Ti lektioner om de inspirerede skrifter og deres baggrund

Lektion 9 — Arkæologien og den inspirerede beretning

En undersøgelse af arkæologiske fund og gamle historiske dokumenter der bekræfter den bibelske beretning.

1. Hvad er (a) bibelsk arkæologi? (b) kulturgenstande?

 BIBELSK arkæologi er studiet af inskriptioner, redskaber, bygninger og andet som er blevet fremdraget af jorden og som kaster lys over de folkeslag og begivenheder Bibelen omtaler. Det har krævet megen forskning og flytning af millioner af tons jord at afdække gamle bibelske steders ruiner og kulturgenstande. En kulturgenstand er enhver genstand som er blevet forarbejdet af mennesker og som således vidner om menneskers virksomhed og liv. Kulturgenstande omfatter pottemagervarer, lertavler, inskriptioner, dokumenter, monumenter og krøniker indhugget i sten.

2. Hvilken værdi har den bibelske arkæologi?

² I begyndelsen af det tyvende århundrede var arkæologien efterhånden blevet en grundig videnskab der — støttet af større universiteter og museer i Europa og Amerika — foretog ekspeditioner til de bibelske lande. Som et resultat heraf har arkæologerne afdækket righoldige oplysninger som kaster lys over forholdene på Bibelens tid. Somme tider har arkæologiske fund påvist Bibelens ægthed ved at bekræfte dens nøjagtighed selv i de mindste detaljer.

ARKÆOLOGIEN OG DE HEBRAISKE SKRIFTER

3. Hvilke gamle ruiner og inskriptioner bekræfter at der fandtes ziggurater i oldtidens Babylon?

³ Babelstårnet. Ifølge Bibelen var Babelstårnet et mægtigt bygningsværk. (1 Mos. 11:1-9) Interessant nok har arkæologer i og omkring ruinerne af oldtidsbyen Babylon afdækket adskillige ziggurater — pyramidelignende trappetempeltårne — deriblandt ruinerne af Etemenanki-templet inden for Babylons mure. Gamle optegnelser som henviser til sådanne templer indeholder ofte ordene: „Dets top skal nå til himmelen.“ Det berettes at kong Nebukadnezar har udtalt: „Jeg rejste den øverste etage af trappetårnet ved Etemenanki således at dets top kappedes med himlene.“ Et fragment fortæller om en sådan ziggurats ødelæggelse: „Bygningen af dette tempel mishagede guderne. På én nat nedbrød de alt hvad der var blevet bygget. De spredte dem vidt omkring og gjorde deres sprog fremmedartet. De forhindrede fremskridtet.“ a

4. Hvilke arkæologiske fund er gjort ved Gihon, og hvilken forbindelse kan de have med Bibelens beretning?

⁴ Vandledningerne ved Gihonkilden. I 1867 opdagede Charles Warren i Jerusalem-området en gammel vandledning som fra Gihonkilden løb tilbage ind i bjerget, med en skakt der førte opad til Davidsbyen. Her var antagelig den vej ad hvilken Davids mænd først trængte ind i byen. (2 Sam. 5:6-10) Det var i årene 1909-11 at hele det tunnelsystem der fører fra Gihonkilden, blev blotlagt. En snæver gang, gennemsnitlig knap to meter høj og hugget 533 meter gennem massiv klippe, fører fra Gihon til Siloams Dam i Tyropøonsdalen (inden for bymuren) — øjensynlig den vandledning Ezekias lod udhugge. En inskription med gammelhebraiske bogstaver blev fundet på væggen i den snævre tunnel. Den lyder i uddrag: „Og dette er historien om gennemboringen. Mens (stenhuggerne svingede deres) økser, hver i retning af sin kammerat, og da der endnu var tre alen at gennemhugge, (hørtes) stemmen fra en mand, der råbte til sin kammerat, for der var en sprække (?) til højre . . . Og den dag, da gennemboringen var færdig, kom stenhuggerne igennem og stod over for deres kammerater, økse mod økse. Så løb vandet fra kilden til dammen gennem tolv hundrede alen, og der var en hundrede alen høj klippe over stenhuggernes hoveder.“ Et imponerende ingeniørværk for den tid! b — 2 Kong. 20:20; 2 Krøn. 32:30.

5. Hvilke arkæologiske opdagelser ved Karnak vidner om Sjisjaks invasion og nogle bibelske stednavne?

⁵ Sjisjaks sejrsrelief. Ægypterkongen Sjisjak nævnes syv gange i Bibelen. Fordi kong Rehabeam forlod Jehovas lov, tillod Jehova at Sjisjak i 993 f.v.t. gjorde indfald i Juda uden dog helt at ødelægge det. (1 Kong. 14:25-28; 2 Krøn. 12:1-12) Det så i lange tider ud som om det kun var den bibelske beretning der meldte om denne invasion. Men så blev et stort dokument af den farao som Bibelen kalder Sjisjak (Sjosjenk I), bragt for dagen.  Det drejede sig om et imponerende relief med hieroglyffer og billeder, på sydmuren af det vældige ægyptiske tempelanlæg i Karnak (oldtidens Theben). På dette gigantiske relief ses den ægyptiske gud Amon, der i højre hånd holder et seglformet sværd. Han fører 156 palæstinensiske fanger, bagbundne og lænket med lange reb til hans venstre hånd, hen til farao Sjisjak. Hver fange repræsenterer en by eller landsby hvis navn er anført med hieroglyffer. Blandt dem som kan læses og identificeres er Rabbit (Jos. 19:20), Ta’anak, Bet-Sjean og Megiddo (Jos. 17:11), Sjunem (Jos. 19:18), Rehob (Jos. 19:28), Hafarajim (Jos. 19:19), Gibeon (Jos. 18:25), Bet-Horon (Jos. 21:22), Ajjalon (Jos. 21:24), Soko (Jos. 15:35) og Arad (Jos. 12:14). Dokumentet henviser også til „Abrams mark“, og dette er den første omtale af Abraham i ægyptiske beretninger. c

6, 7. Hvilken historie har Mesjastelen, og hvilke oplysninger giver den om krigen mellem Israel og Moab?

⁶ Mesjastelen. I 1868 gjorde den tyske missionær F. A. Klein et bemærkelsesværdigt fund i Dhiban (Dibon), en sten med en gammel inskription. Den er nu kendt som Mesjastelen. Man tog et aftryk af skriften, men selve stenen blev sprængt i stykker af beduiner før man fik mulighed for at flytte den. Imidlertid genfandt man de fleste af brudstykkerne, og stenen er nu udstillet på Louvre-museet i Paris, mens en afstøbning af den findes på British Museum i London. Den var oprindelig rejst ved Dibon i Moab og giver kong Mesjas version af hans oprør mod Israel. (2 Kong. 1:1; 3:4, 5) Den lyder i uddrag: „Jeg er Mesja, søn af Kemosj-kn(?), konge over Moab, diboniten. . . . Omri blev konge over Israel; han ydmygede Moab mange dage, thi Kemosj [Moabs gud] var vred på sit land. Så fulgte hans søn efter ham, og også han sagde: ’Jeg vil ydmyge Moab’; i mine dage talte han således (?); men jeg nød skuet af ham og hans hus, da Israel gik til grunde i en evig undergang. . . . Og Kemosj sagde til mig: ’Gå, tag Nebo fra Israel’. Så gik jeg om natten og kæmpede mod dem fra daggry til middag, og jeg tog den, og jeg dræbte alle . . . Og jeg tog der fra Jahves [. . .] og lod dem slæbe frem for Kemosj.“ d Læg mærke til at Guds navn nævnes i den sidste sætning. Dette ses på billedet af Mesjastelen i 18. linje til højre i inskriptionen, i form af tetragrammet.

⁷ Mesjastelen nævner også følgende bibelske steder: Atarot og Nebo (4 Mos. 32:34, 38), Arnon, Aroer, Medeba og Dibon (Jos. 13:9), Bamot-Ba’al, Bet-Ba’al-Meon, Jahaz og Kirjatajim (Jos. 13:17-19), Bezer (Jos. 20:8), Horonajim (Es. 15:5), Bet-Diblatajim og Kerijot (Jer. 48:22, 24). Den bekræfter således at disse steder virkelig har eksisteret.

8. Hvad beretter Bibelen om Sankerib, og hvad har udgravningerne af hans palads bragt for dagen?

 ⁸ Kong Sankeribs prisme. Bibelen beretter meget detaljeret om assyrernes invasion under kong Sankerib i år 732 f.v.t. (2 Kong. 18:13–19:37; 2 Krøn. 32:1-22; Es. 35:1–37:38) I årene 1847-51 afdækkede den engelske arkæolog A. H. Layard ruinerne af Sankeribs store palads i Nineve i det gamle Assyrien. Det viste sig at paladset rummede cirka 70 værelser med over 3000 meter murværk beklædt med reliefprydede fliser. Man fandt Sankeribs annaler eller årsberetninger skrevet på lercylindre eller prismer. Den endelige udgave af disse annaler, der øjensynlig er udarbejdet kort før hans død, findes på det der nu kendes som Taylor-prismet, der opbevares på British Museum. Det Orientalske Institut ved Chicagos universitet ejer en endnu bedre udgave på et prisme der er fundet i nærheden af det sted hvor fortidens Nineve, hovedstaden i det assyriske verdensrige, lå.

9. Hvad nævner Sankerib som stemmer med Bibelens beretning, men hvad undlader han at fortælle og hvorfor?

⁹ I disse sidste annaler giver Sankerib sin egen pralende version af sit angreb på Juda: „Dernæst judæeren Ezekias, som ikke havde bøjet sig for mit åg — jeg indesluttede 46 af hans stærke, befæstede byer samt utallige andre små byer i deres omgivelser. Jeg indtog dem ved anlæggelse af transportsvelleveje og belejringsmaskiner, ved angreb med fodfolk, ved miner, ved brecher og stormstiger. 200.150 mennesker, ung og gammel, mand og kvinde, heste, muldyr, æsler, kameler, okser og får uden tal førte jeg bort derfra og regnede som bytte. Jeg spærrede ham selv [Ezekias] inde i hans kongestad Jerusalem som en fugl i et bur. . . . Hans byer, som jeg havde udplyndret, udskilte jeg fra hans land og gav dem til kongerne Mitinti af Asdod, Padi af Ekron og Sil-Bel af Gaza . . . Frygt for min kongelige glans overvældede Ezekias. . . . Senere bragte han til mig i Ninive, min kongeby 30 talenter guld, 800 talenter sølv, antimonsminke, store blokke rødsten, elfenbenssenge, elfenbensstole, elefanthud, stødtænder, ibenholt, buksbom, kostbarheder af enhver slags, og hans døtre, paladsdamer, mandlige og kvindelige sangere. Han sendte sine ryttere for at betale tributten og sværge lydighed.“ e Hvad angår denne tribut som Sankerib pålagde Ezekias, bekræfter Bibelen de 30 talenter guld, men nævner kun 300 talenter sølv. Den viser desuden at dette var før Sankerib truede Jerusalem med belejring. I sit ensidige bidrag til den assyriske historie undlader Sankerib med velberåd hu at nævne sit eget knusende nederlag i Juda, da Jehovas engel på én nat fældede 185.000 af hans soldater, og således tvang ham til som en pryglet hund at trække sig tilbage til Nineve. Ikke desto mindre viser denne pralende beretning på Sankeribs prisme at der blev foretaget en vældig invasion i Juda før Jehova jog assyrerne tilbage efter at de havde truet Jerusalem. — 2 Kong. 18:14; 19:35, 36.

10, 11. (a) Hvad er Lakisjbrevene, og hvad genspejler de? (b) Hvordan bekræfter de det Jeremias har skrevet?

¹⁰ Lakisjbrevene. Den berømte fæstningsby Lakisj omtales over 20 gange i Bibelen. Den lå 44 kilometer vestsydvest for Jerusalem. Ruinerne af den er i stort omfang blevet udgravet. I 1935 fandt man i en vagtstue i den dobbelte portbygning atten ostraka eller potteskår forsynet med skrifttegn. (Yderligere tre blev fundet i 1938.) Det viste sig at være nogle breve som var skrevet med gammelhebraiske bogstaver. Denne samling på 21 potteskår er nu kendt som Lakisjbrevene. Lakisj, et af de sidste støttepunkter i Juda som holdt stand imod Nebukadnezar, blev i årene 609-607 f.v.t. forvandlet til en hob nedbrændte ruiner. Brevene genspejler tidens alvor. De synes at være depecher som er skrevet af de judæiske troppers forposter som endnu ikke var nedkæmpet, til Jaosj, en kommandant i Lakisj. En af dem (nr. IV) lyder i uddrag: „Måtte JHWH [tetragrammet, Jehova] just nu lade min herre høre gode efterretninger. . . . vi holder udkig efter ildsignalerne i Lakisj, ifølge de anvisninger som min herre har givet, for vi kan ikke mere se Azeka.“ Dette er en bemærkelsesværdig bekræftelse af Jeremias 34:7, der nævner Lakisj og Azeka som de to sidste befæstede byer der  var tilbage. Dette brev antyder at Azeka nu var faldet. Guds navn forekommer ofte i brevene i form af tetragrammet, hvilket viser at navnet Jehova var almindeligt brugt blandt jøderne dengang.

¹¹ Et andet brev (nr. III) begynder således: „Måtte JHWH [Jehova] lade min herre høre gode tidender om fred! . . . Og følgende er blevet meddelt din tjener: ’Hærens øverste, Konja, Elnatans søn, er kommet hertil for at drage ned til Ægypten og til Hodavija, Ahijas søn, og han har sendt sine mænd for at skaffe [forsyninger] fra ham.’“ Dette brev synes at bekræfte at Juda søgte hjælp hos Ægypten, hvilket var en overtrædelse af Jehovas påbud og førte til Judas undergang. (Es. 31:1; Jer. 46:25, 26) Navnene Elnatan og Hosjaja, der forekommer i den fuldstændige tekst til dette brev, nævnes også i Jeremias 36:12 og 42:1. Tre andre personer som brevene henviser til, omtales også i Jeremias’ Bog. Det er Gemarja, Nerija og Ja’azanja. — Jer. 32:12; 35:3; 36:10. f

12, 13. Hvad beskriver Nabonids Krønike, og hvorfor er den af særlig interesse?

¹² Nabonids Krønike. I sidste halvdel af det nittende århundrede har udgravninger i nærheden af vor tids Baghdad resulteret i en mængde fund af lertavler og cylindre der kaster meget lys over det gamle Babylons historie. Et af disse fund var det meget værdifulde dokument der kaldes Nabonids Krønike og som nu findes på British Museum. Kong Nabonid af Babylon var fader til sin medregent, Belsazzar. Han overlevede sin søn, som blev dræbt da perseren Kyros’ tropper indtog Babylon om natten den 5. oktober 539 f.v.t. (Dan. 5:30, 31) Nabonids krønike indeholder en bemærkelsesværdig nøjagtigt dateret beretning om Babylons fald, og den hjælper os til at fastslå hvilken dato denne begivenhed indtraf. Følgende er en oversættelse af en lille del af Nabonids Krønike: „I måneden Tashritu [tisjri (september-oktober)] angreb Kyros Akkads hær ved Opis på bredden af Tigris. . . . Den 14. blev Sippar indtaget uden kamp. Nabonid flygtede. Den 16. [11. oktober 539 f.v.t. ifølge den julianske kalender, eller 5. oktober ifølge den gregorianske] drog Gobryas, guvernøren over Gutium, og Kyros’s tropper ind i Babylon uden kamp. Nabonid blev senere taget til fange, da han vendte tilbage. . . . Den 3. dag i måneden Arahshamnu [marhesjwan (oktober-november)] drog Kyros ind i Babylon. Grønne grene spredtes ud foran ham, og en tilstand af fred blev proklameret over byen. Kyros sendte hilsner til hele Babylonien. [Gobryas, hans guvernør, indsatte (under)guvernører i Babylon.]“ g

¹³ Det må bemærkes at mederen Darius ikke nævnes i denne krønike, at man indtil nu ikke har fundet ham omtalt i nogen ikkebibelsk inskription og at han heller ikke er omtalt i noget verdsligt historisk dokument forud for Josefus (som var jødisk historiker i det første århundrede). Nogle har derfor antaget at han måtte være den Gobryas der omtales i ovenstående beretning. Skønt de foreliggende oplysninger om Gobryas synes at have en vis lighed med det man ved om Darius, kan man dog ikke med sikkerhed sige at der er tale om den samme person. h Under alle omstændigheder slår den verdslige historie afgjort fast at Kyros var hovedpersonen ved erobringen af Babylon og at han derefter regerede der som konge.

14. Hvad står der på Kyroscylinderen?

¹⁴ Kyroscylinderen. Nogen tid efter at Kyros var begyndt at herske som konge over det persiske verdensrige, blev beretningen om hans erobring af Babylon i 539 f.v.t. optegnet på en lercylinder. Dette enestående dokument opbevares også på British Museum. Her følger et uddrag af den oversatte tekst: „Jeg er Kyros, verdens konge, den store konge, den retmæssige konge, konge af Babylon, konge af Sumer og Akkad, konge over (jordens) fire hjørner, . . . til [visse tidligere nævnte] hellige byer på den anden side af Tigris, hvis helligdomme længe havde ligget i ruiner, sendte jeg de guder tilbage som (før) boede der og byggede dem varige  helligdomme. Jeg samlede (også) alle deres (tidligere) indbyggere og gav (dem) deres boliger tilbage.“ i

15. Hvad fortæller Kyroscylinderen om Kyros, og hvordan stemmer dette med Bibelen?

¹⁵ På denne måde beretter Kyroscylinderen om hvordan det var kongens politik at lade overvundne folkeslag vende tilbage til deres tidligere hjemsted. I harmoni hermed udstedte Kyros sit dekret om at jøderne kunne vende hjem til Jerusalem og genopbygge Jehovas hus der. Det er interessant at Jehova 200 år tidligere profetisk havde omtalt Kyros som den der ville indtage Babylon og give Jehovas folk friheden igen. — Es. 44:28; 45:1; 2 Krøn. 36:23.

ARKÆOLOGIEN OG DE KRISTNE GRÆSKE SKRIFTER

16. Hvad har arkæologien bragt for dagen i forbindelse med De Græske Skrifter?

¹⁶ Det forholder sig med De Kristne Græske Skrifter som med De Hebraiske Skrifter: arkæologien har bragt mange interessante kulturgenstande frem i lyset til støtte for den inspirerede beretning.

17. Hvordan støtter arkæologien beretningen om Jesu svar på spørgsmålet om at betale skat?

¹⁷ Denar med Tiberius’ indskrift. Bibelen viser tydeligt at Jesu tjenestegerning fandt sted i kejser Tiberius’ regeringstid. Nogle af Jesu modstandere prøvede at fange ham i spørgsmålet om at betale kejseren skat. Beretningen siger: „Han gennemskuede imidlertid deres hykleri og sagde til dem: ’Hvorfor sætter I mig på prøve? Kom med en denar til mig, så jeg kan se den.’ De kom med en. Og han sagde til dem: ’Hvis billede og indskrift er dette?’ De sagde til ham: ’Kejserens.’ Så sagde Jesus: ’Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.’ Og de undrede sig over ham.“ (Mark. 12:15-17) Arkæologer har fundet en sølvdenar som er præget med et billede af kejser Tiberius’ hoved. Den blev sat i omløb omkring år 15. Dette stemmer med at Tiberius regerede som kejser fra år 14, og er med til at underbygge den beretning der siger at Johannes Døbers tjeneste begyndte i Tiberius’ femtende regeringsår, eller i foråret 29. — Luk. 3:1, 2.

18. Hvilket fund bekræfter at Pontius Pilatus har levet?

¹⁸ Pontius Pilatus-indskriften. Det første arkæologiske fund der omtaler Pontius Pilatus, blev gjort i 1961. Det drejer sig om en stentavle som blev fundet i Cæsarea og hvorpå der med latinske bogstaver stod navnet Pontius Pilatus.

19. Hvad findes stadig i Athen som en bekræftelse af rammen om de begivenheder der beskrives i Apostelgerninger 17:16-34?

¹⁹ Areopagus. Paulus holdt en af de mest berømte af sine refererede taler i Athen i Grækenland i år 50. (Apg. 17:16-34) Det var ved den lejlighed nogle athenere førte ham til Areopagus. Areopagus eller Areshøjen (Marshøjen) er navnet på en nøgen klippe, godt 110 meter høj, som ligger umiddelbart nordvest for Akropolis i Athen. Trin der er hugget ind i klippen fører op til toppen, hvor man stadig kan se de råt tilhuggede stenbænke som danner de tre sider i en firkant. Areopagus eksisterer stadig som en bekræftelse af Bibelens angivelse af stedet hvor Paulus holdt sin historiske tale.

20. Hvad vidner Titusbuen stadig om, og på hvilken måde?

²⁰ Titusbuen. Jerusalem og byens tempel blev ødelagt af romerne under anførsel af Titus i år 70. Året efter fejrede Titus sin triumf i Rom sammen med sin fader, kejser Vespasian. Syv hundrede udvalgte jødiske fanger blev ført i triumftog. Store mængder af krigsbyttet, deriblandt tempelskattene, var også med i optoget. Titus var kejser fra år 79 til 81, og efter hans død fuldførte man et stort monument, Titusbuen, der blev viet til divo Tito (den guddommeliggjorte Titus). Hans triumftog er foreviget i et basrelief, udhugget på hver side af passagen gennem buen. På den ene side skildres de romerske soldater, med spydskafter og prydet med laurbærkranse, bærende på de hellige redskaber fra Jerusalems tempel. Blandt disse ser man den syvarmede lysestage og skuebrødsbordet, hvorpå man kan se de hellige trompeter ligge. På den anden side af passagen skildrer relieffet den sejrende Titus, stående i en stridsvogn trukket af fire heste som styres af en kvinde der repræsenterer byen Rom. j Hvert år beser tusinder af turister denne triumfbue; den står stadig i Rom som et tavst vidnesbyrd om opfyldelsen af Jesu profeti og den frygtelige eksekvering af Jehovas dom over det oprørske Jerusalem. — Matt. 23:37–24:2; Luk. 19:43, 44; 21:20-24.

21. (a) På hvilken måde har arkæologien arbejdet hånd i hånd med håndskriftfundene? (b) Hvilken holdning bør man have til arkæologien?

²¹ På samme måde som fundet af gamle håndskrifter har været en hjælp til at rekonstruere  Bibelens ægte, oprindelige tekst, har fundet af de mange kulturgenstande ofte vist at Bibelens beretninger er pålidelige til den mindste detalje, både historisk, kronologisk og geografisk. Det ville imidlertid ikke være rigtigt at slutte at arkæologien stemmer med Bibelen i hvert eneste tilfælde. Man bør holde sig for øje at arkæologien ikke er en ufejlbarlig videnskab. De arkæologiske fund fortolkes af mennesker, og nogle af deres fortolkninger har ændret sig fra tid til anden. Men arkæologien har til tider — uden at dette har været nødvendigt — bekræftet sandfærdigheden af Guds ord. Som den afdøde engelske forsker Sir Frederic Kenyon, der i mange år var leder af og chefbibliotekar ved British Museum, sagde, har arkæologien „gjort Bibelen mere forståelig ved at give os et større kendskab til dens baggrund og miljø“. k Troen bør imidlertid hvile på Bibelen, ikke på arkæologien. — Rom. 10:9; Hebr. 11:6.

22. Hvilke vidnesbyrd vil blive behandlet i den næste lektion?

²² Bibelen indeholder i sig selv ubestridelige vidnesbyrd om at den er „den levende og blivende Guds ord“, som vi skal se i næste lektion. — 1 Pet. 1:23.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 333]

Mesjastelen

En forstørret gengivelse af tetragrammet, der forekommer i attende linje til højre, skrevet med gamle bogstavtyper

[Illustration på side 334]

Kong Sankeribs prisme

[Illustration på side 335]

Nabonids Krønike

[Illustration på side 336]

Denar med Tiberius’ indskrift

[Illustration på side 337]

Titusbuen

[Kildeangivelser på side 337]

Billederne i lektion 9 (anført efter sidetal) er gengivet med tilladelse af:

side 333, Musée du Louvre, Paris;

side 334, Oriental Institute, University of Chicago;

side 335, British Museum;

side 336, British Museum.