Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund

Lektion 8 — Fordele ved „Ny Verden-oversættelsen“

Sproget er nutidigt, oversættelsen er konsekvent, verberne er nøjagtigt gengivet, og det dynamiske i Guds inspirerede ord er bevaret.

1. (a) Hvilken tendens går Ny Verden-oversættelsen imod, og på hvilken måde? (b) Hvorfor bruges formen „Jehova“ og ikke „Jahve“?

 I DE senere år er der udgivet en del moderne bibeloversættelser hvis nutidige sprog har hjulpet dem der elsker Guds ord til lettere at forstå de originale skrifters indhold. Mange oversættelser har imidlertid fjernet Guds navn fra den hellige beretning. I modsætning hertil ærer og ophøjer Ny Verden-oversættelsen den højeste Guds navn, idet navnet her er genindsat alle de steder i teksten hvor det hører hjemme. Navnet forekommer 6973 gange i De Hebraiske Skrifter og 237 gange i De Græske Skrifter, hvilket vil sige i alt 7210 steder. Med hensyn til navnets udtale foretrækker de fleste hebraiskkyndige formen Jahve (på engelsk Yahweh), men det har endnu ikke været muligt at fastslå den korrekte udtale med sikkerhed. Det er derfor stadig den latiniserede form Jehova (på engelsk Jehovah) der benyttes, eftersom den har været i brug i århundreder og fortsat må betragtes som den mest almindelige gengivelse af tetragrammet, det hebraiske navns fire bogstaver, יהוה. Den hebraiskkyndige R. H. Pfeiffer har udtalt: „Uanset hvad der kan siges om ordets usikre herkomst, er ’Jehovah’ den rette engelske gengivelse af Yahweh og bør fortsat være det.“ a

2. (a) Hvilke eksempler er der på at andre før i tiden har genindført det guddommelige navn i De Kristne Græske Skrifter? (b) Hvilken uklarhed bliver dermed fjernet?

² Ny Verden-oversættelsen er ikke den første oversættelse der genindfører Guds navn i De Kristne Græske Skrifter. I hvert fald lige siden det fjortende århundrede har mange oversættere følt behov for at genindføre Guds navn i teksten, især der hvor de kristne skribenter citerer steder i De Hebraiske Skrifter som indeholder Guds navn. Mange missionæroversættelser af De Kristne Græske Skrifter til sprog der tales i Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika og på øerne i Stillehavet, bruger navnet Jehova i vid udstrækning, ligesom nogle oversættelser til europæiske sprog. Når  Guds navn gengives, er der ikke længere nogen tvivl om hvilken „Herre“ der tales om. Det er himmelens og jordens Herre, Jehova. Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter helliger Guds navn ved at bevare det og bruge det, og adskiller derved tydeligt Jehova fra alle andre guder. b

3. Hvad har man gjort for i Ny Verden-oversættelsen at få de originale skrifters kraft, skønhed og mening til at træde tydeligt frem?

³ Ny Verden-oversættelsen helliger også Jehovas navn ved at gengive hans inspirerede ord i et klart, forståeligt sprog, der gør det let for læseren at forstå hvad der menes. Den anvender et nutidigt sprog, er så konsekvent som muligt i gengivelsen af alle vigtige ord, og søger at udtrykke de forskellige betydningsaspekter der indeholdes i de hebraiske eller græske verbalformer. På denne og flere andre måder søger Ny Verden-oversættelsen at lade de originale skrifters kraft, skønhed og mening træde klart frem på et nutidigt sprog.

OVERSAT TIL NUTIDSSPROG

4. (a) Hvilken ædel hensigt gav en af de første engelske bibeloversættere udtryk for? (b) Hvad er imidlertid blevet nødvendigt med tiden?

⁴ De ældre bibeloversættelser indeholder mange ord som ikke forstås i dag. William Tyndale, der oversatte Bibelens græske skrifter til engelsk i begyndelsen af det sekstende århundrede, skal have sagt til en af sine religiøse modstandere: ’Hvis Gud sparer mit liv, skal jeg inden mange år sørge for at en plovdreng kender mere til Bibelen end I gør.’ Tyndales oversættelse af De Græske Skrifter var på hans tid så letfattelig at en plovdreng kunne forstå den. Mange af de ord han brugte er imidlertid blevet forældede, ligesom der er mange ord i King James-oversættelsen og andre gamle bibler som en plovdreng ikke kan forstå. Det er derfor blevet nødvendigt at fjerne det dække som de forældede ord udgør, og at oversætte Bibelen til menigmands sprog.

5. Hvilket sprog bør en oversættelse af Bibelen benytte, og hvorfor?

⁵ Det var menigmands sprog de inspirerede skrifter blev affattet på. Apostlene og deres samtidige blandt de første kristne benyttede ikke det klassiske græsk der blev talt af filosoffer som Platon. De brugte hverdagens græsk, kaldet koinégræsk eller fællesgræsk. De Græske Skrifter blev således, i lighed med De Hebraiske Skrifter før dem, skrevet på folkets sprog. Det er derfor vigtigt at oversættelser af disse skrifter også er på folkets sprog, så de let kan forstås. Det er af denne grund at Ny Verden-oversættelsen ikke viderefører det forældede bibelsprog der kendetegner de gamle oversættelser, men benytter et klart og udtryksfuldt nutidssprog, så læserne virkelig får at vide hvad Bibelen siger.

6. Vis det gavnlige i at bruge nutidige ord og udtryk i stedet for nogle der er forældede.

⁶ Læg mærke til følgende sammenligning mellem sproget i de danske autoriserede oversættelser fra 1931 og 1948 og Ny Verden-oversættelsen fra 1985. Sammenligningen giver et indtryk af de forandringer der sker med sproget, selv i løbet af et så kort tidsrum. „Båder“ i den autoriserede oversættelse er blevet til „gavner“ i Ny Verden-oversættelsen (Es. 48:17), „billigt“ er blevet til „rigtigt“ (Jer. 26:14), „idræt“ er blevet til „værk“ (Job 1:10), „onde farsoter“ er blevet til „ondartede lidelser“ (5 Mos. 7:15), „sottesengen“ er blevet til „sygelejet“ (Sl. 41:3), „miskundhed“ er blevet til „loyal hengivenhed“ (2 Mos. 20:6), „avind er edder i benene“ er blevet til „skinsyge er råddenskab i knoglerne“ (Ordsp. 14:30), og „forarger dig“ er blevet til „bringer dig til snublen og fald“ (Matt. 5:29). Sammenligningen viser at der er ord som forældes og går af brug, og der er ord som ændrer mening så de ikke længere forstås på samme måde som før. Det er indlysende at det er lettere at læse en oversættelse der bruger et nutidigt sprog.

EN KONSEKVENT OVERSÆTTELSE

7. På hvilken måde er Ny Verden-oversættelsen konsekvent i sin gengivelse?

⁷ Oversætterne har i Ny Verden-oversættelsen bestræbt sig for at gengive de hebraiske og græske ord konsekvent. Til hvert vigtigere ord på grundsproget har man valgt et bestemt dansk ord, og det har man holdt sig til i det omfang som idiomerne og sammenhængen har tilladt det, uden at meningen er gået tabt. For eksempel oversættes det hebraiske ord næʹfæsj og det græske ord psychēʹ med „sjæl“ hver gang de forekommer.

8. (a) Giv eksempler på homografer. (b) Hvordan har oversætterne klaret det problem disse ord kan frembyde?

⁸ Et særligt problem er oversættelsen af hebraiske og græske homografer. Det er ord der staves ens, men som har forskellig grundbetydning, og udfordringen består i at tillægge dem den korrekte betydning i hvert enkelt tilfælde i oversættelsen. På dansk kender vi homografer som „løfte“ (der aflægges) og „løfte“ (hæve), samt „får“ (dyret) og „får“ (nutid af „at få“), der staves ens, men har vidt forskellig betydning. Som et eksempel fra Bibelen kan nævnes det hebraiske ord rav, der repræsenterer flere helt forskellige rodord og derfor må gengives forskelligt. Rav har de fleste steder betydningen „mange“, som i Anden Mosebog 5:5, men ordet rav der bruges i titler, som for eksempel i navnet „Rabsjake“ (hebraisk: Rav-sjaqehʹ) i Anden Kongebog 18:17, betyder „øverste“ eller „over-“, og sådan er det gengivet i Daniel 1:3 i udtrykket  „overhofmester“. (Se også Jeremias 39:3, og fodnoterne i studieudgaven.) En tredje betydning af ordet rav er „bueskytte“, og således er ordet gengivet i Jeremias 50:29. Når oversætterne har skullet skelne mellem sådanne ord med samme stavemåde, har de støttet sig til autoriteter som sprogforskerne L. Koehler og W. Baumgartner.

9. Hvordan bedømmer en hebraisk- og græskkyndig New World Translation?

⁹ Læg mærke til hvad den hebraisk- og græskkyndige Alexander Thomson havde at sige i sin anmeldelse af New World Translation of the Christian Greek Scriptures angående dens konsekvente gengivelse: „Oversættelsen er tydeligvis et arbejde der er udført af erfarne og dygtige forskere, der har søgt at få så meget af meningen i den græske tekst frem som det engelske sprog er i stand til at udtrykke. Oversætterne har stræbt efter at holde sig til én betydning på engelsk af hvert vigtigere græsk ord, og at give en så ordret oversættelse som muligt. . . . Det ord der sædvanligvis gengives ’retfærdiggøre’ (’justify’), bliver som regel oversat særdeles korrekt med ’erklære retfærdig’ (’declare righteous’). . . . Det ord der står for ’kors’, gengives med ’marterpæl’, hvilket er endnu en forbedring. . . . Lukas 23:43 bliver udmærket gengivet: ’I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.’ Dette er en stor forbedring i forhold til de fleste oversættelser.“ Vedrørende oversættelsen af De Hebraiske Skrifter bemærkede samme anmelder: „New World Translation er værd at anskaffe sig. Den er levende og naturlig, og får læseren til at tænke og studere. Den er ikke et produkt af den højere bibelkritik, men af forskere der ærer Gud og hans ord.“ — The Differentiator, april 1952, side 52-57, og juni 1954, side 136.

10. Vis med et eksempel hvordan Ny Verden-oversættelsen ved at være konsekvent forsvarer Bibelens troværdighed.

¹⁰ Det at Ny Verden-oversættelsen er ordret og konsekvent har afgjort mangen en bibelsk diskussion om detaljer. For eksempel var der for nogle år siden et tilfælde hvor en forening af fritænkere i New York anmodede Watch Tower Society om at sende to talere; man ville gerne drøfte Bibelen med dem. Anmodningen blev efterkommet. Foreningens medlemmer, lærde folk, henholdt sig til en latinsk grundsætning: falsum in uno falsum in toto, hvilket vil sige at hvis en argumentation er forkert på ét punkt, er hele argumentationen forkert. Under diskussionen angreb en af deltagerne Jehovas Vidners syn på Bibelens pålidelighed. Han bad om at Første Mosebog 1:3 måtte blive læst højt for forsamlingen, og dette blev gjort ud fra Ny Verden-oversættelsen: „Da sagde Gud: ’Lad der blive lys.’ Så blev der lys.“ Derefter bad han selvsikkert om at måtte høre Første Mosebog 1:14, og dette skriftsted blev også oplæst fra Ny Verden-oversættelsen: „Og Gud sagde videre: ’Lad der komme lysgivere på den udstrakte himmel . . .’“. „Holdt,“ sagde han, „hvad er det De læser? Min bibel siger at Gud skabte lys på den første dag og igen på den fjerde dag, og det er inkonsekvent.“ Skønt han hævdede at kunne hebraisk, måtte det påpeges over for ham at det hebraiske ord der er oversat med „lys“ i vers 3 er ’ōr, hvorimod der i vers 14 er brugt et andet ord, nemlig ma’ōrʹ, som refererer til en lysgiver, et lysende legeme eller en lyskilde. Den lærde herre havde ikke mere at sige og satte sig. c Ny Verden-oversættelsens konsekvente gengivelse havde afgjort sagen. Angrebet der skulle have vist at Bibelen ikke er troværdig og gavnlig, var slået tilbage.

VERBERNE GENGIVET NØJAGTIGT

11. Hvad er det der gør de originale skrifter så dynamiske, og hvordan er denne dynamiske udtryksform bevaret i Ny Verden-oversættelsen?

¹¹ En stor del af de bibelske sprogs dynamik og udtryksfuldhed ligger i verberne, og derfor har oversætterne af Ny Verden-oversættelsen været meget opmærksomme på at gengive de græske og hebraiske verber korrekt med hensyn til bøjningsformerne og deres betydning. De har på denne måde bestræbt sig for at bevare de originale skrifters særlige ynde, enkelhed, kraft og udtryksform. For at vise de forskellige nuancer har man gjort brug af hjælpeverber og forskellige småord.

12. (a) Nævn en af de måder hvorpå hebraisk adskiller sig fra de vesterlandske sprog. (b) Forklar de hebraiske verbers to aspekter.

¹² De hebraiske verber har ikke „tider“ i den forstand som disse bøjningsformer bruges i de fleste vesterlandske sprog. På dansk findes der en mængde tider: nutid, datid, fremtid, førnutid, førdatid, og så videre. I modsætning hertil udtrykker hebraiske verber hovedsagelig handlingens tilstand eller aspekt, det vil sige om handlingen betragtes som afsluttet (dette aspekt kaldes perfektum) eller uafsluttet (kaldes imperfektum). Disse former af de hebraiske verber bruges både om handlinger i fortiden og fremtiden; tidspunktet vil fremgå af sammenhængen. For eksempel er det naturligt at perfektum bruges om en fuldbyrdet handling i fortiden, men perfektum bruges også om en fremtidig handling, som om denne allerede er sket og som et udtryk for at den med sikkerhed vil ske.

13. Hvorfor er det vigtigt for forståelsen af Første Mosebog 2:2, 3 at man er opmærksom på betydningen af det hebraiske verbums aspekter?

¹³ Det er ofte vigtigt at gengive det hebraiske verbums tilstand eller aspekt nøjagtigt, da meningen ellers let kan blive fordrejet så det er en helt anden tanke der kommer frem. Lad os som et  eksempel herpå betragte Første Mosebog 2:2, 3, der taler om Guds hvile på den syvende dag. Sådan som ordene gengives i mange oversættelser kunne man slutte at Guds hvile på den syvende dag var fuldført i fortiden. Læg imidlertid mærke til hvordan Ny Verden-oversættelsen gengiver de verber der er brugt i Første Mosebog 2:2, 3: „Og da Gud på den syvende dag var færdig med sit værk som han havde frembragt, hvilede han på den syvende dag (eller: gav han sig på den syvende dag til at hvile) fra hele sit værk som han havde frembragt. Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den hviler Gud fra hele sit værk som han har skabt i den hensigt at frembringe det.“ Når der i vers 2 siges „hvilede han“ eller „gav han sig . . . til at hvile“ (på engelsk: „he proceeded to rest“), er det en gengivelse af et verbum der på hebraisk står i imperfektum og derfor indeholder tanken om en uafsluttet eller fortsat handling. Den valgte gengivelse er i harmoni med det der siges i Hebræerbrevet 4:4-7. I Første Mosebog 2:3 står det samme verbum på hebraisk i perfektum, som foruden at indeholde tanken om en afsluttet handling også kan bruges om det der kendetegner en person, her Gud på den syvende dag i skabelsesugen. d I harmoni med vers 2 og Hebræerbrevet 4:4-7 er verbet på dansk gengivet med nutid „hviler“ (på engelsk: „has been resting“).

14. Hvordan stiller oversætterne af Ny Verden-oversættelsen sig til teorien om waw consecutivum, og hvordan søger de at gengive de hebraiske verber?

¹⁴ En af grundene til at verbernes form undertiden er blevet gengivet fejlagtigt i nogle oversættelser, er en grammatisk teori der er blevet kaldt waw consecutivum. Bogstavet waw (ו) er et hebraisk bindeordsled hvis grundbetydning er „og“. Det står aldrig alene men er altid forbundet med et andet ord, ofte med et verbum. Man har hævdet, og nogle hævder stadig, at et waw der således forbindes med et verbum kan ændre verbets funktion, det vil sige fra det uafsluttede til det afsluttede aspekt (som det er gjort i Første Mosebog 2:2, 3 i mange, også nyere, oversættelser) eller fra det afsluttede til det uafsluttede. Dette fænomen er også blevet betegnet som waw conversivum. Anvendelsen af denne ukorrekte teori har ført til megen forvirring og til forkerte gengivelser af den hebraiske tekst. I Ny Verden-oversættelsen har man ikke fulgt teorien om at det foranstillede waw skulle kunne forandre verbets aspekt. I stedet har man forsøgt at gengive det hebraiske verbum i den form det står, så oversættelsen kan blive så korrekt og nuanceret som muligt. e

15. (a) Hvilken omhu er der blevet udvist ved oversættelsen af de græske verber? (b) Vis fordelen ved en korrekt gengivelse af et verbum der indeholder tanken om en vedvarende handling.

¹⁵ En tilsvarende omhu har man udvist ved oversættelsen af de græske verber. På græsk udtrykker verbets former ikke blot tiden for en handling eller tilstand, men også handlingens art, om den er enkeltstående, begyndende eller vedvarende, om den gentager sig eller er fuldført. Årvågenhed over for sådanne betydninger af det græske verbums former fører til en nøjagtig oversættelse som gengiver alt hvad der ligger i den beskrevne handling. At man for eksempel bibringer læseren tanken om noget vedvarende hvor dette indeholdes i det græske verbum, vil ikke blot få situationen til at fremtræde tydeligere, men vil også give formaninger og råd større vægt. Farisæernes og saddukæernes vedvarende vantro fremhæves for eksempel af Jesu ord: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn.“ Og nødvendigheden af fortsat at gøre de rette gerninger kommer klart til udtryk i disse ord af Jesus: „Bliv ved med at elske jeres fjender.“ „Bliv da ved med først at søge riget.“ „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ — Matt. 16:4; 5:44; 6:33; 7:7.

16. Hvordan kommer den rette tanke i Johannes’ omtale af synd i Første Johannesbrev 2:1 til udtryk, når der tages hensyn til den græske aoristform?

¹⁶ Græsk har en særlig verbalform der kaldes aorist, som bruges om handlinger der er punktuelle, enkeltstående. Verber i aoristformen kan gengives på flere forskellige måder, alt efter den sammenhæng de står i. I Første Johannesbrev 2:1 er der et eksempel på at formen bruges om en enkelt handling som ikke er bundet til noget bestemt tidspunkt. Mange oversættelser gengiver verbet som betyder „at synde“ sådan at det kan indeholde tanken om en fortsat syndig kurs, hvorimod Ny Verden-oversættelsen siger „begå en synd“, det vil sige en enkelt syndig handling, og det er dét der menes. Hvis en kristen skulle begå en syndig handling, ville han altså have Jesus Kristus som forsvarer eller hjælper hos den himmelske Fader. Første Johannesbrev 2:1 er således ikke i modstrid med Første Johannesbrev 3:6-8 og 5:18, hvor det at ’øve synd’ fordømmes, men viser at der er forskel på at begå en enkelt synd og at fremture i synd. f

17. Hvad kan imperfektum på græsk udtrykke foruden en fortsat handling? Giv et eksempel.

¹⁷ Imperfektum (datid) kan på græsk ikke alene  udtrykke en handling der fortsætter, men også en handling der er forsøgt men ikke fuldbyrdet. Læg mærke til hvordan Hebræerbrevet 11:17 lyder i King James-oversættelsen: „I tro ofrede Abraham Isak, da han blev prøvet: og han der havde modtaget forjættelserne, ofrede sin enbårne søn.“ På græsk er verbet der her er oversat „ofrede“, ikke ens i formen disse to steder. Første sted er formen perfektum (førnutid, om det der er sket), og det andet sted er formen imperfektum (datid, om det der var i færd med at ske). I Ny Verden-oversættelsen, der så vidt muligt skelner mellem de forskellige former, gengives verset således: „Det var ved tro at Abraham, da han blev prøvet, så godt som ofrede Isak, ja, han . . . søgte at ofre sin enestefødte.“ På denne måde kan man stadig se at det første verbum beskriver handlingens definitive karakter, mens det andet verbum ved at være imperfektum udtrykker at handlingen var tilsigtet eller forsøgt men ikke blev ført helt igennem. — 1 Mos. 22:9-14.

18. Hvad har nøje agtpågivenhed over for andre grammatiske funktioner ført til? Giv et eksempel.

¹⁸ En nøje agtpågivenhed over for andre grammatiske funktioner, for eksempel navneordenes kasus, har ført til at tilsyneladende selvmodsigelser er blevet opklaret. For eksempel siger flere oversættelser i Apostelgerninger 9:7, hvor der fortælles om Paulus’ enestående oplevelse på vejen til Damaskus, at hans rejseledsagere „hørte stemmen, men ikke så nogen“. I Apostelgerninger 22:9, hvor Paulus selv beretter om denne begivenhed, siger de samme oversættelser at rejseledsagerne, skønt de så lyset, ’ikke hørte stemmen’. I det første tilfælde står det græske ord for „stemme“ imidlertid i genitiv (ejefald), mens det i det andet tilfælde står i akkusativ (genstandsfald), ligesom det gør i Apostelgerninger 9:4. Denne forskel fremgår ikke af ret mange oversættelser, og dog viser de græske ord, ved den ændrede kasus, at der er en forskel. Hvad betyder den? Bogstaveligt står der (9:7) at mændene hørte „af stemmen“, men de hørte den ikke på den måde som Paulus gjorde. Han hørte ordene og forstod dem; det gjorde de ikke. Derfor siger Ny Verden-oversættelsen, i overensstemmelse med genitiven i Apostelgerninger 9:7, at mændene der var hos ham „nok hørte lyden af en stemme, men ikke så nogen“.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN PÅ ANDRE SPROG

19. (a) Hvordan er det blevet muligt for flere og flere af jordens folk at nyde godt af Ny Verden-oversættelsen? (b) Hvor mange eksemplarer af denne oversættelse havde Watch Tower Society trykt indtil 1989?

¹⁹ I 1961 blev det bekendtgjort at Watch Tower Society havde taget skridt til at få den engelske New World Translation oversat til yderligere seks meget benyttede sprog, nemlig fransk, hollandsk, italiensk, portugisisk, spansk og tysk. Dette oversættelsesarbejde blev betroet til dygtige oversættere blandt Jehovas Vidner, og som en stor international komité kom de alle til at arbejde sammen på Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn, New York, hvor de kunne få kyndig rådgivning. Det var i juli 1963, ved Jehovas Vidners stævne „En evigvarende god nyhed“ i Milwaukee, Wisconsin, USA, at de første resultater af dette oversættelsesarbejde forelå, idet New World Translation of the Christian Greek Scriptures blev udgivet samtidig på ovennævnte seks sprog. Dermed kunne store sproggrupper uden for den engelsktalende verden begynde at nyde godt af fordelene ved denne moderne oversættelse. Arbejdet med at oversætte og trykke hele New World Translation of the Holy Scriptures er fortsat siden da, således at der i 1989 var udgivet mere end 56.000.000 eksemplarer på 11 sprog. g

TAKNEMMELIGE FOR ET MAGTFULDT REDSKAB

20, 21. På hvilke måder er denne oversættelse af de inspirerede skrifter til gavn for den kristne?

²⁰ Ny Verden-oversættelsen er virkelig et magtfuldt redskab når man skal vise at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“. Ud fra de ting der er fremhævet i denne lektion kan vi forstå at den er nøjagtig og pålidelig og at den kan berede sine læsere sand glæde, hvis de gerne vil høre Gud tale til sig på et levende nutidssprog så det siger dem noget. Sproget i Ny Verden-oversættelsen virker åndeligt stimulerende og det får hurtigt læseren indstillet på de inspirerede skrifters oprindelige, dynamiske udtryksform. Det er ikke længere nødvendigt at læse versene om og om igen for at forstå uklare sætninger. Lige fra første gennemlæsning virker sproget klart og stærkt.

²¹ Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter er en trofast gengivelse af Guds ord, „åndens sværd“. Som sådan er den et effektivt våben i den kristnes åndelige krigsførelse, idet den hjælper os i kampen mod falske læresætninger så vi kan ’nedrive fæstningsværker, nemlig ræsonnementer der rejser sig imod kundskaben om Gud’. Den sætter os i stand til med en bedre forståelse at forkynde om det der er gavnligt og opbyggende, alt det storslåede der er forbundet med Guds retfærdsrige — ja, om „Guds storslåede gerninger“. — Ef. 6:17; 2 Kor. 10:4, 5; Apg. 2:11.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]