translation. c

12. Hvad er Septuaginta, og hvorfor er den så betydningsfuld?

¹² Den græske Septuaginta. Den vigtigste af de gamle oversættelser af De Hebraiske Skrifter, og den første egentlige skrevne oversættelse fra hebraisk, er den græske Septuaginta (hvilket betyder „halvfjerds“). Denne oversættelse blev påbegyndt omkring år 280 f.v.t. — i henhold til traditionen af 72 jødiske lærde i byen Alexandria i Ægypten. Senere er tallet 70 trådt i forgrunden, og oversættelsen blev derfor kaldt Septuaginta. Den blev øjensynlig fuldført i løbet af det andet århundrede før vor tidsregning. Den var de græsktalende jøders bibel og blev anvendt meget, helt frem til Jesu og apostlenes tid. I De Kristne Græske Skrifter er de fleste af de 320 direkte citater og det samlede antal af cirka 890 citater fra og henvisninger til De Hebraiske Skrifter baseret på Septuaginta-oversættelsen.

13. Hvilke fragmenter af Septuaginta er blevet bevaret til vor tid, og hvilken værdi har de?

¹³ Der findes stadig et betydeligt antal papyrusfragmenter af Septuaginta. De er værdifulde fordi de stammer fra de første kristnes tid, og skønt de ofte kun indeholder nogle få kapitler eller vers er de en hjælp til at vurdere Septuagintas tekst. Papyrus Fouad 266 blev fundet i Ægypten i 1939 og har vist sig at stamme fra det første århundrede før vor tidsregning. Den indeholder dele af  Første og Femte Mosebog. Guds navn findes ikke i fragmenterne af Første Mosebog på grund af deres ufuldstændighed. I fragmenterne af Femte Mosebog forekommer det imidlertid flere steder, skrevet med hebraisk kvadratskrift i den græske tekst. d Andre papyruser er fra tiden indtil det fjerde århundrede efter vor tidsregning, da man gik over til at anvende det mere holdbare pergament, et fint skind som almindeligvis blev forarbejdet af kalve-, lamme- eller gedeskind.

14. (a) Hvad skrev Origenes om Septuaginta? (b) Hvornår og hvordan blev der foretaget ændringer i Septuaginta? (c) Hvad må de første kristne have vidnet om når de brugte Septuaginta?

¹⁴ Det er interessant at Guds navn, i form af tetragrammet, også findes i Origenes’ afskrift af Septuaginta i hans seksspaltede Hexapla fra omkring 245 e.v.t. Som en kommentar til Salme 2:2 skrev Origenes om Septuaginta: „I de mest pålidelige håndskrifter er NAVNET skrevet med hebraiske bogstaver, det vil sige, ikke med de moderne, men med de gammeldags hebraiske.“ e Alt synes at tyde på at der på et tidligt tidspunkt er foretaget ændringer i Septuaginta, idet ordene Kyʹrios (Herre) og Theosʹ (Gud) er blevet indsat i stedet for tetragrammet. Da de første kristne brugte håndskrifter der indeholdt Guds navn, kan man ikke antage at de fulgte den jødiske tradition og lod være med at udtale „NAVNET“ når de forkyndte. De må have været i stand til at vidne om Jehovas navn direkte ud fra den græske Septuaginta.

15. (a) Beskriv ved hjælp af oversigten på side 314 pergament- og skindhåndskrifterne til Septuaginta. (b) Hvordan markerer New World Translation sine henvisninger til disse?

¹⁵ Der eksisterer stadig i hundredvis af pergament- og skindhåndskrifter til den græske Septuaginta. Nogle af dem er blevet til mellem det fjerde og det niende århundrede efter vor tidsregning, og er betydningsfulde fordi de indeholder store dele af De Hebraiske Skrifter. De kaldes majuskel- eller uncialhåndskrifter fordi de udelukkende er skrevet med store, adskilte bogstaver. Resten kaldes minuskel- eller kursivhåndskrifter fordi de er skrevet med en mindre, kursiveret skriftform. Denne skriftform blev anvendt fra det niende århundrede indtil bogtrykkerkunsten blev taget i anvendelse. De vigtige majuskelhåndskrifter fra det fjerde og det femte århundrede, nemlig Det Vatikanske nr. 1209, Det Sinaitiske og Det Alexandrinske, indeholder alle den græske Septuaginta med nogle små afvigelser. Der henvises hyppigt til Septuaginta i fodnoterne og kommentarerne i 1984-udgaven af New World Translation. f

16. (a) Hvad er den latinske Vulgata, og hvorfor er den så værdifuld? (b) Giv et eksempel på hvordan New World Translation henviser til den.

¹⁶ Den latinske Vulgata. Denne oversættelse har en mængde katolske oversættere brugt som grundtekst når de har oversat Bibelen til den vestlige kristenheds mange sprog. Hvordan blev Vulgata til? Det latinske ord vulgatus betyder „almindelig, folkelig“. Da Vulgata-oversættelsen blev udarbejdet, var det på den tids almindelige eller folkelige latin, så den let kunne forstås af almindelige mennesker i den vestlige del af Romerriget. Den lærde Hieronymus, der foretog denne oversættelse, havde tidligere foretaget to revisioner af de gammellatinske Salmer, sammenholdt med den græske Septuaginta. Vulgata blev imidlertid oversat direkte fra de originale hebraiske og græske sprog, og var således ikke en oversættelse af en oversættelse. Hieronymus arbejdede på sin latinske oversættelse fra hebraisk fra omkring 390 til 405 e.v.t. Skønt det færdige arbejde indbefattede de apokryfe bøger, der på den tid fandtes i afskrifter af Septuaginta, skelnede Hieronymus nøje mellem de bøger der var kanoniske og dem der ikke var det. New World Translation (1984-udgaven) henviser ofte til Hieronymus’ Vulgata i sine fodnoter. g

DE HEBRAISKE TEKSTER

17. Hvem var de skriftlærde, soferim, og hvorfor fordømte Jesus dem?

¹⁷ Soferim. De mænd der afskrev De Hebraiske Skrifter fra Ezras tid og frem til Jesu tid blev kaldt skriftlærde eller soferim. De begyndte i tidens løb at tage sig friheder i retning af at ændre teksten. Jesus fordømte med rene ord disse foregivne Lovens vogtere fordi de tiltog sig en myndighed som de ikke havde. — Matt. 23:2, 13.

18. (a) Hvem var masoreterne, og hvilke værdifulde kommentarer til den hebraiske tekst udarbejdede de? (b) Giv eksempler på nogle af deres rettelser, som de er nævnt i New World Translation.

¹⁸ Masora påpeger ændringerne. De der efterfulgte soferim som afskrivere i århundrederne efter Kristus, blev kaldt masoreter. I margenen til eller ved slutningen af den hebraiske tekst gjorde de opmærksom på de ændringer der var foretaget af de tidligere soferim. Disse marginalnoter blev kaldt masora. De gør opmærksom på soferims femten såkaldte ekstraordinære punkter, nemlig femten ord eller udtryk i den hebraiske tekst som  er markeret med prikker eller streger. Nogle af disse ekstraordinære punkter berører ikke vore nuværende bibeloversættelser eller fortolkningen, men andre gør det og har betydning. h Soferim lod sig forlede af deres overtroiske frygt for at udtale navnet Jehova, så de ændrede det til ’Adhonajʹ (Herre) 134 steder og til ’Ælohīmʹ (Gud) andre steder. Masora gør opmærksom på disse ændringer. i Ifølge en bemærkning i masora gøres de skriftlærde, soferim, også ansvarlige for mindst atten tekstrettelser (emendationer), og der har muligvis været flere. j Disse tekstrettelser er sandsynligvis velmente forsøg på at forbedre teksten fordi den oprindelige ordlyd syntes at være uærbødig over for Gud eller respektløs over for hans jordiske tjenere.

19. Hvad er den hebraiske konsonanttekst, og hvornår fik den sin endelige form?

¹⁹ Konsonantteksten. Det hebraiske alfabet består af 22 konsonanter og har ingen vokaler. Oprindelig skulle læseren selv forsyne teksten med vokallyde ud fra sit kendskab til sproget. Hebraisk blev så at sige skrevet som vi skriver forkortelser. På dansk er der mange almindeligt anvendte forkortelser der kun indeholder konsonanter. For eksempel er kgl. en forkortelse for kongelig. På tilsvarende måde er det hebraiske sprog opbygget af ord der udelukkende består af konsonanter. Med „konsonantteksten“ menes derfor den hebraiske tekst uden vokaltegn. De hebraiske håndskrifters konsonanttekst fik sin endelige form mellem det første og det andet århundrede efter vor tidsregning, skønt der stadig i nogen tid cirkulerede håndskrifter med tekstvarianter; men der blev ikke længere foretaget ændringer som på soferims tid.

20. Hvad gjorde masoreterne med den hebraiske tekst?

²⁰ Den masoretiske tekst. I anden halvdel af det første årtusind efter vor tidsregning opfandt masoreterne (hebraisk: ba‛alēʹ hammasōrahʹ, der betyder „traditionens mestre“) et system af vokalpunkter og accenttegn. De tjente som en skriftlig hjælp til at udtale vokallydene, mens udtalen tidligere var gået fra slægt til slægt ved mundtlig overlevering. Masoreterne foretog ingen ændringer i teksten, men anførte marginalnoter, de såkaldte masora, når de fandt det nødvendigt. De var meget omhyggelige med ikke at tage sig friheder over for teksten. Desuden henledte de i deres masora opmærksomheden på ejendommeligheder i teksten og angav korrigerede læsemåder som de mente var nødvendige.

21. Hvad er den masoretiske tekst?

²¹ Tre skoler af masoreter beskæftigede sig med udviklingen af vokalpunkter og accenttegn til konsonantteksten, nemlig den babyloniske, den palæstinensiske og den tiberiske. Den hebraiske tekst der nu findes i trykte udgaver af den hebraiske bibel kaldes den masoretiske tekst og anvender det system den tiberiske skole opfandt. Dette system blev udviklet af masoreterne i Tiberias, en by på vestbredden af Galilæas Sø. I sine fodnoter henviser New World Translation ofte til den masoretiske tekst (med symbolet „M“) og dens marginalnoter, masora (med symbolet M^margen). k

22. Hvilket håndskrift med den babyloniske tekst findes, og hvordan er denne tekst i sammenligning med den tiberiske tekst?

²² Den palæstinensiske skole placerede vokaltegnene over konsonanterne. Nogle ganske få af disse håndskrifter findes i dag og har vist at dette vokaliseringssystem var ufuldstændigt. Det babyloniske system var også supralineart (med vokalpunkterne anbragt over linjen). Et håndskrift med de babyloniske vokalpunkter er Codex Babylonicus Petropolitanus fra 916 e.v.t., der opbevares på det offentlige bibliotek i Leningrad. Denne kodeks indeholder Esajas, Jeremias, Ezekiel og „de små profeter“, med marginalnoter (masora). Bibelforskerne har ivrigt gransket dette håndskrift og sammenlignet det med den tiberiske tekst. Skønt det bruger det supralineare vokalsystem følger det faktisk den tiberiske tekst med hensyn til konsonanttekst, vokaler og masora. På British Museum findes der et eksemplar af den babyloniske tekst til Pentateuken der i det store og hele har vist sig at være i overensstemmelse med den tiberiske tekst.

23. Hvilke hebraiske håndskrifter har man fundet ved Det Døde Hav?

²³ Dødehavsrullerne. I 1947 indledtes et nyt, spændende kapitel i de hebraiske håndskrifters historie. I en hule ved Wadi Qumran (Nahal Qumeran), i området ved Det Døde Hav, fandt man den første Esajasrulle sammen med andre bibelske og ikkebibelske skriftruller. Kort tid efter offentliggjorde man en fuldstændig fotokopi af denne velbevarede Esajasrulle (1QIs^a) til studiebrug for forskere. Man antager at den stammer fra slutningen af det andet århundrede før vor tidsregning. Det var et utroligt fund — et hebraisk håndskrift der var cirka tusind år ældre end det ældste eksisterende håndskrift med den anerkendte masoretiske tekst til Esajas’ Bog! l I andre huler i Qumran fandt man fragmenter af over 170 skriftruller med dele af alle De Hebraiske Skrifters bøger undtagen Esters Bog. Disse skriftruller studeres stadig.

24. Hvordan stemmer disse håndskrifter med den masoretiske tekst, og hvordan gør New World Translation brug af dem?

 ²⁴ Efter at have undersøgt den lange Salme 119 i en betydningsfuld dødehavsrulle med Salmernes Bog (11QPs^a) har en forsker meddelt at den er næsten ordret identisk med Salme 119 i den masoretiske tekst. Om Salmerullen har professor J. A. Sanders bemærket: „De fleste af [afvigelserne] er ortografiske og har kun betydning for de forskere der er interesserede i at finde fingerpeg om hvordan hebraisk blev udtalt i fortiden, og den slags.“ a Andre eksempler fra disse bemærkelsesværdige gamle håndskrifter viser at der i de fleste tilfælde ikke er store afvigelser. Skønt der er nogen forskel i stavemåden og den grammatiske opbygning, viser Esajasrullen ingen afvigelser med hensyn til lærepunkter. Den offentliggjorte Esajasrulle blev undersøgt med hensyn til afvigelser da man arbejdede på New World Translation, og der henvises til den. b

25. Hvilke hebraiske tekster er her blevet drøftet, og hvad overbeviser studiet af dem os om?

²⁵ Vi har hermed gjort rede for ad hvilke hovedveje De Hebraiske Skrifter er blevet overleveret. De vigtigste tekster er Den Samaritanske Pentateuk, de aramaiske targumer, den græske Septuaginta, den tiberiske hebraiske tekst, den palæstinensiske hebraiske tekst, den babyloniske hebraiske tekst og Dødehavsrullernes hebraiske tekst. Som et resultat af studiet og sammenligningen af disse tekster er vi overbeviste om at De Hebraiske Skrifter i det store og hele er overleveret til os i den form hvori Guds inspirerede tjenere først nedskrev dem.

HEBRAISKE TEKSTUDGAVER

26. (a) Hvornår indledte man et kritisk studium af den hebraiske tekst, og hvilke tekster er blevet udgivet? (b) Hvordan er Ginsburgs tekst blevet anvendt?

²⁶ Den trykte standardudgave af den hebraiske tekst helt frem til det nittende århundrede var Den Anden Rabbinerbibel, som var udarbejdet af Jakob ben Chajjim og udgivet i 1524-25. Det var først i det attende århundrede at bibelforskere indledte et kritisk studium af den hebraiske tekst. I 1776-80 udgav Benjamin Kennicott i Oxford forskellige læsemåder fra over 600 hebraiske håndskrifter. Derefter, i 1784-98, udgav den italienske forsker J. B. de Rossi i Parma forskellige læsemåder fra mere end 800 andre håndskrifter. Den hebraiskkyndige S. Baer i Tyskland udarbejdede også en tekst. Senere tilbragte C. D. Ginsburg mange år med at frembringe en hebraisk tekstudgave med kritiske noter. Denne blev første gang udgivet i 1894 og udkom i en sidste revideret udgave i 1926. c Joseph Rotherham brugte 1894-udgaven af denne tekst da han i 1902 udarbejdede sin engelske oversættelse, The Emphasised Bible, og professor Max L. Margolis og hans medarbejdere brugte Ginsburgs og Baers tekster da de i 1917 udarbejdede deres oversættelse af De Hebraiske Skrifter.

27, 28. (a) Hvad er Biblia Hebraica, og hvordan er dette værk blevet til? (b) Hvordan har New World Translation benyttet denne tekst?

²⁷ I 1906 udsendte den hebraiskkyndige forsker Rudolf Kittel i Tyskland den første udgave af sin hebraiske tekst, der blev kaldt Biblia Hebraica, „Den Hebraiske Bibel“. (Senere kom en anden udgave.) Heri sammenlignes i et omfattende fodnoteapparat de mange håndskrifter til den masoretiske tekst der da var tilgængelige. Kittel brugte den almindeligt anerkendte tekst af Jakob ben Chajjim som grundtekst. Da Ben Asjers meget ældre og bedre masoretiske tekst, der var blevet fastlagt omkring det 10. århundrede, blev tilgængelig, begyndte Kittel at udarbejde en helt ændret, tredje udgave af Biblia Hebraica. Dette arbejde blev fuldført af hans medarbejdere efter hans død.

²⁸ Det var 7., 8. og 9. udgave af Kittels Biblia Hebraica (1951-55) der dannede grundlaget da man oversatte De Hebraiske Skrifter til engelsk i New World Translation. En ny udgave af den hebraiske tekst, nemlig Biblia Hebraica Stuttgartensia fra 1977, blev anvendt da man reviderede fodnoterne til 1984-udgaven af New World Translation.

29. Hvilke oplysninger i Biblia Hebraica var af særlig værdi ved genindførelsen af Guds navn?

²⁹ Kittels gengivelse af marginalnoterne, masora, der gør opmærksom på de førkristne afskriveres mange ændringer af teksten, har bidraget til nøjagtige gengivelser i Ny Verden-oversættelsen, blandt andet til at man flere steder har kunnet genindføre Guds navn, Jehova. Megen bibelsk forskning kommer således fortsat læserne af Ny Verden-oversættelsen til gode.

30. (a) Benyt oversigten på side 308 der viser hvilke kilder der er anvendt som grundlag for De Hebraiske Skrifters tekst i Ny Verden-oversættelsen, og følg den hebraiske teksts udvikling frem til Biblia Hebraica som det vigtigste grundlag for Ny Verden-oversættelsen. (b) Hvilke andre kilder har komiteen bag New World Translation rådført sig med?

³⁰ Til denne lektion hører en oversigt der viser hvilke kilder der er anvendt som grundlag for De Hebraiske Skrifters tekst i Ny Verden-oversættelsen. Oversigten viser i store træk oprindelsen til den hebraiske tekst der ligger til grund for Kittels  Biblia Hebraica, der er anvendt som vigtigste kilde. Med punkterede streger henvises der til de sekundære kilder man har rådført sig med. Når der henvises til oversættelser som Vulgata og den græske Septuaginta, vil det ikke sige at man har rådført sig med de originale værker. Som tilfældet er med selve de inspirerede Hebraiske Skrifter, eksisterer originalerne af disse oversættelser ikke mere. Derimod har man pålidelige udgaver af teksterne, eller pålidelige gamle oversættelser og kritiske kommentarer. Ved at rådføre sig med disse forskellige kilder har komiteen bag New World Translation kunnet frembringe en autoritativ og pålidelig oversættelse af de originale, inspirerede Hebraiske Skrifter. Disse kilder er alle angivet i fodnoterne i New World Translation.

31. (a) Hvad bygger De Hebraiske Skrifters tekst i Ny Verden-oversættelsen således på? (b) Hvilken tak og hvilket håb kan vi derfor give udtryk for?

³¹ De Hebraiske Skrifters tekst i Ny Verden-oversættelsen  bygger således på århundreders bibellærdom og forskning. Den er baseret på en særdeles uangribelig hebraisk tekst, og har nydt godt af alt hvad der er gjort for at sikre en pålideligt overleveret tekst. Med et sprog der får læseren til at tænke, frembyder den en oversættelse der kan danne grundlag for et seriøst studium af Bibelen, en oversættelse der er både ærlig og nøjagtig. Priset være Jehova Gud, at han meddeler sig til os, og at hans ord i dag er levende og virkende! (Hebr. 4:12) Måtte retsindige mennesker fortsat opbygge deres tro ved studiet af Guds dyrebare ord og blive styrket til at gøre Jehovas vilje i disse kritiske tider. — 2 Pet. 1:12, 13.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Oversigt på side 313]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NOGLE VIGTIGE PAPYRUSHÅNDSKRIFTER

De Hebraiske Skrifter

Håndskriftets navn: Papyrus Nash

Symbol:

Årstal: 2. el. 1. årh. f.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Cambridge, England

Omtrentlige indhold: 24 linjer af De Ti Bud og nogle vers fra Femte Mosebog, kap. 5, 6

Håndskriftets navn: Rylands 458

Symbol: 957

Årstal: 2. årh. f.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Manchester, England

Omtrentlige indhold: Fragmenter af Femte Mosebog, kap. 23-28

Håndskriftets navn: Fouad 266

Årstal: 1. årh. f.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Kairo, Egypten

Omtrentlige indhold: Dele af Første og Femte Mosebog

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

5 Mos. 18:5; Apg. 3:22; tillæg 1C

Håndskriftets navn: Dødehavsrulle med Tredje Mosebog

Symbol: 4Q LXX Levb

Årstal: 1. årh. f.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Jerusalem, Israel

Omtrentlige indhold: Fragmenter af Tredje Mosebog

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

3 Mos. 3:12; 4:27

Håndskriftets navn: Chester Beatty 6

Symbol: 963

Årstal: 2. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland, og Ann Arbor, Michigan, USA

Omtrentlige indhold: Dele af Fjerde og Femte Mosebog

Håndskriftets navn: Chester Beatty 9, 10

Symbol: 967/968

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland, og Princeton, New Jersey, USA

Omtrentlige indhold: Dele af Ezekiels, Daniels og Esters Bog

De Kristne Græske Skrifter

Håndskriftets navn: Oxyrhynchus 2

Symbol: P1

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Philadelphia, Pa., USA

Omtrentlige indhold: Matt. 1:1-9, 12, 14-20

Håndskriftets navn: Oxyrhynchus 1228

Symbol: P22

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Glasgow, Skotland

Omtrentlige indhold: Fragmenter af Johannes, kap. 15, 16

Håndskriftets navn: Michigan 1570

Symbol: P37

Årstal: 3./4. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Ann Arbor, Michigan, USA

Omtrentlige indhold: Matt. 26:19-52

Håndskriftets navn: Chester Beatty 1

Symbol: P45

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland; Wien, Østrig

Omtrentlige indhold: Fragmenter af Mattæus, Markus, Lukas, Johannes og Apostelgerninger

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Luk. 10:42; Joh. 10:18

Håndskriftets navn: Chester Beatty 2

Symbol: P46

Årstal: ca. 200 e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland; Ann Arbor, Michigan, USA

Omtrentlige indhold: Ni af Paulus’ breve

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Rom. 8:23, 28; 1 Kor. 2:16

Håndskriftets navn: Chester Beatty 3

Symbol: P47

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland

Omtrentlige indhold: Åb. 9:10–17:2

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Åb. 13:18; 15:3

Håndskriftets navn: Rylands 457

Symbol: P52

Årstal: ca. 125 e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Manchester, England

Omtrentlige indhold: Joh. 18:31-33, 37, 38

Håndskriftets navn: Bodmer 2

Symbol: P66

Årstal: ca. 200 e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Genève, Schweiz

Omtrentlige indhold: Størstedelen af Johannesevangeliet

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Joh. 1:18; 19:39

Håndskriftets navn: Bodmer 7, 8

Symbol: P72

Årstal: 3./4. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Genève, Schweiz, og Vatikanbiblioteket i Rom, Italien

Omtrentlige indhold: Judas, 1 Peter og 2 Peter

Håndskriftets navn: Bodmer 14, 15

Symbol: P75

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Genève, Schweiz

Omtrentlige indhold: Størstedelen af Lukas- og Johannesevangeliet

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Luk. 8:26; Joh. 1:18

[Oversigt på side 314]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NOGLE VIGTIGE HÅNDSKRIFTER PÅ SKIND OG PERGAMENT

De Hebraiske Skrifter (på hebraisk)

Håndskriftets navn: Aleppokodeksen

Symbol: Al

Årstal: 930 e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Tidligere i Aleppo, Syrien. Nu i Israel.

Omtrentlige indhold: En stor del af De Hebraiske Skrifter (Efter Ben Asjers tekst)

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Jos. 21:37

Håndskriftets navn: British Museum Codex Or4445

Årstal: 10. årh. e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: London, England

Omtrentlige indhold: Størstedelen af Pentateuken

Håndskriftets navn: Kairo-kodeksen

Symbol: Ca

Årstal: 895 e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Kairo, Egypten

Omtrentlige indhold: De første og de senere profeter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Jos. 21:37; 2 Sam. 8:3

Håndskriftets navn: Leningrad kodeksen

Symbol: B 19A

Årstal: 1008 e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Leningrad, USSR

Omtrentlige indhold: De Hebraiske Skrifter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Jos. 21:37; 2 Sam. 8:3; tillæg 1A

Håndskriftets navn: Codex Babylonicus Petropolitanus

Symbol: B 3

Årstal: 916 e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Leningrad, USSR

Omtrentlige indhold: Senere profeter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Tillæg 2B

Håndskriftets navn: Esajasrulle a fra Hule 1 ved Det Døde Hav

Symbol: 1QIsa

Årstal: Slutningen af 2. årh. f.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Jerusalem, Israel

Omtrentlige indhold: Esajas

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Es. 11:1; 18:2; 41:29

Håndskriftets navn: Salmerullen fra Det Døde Hav

Symbol: 11QPsa

Årstal: 1. årh. e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Jerusalem, Israel

Omtrentlige indhold: Dele af 41 salmer fra den sidste tredjedel af bogen

Septuaginta og De Kristne Græske Skrifter

Håndskriftets navn: Det Sinaitiske Håndskrift

Symbol: 01( א)

Årstal: 4. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: London, England

Omtrentlige indhold: Dele af De Hebraiske Skrifter, alle De Græske Skrifter og nogle apokryfe skrifter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

1 Krøn. 12:19; Joh. 5:2; 2 Kor. 12:4

Håndskriftets navn: Det Alexandrinske Håndskrift

Symbol: A (02)

Årstal: 5. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: London, England

Omtrentlige indhold: Alle De Hebraiske og Græske Skrifter (enkelte mindre dele mangler eller er beskadiget), og nogle apokryfe skrifter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

1 Kong. 14:2; Luk. 5:39; Apg. 13:20; Hebr. 3:6

Håndskriftets navn: Det Vatikanske Håndskrift nr. 1209

Symbol: B (03)

Årstal: 4. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Vatikanbiblioteket Rom, Italien

Omtrentlige indhold: Oprindeligt hele Bibelen. Nu mangler: 1 Mos. 1:1–46:28; Sl. 106-137; Hebræerbrevet efter 9:14; 2 Timoteus, Titus, Filemon, Åbenbaringen

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Mark. 6:14; Joh. 1:18; 7:53–8:11

Håndskriftets navn: Ephraemi Syri rescriptus

Symbol: C (04)

Årstal: 5. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Paris, Frankrig

Omtrentlige indhold: Dele af De Hebraiske Skrifter (64 blade) og af De Græske Skrifter (145 blade)

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Apg. 9:12; Rom. 8:23, 28, 34

Håndskriftets navn: Codex Bezae Cantabrigiensis

Symbol: Dea (05)

Årstal: 5. årh. e.v.t.

Sprog: græsk-latin

Opbevares i: Cambridge, England

Omtrentlige indhold: Det meste af de fire evangelier og Apostelgerninger, nogle få vers af 3 Johannes

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Matt. 24:36; Mark. 7:16; Luk. 15:21 (Henvisningen vises blot ved symbolet „D“)

Håndskriftets navn: Codex Claromontanus

Symbol: DP (06)

Årstal: 6. årh. e.v.t.

Sprog: græsk-latin

Opbevares i: Paris, Frankrig

Omtrentlige indhold: Paulus’ breve (inklusive Hebræerbrevet)

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Gal. 5:12 (Henvisningen vises blot ved symbolet „D“)

 [Diagram på side 308]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Grundlaget for teksten i Ny Verden-oversættelsen — De Hebraiske Skrifter

De originale hebraiske skrifter og gamle afskrifter

Aramaiske targumer

Dødehavsrullerne

Samaritanske Pentateuk

Græske Septuaginta

Vetus Latina

Koptiske, ætiopiske, armenske

Hebraiske konsonanttekst

Latinske Vulgata

Græske oversættelser — Aquila, Theodotion, Symmachos

Syriske Pesjitta

Masoretiske tekst

Kairokodeksen

Codex Babylonicus Petropolitanus

Aleppo-kodeksen

Ginsburgs hebraiske tekst

Codex Leningradensis B 19^A

Biblia Hebraica (BHK), Biblia Hebraica

Stuttgartensia (BHS)

New World Translation

De Hebraiske Skrifter — engelsk; fra engelsk til mange andre sprog

 [Diagram på side 309]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Grundlaget for teksten i Ny Verden-oversættelsen — De Kristne Græske Skrifter

De originale græske skrifter og gamle afskrifter

Armenske overs.

Koptiske overs.

Syriske oversættelser — Curetonianus, Filoxeniana, Charklensis, Palæstinensiske, Sinaj-syreren, Pesjitt

Vetus Latina

Latinske Vulgata

Sixtus’ og Clemens’ reviderede latinske tekster

Græske kursivhåndskr.

Erasmus’ tekst

Stephanus’ tekst

Textus Receptus

  Griesbachs græske tekst

  Emphatic Diaglott

Papyrus-håndskr. — (f.eks. Chester Beatty P⁴⁵, P⁴⁶, P⁴⁷; Bodmer P⁶⁶, P⁷⁴, P⁷⁵)

Gamle græske majuskelhåndskr. — Vatikanske 1209 (B), Sinaitiske (א), Alexandrinske (A), Ephraemi Syri rescriptus (C), Bezae (D)

Westcott og Horts græske tekst

Bovers græske tekst

Merks græske tekst

Nestle-Alands græske tekst

De forenede bibelselskabers græske tekst

23 hebraiske oversættelser (14.-20. århundrede), er oversat enten fra græsk eller fra den latinske Vulgata og bruger tetragrammet for Guds navn

New World Translation

De Kristne Græske Skrifter — engelsk; fra engelsk til mange andre sprog