Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund

Lektion 6 — Bibelens græske tekst

Hvordan De Græske Skrifters tekst er blevet afskrevet og overleveret på græsk og andre sprog til vor tid; den nutidige teksts pålidelighed.

1. Hvordan begyndte det kristne undervisningsarbejde?

 DE FØRSTE kristne underviste og forkyndte overalt i den dakendte verden ud fra Jehovas skrevne ord. De tog de ord Jesus udtalte lige før sin himmelfart, alvorligt: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Es. 40:8; Apg. 1:8) Som Jesus havde forudsagt modtog de første 120 disciple den hellige ånd med dens dynamiske kraft. Dette skete på pinsedagen år 33. Samme dag gik Peter foran i det nye undervisningsarbejde ved at aflægge et grundigt vidnesbyrd som bevirkede at mange med glæde tog imod budskabet, og omkring 3000 blev føjet til den nydannede kristne menighed. — Apg. 2:14-42.

2. Hvilken god nyhed blev nu forkyndt, og hvad var dette vidnearbejde et bevis på?

² Opildnet til handling som ingen anden skare i historien indledte disse disciple af Jesus Kristus et undervisningsarbejde der med tiden nåede ud til alle afkroge af den dakendte verden. (Kol. 1:23) Ja, disse selvopofrende vidner for Jehova var ikke bange for at tage vidt omkring til fods; de gik fra hus til hus, fra by til by og fra land til land og forkyndte „godt nyt om gode ting“. (Rom. 10:15) Den gode nyhed handlede om genløsningen ved Kristus, opstandelseshåbet og Guds lovede rige. (1 Kor. 15:1-3, 20-22, 50; Jak. 2:5) Aldrig før var et sådant vidnesbyrd blevet forelagt menneskene. Det blev „det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“, et udtryk for tro, for de mange der nu på grundlag af Jesu offer anerkendte Jehova som deres suveræne Herre. — Hebr. 11:1; Apg. 4:24; 1 Tim. 1:14-17.

3. Hvad kendetegnede de kristne forkyndere i det første århundrede?

³ Disse kristne forkyndere, mænd og kvinder, var oplyste Guds tjenere. De kunne læse og skrive. De kendte Bibelen. De var informeret om verdensbegivenhederne. De var vant til at rejse. De var som græshopper i den forstand at de ikke lod sig standse af nogen hindring på deres vej fremad for at udbrede den gode nyhed. (Apg. 2:7-11, 41; Joel 2:7-11, 25) I det første århundrede efter vor tidsregning arbejdede de blandt mennesker der på mange måder lignede folk i vor tid.

4. Hvilke skrifter blev på den første kristne menigheds tid affattet under Jehovas inspiration og ledelse?

⁴ Som forkyndere af „livets ord“ var de første kristne interesserede i vækst og fremgang, og de gjorde god brug af de skriftruller de kunne få fat i. (Fil. 2:15, 16; 2 Tim. 4:13) Fire af dem, nemlig Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, blev af Jehova inspireret til at nedskrive „den gode nyhed om Jesus Kristus“. (Mark. 1:1; Matt. 1:1) Peter, Paulus, Johannes, Jakob og Judas skrev breve under inspiration. (2 Pet. 3:15, 16) Andre afskrev disse inspirerede budskaber, og afskrifterne udveksledes blandt det voksende antal menigheder, så alle kunne få gavn af dem. (Kol. 4:16) Under Guds ånds ledelse traf „apostlene og de ældste i Jerusalem“ desuden afgørelser i lærespørgsmål, og de blev nedskrevet til senere brug. Dette centrale, styrende råd udsendte også instruktionsbreve til de vidt spredte menigheder. (Apg. 5:29-32; 15:2, 6, 22-29; 16:4) For at kunne gøre det, måtte de oprette deres egen posttjeneste.

5. (a) Hvad er en kodeks? (b) I hvilken udstrækning gjorde de første kristne brug af kodeksen, og hvilke fordele havde den?

⁵ For at fremme udbredelsen af skrifterne, samt for at få dem i en form der gjorde det let at benytte dem, begyndte de kristne på et tidligt tidspunkt at udarbejde håndskrifterne i kodeksform i stedet for i ruller. Kodeksen var indrettet som vor tids bøger. I den kunne man hurtigt slå op på snart det ene og snart det andet sted, hvorimod skriftrullen ofte var temmelig besværlig at håndtere. Desuden gjorde kodeksen det muligt at samle de kanoniske skrifter i bind, hvorimod skrifterne i rulleform sædvanligvis forelå i særskilte ruller. De første kristne var foregangsmænd i brugen af kodeksen. Måske var det endda dem der opfandt den. Kodeksen blev kun langsomt antaget af ikkekristne skribenter, men hovedparten af de kristne papyruser fra det andet og tredje århundrede er i kodeksform. a

6. (a) Hvilket tidsrum strakte det græske sprogs klassiske periode sig over, hvad skete der i den, og hvornår opstod koiné- eller fællesgræsk? (b) Hvordan og i hvilken udstrækning blev koinégræsk almindeligt i brug?

⁶ Koinégræsk. Det græske sprogs såkaldt klassiske periode strakte sig fra det niende til det fjerde  århundrede før vor tidsregning. I den periode var den attiske og den ioniske dialekt udbredt. Det var i løbet af denne periode, og især i det femte og fjerde århundrede før vor tidsregning, at der fremstod mange græske dramatikere, digtere, talere, historikere, filosoffer og forskere, af hvilke Homer, Herodot, Sokrates, Platon og andre opnåede stort ry. I tiden fra omkring det fjerde århundrede før vor tidsregning til omkring det sjette århundrede efter vor tidsregning blev koinégræsk eller fællesgræsk almindeligt. Dette skyldtes for en stor del Alexander den Stores militæroperationer, idet hans hær bestod af soldater fra alle egne af Grækenland. De talte forskellige græske dialekter, og da disse blev blandet sammen, fremkom en fælles dialekt, koiné, der efterhånden blev almindelig i brug. Ved Alexanders erobring af Ægypten og af Asien så langt som til Indien udbredtes koinégræsk til mange folkeslag. Det blev det internationale sprog og fortsatte med at være det i flere hundrede år. Sproget i den græske Septuaginta er det koinégræsk der i det tredje og andet århundrede før vor tidsregning blev talt i Alexandria i Ægypten.

7. (a) Hvordan viser Bibelen at det var almindeligt at tale koinégræsk på Jesu og apostlenes tid? (b) Hvorfor var koinégræsk som skabt til at tjene Guds hensigt i forbindelse med udbredelsen af hans ord?

⁷ På Jesu og apostlenes tid var koinégræsk det internationale sprog i Romerriget. Bibelen vidner selv om dette. Da Jesus blev naglet til pælen var det nødvendigt at inskriptionen over hans hoved ikke blot blev skrevet på hebraisk, jødernes sprog, men også på latin, landets officielle sprog, og på græsk, der blev talt næsten lige så hyppigt i Jerusalems gader som i Rom, Alexandria og selv Athen. (Joh. 19:19, 20; Apg. 6:1) Apostelgerninger 9:29 viser at Paulus i Jerusalem forkyndte den gode nyhed for græsktalende jøder. Koinégræsk var på den tid et dynamisk, levende og veludviklet sprog — det var som skabt til at tjene Jehovas ophøjede hensigt i forbindelse med den videre udbredelse af hans ord.

DEN GRÆSKE TEKST OG DENS OVERLEVERING

8. Hvorfor vil vi her undersøge håndskrifterne til De Kristne Græske Skrifter?

⁸ I den foregående lektion lærte vi at Jehova har bevaret sit ord, sandhedens vand, i et reservoir af skrevne dokumenter — de inspirerede Hebraiske Skrifter. Men hvordan forholder det sig med de skrifter der blev affattet af apostlene og andre af Jesu Kristi disciple? Er de blevet bevaret til os med en lignende omhu? En undersøgelse af det vældige reservoir af bevarede håndskrifter på græsk og andre sprog viser at det er de. Som allerede forklaret omfatter denne del af den bibelske kanon 27 bøger. Lad os engang undersøge hvordan disse 27 bøgers tekst er blevet overleveret og den originale græske tekst blevet bevaret til vor tid.

9. (a) På hvilket sprog blev de kristne skrifter affattet? (b) Hvordan danner Mattæusevangeliet en undtagelse?

⁹ De græske håndskrifters oprindelse. De kristne skrifters 27 bøger blev skrevet på datidens fællesgræske sprog. Imidlertid blev Mattæusevangeliet øjensynlig først skrevet på Bibelens hebraisk, til gavn for det jødiske folk. Hieronymus, der oversatte Bibelen i det fjerde århundrede, giver udtryk for dette, idet han siger at Mattæusevangeliet senere blev oversat til græsk. b Mattæus foretog sandsynligvis selv denne oversættelse — da han havde været romersk embedsmand og skatteopkræver kunne han uden tvivl både hebraisk, latin og græsk. — Mark. 2:14-17.

10. På hvilken måde er Bibelens skrifter blevet bevaret til os?

¹⁰ De andre kristne bibelskribenter, Markus, Lukas, Johannes, Paulus, Peter, Jakob og Judas, skrev alle sammen deres dokumenter på koinégræsk, det almindelige, levende sprog der blev forstået af de kristne og de fleste andre i det første århundrede. Det sidste af de originale dokumenter blev skrevet af Johannes omkring år 98. Så vidt man ved er ingen af disse 27 originalhåndskrifter bevaret indtil vor tid. Fra denne oprindelige kilde er der imidlertid udgået en mængde afskrifter af de originale håndskrifter, afskrifter af afskrifterne, og familier af afskrifter, hvilket alt sammen udgør et stort reservoir af håndskrifter til De Kristne Græske Skrifter.

11. (a) Hvilket fond af håndskrifter råder man over i vor tid? (b) Hvordan forholder det sig med disse håndskrifters antal og alder i sammenligning med håndskrifter til de klassiske forfatteres værker?

¹¹ Et reservoir bestående af over 13.000 håndskrifter. I vor tid råder man over et kolossalt fond af håndskrifter til alle 27 kanoniske bøger. Nogle af disse håndskrifter indeholder store dele af Bibelen, andre er blot fragmenter. Ifølge én beregning findes der mere end 5000 håndskrifter på det græske originalsprog. Desuden findes der over 8000 håndskrifter på andre sprog — alt i alt mere end 13.000 håndskrifter. Da de stammer fra tiden mellem det andet og det sekstende århundrede er de alle en hjælp når man skal finde frem til grundtekstens ordlyd. Det ældste af disse mange håndskrifter er et papyrusfragment af Johannesevangeliet fra første halvdel af det andet århundrede, måske omkring 125 e.v.t. c Det opbevares i John Rylands-biblioteket i Manchester i England og er kendt under symbolet P⁵². Denne afskrift er således blevet til kun cirka et kvart århundrede senere end originalen. Når vi tager i betragtning at der af de fleste klassiske forfatteres værker ikke findes  mere end en håndfuld håndskrifter, og at disse som regel er flere hundrede år yngre end de originale skrifter, kan vi forstå hvilken rigdom af vidnesbyrd vi kan støtte os til når vi skal finde frem til en autoritativ tekst til De Kristne Græske Skrifter.

12. Hvad blev de første håndskrifter skrevet på?

¹² Papyrushåndskrifter. Ligesom de første afskrifter af Septuaginta blev de første afskrifter af De Kristne Græske Skrifter skrevet på papyrus, der fortsat blev anvendt til bibelhåndskrifter indtil omkring det fjerde århundrede. Bibelskribenterne brugte øjensynlig også papyrus når de sendte breve til de kristne menigheder.

13. Hvilket betydningsfuldt papyrusfund blev offentliggjort i 1931?

¹³ I provinsen Faijum i Ægypten har man fundet store mængder papyrusskrifter. I slutningen af det nittende århundrede kom et antal bibelske papyruser for dagens lys. Et af de mest betydningsfulde håndskriftfund der er gjort i vor tid, er et som blev offentliggjort i 1931. Det består af fragmenter af elleve kodekser der indeholder dele af otte forskellige bøger i De Hebraiske Skrifter og af femten bøger i De Kristne Græske Skrifter, alle skrevet på græsk. Disse papyruser er skrevet i perioden fra det andet til det fjerde århundrede efter vor tidsregning. Af dette fund findes en stor del af De Kristne Græske Skrifter nu i Chester Beatty-samlingerne og bærer betegnelserne P⁴⁵, P⁴⁶ og P⁴⁷, idet symbolet P står for „Papyrus“.

14, 15. (a) Nævn nogle af de vigtigste papyrushåndskrifter til De Græske Skrifter som er anført i fortegnelsen side 313. (b) Vis hvordan Ny Verden-oversættelsen har gjort brug af disse håndskrifter. (c) Hvad bekræfter de ældste papyruskodekser?

¹⁴ Papyrushåndskrifter fra en anden bemærkelsesværdig samling blev offentliggjort i Genève i Schweiz fra 1956 til 1961. De er kendt som Bodmer-papyruserne og indeholder tidlige tekster til to evangelier (P⁶⁶ og P⁷⁵), idet de dateres til begyndelsen af det tredje århundrede. I slutningen af lektion 5 findes en fortegnelse over nogle af de vigtigste gamle papyrushåndskrifter med bibeltekster fra De Hebraiske og De Kristne Græske Skrifter. I den sidste kolonne er der henvist til passager i Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter hvor man ved gengivelsen har taget hensyn til disse papyrushåndskrifter, som anført i fodnoterne til disse skriftsteder i 1984-udgaven af New World Translation.

¹⁵ Disse papyrusfund viser at den bibelske kanon var fuldført på et meget tidligt tidspunkt. Blandt Chester Beatty-papyruserne er der to kodekser — en der indeholder dele af de fire evangelier og Apostelgerninger (P⁴⁵), og en anden der indeholder ni af Paulus’ fjorten breve (P⁴⁶) — som viser at de inspirerede Kristne Græske Skrifter må være samlet kort efter apostlenes død. Eftersom det ville tage tid før disse kodekser havde cirkuleret vidt og bredt og fundet vej til Ægypten, er det indlysende at skrifterne må være samlet i deres standardform senest i det andet århundrede. Der er således ingen tvivl om at man sidst i det andet århundrede havde afsluttet De Kristne Græske Skrifters kanon, og dermed hele den bibelske kanon.

16. (a) Hvilke majuskelhåndskrifter til De Kristne Græske Skrifter er blevet bevaret til vor tid? (b) I hvilken udstrækning er majuskelhåndskrifterne blevet anvendt i Ny Verden-oversættelsen, og hvorfor?

¹⁶ Håndskrifter på skind og pergament. Som det fremgår af den foregående lektion begyndte man omkring det fjerde århundrede at skrive dokumenter på det mere holdbare pergament, et fint skind som almindeligvis blev forarbejdet af kalve-, lamme- eller gedeskind, i stedet for på papyrus. Nogle af de meget betydningsfulde bibelhåndskrifter som findes i dag, er skrevet på pergament. Vi har allerede været inde på skind- og pergamenthåndskrifterne med De Hebraiske Skrifters tekst. Fortegnelsen på side 314 omtaler nogle af de vigtigste skind- og pergamenthåndskrifter til både De Kristne Græske og De Hebraiske Skrifter. De der står nævnt under De Kristne Græske Skrifter er udelukkende skrevet med store bogstaver og kaldes majuskler eller uncialhåndskrifter. New Bible Dictionary nævner at der er 274 majuskelhåndskrifter til De Kristne Græske Skrifter, og de stammer fra tiden mellem det fjerde og det tiende århundrede. Desuden findes der mere end 5000 kursivhåndskrifter (minuskler), skrevet med små bogstaver i en sammenhængende skriftform. d Disse, der også er på pergament, blev skrevet i tiden fra det niende århundrede og indtil bogtrykkerkunsten blev taget i anvendelse. Den komité der stod bag New World Translation brugte i stor udstrækning majuskelhåndskrifterne — på grund af deres alder og generelle pålidelighed — for at få en nøjagtig gengivelse af den græske tekst. Dette fremgår af oversigten „Nogle vigtige håndskrifter på skind og pergament“.

TEKSTKRITIK OG TEKSTUDGAVER

17. (a) Hvilke to begivenheder førte til et grundigere studium af Bibelens græske tekst? (b) Hvilket arbejde er Erasmus berømt for? (c) Hvordan udarbejdes en tekstudgave?

¹⁷ Erasmus’ tekst. I „den mørke middelalders“ lange århundreder, da det latinske sprog dominerede og Vesteuropa var underlagt den romersk-katolske kirkes jernhårde styre, stod det sløjt til med kundskab og undervisning. Med bogtrykkerkunstens opfindelse i Europa i det femtende århundrede og reformationen i begyndelsen af det sekstende århundrede kom der imidlertid større frihed, og dette medførte en fornyet interesse for det græske sprog. Det var i begyndelsen af denne periode hvor forskningen blev genoplivet, at den  berømte hollandske lærde Desiderius Erasmus udarbejdede sin første udgave af den græske tekst til „Det Nye Testamente“. (En sådan tekstudgave udarbejdes ved at man omhyggeligt sammenligner flere håndskrifter og vælger den ordlyd der af flertallet antages at være den oprindelige. Ofte vil man i fodnoter anføre afvigende læsemåder i nogle håndskrifter.) Denne første udgave blev trykt i Basel i 1516, ét år før reformationen begyndte i Tyskland. Der var mange fejl i den første udgave, men de efterfølgende udgaver i 1519, 1522, 1527 og 1535 indeholdt en forbedret tekst. Erasmus havde kun adgang til nogle få kursivhåndskrifter af nyere dato da han samlede og udarbejdede sin tekst.

18. Hvad blev det muligt at gøre da man fik Erasmus’ tekst, og hvem gjorde god brug af den?

¹⁸ Erasmus’ græske tekstudgave dannede grundlag for bedre oversættelser til mange af de vesteuropæiske sprog. Den gjorde det muligt at udarbejde oversættelser der var bedre end dem der tidligere var blevet oversat fra den latinske Vulgata. Den første der benyttede Erasmus’ tekst var Martin Luther, der fuldførte sin oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til tysk i 1522. Skønt udsat for megen forfølgelse fulgte William Tyndale efter med sin engelske oversættelse af Erasmus’ tekst og fuldførte den i 1525 mens han havde søgt tilflugt på det europæiske fastland. I Italien oversatte Antonio Brucioli Erasmus’ tekst til italiensk i 1530. Med fremkomsten af Erasmus’ græske tekst var der nu banet vej for tekstkritik — en kritisk undersøgelse af bibelteksten med det mål at rekonstruere den oprindelige tekst.

19. Hvordan gik det til at Bibelen blev inddelt i kapitler og vers, og hvad har denne inddeling gjort mulig?

¹⁹ Kapitel- og versinddeling. Robert Stephanus (Étienne eller Éstienne), der levede i Paris i det sekstende århundrede, var en fremtrædende bogtrykker og forlægger. Han indså at man lettere kunne henvise til Bibelen hvis man inddelte den i kapitler og vers, og derfor indførte han et sådant system i det græsk-latinske Nye Testamente han udgav i 1551. Masoreterne var de første til at inddele De Hebraiske Skrifter i vers, men det var Stephanus’ franske bibel fra 1553 der for første gang benyttede den inddeling af hele Bibelen vi kender nu. Den blev fulgt i senere bibeloversættelser og muliggjorde udarbejdelsen af bibelkonkordanser, som for eksempel Alexander Crudens konkordans, der udkom i 1737, og de to udtømmende konkordanser til den engelske King James-oversættelse: Robert Youngs, der første gang udkom i Edinburgh i 1873, og James Strongs, der blev udgivet i New York i 1894.

20. Hvad var Textus Receptus, og hvad blev den grundlaget for?

²⁰ Textus Receptus. Robert Stephanus udsendte også adskillige græske udgaver af „Det Nye Testamente“. De var hovedsagelig baseret på Erasmus’ tekst, med rettelser i henhold til Den Complutensiske Polyglotbibel fra 1522 og femten kursivhåndskrifter fra de nærmeste århundreder forud herfor. Den tredje udgave af Stephanus’ græske tekst, der udkom i 1550, blev den Textus Receptus (latin for „anerkendte tekst“) som mange af det sekstende århundredes engelske oversættelser, samt King James-oversættelsen fra 1611, var baseret på.

21. Hvilke tekstudgaver er blevet udarbejdet siden det attende århundrede, og hvordan er de blevet anvendt?

²¹ Bedre græske tekstudgaver. Senere udarbejdede andre græskkyndige nogle endnu bedre tekstudgaver. En virkelig god tekst blev udarbejdet af J. J. Griesbach, som havde adgang til de hundreder af græske håndskrifter der var blevet tilgængelige hen imod slutningen af det attende århundrede. Den bedste udgave af Griesbachs fuldstændige græske tekst blev offentliggjort i 1796-1806. Hans tekst dannede grundlaget for Sharpes engelske oversættelse af 1840, og det er også denne græske tekst der er gengivet i The Emphatic Diaglott, hvis første fuldstændige udgave forelå i 1864. Andre udmærkede tekster blev udarbejdet af Constantin von Tischendorf (1872) og af Hermann von Soden (1910). Sidstnævnte tekst tjente som grundlag for Moffatts engelske oversættelse af 1913.

22. (a) Hvilken græsk tekst har opnået stor anerkendelse? (b) Hvilke engelske oversættelser har den dannet grundlag for?

²² Westcott og Horts tekst. En græsk tekstudgave der har vundet anerkendelse i vide kredse, er den der i 1881 blev udgivet af forskerne B. F. Westcott og F. J. A. Hort, begge fra Cambridge-universitetet. Westcott og Horts græske tekst blev i korrekturtryk konsulteret af British Revision Committee, som Westcott og Hort var medlemmer af, og som arbejdede på en revision af „Det Nye Testamente“ på engelsk, der udkom i 1881. Det er hovedsagelig denne tekst der ligger til grund for oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter til engelsk i New World Translation. Denne tekst danner også grundlaget for følgende oversættelser til engelsk: The Emphasised Bible, American Standard Version, An American Translation (Smith-Goodspeed) og Revised Standard Version. e Denne sidste oversættelse bygger desuden på Nestles tekst.

23. Hvilke andre tekster blev brugt ved udarbejdelsen af Ny Verden-oversættelsen på engelsk?

²³ Komiteen bag New World Translation brugte også Nestles græske tekst (18. udgave, 1948) som sammenligningsgrundlag. Komiteen rådførte sig desuden med tekster udarbejdet af to katolske forskere, jesuitterne José M. Bover (1943) og Augustinus Merk (1948). Ved revisionen af fodnoterne  i 1984-udgaven af New World Translation har man rådført sig med De Forenede Bibelselskabers tekst fra 1975 og Nestle-Alands tekst fra 1979. f

24. Hvilke gamle oversættelser henviser New World Translation også til? Giv nogle eksempler.

²⁴ Gamle oversættelser fra græsk. Foruden de græske håndskrifter er det i vor tid også muligt at undersøge mange håndskrifter med oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til andre sprog. Der findes cirka 30 fragmenter af gammellatinske oversættelser (Vetus Latina), og tusinder af håndskrifter af Hieronymus’ latinske Vulgata. Komiteen bag New World Translation henviser til disse, samt til de koptiske, armenske og syriske oversættelser. g

25. Hvorfor er de hebraiske oversættelser som New World Translation henviser til, af særlig interesse?

²⁵ Senest fra og med det fjortende århundrede er der foretaget oversættelser af De Græske Skrifter til hebraisk. De har interesse fordi nogle af dem har genindført brugen af Guds navn i De Kristne Skrifter. New World Translation henviser gentagne gange til disse hebraiske oversættelser under symbolet „J“ fulgt af et hævet tal. Nærmere enkeltheder findes i forordet til New World Translation of the Holy Scriptures — With References, side 9, 10, og i tillæg 1D, „Guds navn i De Kristne Græske Skrifter“.

TEKSTVARIANTER OG DERES BETYDNING

26. Hvordan er der opstået tekstvarianter, og hvordan er de forskellige håndskriftfamilier opstået?

²⁶ I de mere end 13.000 håndskrifter der findes til De Kristne Græske Skrifter, forekommer der mange tekstvarianter, det vil sige forskellige læsemåder. Alene de 5000 håndskrifter på græsk fremviser mange forskelle. Det er let at forstå at afskrifterne af de første håndskrifter hver især ville indeholde deres bestemte skrivefejl. Når disse første håndskrifter blev sendt ud til et område og taget i brug, ville disse fejl blive kopieret dér, og således komme til at kendetegne andre håndskrifter fra området. På denne måde er der opstået håndskriftfamilier med samme fejl. Men er det da ikke foruroligende med alle disse skrivefejl? Er det ikke tegn på at der er udvist manglende trofasthed ved tekstens overlevering? Absolut ikke!

27. Hvad forsikres vi om med hensyn til den græske teksts integritet?

²⁷ F. J. A. Hort, der var med til at udarbejde Westcott og Horts tekst, udtaler: „De allerfleste ord i Det Nye Testamente berøres overhovedet ikke af kritikkens fintmærkende analyse, idet de er gengivet uden variationer og kun behøver at blive afskrevet. . . . Hvis man ser bort fra . . . forholdsvis ubetydelige ting, kan de ord der efter vor mening stadig er genstand for tvivl, næppe udgøre mere end en tusindedel af hele Det Nye Testamente.“ h

28, 29. (a) Hvordan bliver vor endelige vurdering af den græske tekst? (b) Hvilken autoritativ udtalelse har vi om dette?

²⁸ Vurdering af tekstens overlevering. Hvordan bliver da den endelige vurdering af tekstens integritet og ægthed efter at den er skrevet af og bevaret til os gennem alle disse århundreder? Ikke blot er der tusinder af håndskrifter man kan sammenligne, men i løbet af de sidste få årtier har man også fundet ældre bibelhåndskrifter der fører den græske tekst helt tilbage til omkring år 125, kun et par årtier efter apostelen Johannes’ død omkring år 100. Disse håndskrifters vidnesbyrd er en stærk garanti for at vi nu har en pålidelig græsk tekst. Læg mærke til den slutning som British Museums tidligere leder og bibliotekar, den nu afdøde Sir Frederic Kenyon, kom til:

²⁹ „Mellemrummet mellem de originale skrifters tid og de ældste håndskrifter vi kender, er så lille at det ikke betyder noget, og det sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindelig blev skrevet, er nu fjernet. Vi kan betragte Det Nye Testamentes bøgers ægthed og generelle integritet som endeligt fastslået. Den generelle integritet er dog én ting, og sikkerhed med hensyn til enkeltheder er noget andet.“ i

30. Hvorfor kan vi nære tillid til at Ny Verden-oversættelsen giver læserne det autentiske „Jehovas ord“?

³⁰ Hvad den sidste bemærkning om „sikkerhed med hensyn til enkeltheder“ angår, gør dr. Horts citat i paragraf 27 rede for dette. Det er tekstkritikernes opgave at opklare sådanne detaljer, og det har de også gjort i stor udtrækning. Det er derfor at en tekstudgave som Westcott og Horts er almindeligt anerkendt. De Kristne Græske Skrifter i Ny Verden-oversættelsen, der er baseret på denne fremragende græske tekst, er således i stand til at give sine læsere det autentiske „Jehovas ord“, idet dette på en så vidunderlig måde er blevet bevaret til os i det store reservoir af græske håndskrifter. — 1 Pet. 1:24, 25.

31. (a) Hvad har den nyere tids fund bekræftet angående De Græske Skrifters tekst? (b) Forklar ved hjælp af oversigten på side 309 hvilken tekst De Kristne Græske Skrifter i Ny Verden-oversættelsen først og fremmest bygger på, og hvilke andre tekster den støtter sig til.

³¹ Sir Frederic Kenyons kommentar i bogen Our Bible and the Ancient Manuscripts, 1962, side 249, er også af interesse for os: „Vi må være tilfredse  med at vide at den nytestamentlige teksts ægthed i det store og hele på bemærkelsesværdig måde er blevet bekræftet af den nyere tids fund, der i så stort omfang har reduceret mellemrummet mellem de originale skrifter og vore ældste, bevarede håndskrifter, og at de forskellige læsemåder, hvor interessante de end er, dog ikke berører den kristne tros grundsandheder.“ Oversigten på side 309, „Grundlaget for teksten i Ny Verden-oversættelsen — De Kristne Græske Skrifter“, viser hvilke tekster og håndskrifter oversættelseskomiteen har benyttet sig af for at nå frem til en nøjagtig engelsk oversættelse. I fodnoter som indeholder mange værdifulde oplysninger, begrundes de valgte læsemåder, og det fremgår heraf at man har gengivet teksten trofast. Da Ny Verden-oversættelsen blev udarbejdet på engelsk drog man nytte af det bedste af flere hundrede års bibelforskning. Vi kan tillidsfuldt gå ud fra at De Kristne Græske Skrifter, sådan som de nu er tilgængelige for os, virkelig indeholder det „mønster at sunde ord“ der blev nedskrevet af Jesu Kristi disciple. Måtte vi i tro og kærlighed stadig holde fast ved disse dyrebare ord! — 2 Tim. 1:13.

32. Hvad har været hensigten med så udførligt at behandle bibelhåndskrifter og Bibelens tekst, og hvilket tilfredsstillende resultat er vi nået til?

³² I denne og den foregående lektion har vi behandlet bibelhåndskrifter og Bibelens grundtekst. Hvorfor har vi gjort dette så udførligt? Hensigten har været på afgørende måde at vise at både De Hebraiske og De Græske Skrifters tekst i alt væsentligt svarer til den ægte, oprindelige tekst som Jehova inspirerede fortidens trofaste mænd til at skrive. Disse originale skrifter var inspirerede. Skønt afskriverne var dygtige mænd, var de ikke inspirerede. (Sl. 45:1; 2 Pet. 1:20, 21; 3:16) Det har derfor været nødvendigt at filtrere det umådelige reservoir af afskrifter for at få sandhedens rene og klare vand, således som det oprindelig vældede frem fra den store Kilde, Jehova. Lad os takke Jehova for den vidunderlige gave som hans ord, den inspirerede Bibel, er, og for det styrkende budskab om Riget der vælder frem fra den!

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]