1, 2. Hos hvem bør forældrene søge hjælp i forbindelse med børneopdragelse?

„SØNNER er en arv fra Jehova,“ udtalte en taknemmelig far for omkring 3000 år siden. (Salme 127:3) Ja, glæden ved at få børn er en dyrebar gave fra Gud som de fleste ægtepar kan få del i. Men de der får børn opdager hurtigt at glæden er forbundet med ansvar.

² At opdrage børn er en formidabel opgave, især i vor tid. Det er ikke desto mindre lykkedes for mange med godt resultat, og den inspirerede salmist peger på hvad det er der skal til, med ordene: „Hvis ikke Jehova bygger huset, er det forgæves at de der bygger det har haft møje med det.“ (Salme 127:1) Jo mere omhyggeligt I følger Jehovas anvisninger, jo bedre forældre vil I blive. Bibelen siger: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ (Ordsprogene 3:5) Er I villige til at følge Jehovas vejledning når I begynder på det tyveårsprojekt der kaldes børneopdragelse?

3. Hvilket ansvar har fædre i forbindelse med børneopdragelsen?

³ I mange hjem rundt om i verden betragter mænd stort set børneopdragelsen som kvindearbejde. Guds ord peger ganske rigtigt på at mandens hovedopgave er at være forsørger. Men det siger også at  han har et ansvar i hjemmet. I Bibelen læser vi: „Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken; bagefter kan du så bygge dit hus [eller: opbygge din husstand].“ (Ordsprogene 24:27) Det er Guds mening at forældrene skal samarbejde om børneopdragelsen. — Ordsprogene 1:8, 9.

4. Hvorfor bør man ikke tillægge drenge mere værd end piger?

⁴ Hvordan betragter du dine børn? Det forlyder at „nyfødte pigebørn [i Asien] ofte får en kølig modtagelse“. Og i Latinamerika nærer man efter sigende stadig fordomme mod piger, selv i „mere oplyste familier“. Men piger er ikke andenrangsbørn. Patriarken Jakob fra fortiden beskrev alle sine børn, deriblandt de døtre der var født ham indtil da, som ’de børn Gud har begunstiget mig med’. (1 Mosebog 33:1-5; 37:35) Jesus velsignede desuden alle „de små børn“ (både piger og drenge) som man bragte hen til ham. (Mattæus 19:13-15) Vi kan være sikre på at han afspejlede Jehovas syn på børn. — 5 Mosebog 16:14.

5. Hvad bør et ægtepar tage i betragtning når familiens størrelse planlægges?

⁵ Er det skik og brug dér hvor du bor, at en kvinde får så mange børn som muligt? Hvor mange børn et ægtepar ønsker, er selvfølgelig en personlig afgørelse. Men hvad nu hvis forældrene ikke har tilstrækkelige midler til at sørge for mad, tøj og skolegang til mange børn? Så bør de afgjort tage dette i betragtning når de planlægger hvor stor deres familie skal være. Det hænder at forældre der ikke kan forsørge alle deres børn, betror deres slægtninge ansvaret for nogle af dem. Er denne skik anbefalelsesværdig? Ikke ubetinget. Og den fritager ikke forældrene for deres forpligtelse til at tage sig af deres børn. Bibelen siger: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne,  og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen.“ (1 Timoteus 5:8) Ansvarsbevidste ægtepar forsøger at planlægge størrelsen af deres „husstand“ så de kan ’sørge for deres egne’. Kan de benytte sig af fødselskontrol? Det er også en personlig afgørelse, og hvis et ægtepar vælger dette, er det op til dem selv at afgøre hvilken form for prævention de vil benytte. „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ (Galaterne 6:5) Men de former for fødselskontrol der virker som abort, er i modstrid med Bibelens principper. Jehova Gud er „livets kilde“. (Salme 36:9) Det vil derfor være alvorlig mangel på respekt for Jehova at udslette livet efter at det er blevet undfanget, hvilket svarer til mord. — 2 Mosebog 21:22, 23; Salme 139:16; Jeremias 1:5.

6. Hvornår bør man begynde at oplære børnene?

⁶ I Ordsprogene 22:6 står der: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge.“ At oplære børnene er endnu én af de store opgaver der påhviler forældrene. Men hvornår bør denne oplæring begynde? Meget tidligt. Apostelen Paulus skrev at Timoteus var blevet oplært „fra den spæde barndom af“. (2 Timoteus 3:15) Det græske ord der her anvendes, bruges om spædbørn eller endog om det ufødte barn. (Lukas 1:41, 44; Apostelgerninger 7:18-20) Timoteus blev altså oplært fra spæd, og dét med rette. Det er ideelt at begynde at oplære et barn mens det er ganske lille, for selv et spædbarn hungrer efter at lære.

7. (a) Hvorfor er det vigtigt at begge forældre opdyrker et nært forhold til spædbarnet? (b) Hvilket forhold havde Jehova til sin enestefødte søn?

⁷ „Første gang jeg så mit barn tabte jeg mit hjerte til det,“ fortæller en mor. Det gælder de fleste mødre.  Det smukke bånd der knyttes mellem mor og barn, styrkes efterhånden som de tilbringer tid sammen efter fødselen. Dette nære forhold bliver stærkere når moderen ammer barnet. (Jævnfør Første Thessalonikerbrev 2:7.) Når en mor kærtegner sit barn og taler til det, dækker hun barnets følelsesmæssige behov, hvilket er vigtigt. (Jævnfør Esajas 66:12.) Men hvad med faderen? Han bør også sørge for at opdyrke et nært forhold til sit nyfødte barn. Jehova har selv sat eksemplet i denne forbindelse. I Ordsprogenes Bog kan vi læse om Jehovas forhold til sin enestefødte søn, der fremstilles som om han siger: „Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej . . . Jeg var den han holdt af dag efter dag.“ (Ordsprogene 8:22, 30; Johannes 1:14) En god far vil på samme måde opdyrke et varmt og kærligt forhold til sit barn lige fra barnet er født. „Giv det megen kærlighed,“ siger en far. „Ingen børn er nogen sinde døde af kys og kram.“

8. Hvilken åndelig stimulering bør forældre give deres spædbørn så hurtigt som muligt?

⁸ Men spædbørn har brug for mere end det. Lige fra fødselen er deres hjerne parat til at modtage og gemme de informationer som de først og fremmest får fra deres forældre. Tag for eksempel dét at lære et sprog. Hvor godt et barn lærer at tale og læse, er ifølge forskere „formentlig nært forbundet med det samspil barnet på et tidligt tidspunkt har haft med sine forældre“. Det er derfor godt at tale med sit barn og læse for det fra det er ganske lille. Der vil ikke gå lang tid før barnet vil prøve at efterligne forældrene, og inden længe vil man kunne lære det at læse. Barnet vil sandsynligvis kunne lære at læse før det kommer i skole, noget der især vil være gavnligt hvis man bor  i et land hvor lærerne er få og klasseværelserne er stuvende fulde.

9. Hvad er det vigtigste mål forældre bør have for øje?

⁹ Kristne forældre er først og fremmest interesserede i at dække deres børns åndelige behov. (Se Femte Mosebog 8:3.) Hvad er forældrenes mål? At hjælpe deres børn til at afspejle Jesu personlighed, ja, at ’iføre sig den nye personlighed’. (Efeserne 4:24) Det er derfor vigtigt at de er opmærksomme på at bruge de rigtige byggematerialer og byggemetoder.

10. Hvilke egenskaber må børn opdyrke?

¹⁰ En bygnings kvalitet afhænger for en stor del af de materialer der er brugt. Apostelen Paulus sagde at de bedste byggematerialer man kan bruge når man skal opbygge en kristen personlighed, er ’guld, sølv og kostbare sten’. (1 Korinther 3:10-12) Disse materialer symboliserer egenskaber som tro, visdom, dømmekraft, loyalitet, respekt og kærlig værdsættelse af Jehova og hans love. (Salme 19:7-11; Ordsprogene 2:1-6; 3:13, 14) Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at opdyrke sådanne egenskaber fra de er helt små? Ved at følge en fremgangsmåde som er blevet anbefalet for længe siden.

11. Hvordan hjalp forældrene i Israel deres børn til at opdyrke en gudfrygtig personlighed?

¹¹ Kort før nationen Israel gik ind i det forjættede land, sagde Jehova til de israelitiske forældre: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Forældre må være eksempler for deres  børn. De må desuden være deres venner, nogle de kan tale med, og så må de undervise dem.

12. Hvorfor er det vigtigt at forældrene sætter et godt eksempel?

¹² Vær et eksempel. Jehova sagde først: „Disse ord . . . skal du have i dit hjerte.“ Dernæst tilføjede han: „Du skal indprente din søn dem.“ De gudfrygtige egenskaber må altså først være i forældrenes hjerte. De må elske sandheden og leve efter den. Kun på den måde kan de nå barnets hjerte. (Ordsprogene 20:7) Hvorfor? Fordi børn påvirkes mere af hvad de ser end af hvad de hører. — Lukas 6:40; 1 Korinther 11:1.

13. Hvordan kan kristne forældre efterligne Jesu eksempel med hensyn til at vise deres børn opmærksomhed?

¹³ Vær ven med dine børn. Jehova sagde til forældrene i Israel: ’Tal med dine børn når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen.’ Det kræver at man som forældre bruger tid sammen med børnene, uanset hvor travlt man har. Jesus mente åbenbart at børn fortjente at han tog sig tid til dem. I de sidste dage af sin jordiske tjeneste „begyndte folk at komme til ham med små børn for at han skulle røre ved dem“. Hvordan reagerede Jesus? „Han tog børnene i sine arme og velsignede dem.“ (Markus 10:13, 16) Tænk engang! De sidste timer af Jesu liv var ved at udrinde. Alligevel brugte han tid på disse børn og viste dem opmærksomhed. Et meget fint eksempel.

14. Hvilken gavn har forældrene af at bruge tid sammen med deres børn?

¹⁴ Tal med dine børn. Når du bruger tid sammen med dine børn, vil det hjælpe dig til at få talt med dem. Jo mere du taler med dem, jo lettere vil du kunne følge med i hvordan deres personlighed udvikler sig. At kommunikere indebærer imidlertid mere end at tale. „Jeg måtte lære kunsten at lytte  med hjertet,“ fortæller en mor fra Brasilien. Hendes tålmodige indsats bar frugt da hendes søn begyndte at åbne sig for hende og fortælle om sine følelser.

15. Hvad bør man huske på i forbindelse med adspredelser?

¹⁵ Børn har brug for ’en tid til at le og en tid til at danse omkring’. Der må være tid til adspredelser. (Prædikeren 3:1, 4; Zakarias 8:5) Det er godt når forældre og børn kan foretage sig noget i fællesskab. Sørgeligt nok er adspredelse i mange hjem ensbetydende med at se fjernsyn. Nogle fjernsynsudsendelser kan være underholdende, men mange af dem ødelægger gode værdinormer, og ofte hæmmer  fjernsynet kommunikationen i familien. Hvorfor ikke i stedet foretage sig noget kreativt med sine børn. At synge sammen, spille nogle spil, invitere venner på besøg, eller tage ud og se nogle seværdigheder sammen — sådanne aktiviteter fremmer kommunikationen.

16. Hvad må forældrene lære deres børn om Jehova, og hvordan bærer de sig ad?

¹⁶ Undervis dem. „Du skal indprente din søn [disse ord],“ sagde Jehova. Af sammenhængen fremgår det hvad du skal lære dine børn og hvordan. For det første „skal [du] elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft“. (5 Mosebog 6:5) For det andet ’skal du indprente dem disse ord’. Giv børnene en oplæring der hjælper dem til at opdyrke dyb kærlighed til Jehova og hans love. (Jævnfør Hebræerbrevet 8:10.) ’At indprente’ vil sige at undervise ved at gentage. Jehova siger derfor egentlig at du hovedsagelig skal hjælpe dine børn til at udvikle en gudfrygtig personlighed ved regelmæssigt at tale om ham. Det indebærer at du regelmæssigt studerer Bibelen med dem.

17. Hvad må forældre opdyrke hos deres børn, og hvorfor?

¹⁷ De fleste forældre ved at det ikke er let at fylde et barns hjerte med kundskab. Apostelen Peter gav sine medkristne følgende opfordring: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk.“ (1 Peter 2:2) Peter gav de kristne denne opfordring fordi det for mange ikke falder naturligt at ’hige efter’ åndelig føde. Forældre må derfor lære deres børn at hige efter det åndelige.

18. Hvilke af Jesu undervisningsmetoder opfordres forældre til at benytte sig af?

¹⁸ Jesus nåede folks hjerte ved at bruge illustrationer. (Markus 13:34; Lukas 10:29-37) Denne undervisningsmetode  er især god til børn. Lær dem Bibelens principper ved hjælp af spændende og interessante historier, måske dem der findes i Min bibelhistoriebog. * Engagér dem. Lad dem bruge deres fantasi ved at lade dem tegne episoder fra Bibelen eller opføre skuespil over dem. Jesus gjorde også brug af spørgsmål. (Mattæus 17:24-27) Efterlign denne metode under familiestudiet. I stedet for blot at lære børnene hvad Guds lov siger, kan man stille spørgsmål som: Hvorfor har Jehova givet os denne lov? Hvad vil resultatet blive hvis vi holder den, og hvis vi overtræder den? Sådanne spørgsmål vil hjælpe barnet til at ræsonnere og til at forstå at Guds love er praktisk anvendelige og til vort eget bedste. — 5 Mosebog 10:13.

19. Hvilke store fordele har det for børnene hvis forældrene følger Bibelens principper i opdragelsen af deres børn?

¹⁹ Hvis man som forældre sætter børnene et godt eksempel, er venner med dem, taler med dem og underviser dem, kan man hjælpe børnene til at få et nært forhold til Jehova Gud fra de er ganske små. Et sådant forhold vil hjælpe dem til at blive lykkelige som kristne. De vil bestræbe sig for at leve efter deres tro, også når de udsættes for gruppepres og fristelser. Hjælp dem til altid at værdsætte dette dyrebare forhold. — Ordsprogene 27:11.

20. Hvad er tugt, og hvordan bør den gives?

²⁰ Tugt er oplæring der korrigerer sindet og hjertet. Børn har brug for vedvarende tugt. Paulus råder fædre til at ’blive ved med at opdrage deres børn i Jehovas tugt og formaning’. (Efeserne 6:4) Forældre bør  give en sådan tugt i kærlighed, ligesom Jehova gør. (Hebræerne 12:4-11) Kærlig tugt kan tildeles ved at man ræsonnerer med børnene. Det er derfor vi opfordres til at ’høre på tugt’. (Ordsprogene 8:33) Hvordan bør tugten gives?

21. Hvilke principper må kristne forældre huske på når de tugter deres børn?

²¹ Nogle forældre tror at det at tugte børn blot vil sige at man taler strengt til dem, skælder dem ud eller måske oven i købet fornærmer dem. Men Paulus giver følgende påmindelse i den forbindelse: „I fædre, irriter ikke jeres børn.“ (Efeserne 6:4) Kristne opfordres til at ’være milde imod alle, og med mildhed belære dem som ikke er gunstigt stemt’. (2 Timoteus 2:24, 25) Kristne forældre forsøger at huske på dette når de tugter deres børn, men de ved også at der kan være brug for fasthed. Nogle gange er det ikke nok at ræsonnere med barnet, og det kan være nødvendigt med en eller anden form for straf. — Ordsprogene 22:15.

22. Hvad må barnet hjælpes til at forstå hvis det er nødvendigt at straffe det?

²² Børn er forskellige og har brug for forskellige former for tugt. Nogle børn „lader sig ikke tugte med ord alene“. For dem kan den straf de af og til får, redde deres liv. (Ordsprogene 17:10; 23:13, 14; 29:19) Barnet bør imidlertid forstå hvorfor det bliver straffet. „Kæp og retledning giver visdom.“ (Ordsprogene 29:15; Job 6:24) Desuden er der grænser for hvor langt man bør gå når man straffer et barn. „Jeg vil tugte dig i passende omfang,“ sagde Jehova til sit folk. (Jeremias 46:28b) Bibelen giver på ingen måde rum for at man slår et barn i vrede. — Ordsprogene 16:32.

23. Hvad må barnet være klar over når forældrene tugter det?

 ²³ Da Jehova advarede sit folk om at han ville tugte det, sagde han først: „Du skal ikke være bange . . . for jeg er med dig.“ (Jeremias 46:28a) Den passende tugt forældre giver deres børn, bør aldrig få børnene til at føle sig forkastet. (Kolossenserne 3:21) De bør tværtimod kunne fornemme at tugten gives fordi forældrene ’er med dem’ og står på deres side.

24, 25. Hvilken afskyelig trussel må børn beskyttes mod nu om stunder?

²⁴ Mange voksne husker deres barndom som en lykkelig tid. De husker den tryghed der var forbundet med at vide at deres forældre ville tage sig af dem uanset hvad der skete. Forældre ønsker at give deres børn en sådan tryghed, men i vore dages fordærvede verden er det vanskeligere at beskytte børnene end det var før i tiden.

²⁵ En afskyelig trussel der i de senere år er dukket  op, er seksuelt misbrug af børn. I Malaysia er tilfælde af børnemisbrug ifølge rapporter firdoblet i løbet af en periode på ti år. I Tyskland bliver cirka 300.000 børn hvert år misbrugt seksuelt, mens en undersøgelse foretaget i et sydamerikansk land anslår at det her drejer sig om hele 9.000.000 børn! Sørgeligt nok bliver langt de fleste af disse børn udsat for overgreb i hjemmet, af nogle de kender og har tillid til. Men børn burde have et stærkt værn, nemlig deres forældre. Hvordan kan forældrene beskytte deres børn?

26. Hvordan kan man beskytte barnet, og hvordan er kundskab et værn?

²⁶ Eftersom undersøgelser viser at børns manglende kendskab til det seksuelle gør dem særlig sårbare over for børnemisbrugere, er det vigtigt at undervise barnet allerede mens det er lille. Kundskab kan beskytte barnet ’mod den onde vej, mod enhver der fører fordærvet tale’. (Ordsprogene 2:10-12) Hvilken kundskab? Kundskaben om Bibelens principper og om hvad der er moralsk rigtigt og forkert. Kundskaben om at nogle voksne gør noget der er forkert, og at et barn ikke behøver at adlyde voksne når de foreslår noget upassende. (Jævnfør Daniel 1:4, 8; 3:16-18.) En sådan undervisning bør ikke kun være en engangsforeteelse. De fleste små børn skal have tingene gentaget før det sidder fast. Når børnene begynder at blive voksne, vil en far kærligt respektere sin datters ret til privatliv, og det samme bør moderen gøre i forholdet til sin søn. Det vil give børnene en fornemmelse af hvad der er passende. En af de bedste former for beskyttelse mod misbrug er selvfølgelig at I som forældre har nøje opsyn med jeres børn.

27, 28. Hvor kan forældre hente størst hjælp i forbindelse med børneopdragelse?

²⁷ Ja, det er en krævende opgave at oplære et barn fra den spæde barndom, men troende forældre behøver ikke at stå alene med opgaven. Da en mand ved navn Manoa der levede i dommertiden, fik at vide at han skulle være far, bad han Jehova om vejledning til at opdrage sit barn. Jehova besvarede hans bønner. — Dommerne 13:8, 12, 24.

²⁸ Også i dag kan troende forældre bede Jehova hjælpe dem med at opdrage deres børn. Det er et slid at være forældre, men det er også forbundet med store glæder. Et kristent ægtepar på Hawaii har sagt: „Man har 12 år til at få arbejdet gjort, inden barnet når de kritiske teenageår. Men hvis man har gjort en ihærdig indsats for at anvende Bibelens principper, vil man opleve glæde og fred når de selv beslutter sig for at tjene Jehova.“ (Ordsprogene 23:15, 16) Når dit barn træffer den beslutning, vil du sikkert have lyst til at udbryde: „Sønner [og døtre] er en arv fra Jehova.“