Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Lektion 5

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Hvorfor skabte Jehova jorden? (1, 2)

Hvorfor er jorden ikke et paradis i dag? (3)

Hvad vil der ske med de onde? (4)

Hvad vil Jesus i fremtiden gøre for de syge? de gamle? de døde? (5, 6)

Hvad må du gøre for at komme til at opleve dette? (7)

1. Jehova skabte jorden for at den kunne være beboet af mennesker der levede evigt. Han ønskede at der altid skulle leve retfærdige, lykkelige mennesker på den. (Salme 115:16; Esajas 45:18) Derfor vil jorden aldrig gå til grunde; den vil eksistere til evig tid. — Salme 104:5; Prædikeren 1:4.

2. Før Gud skabte mennesket, udvalgte han en lille del af jorden og gjorde den til et smukt paradis. Det kaldte han Edens Have. Her satte han den første mand og kvinde, Adam og Eva. Det var Guds hensigt at de skulle få børn og opfylde jorden. Lidt efter lidt skulle de gøre hele jorden til et paradis. — 1 Mosebog 1:28; 2:8, 15.

3. Men Adam og Eva syndede ved bevidst at overtræde Guds lov. Jehova måtte vise dem ud af Edens Have, og Paradiset gik tabt. (1 Mosebog 3:1-6, 23) Jehova har dog ikke glemt sin oprindelige hensigt med jorden. Han har lovet at gøre den til et paradis, hvor mennesker vil leve evigt. Hvordan vil han gøre det? — Salme 37:29.

4. Før jorden kan blive et paradis, må de onde fjernes. (Salme 37:38) Det vil ske ved Harmagedon. Det er Guds krig, der vil gøre ende på al ondskab. Derefter vil Satan blive holdt fanget i 1000 år. Det betyder at der ikke længere vil være nogen onde som kan ødelægge jorden. Kun Guds tjenere vil overleve. — Åbenbaringen 16:14, 16; 20:1-3.

5. Så vil Jesus Kristus herske som konge over jorden i 1000 år. (Åbenbaringen 20:6) Han vil gradvis befri vort sind og legeme for synden. Vi vil blive fuldkomne mennesker, sådan som Adam og Eva var før de syndede. Der vil ikke være nogen som er syge eller svækkede af alder. Der vil heller ikke være nogen der dør. De syge vil blive raske, og de gamle vil blive unge igen. — Job 33:25; Esajas 33:24; Åbenbaringen 21:3, 4.

6. Under Jesu tusindårige styre vil de trofaste arbejde på at gøre hele jorden til et paradis. (Lukas 23:43) Desuden vil millioner af døde blive oprejst til liv som mennesker på jorden. (Apostelgerninger 24:15) Hvis de gør hvad Gud kræver af dem, vil de kunne leve videre på jorden til evig tid. Hvis ikke, vil de dø og være borte for evigt. — Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 20:11-15.

7. Sådan vil Guds oprindelige hensigt med jorden blive gennemført. Kunne du tænke dig at opleve det? Da må du fortsætte med at lære om Jehova og gøre det han kræver af os. En stor hjælp til dette er at komme til møderne i Jehovas Vidners rigssal. — Esajas 11:9; Hebræerne 10:24, 25.

[Billede på side 10]

Paradiset gik tabt

[Billeder på side 11]

Efter Harmagedon vil jorden blive omdannet til et paradis