Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund

Lektion 7 — Bibelen i vor tid

Bibelselskabernes historie; Watch Tower Societys arbejde med at trykke og udgive bibler; arbejdet med New World Translation.

1. (a) Hvilke formål skulle de guddommelige åbenbaringer tjene, og hvorfor blev nogle af dem ikke skrevet ned? (b) Hvilket udtrykkeligt påbud gav Jehova mange af profeterne, og hvordan skulle dette blive til gavn for Guds tjenere i „de sidste dage“?

 BIBELENS 66 bøger indeholder „Jehovas ord“ i skreven form. (Es. 66:5) Gennem mange hundrede år udgik dette „ord“ fra Jehova til hans profeter og tjenere her på jorden. Disse guddommelige åbenbaringer opfyldte deres øjeblikkelige formål, samtidig med at de indeholdt tydelige forbilleder på begivenheder der med sikkerhed ville finde sted på et tidspunkt der dengang lå langt ude i fremtiden. Det blev ikke altid krævet af Guds profeter at de nedskrev alle de ord der blev givet dem af Jehova. Nogle af Elias’ og Elisas udtalelser som gjaldt den daværende generation, er for eksempel ikke bevaret i skreven form. Derimod fik profeterne Moses, Esajas, Jeremias, Habakkuk og andre udtrykkelig besked om at nedskrive de ord der blev dem åbenbaret, i en bog eller en skriftrulle. (2 Mos. 17:14; Es. 30:8; Jer. 30:2; Hab. 2:2; Åb. 1:11) „De udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter“ blev således bevaret, sammen med andre hellige skrifter, for at vække Jehovas tjeneres klare tænkeevne og især for at tjene som vejledning for dem med hensyn til „de sidste dage“. — 2 Pet. 3:1-3.

2. I hvilke tidsperioder er Bibelen især blevet oversat og mangfoldiggjort?

² På Ezras tid og i tiden derefter blev der taget mange afskrifter af de inspirerede Hebraiske Skrifter. Fra det første århundrede efter vor tidsregning blev Bibelen afskrevet igen og igen af de første kristne, der brugte den overalt i den dakendte verden i deres forkyndelse af Jehovas hensigter i forbindelse med Kristus. Da trykning med løse typer blev almindeligt udbredt (fra det femtende århundrede og fremefter) kom der yderligere fart i mangfoldiggørelsen og udbredelsen af Bibelen. I det sekstende og syttende århundrede udførte private grupper et stort oversættelsesarbejde og drev en omfattende trykkerivirksomhed,  og så tidligt som i år 1800 fandtes hele Bibelen eller dele af den på 71 sprog.

BIBELSELSKABER

3. Hvad har siden begyndelsen af det nittende århundrede i høj grad bidraget til den større udbredelse af Bibelen?

³ Der kom mere fart i arbejdet med at udbrede Bibelen da nydannede bibelselskaber i det nittende og tyvende århundrede begyndte at tage del i løsningen af denne vældige opgave. Et af de første bibelselskaber var British and Foreign Bible Society, der blev stiftet i London i 1804. Efter stiftelsen af dette bibelselskab blev mange andre lignende selskaber oprettet. a

4. (a) Hvilke tal viser at livets ord er blevet spredt ud over jorden? (b) Hvilke værdifulde oplysninger om forskellige bibeloversættelser findes der i oversigten på side 322? Giv et eksempel ved at henvise til en bestemt bibeloversættelse.

⁴ Arbejdet med at udbrede Bibelen blomstrede som følge af de mange bibelselskabers indsats. Omkring år 1900 fandtes hele Bibelen eller dele af den på 567 sprog, og i 1928 på 856 sprog. I 1938 passerede man de 1000 sprog, og nu findes Bibelen på mere end 1900 sprog. Jehovas livgivende og styrkende ord er spredt ud over hele jorden! Det er således blevet muligt for mennesker fra alle nationer at efterkomme opfordringen: „Pris Jehova, alle I nationer, og lad alle folkene lovprise ham.“ (Rom. 15:11) Oversigten på side 322, „Nogle vigtige bibeloversættelser på syv hovedsprog“, giver yderligere oplysninger om Bibelens udbredelse i vor tid.

5. Hvilken opgave er endnu vigtigere end den at udbrede Bibelen? Hvad er Jehovas Vidner taknemmelige for?

⁵ Skønt det er et prisværdigt arbejde at gøre Bibelen tilgængelig for jordens millioner, er det dog endnu vigtigere at få dem til at læse den og hjælpe dem til at forstå den. Det der betød noget i det gamle Israel og på de første kristnes tid, da der kun fandtes få bibler, var at hjælpe folk til at få fat i meningen, og det er stadig det vigtigste. (Matt. 13:23; Neh. 8:8) Arbejdet med at undervise alle jordens nationer i Guds ord er imidlertid blevet fremmet ved at Bibelen har fået så stor udbredelse. Jehovas Vidner, der er travlt optaget af et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde, er taknemmelige for at der nu findes millioner af bibler i mange lande og på mange sprog.

JEHOVAS VIDNER SOM BIBELUDGIVERE

6. Hvilken virksomhed har kendetegnet Jehovas Vidner både før og nu?

⁶ Jehovas Vidner er bibeludgivere. Det var de på Ezras tid, og det var de på Jesu Kristi første disciples tid, idet de med deres håndskrevne eksemplarer af Bibelen dækkede behovet i datidens verden — og det i et sådant omfang at den mængde af håndskrifter vi har arvet fra dem, langt overgår hvad man har af håndskrifter til al anden litteratur fra oldtiden. Vor tids Jehovas Vidner kendetegnes ved en lignende energisk indsats for Bibelens udbredelse.

7. Hvilket selskab stiftede Jehovas Vidner? Hvornår skete det? Hvordan forkyndte de allerede dengang?

⁷ I 1884 dannede Jehovas Vidner et selskab for at kunne udgive bibler, det selskab der nu kendes under navnet Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. I begyndelsen blev biblerne købt hos andre bibelselskaber og derpå videredistribueret af disse vidner, der allerede dengang var ved at udvikle deres karakteristiske forkyndelse fra hus til hus. Den engelske King James-oversættelse fra 1611 blev den grundlæggende oversættelse ved deres bibelstudium.

8. (a) Hvordan har Watch Tower Bible and Tract Society svaret til sit navn? (b) Hvordan og hvorfor har Selskabet gjort brug af mange forskellige bibeloversættelser?

⁸ I overensstemmelse med sit navn har Watch Tower Bible and Tract Society deltaget i udbredelsen af bibler, ligesom det også har udgivet bøger, traktater og andre skrifter. Dette er sket i den hensigt at undervise lærvillige mennesker i Guds ords sande lære. Selskabets bibelundervisning har hjulpet retfærdselskende mennesker til at rive sig løs fra falske religiøse traditioner og verdslig filosofi og vende tilbage til den frihed som Bibelens sandhed giver, den sandhed som blev åbenbaret ved Jesus og andre af Jehovas indviede talsmænd. (Joh. 8:31, 32) Siden bladet The Watchtower begyndte at udkomme i 1879, har Watch Tower Society i sine publikationer citeret og henvist til mange forskellige bibeloversættelser. Selskabet har set værdien af dem alle og har brugt dem i arbejdet med at fremholde Guds budskab og fjerne religiøs forvirring.

9. Hvordan gik det til at Selskabet begyndte at udgive bibler?

⁹ Rotherhams oversættelse og Holman-Bibelen. I 1896 begyndte Jehovas Vidner ved hjælp af Watch Tower Society i egentlig forstand at udgive og distribuere bibler. I dette år erhvervede man hos den engelske bibeloversætter Joseph B. Rotherham rettighederne til at udgive den tolvte, reviderede udgave af hans New Testament i De Forenede Stater. Titelbladet i denne udgave  bærer Selskabets navn og adresse, Watch Tower Bible and Tract Society, Allegheny, Pennsylvania; dengang lå Selskabets hovedkontor nemlig dér. I 1901 blev der truffet aftale om at trykke en særlig udgave af Holman Linear Bible, med forklarende marginalnoter fra Selskabets litteratur fra 1895 til 1901. Selve bibelteksten, både De Hebraiske og De Græske Skrifter, bestod af King James-oversættelsen og den reviderede engelske oversættelse (Revised Version) af De Hebraiske og De Græske Skrifter. Hele oplaget på 5000 eksemplarer var solgt i 1903.

10. Hvilken oversættelse af De Græske Skrifter begyndte Selskabet at udgive i 1902?

¹⁰ The Emphatic Diaglott. I 1902 opnåede Watch Tower Society som eneste forlægger og forhandler forlagsretten til The Emphatic Diaglott. Denne oversættelse af De Kristne Græske Skrifter blev i 1864 fuldført af den engelskfødte bibeloversætter Benjamin Wilson fra Geneva i Illinois. Den var baseret på den græske tekst af J. J. Griesbach, med en ordret interlinear engelsk oversættelse og Wilsons egen oversættelse til højre med hans særlige markeringer til angivelse af betoning.

11. Hvornår udgav Selskabet „Bible Students Edition“, og hvad indeholdt den?

¹¹ Bible Students Edition. I 1907 udgav Watch Tower Society en „Bible Students Edition“ (udgave for bibelstudenter) af Bibelen. Den indeholdt en letlæselig tekst med King James-oversættelsen og var forsynet med mange nyttige marginalnoter samt et værdifuldt tillæg udarbejdet af Jehovas Vidner. Dette tillæg, der senere blev udvidet til over 550 sider, blev kaldt „Berean Bible Teachers Manual“ (Den berøanske bibellærers håndbog) og blev også udgivet som en særskilt bog. Den indeholdt korte kommentarer til mange af Bibelens vers, med henvisninger til The Watchtower og til Selskabets lærebøger, og en kortfattet forklaring af forskellige lærepunkter med nøgleskriftsteder der gjorde det lettere at fremholde sandheden for andre. Denne del svarede til Selskabets nyere publikation „Forvis jer om alt; hold fast ved det gode“. Desuden var der et emneregister, forklaringer af vanskelige skriftsteder, en liste over uægte passager, et skriftstedsregister, en sammenlignende kronologi og tolv kort. Denne udmærkede bibel tjente i årtier Jehovas Vidner i deres offentlige forkyndelse.

ET SELSKAB DER TRYKKER BIBLER

12. Hvornår begyndte Selskabet at trykke bibler?

¹² I 30 år havde Watch Tower Society ladet andre virksomheder forestå selve trykningen af dets bibler. I december 1926 blev The Emphatic Diaglott imidlertid som den første bibeloversættelse trykt på Selskabets egne maskiner i Brooklyn, New York. Trykningen af denne udgave af De Kristne Græske Skrifter gav næring til håbet om at Selskabet en dag ville kunne trykke hele Bibelen på sine egne maskiner.

13. (a) Hvad var den første komplette bibel der blev trykt af Selskabet, og hvornår udkom den? (b) Hvilke oplysninger til hjælp for læseren indeholder den?

¹³ King James-oversættelsen. Den anden verdenskrig gjorde det endnu mere påkrævet for Selskabet at kunne trykke Bibelen selv. Mens den verdensomspændende konflikt var på sit højeste lykkedes det Selskabet at købe matricerne til hele King James-oversættelsen. Den 18. september 1942 åbnedes Jehovas Vidners store kongres „Den nye verdens teokratiske stævne“, med Cleveland i Ohio, USA, som midtpunkt. Selskabets præsident talte over emnet „Sving åndens sværd“, og som foredragets højdepunkt frigav han den første komplette bibel der var trykt på Watch Tower Societys trykkeri i Brooklyn. I dens tillæg findes en liste over egennavne samt deres betydning, en specielt udarbejdet „Konkordans over bibelske ord og udtryk“, og andre oplysninger til hjælp for læseren. Øverst på hver side angiver en overskrift eller kolumnetitel indholdet. For eksempel lyder kolumnetitlen over kapitel 11 i Dommerbogen: „Jeftas højtidelige løfte“, i stedet for det traditionelle: „Jeftas overilede løfte“, og over Johannesevangeliet, kapitel 1, står der: „Guds Ords førmenneskelige tilværelse og Ordets fødsel som menneske“.

14. Hvilken bedre oversættelse af Bibelen blev trykt af Selskabet i 1944, og hvad er karakteristisk for denne bibel?

¹⁴ American Standard Version. En anden vigtig bibeloversættelse er American Standard Version fra 1901. Den har det store fortrin at den gengiver Guds navn „Jehova“ næsten 7000 steder i De Hebraiske Skrifter. Efter mange forhandlinger lykkedes det i 1944 Watch Tower Society at købe retten til at bruge matricerne til denne bibeloversættelse og trykke den på sit eget trykkeri. I Buffalo, New York, der var midtpunkt for sytten stævner som blev afholdt samtidigt og som var koblet sammen ved hjælp af private telefonkabler, glædede Selskabets præsident den 10. august 1944 sin store tilhørerskare med at frigive Vagttårnets udgave af American Standard Version. Tillægget indeholder en meget nyttig, udvidet „Konkordans over bibelske ord, navne og udtryk“. En lommeudgave af denne bibel blev udgivet i 1958.

15. Hvilken oversættelse udgav Selskabet i 1972?

¹⁵ The Bible in Living English. I 1972 udgav Watch Tower Society The Bible in Living English, oversat af nu afdøde Steven T. Byington. Denne oversættelse gengiver konsekvent Guds navn med „Jehova“.

16. Hvilket tosidet arbejde er Jehovas vidner således optaget af?

 ¹⁶ Som det fremgår heraf nøjes Jehovas vidner ikke med at forkynde den gode nyhed om Riget i hele verden, i over 200 lande og øområder, men de har også i stort omfang trykt og udgivet den uvurderlige bog der indeholder dette budskab om Riget, Bibelen, bogen der er inspireret af Jehova Gud.

NEW WORLD TRANSLATION OF THE HOLY SCRIPTURES

17. (a) Hvordan har de mange bibeloversættelser været til gavn, men hvilke mangler er de behæftet med? (b) Hvad havde præsidenten for Watch Tower Society efterlyst siden 1946?

¹⁷ Jehovas Vidner erkender at de står i gæld til alle de mange bibeloversættelser som de har benyttet i deres studium af Guds ords sandhed. Imidlertid har alle disse oversættelser, selv de nyeste, deres mangler. Nogle steder er oversættelserne inkonsekvente eller utilfredsstillende, besmittet af sekteriske traditioner eller verdslig filosofi, og derfor ikke i fuld harmoni med de hellige sandheder som Jehova har ladet nedfælde i sit ord. Især siden 1946 efterlyste præsidenten for Watch Tower Bible and Tract Society en bibel der var trofast oversat fra grundsprogene og var lige så forståelig for moderne læsere som de originale skrifter var det for begavede, almindelige mennesker på Bibelens egen tid.

18. Hvordan gik det til at Selskabet kunne trykke og udgive New World Translation?

¹⁸ Den 3. september 1949 gjorde præsidenten på Selskabets hovedkontor i Brooklyn bestyrelsesmedlemmerne bekendt med at der fandtes en „New World Bible Translation Committee“ og at den havde fuldført en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter. Han oplæste et dokument ifølge hvilket komiteen i erkendelse af Selskabets usekteriske arbejde med at fremme bibelkundskaben over hele jorden, overdrog Selskabet manuskriptet med ret til at bruge og udgive det. Præsidenten læste også dele af manuskriptet op for at give eksempler på oversættelsens beskaffenhed og kvalitet. Bestyrelsesmedlemmerne modtog enstemmigt den gave som oversættelsen var, og det blev besluttet at den straks skulle trykkes. Den 29. september 1949 begyndte man at sætte teksten, og først på sommeren 1950 var titusinder af indbundne eksemplarer færdige.

19. (a) Hvordan udkom New World Translation? (b) Hvad bestræbte man sig for ved udarbejdelsen af disse bind?

¹⁹ Udgivelsen af New World Translation i flere bind. Onsdag den 2. august 1950, den fjerde dag under Jehovas Vidners internationale stævne på Yankee Stadium i New York, modtog en tilhørerskare på 82.075 med begejstring udgivelsen af New World Translation of the Christian Greek Scriptures, der kom som en fuldstændig overraskelse. Opmuntret af denne første begejstrede modtagelse, såvel som af senere udtryk for påskønnelse af oversættelsens fortrin, påtog komiteen sig dernæst det omfattende arbejde at oversætte De Hebraiske Skrifter. De blev udgivet i fem bind, i årene fra 1953 til 1960. I seks bind fik man her hele Bibelen på nutidsengelsk. Hvert bind indeholdt foruden teksten et værdifuldt udstyr til hjælp for læseren. Bibelstudenter og bibellæsere havde således fået adgang til et stort forråd af bibelske oplysninger. Oversætterne havde bestræbt sig for at udnytte enhver pålidelig kilde til oplysning om teksten, så New World Translation klart og nøjagtigt kunne gengive det magtfulde budskab der fandtes i de originale inspirerede skrifter.

20. Hvilken værdifuld hjælp indeholdt den første udgave af New World Translation i (a) fodnoterne, (b) krydshenvisningerne, og (c) forordet og tillæggene?

²⁰ En hjælp til bibelstudium i den oprindelige seksbinds-udgave af New World Translation var den værdifulde samling fodnoter der gav oplysninger om hvorfor teksten var gengivet som den var. Disse noter indeholdt vægtige argumenter til forsvar for Bibelen. I margenen fandtes desuden et værdifuldt system af skriftstedshenvisninger. Nogle af henvisningerne var ordnet så man kunne forfølge et ord der belyste et vigtigt lærespørgsmål, fra skriftsted til skriftsted i én lang kæde. Andre var krydshenvisninger til skriftsteder hvor man fandt (a) beslægtede ord, (b) beslægtede tanker, ideer og begivenheder, (c) biografiske oplysninger, (d) geografiske oplysninger, (e) profetiers opfyldelse, og (f) direkte citater i eller fra andre dele af Bibelen. Denne udgave indeholdt også et betydningsfuldt forord, billeder af gamle bibelhåndskrifter, nyttige tillæg og registre samt kort over Bibelens lande. Denne første udgave af New World Translation var en „guldgrube“ når det gjaldt personligt studium af Bibelen eller undervisning af retsindige mennesker. En særlig studieudgave i ét bind blev frigivet i et oplag på 150.000 eksemplarer den 30. juni 1963 ved åbningen af Jehovas Vidners stævne „En evigvarende god nyhed“ i Milwaukee i Wisconsin, USA.

21. (a) Hvornår og under hvilke omstændigheder blev den reviderede udgave af New World Translation frigivet? (b) Hvad indeholdt den?

²¹ Den reviderede étbindsudgave. I sommeren 1961 blev en revideret udgave af den komplette New World Translation of the Holy Scriptures i ét bind frigivet ved en række stævner som Jehovas Vidner afholdt i De Forenede Stater og Europa. Den blev modtaget med glæde af de hundredtusinder der overværede disse stævner. Den var indbundet i grønt bind, var på 1472 sider, og  indeholdt en udmærket konkordans, et tillæg der behandlede flere bibelske emner, samt kort og tegninger.

22, 23. Hvilke andre udgaver er udkommet, og hvad indeholder de?

²² Andre udgaver. I 1969 blev The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures udgivet, og i 1985 kom den i en ny udgave. Den indeholder en ordret engelsk oversættelse af Westcott og Horts græske tekst, og den nutidsengelske tekst fra 1984-udgaven af New World Translation. Den giver således dem der studerer Bibelen mulighed for at finde ud af hvad der ordret siges i den græske grundtekst.

²³ En anden revideret udgave af New World Translation blev udgivet i 1970, og en tredje revision med fodnoter fulgte i 1971. Ved Jehovas Vidners områdestævner „Rigets fremgang“ i 1984 blev en revideret studieudgave udgivet på engelsk. Den indeholder en fuldstændig ajourføring og revision af de krydshenvisninger som første gang blev bragt i de seks bind der udkom på engelsk fra 1950 til 1960. Den er udarbejdet med henblik på dem der ønsker at foretage et seriøst studium af Bibelen, og indeholder over 125.000 krydshenvisninger, mere end 11.000 fodnoter, en omfattende bibelordbog, flere kort og 43 artikler i et tillæg. I 1984 udkom desuden en standardudgave på engelsk af den reviderede tekst fra 1984, med krydshenvisninger men uden fodnoter.

24. Hvornår udkom Ny Verden-oversættelsen på dansk?

²⁴ Den engelske New World Translation er helt eller delvis blevet oversat til ti andre sprog, deriblandt dansk. Den første del af den danske udgave, Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter, udkom i 1974 og blev i en let revideret form indlemmet i den komplette udgave, Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter, der udkom i 1985. Denne udgave svarer til standardudgaven af den engelske New World Translation.

25. (a) Hvilke fordele har Ny Verden-oversættelsen og den engelske studieudgave? (b) Vis hvordan kolumnetitlerne kan bruges.

²⁵ Nogle fordele. For at hjælpe læseren til hurtigt at finde det han søger, er der både i den engelske studieudgave og i standardudgaven øverst på hver side anbragt omhyggeligt udarbejdede kolumnetitler som beskriver indholdet af kapitlerne nedenfor. De har især til formål at hjælpe forkynderen til hurtigt at besvare spørgsmål som folk stiller. For eksempel prøver forkynderen måske at finde nogle råd om børneopdragelse. Han ved der står noget i Ordsprogenes Bog og løber siderne i denne bog igennem. På side 778 (i standardudgaven) finder han overskriften „Oplær drengen“. Da dette er den sidste del af kolumnetitlen, svarer den til sidens sidste del. Overskriften „Et navn“, der går forud herfor, svarer til Ordsprogene 22:1. Skriftstedet der svarer til „Oplær drengen“ findes efter dette, nemlig i anden spalte, vers 6. På side 779 bemærker han overskriften „Børneopdragelse“, der henviser til flere skriftsteder i sidens anden spalte. Disse kolumnetitler kan være til stor gavn for en forkynder der nogenlunde ved hvor han skal finde de skriftsteder han leder efter. Ved hjælp af dem kan han hurtigt finde rundt i Bibelen.

26. Hvad indeholder ordbogen, og hvordan kan den anvendes i praksis?

²⁶ Bag i Ny Verden-oversættelsen er der en bibelordbog med mange af Bibelens vigtigste ord sammen med et udsnit af den linje de står i, så man kan se sammenhængen. Da Ny Verden-oversættelsen bruger en del nye udtryk for gamle begreber, kendt fra den danske autoriserede oversættelse, er de gamle danske udtryk også anført, med en henvisning til de mere nutidige bibelske vendinger. For eksempel er ordet „nåde“ fra den danske autoriserede oversættelse opført i ordbogen med en henvisning til „ufortjent godhed“, det nutidige udtryk der bruges i Ny Verden-oversættelsen. Ved hjælp af ordbogen kan man finde frem til skriftsteder om lærepunkter ved at slå op under forskellige nøgleord, for eksempel „sjæl“ eller „løsesum“, hvilket gør det muligt at foretage et grundigt bibelstudium ved hjælp af Bibelen alene. En forkynder der anmodes om at tale over et af disse vigtige emner, kan umiddelbart bruge de små uddrag der findes i denne ordbog og som dækker et godt udvalg af skriftsteder. Endvidere er der under vigtige geografiske navne og navne på fremtrædende bibelske personer anført de væsentligste skriftsteder i forbindelse med disse navne. På denne måde får alle bibellæsere der bruger denne oversættelse, en uvurderlig hjælp.

27. Vis hvordan tillægget til Ny Verden-oversættelsen kan være en hjælp.

²⁷ Efter bibelordbogen følger et tillæg med andre oplysninger man kan få brug for i forkyndelsen. Artiklerne i tillægget er arrangeret på en sådan måde at de kan bruges som en hjælp til at forklare grundlæggende bibelske lærepunkter og beslægtede emner. I artiklen om ordet „sjæl“ i tillægget anføres der for eksempel under otte overskrifter en lang række skriftsteder der viser på hvilken måde ordet „sjæl“ (hebraisk: næʹfæsj) anvendes. Der findes også oversigter og kort. (Den engelske studieudgave af New World Translation har et mere omfattende tillæg, foruden nyttige fodnoter der på en enkel måde giver vigtige oplysninger om teksten.) Ny Verden-oversættelsen udmærker sig således ved at hjælpe sine læsere med mange oplysninger som det ellers ville have taget dem lang tid at finde frem til selv.

28. Hvordan hjælper Ny Verden-oversættelsen sine læsere til at udtale Bibelens egennavne korrekt?

 ²⁸ En hjælp til navnenes udtale. Ligesom den engelske udgave yder den danske udgave sine læsere en særlig hjælp i forbindelse med udtalen af de bibelske navne, specielt med henblik på trykkets placering. I alle navne, bortset fra de mest almindelige, er en lille, skråtstillet trykstreg (ʹ) anbragt efter den betonede stavelse. Navnet Aʹkvila udtales altså med tryk på første stavelse. I navnet Dariʹus falder trykket på anden stavelse. Det samme gælder navnet Fileʹmon. Ved fastlæggelsen af et navns udtale er der taget hensyn til danske udtaleregler, til navnets form på grundsproget, samt til en eventuel hævdvunden udtale.

29. Er New World Translation blot en revision af tidligere oversættelser? Begrund dit svar.

²⁹ En ny oversættelse fra grundsprogene. New World Translation er en ny oversættelse fra Bibelens grundsprog, hebraisk, aramaisk og græsk. Det er ikke en revision af en tidligere engelsk oversættelse, ligesom den heller ikke bygger på nogen anden oversættelse med hensyn til stil, ordvalg eller rytme. Den hebraisk-aramaiske del er oversat fra Rudolf Kittels Biblia Hebraica, 7., 8. og 9. udgave (1951-55). En ny udgave af den hebraiske tekst med titlen Biblia Hebraica Stuttgartensia, fra 1977, blev benyttet da man reviderede oplysningerne i fodnoterne til den engelske studieudgave af New World Translation. Den græske del er hovedsagelig oversat fra Westcott og Horts tekst, som udkom i 1881. Oversættelseskomiteen har dog også rådført sig med andre græske tekstudgaver, blandt andre Nestles fra 1948. Disse udmærkede tekstudgaver er beskrevet i lektion 5 og 6 i denne bog. Oversættelseskomiteen har lavet en nøjagtig og levende oversættelse, der baner vej for en dybere og mere tilfredsstillende forståelse af Guds ord.

30. Hvordan vurderer en anmelder denne oversættelse?

³⁰ Læg mærke til hvordan en anmelder vurderer denne oversættelse: „Der findes yderst få oversættelser af De Hebraiske Skrifter fra grundsprogene til engelsk. Det glæder os derfor meget at hilse udgivelsen af første del af New World Translation [of the Hebrew Scriptures], fra Første Mosebog til Ruts Bog, velkommen. . . . Det er tydeligt at man har gjort sig en særlig bestræbelse for at denne oversættelse kan være helt igennem letlæselig. Ingen kan sige at den mangler noget i friskhed og originalitet. Dens terminologi er på ingen måde baseret på tidligere oversættelser.“ b

31. Hvad har en ekspert i hebraisk sagt om New World Translation?

³¹ Den hebraiskkyndige professor dr. Benjamin Kedar fra Israel har i et interview med en repræsentant for Watch Tower Society bedømt New World Translation som følger: „I min sprogvidenskabelige forskning i forbindelse med den hebraiske bibel og oversættelser deraf, rådfører jeg mig ofte med den engelske udgave af New World Translation. Herved har jeg gentagne gange fået bekræftet den opfattelse at dette værk afspejler en oprigtig bestræbelse for at nå frem til en forståelse af teksten der er så nøjagtig som muligt. Oversættelsen bærer præg af et bredt kendskab til grundsproget, og gengiver grundtekstens ord på et andet sprog forståeligt uden at afvige unødvendigt fra det hebraiske sprogs særlige struktur. . . . Der er et vist spillerum ved tolkning eller oversættelse af enhver sproglig ytring. I ethvert givet tilfælde kan den sproglige løsning derfor diskuteres. Men i New World Translation har jeg aldrig bemærket fordomsfulde forsøg på at lægge noget i teksten som den ikke giver rum for.“ c

32. Hvor ordret er Ny Verden-oversættelsen, og hvad er fordelen ved en ordret oversættelse?

³² En ordret oversættelse. Det er en ordret oversættelse, og dette vidner om oversætternes trofasthed mod teksten. En ordret oversættelse vil sige at den engelske (eller danske) gengivelse næsten ord for ord følger de hebraiske og græske tekster. Ved gengivelsen af teksten på det sprog der oversættes til, tilstræbes dette i den grad som originalsprogets ejendommeligheder tillader det. At oversættelsen er ordret betyder desuden at ordenes orden i det store og hele er den samme som på hebraisk eller græsk, således at man fremhæver det samme som det der fremhæves i grundteksten. Ved en ordret oversættelse søger man nøjagtigt at videregive grundtekstens ånd, særpræg og rytme.

33. Hvordan gøres læseren opmærksom på de enkelte steder hvor man afviger fra en ordret gengivelse?

³³ For at gengive vanskelige hebraiske eller græske vendinger forståeligt har det enkelte steder været nødvendigt at afvige fra den ordrette tekst. I studieudgaven af New World Translation henledes læserens opmærksomhed imidlertid på disse afvigelser ved hjælp af fodnoter der indeholder den ordrette gengivelse.

34. (a) Hvad er resultatet blevet når bibeloversættere er gået væk fra en ordret oversættelse? (b) Giv et eksempel.

³⁴ Mange bibeloversættere har ofret ordretheden for det de anser for at være et smukt sprog. De begrunder det med at ordrette gengivelser er stive, usmidige og bundne. Når de ikke oversætter  Bibelen ordret, kommer de imidlertid gennem omskrivninger og fortolkninger ofte til at afvige fra den nøjagtige og oprindelige fremstilling af sandheden. De udvander i virkeligheden Guds tanker. En forhenværende dekan ved et stort amerikansk universitet anklagede engang Jehovas Vidner for at have ødelagt Bibelens skønhed og ynde. Med Bibelen mente han King James-oversættelsen, der længe har været holdt i ære som en norm for smukt engelsk. Han sagde: ’Se hvad I har gjort ved Salme 23. I har ødelagt dens rytme og skønhed med jeres „Je/ho/vah/ is/ my/ shep/herd“ [Je/ho/va/ er/ min/ hyr/de]. Syv stavelser i stedet for seks. Det er rystende. Der er ingen balance. Der er ingen rytme. King James-oversættelsen gengiver det korrekt med sine seks afbalancerede stavelser: „The/ Lord/ is/ my/ shep/herd“ [Her/ren/ er/ min/ hyr/de].’ Man indvendte over for professoren at det var vigtigere at skrive det på den måde som David, der forfattede salmen, skrev det. Brugte David den generelle betegnelse „Herren“, eller brugte han Guds navn? Professoren indrømmede at David brugte Guds navn, men alligevel mente han at ordet „Herren“ måtte foretrækkes for skønhedens og rytmens skyld. En dårlig undskyldning for at fjerne Jehovas ophøjede navn fra denne salme der blev skrevet til hans pris!

35. Hvad må vi takke Gud for, og hvad håber vi og beder vi om?

³⁵ Eksemplerne på at man på denne måde har ofret en korrekt gengivelse til fordel for hvad mennesker anser for et smukt sprog, kan tælles i tusinder, og det har resulteret i unøjagtigheder i mange bibeloversættelser. Lad os takke Gud for at han har skænket os Ny Verden-oversættelsen med dens klare og nøjagtige bibeltekst! Måtte hans store navn, Jehova, blive helliget i hjertet hos alle som læser den!

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

 [Oversigt på side 322]

NOGLE VIGTIGE BIBELOVERSÆTTELSER PÅ SYV HOVEDSPROG

ENGELSKE

Oversættelsens navn: Rheims-Douay*

Udgivet første gang: 1582-1610

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: Vulgata

Guds navn gengives: Lord (to steder: ADONAI)

Grundtekst til De Græske Skrifter: Vulgata

Oversættelsens navn: King James Version*

Udgivet første gang: 1611

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: LORD (få steder: Jehovah)

Grundtekst til De Græske Skrifter: Textus Receptus

Oversættelsens navn: Young

Udgivet første gang: 1862-98

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jehovah

Grundtekst til De Græske Skrifter: Textus Receptus

Oversættelsens navn: English Revised*

Udgivet første gang: 1881-95

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: LORD (få steder: Jehovah)

Grundtekst til De Græske Skrifter: Westcott og Hort

Oversættelsens navn: Emphasised Bible

Udgivet første gang: 1878-1902

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (Ginsburg)

Guds navn gengives: Yahweh

Grundtekst til De Græske Skrifter: Westcott og Hort, Tregelles

Oversættelsens navn: American Standard

Udgivet første gang: 1901

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jehovah

Grundtekst til De Græske Skrifter: Westcott og Hort

Oversættelsens navn: An American Translation (Smith-Goodspeed)*

Udgivet første gang: 1923-39

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: LORD (få steder: Yahweh)

Grundtekst til De Græske Skrifter: Westcott og Hort

Oversættelsens navn: Revised Standard*

Udgivet første gang: 1946-52

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: LORD

Grundtekst til De Græske Skrifter: Westcott og Hort, Nestle

Oversættelsens navn: New English Bible*

Udgivet første gang: 1961-70

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHK)

Guds navn gengives: LORD (få steder: Jehovah)

Grundtekst til De Græske Skrifter: Ny eklektisk tekst

Oversættelsens navn: Today’s English Version

Udgivet første gang: 1966-76

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHK)

Guds navn gengives: LORD

Grundtekst til De Græske Skrifter: UBS

Oversættelsens navn: New King James Bible/Revised Authorised Version

Udgivet første gang: 1979-82

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHS)

Guds navn gengives: LORD (få steder: YAH)

Grundtekst til De Græske Skrifter: Majoritetsteksten

Oversættelsens navn: New Jerusalem Bible*

Udgivet første gang: 1985

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Yahweh

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

SPANSKE

Oversættelsens navn: Valera

Udgivet første gang: 1602

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jehová

Grundtekst til De Græske Skrifter: Textus Receptus

Oversættelsens navn: Moderna

Udgivet første gang: 1893

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jehová

Grundtekst til De Græske Skrifter: Scrivener

Oversættelsens navn: Nácar-Colunga*

Udgivet første gang: 1944

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Yavé

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Evaristo Martín Nieto*

Udgivet første gang: 1964

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Yavé

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Serafín de Ausejo*

Udgivet første gang: 1965

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHK)

Guds navn gengives: Yahvéh, Señor

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle-Aland

Oversættelsens navn: Biblia de Jerusalén*

Udgivet første gang: 1967

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Yahveh

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Cantera-Iglesias*

Udgivet første gang: 1975

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHK)

Guds navn gengives: Yahveh

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Nueva Biblia Española*

Udgivet første gang: 1975

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Señor

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

PORTUGISISKE

Oversættelsens navn: Almeida

Udgivet første gang: 1681, 1750

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jehovah

Grundtekst til De Græske Skrifter: Textus Receptus

Oversættelsens navn: Figueiredo*

Udgivet første gang: 1778-90

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: Vulgata

Guds navn gengives: Senhor

Grundtekst til De Græske Skrifter: Vulgata

Oversættelsens navn: Matos Soares*

Udgivet første gang: 1927-30

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: Vulgata

Guds navn gengives: Senhor

Grundtekst til De Græske Skrifter: Vulgata

Oversættelsens navn: Pontifício Instituto Bíblico*

Udgivet første gang: 1967

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Javé

Grundtekst til De Græske Skrifter: Merk

Oversættelsens navn: Jerusalém*

Udgivet første gang: 1976, 1981

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Iahweh

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

TYSKE

Oversættelsens navn: Luther*

Udgivet første gang: 1522, 1534

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: HErr

Grundtekst til De Græske Skrifter: Erasmus

Oversættelsens navn: Zürcher

Udgivet første gang: 1531

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Herr, Jahwe

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Elberfelder

Udgivet første gang: 1855, 1871

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jehova

Grundtekst til De Græske Skrifter: Textus Receptus

Oversættelsens navn: Menge

Udgivet første gang: 1926

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: HErr

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Luther (revideret)*

Udgivet første gang: 1964, 1984

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: HERR

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Bibel in heutigem Deutsch (Gute Nachricht)*

Udgivet første gang: 1967

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHS)

Guds navn gengives: Herr

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle-Aland, UBS

Oversættelsens navn: Einheitsübersetzung*

Udgivet første gang: 1972, 1974

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Herr, Jahwe

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Revidierte Elberfelder

Udgivet første gang: 1975, 1985

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: HERR, Jahwe

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

FRANSKE

Oversættelsens navn: Darby

Udgivet første gang: 1859, 1885

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Eternel

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Crampon*

Udgivet første gang: 1894-1904

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jéhovah

Grundtekst til De Græske Skrifter: Merk

Oversættelsens navn: Jérusalem*

Udgivet første gang: 1948-54

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: Vulgata, hebraisk

Guds navn gengives: Yahvé

Grundtekst til De Græske Skrifter: Vulgata, græsk

Oversættelsens navn: TOB (økumenisk Bibel)*

Udgivet første gang: 1971-75

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHS)

Guds navn gengives: Seigneur

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle, UBS

Oversættelsens navn: Osty*

Udgivet første gang: 1973

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M Yahvé

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Segond (revision)

Udgivet første gang: 1978

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHS)

Guds navn gengives: Eternel

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle-Aland, Black, Metzger, Wikgren

Oversættelsens navn: Français courant

Udgivet første gang: 1982

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHS)

Guds navn gengives: Seigneur

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle, UBS

HOLLANDSKE

Oversættelsens navn: Statenvertaling

Udgivet første gang: 1637

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: HEERE

Grundtekst til De Græske Skrifter: Textus Receptus

Oversættelsens navn: Leidse Vertaling

Udgivet første gang: 1899-1912

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jahwe

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle

Oversættelsens navn: Petrus-Canisiusvertaling*

Udgivet første gang: 1929-39

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jahweh

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle

Oversættelsens navn: NBG-vertaling

Udgivet første gang: 1939-51

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: HERE

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle

Oversættelsens navn: Willibrordvertaling*

Udgivet første gang: 1961-75

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jahwe

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle

Oversættelsens navn: Groot Nieuws Bijbel*

Udgivet første gang: 1972-83

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Heer

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle

ITALIENSKE

Oversættelsens navn: Diodati

Udgivet første gang: 1607, 1641

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Signore

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Riveduta (Luzzi)

Udgivet første gang: 1921-30

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Eterno

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Nardoni*

Udgivet første gang: 1960

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Signore, Jahweh

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Pontificio Istituto Biblico*

Udgivet første gang: 1923-58

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Signore, Jahve

Grundtekst til De Græske Skrifter: Merk

Oversættelsens navn: Garofalo*

Udgivet første gang: 1960

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Jahve, Signore

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Concordata*

Udgivet første gang: 1968

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHK)

Guds navn gengives: Signore, Iavè

Grundtekst til De Græske Skrifter: Nestle, Merk

Oversættelsens navn: CEI*

Udgivet første gang: 1971

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M

Guds navn gengives: Signore

Grundtekst til De Græske Skrifter: Græsk

Oversættelsens navn: Parola del Signore*

Udgivet første gang: 1976-85

Grundtekst til De Hebraiske Skrifter: M (BHS)

Guds navn gengives: Signore

Grundtekst til De Græske Skrifter: UBS

* En asterisk viser at apokryferne er med, men muligvis ikke findes i alle udgaver.

„M“ henviser til den masoretiske tekst. Når det står alene, sigtes der ikke til nogen speciel udgave af den masoretiske tekst.

„BHK“ henviser til Kittels Biblia Hebraica.

„UBS“ henviser til The Greek New Testament fra De Forenede Bibelselskaber (United Bible Societies).

„BHS“ henviser til Biblia Hebraica Stuttgartensia.

„Græsk“ viser at oversættelsen er foretaget fra græsk, men at der ikke er angivet nogen bestemt grundtekst.