Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor al den lidelse og uretfærdighed?

Hvorfor al den lidelse og uretfærdighed?

6. afsnit

Hvorfor al den lidelse og uretfærdighed?

1, 2. Hvilke spørgsmål kunne man stille, i betragtning af det menneskene har erfaret op gennem tiden?

1 Men hvis det var Guds hensigt at fuldkomne mennesker skulle leve evigt på jorden under paradisiske forhold og det stadig er hans hensigt, hvorfor er der så ikke noget paradis nu? Hvorfor har menneskene i stedet oplevet så mange hundrede år med lidelse og uretfærdighed?

2 Menneskenes historie har rigtig nok været fyldt med elendighed på grund af krige, imperialisme, udnyttelse, uretfærdighed, fattigdom, katastrofer, sygdom og død. Hvorfor må så mange uskyldige lide ondt? Hvis Gud er almægtig, hvorfor har han så tilladt alle disse lidelser i mange tusind år? Når han har skabt universet sådan at det vidner om plan og orden, hvorfor tillader han så uorden og ødelæggelser på jorden?

Et eksempel

3-5. (a) Hvilken illustration kan hjælpe os til at forstå hvorfor en ordenens Gud har kunnet tillade uorden på jorden? (b) Hvilken af de tre muligheder svarer til situationen på jorden?

3 Lad os give et eksempel for at vise hvorfor en ordenens Gud har kunnet tillade uorden på jorden. Forestil dig at du spadserer i en skov og kommer til et hus. Du kigger på huset og ser at det er meget forfaldent. Vinduerne er slået ind, taget er sunket sammen, døren hænger og installationerne virker ikke.

4 Ville alle disse mangler få dig til at mene at huset ikke kunne være bygget af nogen? Ville uordenen overbevise dig om at huset var blevet til ved et tilfælde? Eller ville du måske mene at der nok var en der havde bygget huset, men at han ikke havde været dygtig nok og ikke havde klaret opgaven særlig godt?

5 Når du går bygningen efter, ser du at den i grunden er opført solidt nok og at der er lagt megen omtanke i arbejdet. Huset er bare blevet forsømt og er nu ved at forfalde helt. Hvad kunne manglerne tyde på? De kunne enten tyde på (1) at ejeren var død, (2) at han var en dygtig bygmester men ikke længere var interesseret i huset, eller (3) at han midlertidigt havde lejet huset ud til nogle der var ligeglade med det. Det sidste svarer til det der er sket med jorden.

Hvad der gik galt

6, 7. Hvad skete der med Adam og Eva da de overtrådte Guds lov?

6 Af den første beretning i Bibelen lærer vi at det ikke var Guds mening at menneskene skulle lide og dø. Vore første forældre, Adam og Eva, døde kun fordi de ikke adlød Gud. (1 Mosebog, kapitel 2 og 3) Da de var ulydige, gjorde de ikke længere Guds vilje. De vragede Guds omsorg, ja de afbrød forbindelsen med Gud, „livets kilde“. — Salme 36:9.

7 En maskine kører langsommere og går til sidst i stå når kontakten til kraftkilden afbrydes. Der skete noget lignende med de første menneskers legeme og sind. Adam og Eva begyndte at nedbrydes, at ældes, for til sidst at dø. Hvad skete der med dem da de døde? De vendte tilbage til det de kom fra: „Støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ Gud havde advaret dem om at konsekvensen af ulydighed mod hans love ville være døden: ’Du skal visselig dø.’ — 1 Mosebog 2:17; 3:19.

8. Hvordan berørte vore første forældres synd menneskeheden?

8 Det var ikke kun vore første forældre der døde. Alle deres efterkommere, hele menneskeheden, blev også underlagt døden. Hvorfor? Fordi afkommet ifølge arvelighedslovene arver forældrenes træk. Og det eneste vore første forældre kunne lade gå i arv, var ufuldkommenhed og død. Som der står i Romerbrevet 5:12: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [menneskehedens stamfader, Adam], og døden gennem synden, [og] således trængte [døden] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet [arvet syndige tilbøjeligheder, det vil sige ufuldkommenhed].“ Og da synd, ufuldkommenhed og død er det eneste vi nu kender til, mener nogle at det er noget naturligt og uundgåeligt. Men de første mennesker blev skabt med evnen til og ønsket om at leve evigt. Det er derfor de fleste mennesker føler en vis håbløshed når de tænker på at deres liv en dag vil blive afbrudt af døden.

Hvorfor så længe?

9. Hvorfor har Gud ladet lidelserne fortsætte så længe?

9 Hvorfor har Gud tilladt menneskene at gå deres egne veje så længe? Hvorfor har han ladet lidelserne fortsætte i så mange hundrede år? En væsentlig grund er at der blev rejst et meget vigtigt stridsspørgsmål: Hvem har retten til at styre? Skulle Gud styre menneskene, eller kunne de styre sig selv med et godt resultat, uafhængigt af ham?

10. Hvilken evne har Gud givet menneskene, og hvilket ansvar følger med?

10 Menneskene blev skabt med en fri vilje, det vil sige med evnen til at vælge. De blev ikke skabt som robotter eller som dyrene, der hovedsagelig ledes af deres instinkt. Mennesker kan derfor vælge hvem de vil tjene. (5 Mosebog 30:19; 2 Korinther 3:17) Guds ord siger: „Vær som frie, og dog ikke som de der har friheden som et dække for slethed, men som trælle for Gud.“ (1 Peter 2:16) Men samtidig med at menneskene har den vidunderlige gave at de frit kan vælge, må de også tage konsekvenserne af det valg de træffer.

11. Hvad var den eneste måde hvorpå man kunne få fastslået om uafhængighed af Gud ville føre til lykke?

11 Vore første forældre traf det forkerte valg. De valgte at gøre sig uafhængige af Gud. Gud kunne selvfølgelig have fjernet de første oprørere straks efter at de havde misbrugt deres frie vilje. Men det ville ikke have afgjort spørgsmålet om Guds ret til at styre menneskene. Eftersom det første menneskepar gerne ville være uafhængige af Gud, måtte dette spørgsmål besvares: Kunne denne kurs føre til en lykkelig tilværelse? Den eneste måde at finde ud af det på, var at lade vore første forældre og deres efterkommere gå deres egne veje, når de nu havde valgt det. Tiden ville vise om menneskene var skabt til at klare sig godt på egen hånd, uafhængigt af deres Skaber.

12. Hvordan bedømte Jeremias menneskers styre, og hvorfor er det sådan?

12 Bibelskribenten Jeremias vidste hvad resultatet ville blive. Ledet af Guds mægtige hellige ånd, hans virksomme kraft, skrev han som sandt er: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ (Jeremias 10:23, 24) Han vidste at menneskene må ledes af Guds himmelske visdom. Hvorfor? Simpelt hen fordi Gud ikke skabte menneskene til at kunne klare sig uden hans ledelse.

13. Hvad efterlader resultaterne af årtusinders menneskestyre ingen tvivl om?

13 Resultaterne af årtusinders menneskestyre efterlader ingen tvivl om at det ikke står til menneskene at styre deres egne anliggender uafhængigt af Skaberen. Efter at de nu har prøvet det, har de kun sig selv at takke for de katastrofale følger. Det understreges i Bibelen: „Klippen [Gud], fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han. De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen.“ — 5 Mosebog 32:4, 5.

Gud vil snart gribe ind

14. Hvorfor vil Gud ikke længere udsætte sin indgriben i menneskenes anliggender?

14 Efter at det i århundreder har stået klart at menneskenes forsøg på at styre er slået fejl, kan Gud nu roligt gribe ind i de jordiske anliggender og gøre ende på sorg, sygdom, lidelse og død. Nu hvor menneskene er nået så langt inden for videnskab, industri, medicin og andre områder, er der ingen grund til at Gud skulle give dem nye århundreder til at herske uafhængigt af ham for at vise om de engang vil kunne indføre en fredelig, paradisisk verden. De har ikke gjort det og kan ikke gøre det. Uafhængighed af Gud har kun resulteret i en hæslig, frastødende og dødbringende verden.

15. Hvilket råd som Bibelen giver, gør vi vel i at følge?

15 Skønt der indimellem har været oprigtige herskere som har ønsket at hjælpe menneskeheden, har deres bestræbelser været forgæves. Overalt i dag ser man vidnesbyrd om at menneskers styre bryder sammen. Det er derfor Bibelen siger: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ — Salme 146:3.

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 24, 25]

Selv oprigtige herskere har ikke kunnet indføre en fredelig, paradisisk verden