Kristenheden har forrådt Gud og Bibelen
4. afsnit
Kristenheden har forrådt Gud og Bibelen
1, 2. Hvorfor ser nogle mennesker skævt til Bibelen, men hvad siger Bibelen?
1 Mange steder i verden undgår folk Bibelen og ser skævt til den fordi de har set hvordan de der hævder at følge den har opført sig. I visse lande siger man at Bibelen er en bog der fører til krig, at det er den hvide mands bog og at det er en bog der støtter kolonimagt. Men disse opfattelser er ikke rigtige.
2 Bibelen blev skrevet i Mellemøsten, og den støtter ikke de kolonikrige der er blevet ført og den grådige udnyttelse der længe har fundet sted i kristendommens navn. Når man læser Bibelen og undersøger den sande kristne lære som Jesus fremsatte, vil man tværtimod se at Bibelen på det kraftigste fordømmer krigsførelse, umoralitet og udnyttelse af andre. Fejlen ligger ikke hos Bibelen, men hos begærlige mennesker. (1 Korinther 13:1-6; Jakob 4:1-3; 5:1-6; 1 Johannes 4:7, 8) Lad derfor ikke selviske mennesker der lever i strid med Bibelens gode råd, afholde dig fra at få gavn af den.
3. Hvad viser historien om kristenheden?
3 Blandt dem der ikke lever efter Bibelen er der folkene i kristenheden. Med „kristenheden“ menes den del af verden hvor kristendommen er udbredt. Det vil i første række sige den vestlige verden med dens kirkesystemer, der kom i forgrunden omkring det fjerde århundrede e.v.t. Kristenheden har haft Bibelen i århundreder, og dens præster hævder at fremholde dens lære og at repræsentere Gud. Men fremholder kristenhedens præster og missionærer sandheden? Vidner deres handlinger virkelig om Gud og Bibelen? Er kristendommen udbredt i kristenheden? Svaret er nej. Siden kristenheden blev fremtrædende i det fjerde århundrede, har den vist sig at være en fjende af Gud og Bibelen. Ja, de historiske kendsgerninger viser at kristenheden har forrådt Gud og Bibelen.
Ubibelske læresætninger
4, 5. Hvilke ubibelske dogmer fremholder kristenheden?
4 Kristenhedens grundlærdomme bygger ikke på Bibelen men på gamle myter — fra Grækenland, Ægypten, Babylon og andre lande. Dogmer som læren om menneskesjælens iboende udødelighed, om evig pine i et brændende helvede, om skærsilden og om treenigheden (tre personer i én Gud), findes ikke i Bibelen.
5 Tag for eksempel læren om at onde mennesker vil blive pint for evigt i et brændende helvede. Hvad synes du om den tanke? Mange finder den frastødende. De forstår ikke at Gud kan påføre mennesker ulidelige smerter og tortere dem for evigt. En så djævelsk tanke strider mod den bibelske Guds personlighed, for „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Bibelen siger da også rent ud at en sådan lære „ikke er opkommet“ i den almægtige Guds hjerte. — Jeremias 7:31; 19:5; 32:35.
6. Hvordan gendriver Bibelen læren om den udødelige sjæl?
6 I dag lærer mange religioner, også kristenhedens kirker, at menneskene har en udødelig sjæl der ved døden farer enten til himmelen eller til helvede. Dette er ikke en bibelsk lære. Bibelen siger tværtimod klart: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, . . . for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [graven] hvor du går hen.“ (Prædikeren 9:5, 10) Og salmisten siger at mennesket ved døden „vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde“. — Salme 146:4.
7. Hvilken straf fik Adam og Eva for at overtræde Guds lov?
7 Husk også at da Adam og Eva brød Guds lov, var straffen ikke udødelighed. Det ville jo ikke have været en straf, men en belønning! Nej, de fik at vide at de skulle ’vende tilbage til jorden, for af den var de taget’. Gud understregede over for Adam: „For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Læren om sjælens udødelighed findes derfor ikke i Bibelen, men er lånt fra ikkekristne folkeslag der fandtes før kristenheden.
8. Hvordan gendriver Bibelen kristenhedens treenighedslære?
8 Så er der kristenhedens treenighedslære, der giver det indtryk at Gud er en mystisk tre-i-én Gud. Denne lære findes heller ikke i Bibelen. Gud siger klart i Esajas 40:25: „Hvem kan I sammenligne mig med så jeg skulle blive hans ligemand?“ Svaret er indlysende: Ingen kan være Guds ligemand. Og i Salme 83:18 siges der ganske enkelt: „Du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ — Se også Esajas 45:5; 46:9; Johannes 5:19; 6:38; 7:16.
9. Hvad er der at sige om Bibelens lære og om kristenhedens lære?
9 Bibelens lære om Gud og hans hensigter er klar, forståelig og fornuftig. Dette kan ikke siges om kristenhedens lære. Og så modsiger den oven i købet Bibelen.
Ugudelige handlinger
10, 11. Hvordan strider Bibelens lære mod den lære som kristenhedens kirker har fremholdt?
10 Foruden at føre falsk lære har kristenheden forrådt Gud og Bibelen med sine handlinger. Hvad præsterne og kirkerne har gjort i de forgangne århundreder — og fortsætter med at gøre i vor tid — er det stik modsatte af hvad Gud og Bibelen kræver, og af hvad kristendommens grundlægger, Jesus Kristus, sagde og gjorde.
11 Jesus lærte for eksempel sine disciple at de ikke skulle blande sig i verdens politiske anliggender og heller ikke lade sig inddrage i dens krige. Han lærte dem også at de skulle være fredselskende og lovlydige, og at de skulle elske deres medmennesker fordomsfrit, i den grad at de endda var villige til at ofre deres eget liv frem for at tage andres. — Johannes 15:13; Apostelgerninger 10:34, 35; 1 Johannes 4:20, 21.
12. Hvad sagde Jesus ville være de sande kristnes kendetegn?
12 Jesus sagde ligefrem at kærlighed til andre mennesker ville være det kendetegn der adskilte de sande kristne fra de falske, fra hyklerne. Han sagde til dem der fulgte ham: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:34, 35; 15:12.
13, 14. Hvoraf fremgår det at kristenhedens kirker ikke repræsenterer Gud?
13 Trods dette har kristenhedens gejstlige århundrede efter århundrede blandet sig i politik og støttet deres lande i krig. De har endda støttet modsatte fronter i krige mellem kristenhedens lande, for eksempel i de to verdenskrige der er blevet ført i dette århundrede. I disse konflikter bad præsterne på begge sider om sejr, og kirkemedlemmer fra ét land dræbte medlemmer af det samme kirkesamfund fra et andet land. Men ifølge Bibelen er dét noget som Djævelens børn gør, ikke Guds. (1 Johannes 3:10-12, 15) Skønt præsterne og deres sognebørn har hævdet at være kristne, har de altså handlet i modstrid med Jesu lære om at hans disciple skulle ’stikke sværdet i skeden’. — Mattæus 26:51, 52.
14 I århundreder arbejdede kirkerne nært sammen med den politiske magt mens kristenhedens lande erobrede, undertvang og ydmygede andre folkeslag i imperialismens tidsalder. Sådan var det længe i Afrika. Kina oplevede det også, dengang vestlige nationer begyndte at tiltvinge sig indflydelse med magt, for eksempel under Opiumskrigene og Bokseropstanden.
15. Hvilke ugerninger har kristenheden øvet?
15 I middelalderen gik kristenhedens kirker heller ikke af vejen for at forfølge, tortere og endda dræbe dem der erklærede sig uenige med dem. Under inkvisitionen, der strakte sig over flere hundrede år, blev djævelske forholdsregler som tortur og mord taget i anvendelse mod uskyldige, hæderlige mennesker. Gerningsmændene var præsterne og deres sognebørn, som alle hævdede at være kristne. De forsøgte endda at udrydde Bibelen, så jævne mennesker ikke kunne komme til at læse den.
Ikke kristne
16, 17. Hvordan kan man sige at kirkerne ikke er kristne?
16 Nej, kristenhedens lande og kirker var ikke, og er ikke, kristne. De er ikke Guds tjenere. Hans inspirerede ord siger om sådanne: „Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham, idet de er afskyelige og ulydige og ikke godkendte til nogen som helst god gerning.“ — Titus 1:16.
17 Jesus forklarede at falsk religion kunne kendes på det den frembragte, dens frugter. Han sagde: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter. . . . ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter; et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden. Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ — Mattæus 7:15-20.
18. Hvad har kristenhedens lære og optræden medført?
18 Ved den lære de har fremholdt og ved den måde de har optrådt på, har kristenhedens kirker altså vist at de lyver når de hævder at tro på Bibelen og at være gudfrygtige og kristne. De har forrådt Gud og Bibelen. Derved har de virket frastødende på millioner af mennesker og fået dem til at afvise troen på en almægtig Gud.
19. Betyder dét at kristenheden har svigtet, at Gud og Bibelen også har svigtet?
19 Men selv om præsterne og kirkerne har svigtet, og selv om religioner uden for kristenheden også har svigtet, betyder det ikke at Bibelen har svigtet. Det betyder heller ikke at Gud har svigtet. Bibelen fortæller tværtimod at der findes en Gud, og at han interesserer sig for os og vor fremtid. Den viser hvordan han vil belønne retskafne mennesker som ønsker at gøre hvad der er rigtigt, som ønsker at se fred og retfærdighed råde på jorden. Den viser også hvorfor Gud har tilladt ondskab og lidelser og hvordan han vil befri jorden for dem der skader deres medmennesker, deriblandt dem der påstår at de tjener ham men ikke gør det.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 17]
Dantes „Inferno“
[Kildeangivelser]
En af Dorés illustrationer til Dantes „Den guddommelige Komedie“
[Illustration på side 17]
Kristenhedens treenighed
[Illustration på side 17]
Hinduisk trehed
[Kildeangivelser]
Med velvillig tilladelse af The British Museum
[Illustration på side 17]
Ægyptisk trehed
[Kildeangivelser]
Museo Egizio, Torino
[Illustrationer på side 18]
I modstrid med Jesu lære har præster på begge sider støttet krige
[Kildeangivelse]
Foto: U.S. Army
