Gå direkte til indholdet

Helvede — Er det foreneligt med Guds retfærdighed?

Helvede — Er det foreneligt med Guds retfærdighed?

Helvede — Er det foreneligt med Guds retfærdighed?

Kender du nogen der har været udsat for tortur? Forhåbentlig ikke. Tortur er frastødende og afskyeligt. Kan man da forestille sig at Gud ville udsætte nogen for tortur? Det er ikke desto mindre tilfældet hvis man tror på læren om et brændende helvede, som er en officiel lære inden for mange religioner.

Forestil dig et øjeblik at et menneske bliver stegt over en glødende ild. Han skriger af smerte og trygler om nåde, men ingen reagerer. Torturen fortsætter time efter time, dag efter dag — uafbrudt!

Uanset hvilken forbrydelse den ulykkelige kan have begået, ville du så ikke få ondt af ham? Hvad med ham der har givet ordre til torturen? Ville du opfatte ham som kærlig? Bestemt ikke! Kærligheden er barmhjertig og medfølende. En kærlig far kunne aldrig finde på at pine sine børn, uanset hvor meget han misbilliger det de gør.

Ikke desto mindre lærer mange religioner at Gud piner syndere i evig ild. Det er Guds retfærdighed, hævder man. Hvis det er sandt, hvem har så skabt et så frygteligt pinested? Og hvem er ansvarlig for de ulidelige smerter folk påføres her? Svarene er tilsyneladende indlysende. Hvis et sådant sted virkelig findes, må Gud have skabt det, og han må være ansvarlig for det som foregår der.

Lyder det acceptabelt? Bibelen * siger: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Kan man forestille sig at kærlighedens Gud bruger tortur, noget som ethvert menneske med blot et minimum af anstændighed finder forfærdende? Bestemt ikke!

En fornuftstridig lære

Alligevel tror mange at de onde kommer i et brændende helvede hvor de vil lide evig pine. Er denne lære logisk? Et menneske lever i gennemsnit 70 til 80 år. Om så nogen havde handlet usædvanligt ondt hele livet, ville evig pine så være en retfærdig straf? Nej. Det ville være groft uretfærdigt at straffe et menneske evigt for de relativt få synder som han havde begået i sin korte levetid.

Hvem kan fortælle sandheden om hvad der sker efter døden? Det kan kun Gud, og det er hvad han har gjort i sit skrevne ord, Bibelen, der siger: „Som [dyrene] dør, sådan dør [mennesket]; og alle har samme ånd . . . Alle går samme sted hen. Alle er af støv, og alle vender tilbage til støvet.“ (Prædikeren 3:19, 20) Her nævnes ikke noget om et brændende helvede. Når mennesker dør, vender de tilbage til støvet — til ikkeeksistens.

For at kunne pines må man kunne sanse og opfatte. Er de døde ved bevidsthed? Nej. „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt,“ står der i Bibelen. (Prædikeren 9:5) Da de døde altså ikke sanser noget, kan de heller ikke føle nogen form for pine.

En skadelig lære

Nogle mener at læren om helvede er gavnlig, hvad enten den er sand eller ej. Hvorfor? De siger at den afskrækker folk fra at handle ondt. Er det sandt? Viser kriminalitetsstatistikken at der er mindre vold i områder hvor folk tror på et helvede? Næppe. Læren om helvede er tværtimod meget skadelig. Vil nogle der tror at Gud piner mennesker, betragte tortur som noget modbydeligt? Hvorfor skulle de det? De der tror på en grusom gud, bliver ofte selv lige så grusomme.

Uanset hvordan man betragter sagen, er det svært at tro på at der skulle findes et helvede med pine. Tanken strider mod sund fornuft. Den menneskelige natur finder den frastødende. Hvad der er mere vigtigt, er at Guds ord ikke taler om at der findes et sådant sted. Den siger om et menneske der dør, at „han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde“. — Salme 146:4.

Hvad er straffen for synd?

Betyder det at vi ikke bliver straffet for vores synder? Nej, det kan man ikke slutte. Den hellige Gud straffer syndere, men han udsætter dem ikke for tortur. Og syndere der angrer, tilgiver han. Hvad er så straffen for synd? Bibelens svar er enkelt og ligetil: „Den løn synden betaler er døden.“ (Romerne 6:23) Livet er en gave fra Gud. Når vi synder, har vi ikke længere fortjent denne gave, og vi dør.

Nu kunne man spørge: ’Kan man kalde det retfærdigt? Alle dør jo?’ Ja, sådan forholder det sig fordi vi alle er syndere. Ingen har derfor fortjent livet, for som der står i Bibelen: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Romerne 5:12.

I betragtning af dette tænker du måske: ’Hvis vi alle synder, og derfor alle dør, hvorfor så forsøge at være retskaffen? Tilsyneladende sker der jo det samme med de onde og dem der bestræber sig for at tjene Gud.’ Men sådan forholder det sig ikke. Skønt vi alle er syndere, tilgiver Gud dem der oprigtigt angrer og forsøger at ændre sig. Han belønner vores bestræbelser for at ’forny vores sind’ og gøre godt. (Romerne 12:2) Denne lære danner grundlag for et storslået håb.

Belønningen til dem der gør godt

Vi ophører med at eksistere når vi dør, men det er ikke ensbetydende med at alt definitivt er forbi. Den trofaste mand Job vidste at han ville ende i Sheol, graven, når han døde. Men læg mærke til hans bøn til Gud: „Gid du ville gemme mig i Sheol, skjule mig indtil din vrede har lagt sig, sætte mig en frist og huske mig! Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? . . . Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:13-15.

Job troede på at hvis han var trofast til døden, ville Gud huske ham og oprejse ham til sin bestemte tid. Denne tro havde alle Guds tjenere i fortiden. Jesus bekræftede dette håb da han sagde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ — Johannes 5:28, 29.

Hvornår vil opstandelsen finde sted? Ifølge Bibelen vil det ske om kort tid. Dens profetier viser at verden siden 1914 har befundet sig i de „sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) Meget snart, på det tidspunkt der af mange kaldes ’verdens ende’, vil Gud fjerne alt ondt og skabe en ny verden som vil blive regeret fra himmelen. — Mattæus, kapitel 24; Markus, kapitel 13; Lukas, kapitel 21; Åbenbaringen 16:14.

Dette styre vil genoprette et paradis på hele jorden for alle der oprigtigt bestræber sig for at tjene Gud. De ugudelige vil ikke være i et brændende helvede, men de vil heller ikke være at finde i det kommende paradis. I Salme 37:10, 11 siges der: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“

Er alt dette blot en drøm? Nej, det er noget Gud har lovet. Vi læser i Bibelen: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Tror du på disse ord? Det er der grund til. Guds ord går altid i opfyldelse. (Esajas 55:11) Vi tilskynder dig til at lære mere om Guds hensigt med menneskene. Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig.

Hvor intet andet er anført, er bibelcitaterne hentet fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.

[Fodnote]

^ par. 6 I den islamiske verden betegner man de bøger Bibelen består af, som Toraen (Tawrāt), Salmerne (Zabūr) og Evangeliet (Indjīl). Mindst 64 vers i Koranen siger at disse bøger er Guds ord og understreger at man bør læse dem og følge deres bud. Nogle hævder at Toraen (Tawrāt), Salmerne (Zabūr) og Evangeliet (Indjīl) er blevet forvansket. De der påstår noget sådant, siger i virkeligheden at Gud ikke er i stand til at bevare sit eget ord.