Hvem kan give os svaret?
2. afsnit
Hvem kan give os svaret?
1, 2. Hvad er det bedste man kan gøre hvis man gerne vil finde ud af hvad noget er beregnet til?
1 Hvem kan sige os hvad meningen er med livet? Hvis du besøgte en konstruktør og så ham arbejde på en kompliceret maskine som du ikke havde set før, hvordan ville du så finde ud af hvad den var beregnet til? Det bedste du kunne gøre, var at spørge konstruktøren.
2 Tænk så på de vidnesbyrd om plan og hensigt som vi ser omkring os på jorden, for eksempel i alle levende væsener, helt ned til den mindste levende celle. Selv de endnu mindre molekyler og atomer inden i cellerne bærer præg af planmæssighed og orden. Og gælder det samme ikke menneskehjernen? Og solsystemet, og vor galakse, Mælkevejen, ja, hele universet? Vidner alt dette ikke om at der står en konstruktør bag? Denne konstruktør må kunne fortælle os hvorfor han har dannet alt dette.
Er livet opstået ved et tilfælde?
3, 4. Hvor stor er sandsynligheden for at livet er opstået ved et tilfælde?
3 The Encyclopedia Americana omtaler „den ekstraordinært høje grad af kompleksitet og organisation hos alle levende væsener“ og siger videre: „En nøje undersøgelse af blomster, insekter eller pattedyr afslører hvor utrolig præcist alle dele er anbragt.“ Den engelske astronom sir Bernard Lovell har om levende organismers kemiske sammensætning skrevet: „Sandsynligheden for . . . at et af de mindste proteinmolekyler skulle blive til ved en tilfældighed er ufattelig lille. . . . Den er reelt lig nul.“
4 Astronomen Fred Hoyle har ligeledes skrevet: „Hele den ortodokse biologi bygger stadig på at livet opstod spontant. Men efterhånden som biokemikere lærer mere og mere om livets ærefrygtindgydende kompleksitet, bliver det tydeligt at chancerne for at det kunne opstå ved et tilfælde er så forsvindende små at de helt kan udelukkes. Livet kan ikke være opstået ved et tilfælde.“
5-7. Hvordan bekræfter molekylærbiologien at liv ikke kan opstå ved et tilfælde?
5 En af de nyere forskningsgrene er studiet af de gener, molekyler og atomer som levende organismer er opbygget af. Molekylærbiologen Michael Denton siger om de resultater man er nået frem til: „Den simpleste celle man kender er så kompliceret at det er umuligt at acceptere at noget sådant pludselig skulle være opstået ved et eller andet besynderligt og uhyre usandsynligt tilfælde.“ „Men det er ikke blot organismernes kompleksitet der gør studiet af dem så fængslende, der er også den utrolige opfindsomhed som så ofte afspejles i deres konstruktion.“ „Det er på det molekylære plan at . . . den biologiske formgivnings genialitet og resultaternes fuldkommenhed træder tydeligst frem.“
6 Michael Denton siger videre: „Hvad vi end betragter, og hvor grundigt vi end studerer det, finder vi en elegance og opfindsomhed af enestående art, der i den grad svækker forestillingen om tilfældigheder. Er det troligt at vilkårlige processer kan have konstrueret en virkelighed hvoraf det mindste element — et funktionsdygtigt protein eller gen — er mere kompliceret end det vi selv formår at skabe, en virkelighed der står i grel modsætning til tilfældet, en virkelighed der i enhver forstand overgår alt hvad menneskets intelligens har frembragt?“ Han siger også: „Mellem en levende celle og det mest velordnede ikkebiologiske system, for eksempel et krystal eller et snefnug, er der en afgrund så vældig og absolut som man overhovedet kan forestille sig.“ Og Chet Raymo, der er professor i fysik, siger: „Jeg er dybt imponeret . . . Hvert enkelt molekyle synes mirakuløst velegnet til sin opgave.“
7 Michael Denton drager den konklusion at „de der stadig dogmatisk forfægter at hele denne virkelighed er et resultat af rene tilfældigheder“, tror på en myte. Han kalder den darwinistiske tro på at livet er opstået ved et tilfælde „det tyvende århundredes store kosmogene myte“.
Der må stå en konstruktør bag
8, 9. Hvordan kan man illustrere at der må stå en konstruktør bag alt hvad der er konstrueret?
8 Den tanke at livløst stof kan blive levende ved en tilfældighed er så langt ude at den må kaldes en umulighed. Nej, alle de ypperligt konstruerede levende organismer på jorden kan ikke være blevet til ved et tilfælde, for der må stå en konstruktør bag alt hvad der er konstrueret. Kender du nogen undtagelse fra denne regel? Der findes ingen. Og jo mere kompliceret konstruktionen er, jo dygtigere må konstruktøren være.
9 Det kan også illustreres på en anden måde: Når man ser et maleri, tager man det som et vidnesbyrd om at der findes en maler. Når man læser en bog, accepterer man at der findes en forfatter. Når man ser et hus, accepterer man at der findes en bygmester. Når man ser et trafiklys, ved man at der findes et lovgivende organ. Disse ting er blevet frembragt i en bestemt hensigt af dem der står bag. Og skønt vi ikke ved alt om dem der har frembragt tingene, betragter vi det som hævet over enhver tvivl at de eksisterer.
10. Hvilke vidnesbyrd om eksistensen af en overordnet Konstruktør kan vi iagttage?
10 Tilsvarende vidner den planmæssighed, orden og kompleksitet der ses hos jordens levende organismer, om at der findes en overordnet Konstruktør. De bærer alle præg af at være frembragt af en stor Intelligens. Det samme gælder den planmæssighed, orden og kompleksitet som ses i universet med dets milliarder af galakser, der hver indeholder milliarder af stjerner. Alle himmellegemerne styres af nøjagtige love; for eksempel love for bevægelse, varme, lys, lyd, elektromagnetisme og tyngdekraft. Forudsætter love ikke en lovgiver? Raketeksperten dr. Wernher von Braun sagde engang: „Naturlovene i universet er så nøjagtige at vi ikke har svært ved at bygge et rumskib til en månerejse og at fastlægge tidsplanen for turen med en brøkdel af et sekunds nøjagtighed. Disse love må være fastsat af en eller anden.“
11. Hvorfor bør vi ikke afvise at der findes en stor Konstruktør, blot fordi vi ikke kan se ham?
11 Vi kan ganske vist ikke se denne store Konstruktør og Lovgiver. Men nægter vi at tro at for eksempel tyngdekraft, magnetisme, elektricitet og radiobølger findes, blot fordi vi ikke kan se dem? Nej, for vi kan se virkningerne af dem. Hvorfor skulle vi nægte at tro at der findes en overordnet Konstruktør og Lovgiver blot fordi vi ikke kan se ham, når vi kan se det han har frembragt?
12, 13. Hvad viser vidnesbyrdene om Skaberens eksistens?
12 Paul Davies, professor i fysik, har draget den slutning at menneskets eksistens ikke blot er et af skæbnens luner, men at „vi virkelig er bestemt til at være her“. Om universet siger han: „Gennem mit videnskabelige arbejde er jeg blevet mere og mere overbevist om at det fysiske univers er bygget med en så forbløffende sindrighed at jeg ikke kan acceptere at det blot består af kolde facts. For mig at se må der være en dybere forklaring.“
13 Vidnesbyrdene peger således på at universet, jorden og alle levende organismer på den ikke er blevet til ved et tilfælde. De aflægger alle et tavst vidnesbyrd om en yderst intelligent og magtfuld Skaber.
Hvad der står i Bibelen
14. Hvilken slutning drages der i Bibelen om Skaberen?
14 Bibelen, menneskehedens ældste bog, drager den samme slutning. I Hebræerbrevet, der er skrevet af apostelen Paulus, står der for eksempel: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) I Bibelens sidste bog, der er skrevet af apostelen Johannes, siges der: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åbenbaringen 4:11.
15. Hvordan kan vi lære nogle af Guds egenskaber at kende?
15 Bibelen viser at selv om vi ikke kan se Gud, kan vi bedømme hvordan han er ud fra det han har frembragt. Der siges: „[Skaberens] usynlige egenskaber, det vil sige hans evige magt og guddommelighed, har lige siden verden begyndte kunnet ses med forstandens øjne i det han har skabt.“ — Romerne 1:20, The New English Bible.
16. Hvorfor kan vi være glade for at mennesker ikke kan se Gud?
16 Bibelen henleder altså opmærksomheden på princippet om årsag og virkning. Virkningen — de ting der er frembragt — vidner om den intelligente, magtfulde Årsag: Gud. Vi kan i øvrigt være taknemmelige for at han er usynlig, da han som universets Skaber må være i besiddelse af en kraft så enorm at mennesker af kød og blod ikke ville kunne overleve synet af ham. Dét er netop hvad der står i Bibelen: „Intet menneske kan se [Gud] og leve.“ — 2 Mosebog 33:20.
17, 18. Hvorfor skulle det betyde noget for os at der findes en Skaber?
17 Den tanke at der findes en stor Konstruktør — Gud — skulle betyde meget for os. Hvis vi er frembragt af en Skaber, må han have haft en hensigt, en mening, med at skabe os. Hvis der er en mening med at vi er skabt, er der grund til at håbe at forholdene vil blive bedre for os i fremtiden. Ellers vil vi jo bare leve og dø uden at have noget håb. Derfor er det meget vigtigt at vi finder ud af hvad Guds hensigt eller mening er med os. Derefter kan vi selv vælge om vi ønsker at leve i overensstemmelse med den eller ej.
18 Der siges også i Bibelen at Skaberen er en kærlig Gud der har stor omsorg for os. Apostelen Peter gav udtryk for at Gud ’tager sig af os’. (1 Peter 5:7; se også Johannes 3:16 og Første Johannesbrev 4:8, 16.) Det kan vi blandt andet se af den underfulde måde han har skabt os på, både mentalt og fysisk.
’Underfuldt dannet’
19. Hvilken sandhed henleder salmedigteren David vor opmærksomhed på?
19 Salmedigteren David erkendte i Bibelen: „Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ (Salme 139:14) Ja, menneskelegemet er genialt konstrueret af den store Konstruktør.
20. Hvordan beskrives menneskehjernen i et leksikon?
20 Hjernen er for eksempel langt mere kompliceret end nogen computer. The New Encyclopædia Britannica oplyser: „Transmissionen af informationer i nervesystemet er mere kompliceret end i de største telefoncentraler; den menneskelige hjernes måde at løse problemer på overgår langt kapaciteten i de største computere.“
21. Hvilken slutning skulle vi drage når vi ser hvad hjernen formår?
21 Hjernen indeholder mange hundrede millioner oplysninger og billeder, men den er mere end et informationslager. Ved hjælp af hjernen kan vi lære at fløjte, at bage brød, at tale fremmede sprog, at bruge en computer eller at flyve en flyvemaskine. Vi kan forestille os hvordan en ferie bliver eller hvor dejligt en frugt vil smage. Vi kan analysere og finde på. Vi kan også lægge planer, vise taknemmelighed og kærlighed, og tænke på fortiden, nutiden og fremtiden. Eftersom vi umuligt kan frembringe noget der blot tilnærmelsesvis minder om menneskehjernen, må den der har dannet den være langt dygtigere og langt mere intelligent end noget menneske.
22. Hvad indrømmer videnskabsfolk om hjernen?
22 Angående hjernen indrømmer en videnskabsmand: „Det er ganske dunkelt for os hvordan dette fremragende indrettede, systematiske og fantastisk komplicerede apparat udfører disse funktioner. . . . måske vil mennesket aldrig kunne løse alle de forskellige gåder hjernen frembyder.“ (Scientific American) Og fysikprofessor Chet Raymo siger: „Hvis sandheden skal frem, ved vi stadig ikke meget om hvordan menneskehjernen oplagrer informationer, eller hvordan den er i stand til at kalde minder frem på kommando. . . . Der er ikke færre end hundrede milliarder nerveceller i menneskehjernen. Hver celle kommunikerer med tusinder af andre celler ved hjælp af et trælignende system af synapser. Mulighederne for indbyrdes forbindelser er helt uoverskuelige.“
23, 24. Hvilke legemsdele synes du er underfuldt dannede, og hvilken kommentar har en ingeniør fremsat?
23 Øjnene er mere præcise og alsidige end noget kamera; de er i realiteten fuldautomatiske, selvfokuserende kameraer der tager levende farvebilleder. Ørerne er i stand til at opfatte lyde over en bred og varieret skala og give fornemmelse af retning og ligevægt. Hjertet er en pumpe med egenskaber som de dygtigste ingeniører ikke kan eftergøre. Andre dele af legemet er også forunderlige, underfulde: Næsen, tungen, hænderne, fordøjelsessystemet og kredsløbet, for blot at nævne nogle få.
24 En ingeniør der blev ansat til at konstruere en stor computer nåede til følgende slutning: „Hvis der måtte en konstruktør til at lave min computer, hvor meget mere må dette da ikke gælde det komplicerede fysisk-kemisk-biologiske apparat der udgøres af menneskelegemet — som endda kun er en forsvindende lille del af det nærmest uendelige kosmos?“
25, 26. Hvad må den store Konstruktør kunne fortælle os?
25 Ligesom mennesker har en hensigt med at fremstille fly, computere, cykler og andre ting, må den der konstruerede hjernen og menneskelegemet have haft en hensigt med at frembringe os. Og denne konstruktør må have en visdom der langt overgår menneskers, eftersom ingen af os kan gøre hans frembringelser efter. Det er derfor logisk at han kan fortælle os hvorfor han har skabt os, hvorfor han har sat os på jorden og hvad fremtiden rummer.
26 Når vi får svar på disse spørgsmål kan vi bruge den hjerne og det legeme Gud har givet os, til at leve i overensstemmelse med livets mening. Men hvordan kan vi finde ud af hvad Guds hensigt er? Hvor oplyser han os om det?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 7]
Hvis man gerne vil vide hvad noget er beregnet til, er det klogt at spørge konstruktøren
[Illustration på side 8]
DNA-molekylet viser hvor kompliceret og ordenspræget alt levende er
[Illustration på side 9]
’Den menneskelige hjerne overgår langt kapaciteten i de største computere’
